1. Indledning
Flere arbejdsgiverorganisationer har rettet henvendelse til SKAT med anmodning om at blive momsregistrerede, samt med spørgsmål om udstrækningen af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
2. Baggrund
Arbejdsgiverorganisationerne har henvendt sig til SKAT med henblik på at blive momsregistrerede, og pålægge dele af deres medlemskontingent moms. Det fremgår, at arbejdsgiverorganisationerne indenfor de seneste 5-10 år har undergået en meget kraftig udvikling, hvor traditionelle opgaver for en arbejdsgiverforening, som for eksempel overenskomstindgåelse og anden kollektiv repræsentation i forhold til modstående forbund i fagbevægelsen mv., udgør en stadig mindre del af den samlede indsats.
Med henblik på at opnå øget indflydelse og dække det øgede behov for servicering af medlemmerne, har organisationerne siden begyndelsen af 1990'erne i stigende grad fokuseret på at levere almindelige erhvervsmæssige serviceydelser uden sammenhæng med overenskomstrelaterede ydelser. Som led i denne udvikling gennemførtes i 1990'erne en række fusioner mellem forskellige arbejdsgiverorganisationer, og i dag omfatter organisationernes aktiviteter en lang række erhvervsmæssige serviceydelser, herunder erhvervsrådgivning af forskellig art. Sideløbende hermed er den politiske indsats blevet koncentreret om den erhvervspolitiske interessevaretagelse.
Organisationerne anser sig i dag som både erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, og anser derfor i dag kontingentet som betaling for to overordnede former for ydelser, dels den oprindelige aktivitet i form af overenskomstrelaterede ydelser, dels den senere tilkomne aktivitet i form af erhvervsmæssige/kommercielle serviceydelser. Organisationerne ønsker på denne baggrund at dele deres kontingenter op i en momsfri arbejdsgiverdel og en momspligtig servicedel. Det fremgår, at en række organisationer allerede i en årrække har foretaget en opdeling og har lagt moms på dele af kontingentet. I denne meddelelse tilkendegiver SKAT sin opfattelse af reglerne vedrørende momspligten for medlemskontingenter i arbejdsgiverforeninger.
3. Momsmæssig behandling af kontingentet i arbejdsgiverforeninger
3.1 Arbejdsgiverorganisationernes struktur
Der findes i dag en række arbejdsgiverorganisationer på det private arbejdsmarked. Organisationernes medlemmer er typisk virksomheder indenfor bl.a. industri, handel, transport, service og byggeri, og organisationerne er typisk i henhold til vedtægterne knyttet til en hovedorganisation.
3.2 Vedtægter og formål
Det fremgår typisk af arbejdsgiverorganisationernes vedtægter, at foreningernes formål er dels at varetage medlemmernes interesser som arbejdsgivere i forhold til medlemmernes ansatte, dels at varetage og arbejde for medlemmernes forretningsmæssige og økonomiske interesserer på forskellig måde.
Denne type foreninger opfylder betingelserne for fritagelse af medlemskontingentet i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, herunder at have et fagforeningsmæssigt formål, og arbejde uden gevinst for øje, jf. nærmere momsvejledningens afsnit D.11.4.
Disse organisationers forretningsmæssige aktiviteter og serviceydelser til medlemmerne, ses imidlertid at falde udenfor det fagforeningsmæssige formål, og må derfor som udgangspunkt anses som momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Der vil dog ved spørgsmål om, hvorvidt en organisations formål er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 4, skulle foretages en vurdering ud fra de konkrete vedtægter og aktiviteter i foreningen.
3.3 Organisationernes konkrete aktiviteter
Det kan konstateres, at de nævnte organisationer i dag har mange forskelligartede aktiviteter, hvoraf der i et vist omfang kan være tale om levering af momspligtige erhvervsmæssige serviceydelser til medlemmerne.
3.3.1 Arbejdsgiverforeningsmæssige ydelser
Som momsfri arbejdsgiverforeningsmæssige primære ydelser må anses organisationernes arbejde vedrørende overenskomstforhandlinger.
Generel rådgivning af medlemmerne samt generel interessevaretagelse er som udgangspunkt momsfri, uanset om der er tale om arbejdsmarkedspolitiske foreninger eller om andre brancheorganisationer. Ydelserne kan dog anses for at være momspligtige, hvis der er tale om ydelser, som også udbydes af konkurrerende momspligtige leverandører.
3.3.2 Erhvervsmæssige serviceydelser
Som momspligtige serviceydelser må anses generel og individuel rådgivning af medlemmerne vedrørende forretningsmæssige forhold som f.eks. konkurrence- og markedsforhold, skatteforhold, kontraktsforhold, erhvervsret, miljøret, internationalisering m.v., nyhedsformidling herom til medlemmerne. Udførelse af administrative opgaver for medlemmerne ligger ligeledes indenfor den momspligtige del af organisationernes ydelser.
3.3.3 Ydelser mod særskilt betaling
Ofte har organisationerne aktiviteter i form af levering af varer og ydelser til medlemmerne eller andre, mod særskilt betaling. Disse leverancer er ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, der alene omfatter medlemskontingenter. Leverancerne er dermed som udgangspunkt momspligtige, med mindre de er omfattede af andre af momslovens fritagelsesbestemmelser.
3.4 Fastsættelse og fakturering af momspligtig og momsfri kontingentandel
Størrelsen af det enkelte medlemskontingent i arbejdsgiverforeninger beregnes typisk som en nærmere fastsat promille af medlemmets lønsum. Ud over eget medlemskontingent opkræver foreningerne typisk også samtidig kontingent fra de enkelte medlemmer til hovedorganisationen, på dennes vegne.
Den konkrete opdeling af kontingentet i henholdsvis en momspligtig servicedel og en momsfri arbejdsgiverforeningsdel skal foretages på baggrund af organisationens ressourceforbrug til henholdsvis momspligtige og momsfri aktiviteter. Ressourceforbrug vedrørende leverancer, som organisationen leverer udenfor kontingentet, mod særskilt betaling, skal holdes ude af beregningen. Opdelingen af kontingentet skal fremgå ved faktureringen heraf.
Arbejdsgiverforeninger kan efter praksis på indkomstskatteområdet ved deres indkomstopgørelse dele kontingentindtægterne op i en erhvervsmæssig og en ikke-erhvervsmæssig del, jf. Ligningsvejledningen, afsnit E.B.3.15. Herved kan medlemmer, som er selvstændige erhvervsdrivende enkeltpersoner, opnå fradrag for den erhvervsmæssige del af kontingentet som en driftsomkostning, der kan fradrages i medlemmets personlige indkomst, jf. Personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Den ikke-erhvervsmæssige del kan medlemmet derimod kun fradrage i sin skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag efter Ligningslovens § 13. Efter denne praksis skal arbejdsgiverforeningens opdeling ske ud fra, hvilke udgifter til foreningens aktiviteter af henholdsvis erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig art, som kontingentbetalingen kan henføres til at dække.
Da der er tale om en lignende opdeling, vil den momsmæssige opdeling af kontingentet kunne foretages parallelt. Opgørelsen af andelenes størrelse vil derfor skulle foretages årligt, ud fra det konkrete ressourceforbrug. Såfremt den enkelte forening anser det for nødvendigt, kan denne med bistand fra det lokale skattecenter fastlægge opdelingen på aktivitetstyper, ud fra de konkrete forhold i den enkelte forening.
4. Lønsumsafgift
I det omfang en organisations leverancer er momspligtige, er disse aktiviteter ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten i henhold til Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led.
5. Virkningstidspunkt
Nærværende meddelelse er en præcisering af praksis.