Klagen skyldes, at ansættelsen for indkomståret 2001 for A A/S (herefter benævnt selskabet) er ændret vedrørende afskrivning på driftsmidler.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

Afskrivningsgrundlag vedrørende driftsmidler reduceret med 306.400 kr.

Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.

Afskrivning på driftsmidler

Sagens oplysninger

Selskabets primære aktivitet er fremstilling og import af dyvler til møbelindustrien i ind- og udland.

Selskabet besluttede i 2000, at en del af selskabets produktion skulle udføres i Tjekkiet, dels af miljømæssige årsager og dels af økonomiske årsager. Selskabet stiftede derfor to selskaber i samarbejde med en tjekkisk samarbejdspartner.

Det ene selskab, B s.r.o., var et driftsselskab, hvori selskabet ejede 50 %, mens de øvrige 50 % var ejet af samarbejdspartneren C. B s.r.o. havde efter det oplyste samme aktivitet som selskabet.

Det andet selskab, D s.r.o., hvori selskabet ejede 75 % og C 25 %, havde til formål at opføre de bygninger, som B s.r.o. lejede sig ind i og drev virksomhed fra.

I december 2000 overførte selskabet nogle driftsmidler til B s.r.o. Selskabet udstedte i den anledning en faktura den 6. december 2000 lydende på i alt DKK 314.135,00.

Selskabets repræsentant har oplyst, at der var tale om en proformafaktura, der blev udstedt af hensyn til told og forsikring.

Der foreligger ikke lejekontrakter, udlånskontrakter eller lignende mellem selskabet og B s.r.o.

Kehlemaskinen var erhvervet i 1987 og opfyldte ifølge selskabets repræsentant ikke de danske miljøkrav længere. Maskinen var regnskabsmæssigt og skattemæssigt nedskrevet til 0 kr. Båndsaven var erhvervet primo 2000 for 105.000 kr. Maskinerne fremgik fortsat af selskabets oversigt over anlægsaktiver pr. 30/6 2001 og de efterfølgende år.

Det fremgik af en telefax af 24. oktober 2002 fra en aktionær i selskabet, E, til de øvrige aktionærer i selskabet, at begge virksomheder i Tjekkiet var solgt til selskabets tjekkiske samarbejdspartner med overtagelse pr. 1. november 2002. Det fremgik endvidere, at E i september 2002 havde forventet, at de to maskiner kunne sælges for henholdsvis 900.000 czk. og 100.000 czk., svarende til ca. 189.000 kr. og 21.000 kr. Forventningerne var i oktober 2002 reduceret til 300.000 czk. og 100.000 czk. Det blev endvidere nævnt i telefaxen, at man kunne forsøge at sælge maskinerne i Danmark eller Baltikum.

Maskinerne blev ikke solgt, men blev returneret til selskabet i 2003 og anvendes ikke længere i driften.

Selskabet har ikke reduceret driftsmiddelsaldoen med værdien af de driftsmidler, der blev sendt til Tjekkiet.

Kommunens afgørelse af 14. juni 2005

Selskabets afskrivningsgrundlag vedrørende driftsmidler er reduceret med 306.400 kr.

Selskabet har stillet driftsmidler til rådighed for det tjekkiske selskab B s.r.o., hvori selskabet ejer 50 % af aktiekapitalen. Der opkræves ikke leje vedrørende driftsmidlerne, og selskabets driftsmiddelsaldo er ikke korrigeret for de aktiver, der er sendt til Tjekkiet.

Den vederlagsfri anvendelse af driftsmidlerne i B s.r.o. berettiger ikke til afskrivning i selskabet, idet aktiverne ikke anses at være anvendt erhvervsmæssigt af selskabet.

Selskabet må anses for grundlæggende at have udlånt driftsmidlerne vederlagsfrit for at forbedre og sikre indkomstgrundlaget og ikke for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Den udgift, selskabet bærer i kraft af aktivernes forringelse under udlånet, må karakteriseres som et ikke fradrags- eller afskrivningsberettiget tilskud til det tjekkiske selskab.

Det fremgår af Ligningsvejledningen E.C.2.1, at der kun er tale om erhvervsmæssig benyttelse, hvis aktiverne anvendes i eget erhverv eller er udlejet, hvorimod der ikke er tale om erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, såfremt de uden vederlag stilles til rådighed for andre.

Den ændrede benyttelse af driftsmidlerne behandles ifølge afskrivningslovens § 4 som et salg af de pågældende aktiver. Som salgssum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres. Skatteforvaltningen har lagt den værdi til grund, som selskabet har angivet som handelsværdi på proformafaktura af 6. december 2000.

