Kan X A/S i henhold til § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet få godtgjort afgift på køb af elektricitet, der anvendes på vejbelysningsanlæg ejet af X A/S?

Svar

Ja.

Energiselskabet X A/S er en momsregistreret virksomhed. Selskabet har Y Kommune som eneaktionær. Selskabet er et holdingselskab for selskaberne X Net A/S samt Z A/S.

X A/S har indgået en aftale benævnt "Aftale om vejbelysning mellem Y Kommune og X A/S". Aftalen vedrører overdragelse af ejendomsretten til vejbelysningsanlæggene fra Y Kommune til X A/S samt drift af anlæg til vejbelysning i Y Kommune.

Aftalen er trådt i kraft den 1. januar 2007.

Pr. 1. januar har X A/S overtaget vejbelysningsanlæg i X A/S' forsyningsområde.

Ud over disse anlæg har X A/S efterfølgende overtaget ejerskabet af Y Kommunes vejbelysningsanlæg i områder i to andre energiselskabers forsyningsområder og har derefter drevet disse og leveret vejbelysning også i disse områder i Y Kommune. Overtagelse af disse anlæg er sket på tilsvarende betingelser som for det anlæg, der er overtaget pr. 1. januar 2007. Drift, vedligeholdelse og betaling m.m. er på samme betingelser som den aftale, der er indgået med virkning pr. 1. januar 2007.

Aftalerne er betinget af Sundheds- og Indenrigsministeriets godkendelse.

Anlæggene, der er overdraget pr. 1. januar 2007, er i et bilag til kontrakten identificeret med gadenavn, belysningstype og opførelsesår. Samtidig er der indgået aftale om drift af anlæggene og levering af vejbelysning på de nævnte lokationer, dvs. i X Net A/S's forsyningsområde.

Ejendomsretten til disse anlæg beror således hos X A/S.

X A/S har i henhold til aftalen med Y Kommune forpligtet sig til at drive, vedligeholde og levere vejbelysning til Y Kommune, som sikrer en tilfredsstillende belysning.

Anlægsprisen for de overtagne anlæg er fastsat til markedsværdi.

Selskabet er uberettiget til at afhænde vejbelysningen, uden at kommunen forinden har været tilbudt at tilbagekøbe aktiverne til en sum baseret på den pris, som kan forventes opnået ved salg til tredjemand på det fri marked. Kommunen har ret og pligt til at tilbagekøbe vejbelysningen ved ethvert ophør af aftalen, herunder udløb.

Den årlige betaling for levering af vejbelysning for de pr. 1. januar 2007 overtagne anlæg (kr. 12.063.451,00) faktureres som en samlet pris. Prisen består af en fast del, der repræsenterer kapitalomkostninger, og som ikke pristalsreguleres, samt en del, der dækker drift og vedligeholdelse, der fremskrives med regulering. Tilsvarende gælder for de efterfølgende overtagne anlæg, hvor den samlede årlige betaling for levering af lys udgør kr. 6.672.678.

Reguleringen sker ifølge aftalens bilag 5 én gang årligt med en forholdsmæssig fordeling ud fra stigningen i bestemte prisindekser, herunder for elektricitet, dog således at der ikke sker regulering for 26,8 pct. af stigningen.

X A/S bærer dermed ifølge selskabet den erhvervsmæssige risiko for udsving i drifts- og vedligeholdelsesomfang, kapitalomkostning og den samlede energiprisudvikling herunder omkostninger til overliggende net og PSO samt en elleverance.

Basisprissætningen er baseret på afregningspriser, der repræsenterer markedspriser både for så vidt angår mandetimer og materialer. Disse vilkår sikres også ved samhandel mellem koncernen X A/S' selskaber.

Det er i anmodningen oplyst, at ved overtagelsen af Y Kommunes anlæg og drift samt levering af vejbelysning i de to andre energiselskabers områder bliver tilsvarende markedsmæssige vurderinger anlagt.

Aftalen løber uopsigeligt 35 år fra overtagelsesdagen, men kan genforhandles, bl.a. hvis der ved lov eller administrativ forskrift indføres begrænsninger i adgangen til afgiftsgodtgørelse af den forbrugte elektricitet, eller hvis afgiftsmyndighederne nægter selskabet adgang til afgiftsgodtgørelse på grundlag af aftalen.

Ifølge det oplyste leverer X A/S ikke gadebelysning til andre kunder end Y Kommune.

Ved det bindende svar ønskes sikkerhed for, at X A/S i lighed med EnergiGruppen Jylland Service A/S har ret til godtgørelse af elafgift i henhold til § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet på indkøb af el, der anvendes til drift af det af X A/S ejede belysningsanlæg m.v. - jf. Højesterets dom af 16. september 2005.