Selskabets driftsmiddelsaldo er herefter reduceret med denne værdi, som udgør 306.400 kr. inkl. diverse værktøj mv. i tilknytning til maskinerne.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet har principalt fremsat påstand om, at selskabets driftsmiddelsaldo ikke reduceres med værdien af driftsmidler, der er udlånt til B s.r.o.

Subsidiært har selskabet fremsat påstand om, at driftsmidlernes overgang til ikke-erhvervsmæssig benyttelse ikke kan anses som et salg og dermed ikke er omfattet af afskrivningslovens § 4, stk. 1.

Mest subsidiært har selskabet fremsat påstand om, at handelsværdien af maskinerne ansættes til 65.000 kr., og at selskabets driftsmiddelsaldo reduceres med dette beløb.

Til den principale påstand har selskabets repræsentant anført, at selskabet udlånte driftsmidlerne med henblik på en billigere indkøbspris, og at udlånet således udelukkende var begrundet i erhvervsmæssigt hensyn og for at sikre en billig fremtidig levering. Driftsmidlerne er derfor stadig blevet anvendt erhvervsmæssigt, og selskabets driftsmiddelsaldo skal derfor ikke reduceres.

Til den subsidiære påstand har selskabet repræsentant anført, at afskrivningslovens § 4, stk. 1, ikke kan anvendes ved overgang fra erhvervsmæssig til ikke-erhvervsmæssig benyttelse. Bestemmelsen vedrører ifølge ordlyden og forarbejderne til bestemmelsen overgang fra erhvervsmæssig til privat benyttelse. Overgangen til ikke-erhvervsmæssig benyttelse kan derfor ikke sidestilles med et salg.

Endvidere kan afskrivningslovens § 47 ikke finde anvendelse, da der ikke er tale om afhændelse af driftsmidlerne.

Da der ikke er tale om et salg, finder afskrivningslovens § 5, stk. 2, ikke anvendelse, og driftsmiddelsaldoen skal derfor ikke reduceres.

Til den mest subsidiære påstand har selskabets repræsentant anført, at fakturaen af 6. december 2000 var en proformafaktura, der blev udfyldt med henblik på forsikring af transporten. De anførte værdier på fakturaen var ikke udtryk for maskinernes reelle handelsværdi.

Kehlemaskinen var erhvervet i 1987 og opfyldte ikke de danske miljøkrav længere, og markedsværdien var derfor tæt på 0 kr., ligesom den såvel skattemæssigt som regnskabsmæssigt var nedskrevet til 0 kr.

Båndsaven blev anskaffet primo 2000 for 105.000 kr. og var således ved afgangen værdiforringet, da der var tale om et brugt driftsmiddel. Båndsaven med tilbehør skønnes at have haft en handelsværdi på 65.000 kr.

Afgang på driftsmiddelsaldoen bør i dette tilfælde derfor samlet være 65.000 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Afskrivningslovens § 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres."

Driftsmidlerne er udlånt vederlagsfrit af selskabet og benyttes derfor ikke længere erhvervsmæssigt af selskabet. Der kan derfor ikke afskrives herpå, jf. afskrivningslovens 2.

Ved det vederlagsfri udlån af driftsmidlerne til et interesseforbundet selskab, anses selskabet at have foretaget en disposition, der kan sidestilles med udlån til privat benyttelse.

Den ændrede benyttelse af driftsmidlerne anses derfor for omfattet af afskrivningslovens § 4, stk. 1. Selskabets afskrivningsberettigede saldoværdi skal herefter reduceres med handelsværdien af de udlånte driftsmidler, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, sidste pkt.

Uanset, at kehlemaskinen ikke kunne anvendes i Danmark, og at såvel den regnskabsmæssige som skattemæssige værdien var nedskrevet til 0, anses maskinen fortsat at have repræsenteret en handelsværdi ved overførslen til Tjekkiet, da den kunne anvendes her.

Det er derfor med rette, at skatteforvaltningen har foretaget et skøn over maskinernes handelsværdi.

Selskabet havde, som det fremgår af telefaxen af 24. oktober 2002, en forventning om, at handelsværdien for kehlemaskinen på dette tidspunkt, dvs. næsten 2 år efter overførslen til Tjekkiet, lå mellem 300.000 czk. og 900.000 czk. (svarende til 63.000 kr. til 189.000 kr.), mens båndsaven havde en anslået handelsværdi på 100.000 czk. (svarende til 21.000 kr.).

Landsskatteretten finder på det grundlag ikke anledning til at tilsidesætte skatteforvaltningens skøn, og skatteforvaltningens afgørelse stadfæstes derfor.