Ifølge § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet er momsregistrerede virksomheder berettiget til godtgørelse af elafgift, såfremt virksomheden er momsregistreret, og den afgiftspligtige el anses for forbrugt af virksomheden.

I dommen af 16. september 2005 slog Højesteret fast, at Energigruppen Jylland A/S som leverandør af vejbelysning var forbruger af el til vejbelysning i henhold til elafgiftsloven, og at selskabet var berettiget til godtgørelse af elafgifter efter reglerne for let proces. Det anføres endvidere i afgørelsen, at elforbrug, der indgår i en særligt kvalificeret produktionsproces og forbruges i denne proces, kan berettige til afgiftsgodtgørelse.

På den baggrund er det virksomhedens opfattelse, at X A/S opfylder bestemmelserne i lov om afgift på elektricitet og således er berettiget til godtgørelse af elafgift på indkøbet af elektricitet forbrugt ved fremstilling og levering af vejbelysning.

Spørger er endvidere bekendt med Skatteministeriets svar på spørgsmål S1042, hvor den el, der er forbrugt til at producere vejbelysning, betragtes som forbrugt af den momsregistrerede virksomhed til produktion af ydelsen "vejbelysning", og er omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 1. Ifølge svaret er virksomheder således berettiget til godtgørelse af elafgift i samme omfang, som virksomheden har fradrag for moms af elforbruget.

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan virksomheder få tilbagebetalt elafgiften med undtagelse af 1 øre pr. kWh af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet.

Ifølge lovens § 11, stk. 16, 1. pkt., er virksomheden berettiget til godtgørelse af elafgiften i samme omfang, som virksomheden har fradrag for momsen af det indkøbte forbrug af elektricitet til vejbelysning.

For så vidt angår fortolkningen af disse bestemmelser har Højesteret afsagt dom den 16. september 2005 (SKM2005.394.HR) i en tilsvarende sag, hvor en kommune havde overdraget sit vejbelysningsanlæg til et af kommunen ejet selskab, der havde videreoverdraget anlægget til et datterselskab. Sidstnævnte selskab skulle drive og vedligeholde vejbelysningen i kommunen mod betaling. Selskabet havde andre kunder end den pågældende kommune, herunder private. Betalingen for levering af lys udgjorde et fast beløb. Betalingen blev fremover indeksreguleret kvartalsvist  bortset fra 0,22 pct., der skulle udgøre en fast andel af betalingen.

Højesteret udtalte i den forbindelse, at det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at virksomheder delvist kan få tilbagebetalt elafgift (og efter de daværende regler CO2-afgift) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Højesteret fandt, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd, forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret produktionsproces.  Ved produktion af belysning anvendes elektricitet, der forbruges som led i produktionen, og sådant elforbrug kan berettige til tilbagebetaling af elafgift i medfør af ovennævnte bestemmelser, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Højesteret lagde til grund, at selskabet efter aftale med kommunen leverede vejbelysning til kommunen under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg, og under disse omstændigheder måtte den elektricitet, som selskabet anvendte ved driften af vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig elektricitet.  

Af  skatteministerens svar af 15. marts 2006 på spm. nr. S 1042 fremgår det, at det er Skatteministeriets opfattelse, at det er afgørende, at driften af vejbelysningsanlægget sker for den momsregistrerede virksomheds egen regning og risiko. Virksomheden, der varetager driften af et vejbelysningsanlæg, skal dermed have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og være forretningsmæssigt begrundet. Virksomheden skal samtidig være driftsmæssig ansvarlig og have fuld råderet over vejbelysningsanlægget. Dette betyder, at virksomheden skal kunne foretage egne dispositioner f.eks. i forhold til personale, driftsmidler m.v. 

Disse momenter fremgår tilsvarende af SKAT-meddelelse af 10. marts 2006 Elafgift - vejbelysning (SKM2006.137.SKAT).

Kontraktsummen indeksreguleres en gang årligt efter fordelingsregler, der - ligesom det var tilfældet i Højesterets dom - indebærer en vis erhvervsmæssig risiko.

Virksomheden må endvidere anses for at have et selvstændigt erhvervsmæssigt indhold og være forretningsmæssigt begrundet, uanset at den ifølge det oplyste kun leverer gadebelysning til Y Kommune.

SKAT finder på baggrund heraf og ud fra en samlet vurdering, at der med aftalen om vejbelysning er tale om et driftsforhold, hvor den elektricitet, der anvendes til gadebelysning, må anses for forbrugt af virksomheden, Virksomheden er derfor berettiget til godtgørelse af elafgift med undtagelse af 1 øre pr. kWh efter de ovenfor nævnte bestemmelser i elafgiftsloven ved levering af gadelys til Y Kommune.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådet har på sit møde den 24. april 2007 tiltrådt SKATs indstilling.