Klagen skyldes, at selskabet ikke er anset for berettiget til fradrag for moms på en række afregningsbilag.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

A (selskabet) er et samarbejde mellem en række kommunale affaldsselskaber og 2 kommuner.

Selskabets formål er at drive en miljøforsvarlig indsamling og håndtering af NiCd-batterier, samt at sikre genanvendelse af kasserede NiCd-batterier.

Selskabet har fra indsamleren B modtaget batterier, for hvilke selskabet har udstedt afregningsbilag til B inklusive moms.

Den 4. februar 2003 underskrev B et tilbud fra selskabet om at blive storkunde. I den forbindelse blev B's SE-nr. anført.    

Selskabet har en procedure for oprettelse af nye indsamlere. Formålet med denne er at sikre, at korrekt afregning for indsamlede batterier kan udføres. Af proceduren fremgår blandt andet, at selskabet via internettet foretager en undersøgelse af, om indsamlernes oplyste momsnummer er korrekt og stadigvæk er aktivt. Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet foretog denne kontrol ved opstarten af samarbejdet med B, men at selskabet ikke printede en kopi af svaret fra hjemmesiden. Endvidere har repræsentanten oplyst, at selskabet ikke siden denne kontrol ved opstarten af samarbejdet har verificeret Bs momsregistrering.

I anledning af en henvendelse til selskabet fra C tog selskabet i slutningen af juni måned 2005 kontakt til regionen omkring B.

Det blev konstateret, at B blev afmeldt fra momsregistrering den 1. februar 2004. B fortsatte efter denne dato med at aflevere NiCd-batterier til selskabet, som udstedte afregningsbilag herfor med moms.

Regionens afgørelse

Regionen har forhøjet selskabets momstilsvar med 108.706 kr. for perioden 1. februar 2004 - 25. januar 2005.

Forhøjelsen er begrundet med, at selskabet har udstedt afregningsbilag med moms til en ikke-momsregistreret sælger. At selskabet i forbindelse med oprettelse af nye indsamlere i Navision Financials undersøger om indsamlerne har oplyst korrekt momsnummer er ikke tilstrækkeligt til opfyldelse af den undersøgelsespligt, der påhviler selskabet, jf. momslovens § 52, stk. 2, momsbekendtgørelsens § 47, stk. 1, og TSS-meddelelse nr. 355 af 17. marts 1999 om afregningsbilag og leverancer af varer til andre EU-lande. I henhold til sidstnævnte påhviler det selskabet mindst en gang i kvartalet at sikre sig sælgers momsmæssige status.

Et afregningsbilag, der er udstedt uden at sælger er momsregistreret, er ikke korrekt dokumentation for købers momsfradragsret. Momskravet skal derfor rettes mod selskabet.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet har fradrag for opgjort købsmoms på 108.706 kr., hvorfor den af regionen foretagne forhøjelse heraf skal nedsættes til 0 kr.

Det er til støtte herfor anført, at det følger af momslovens § 52, at udstederen af et afregningsbilag skal sikre sig, at leverandøren er en registreret virksomhed, og at selskabet i forbindelse med påbegyndelsen af samhandlen med B har iagttaget denne undersøgelsespligt. Således har selskabet en procedure for oprettelse af indsamlere, hvoraf det fremgår, at alle nye indsamlere skal oplyse momsnummer, og at dette skal kontrolleres på hjemmesiden www.cvr.dk. Denne kontrol blev foretaget ved opstarten af samarbejdet med B.

Endvidere er det til støtte for påstanden anført, at det fremgår af momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003) § 47, at hvis køber eller sælger ophører med at være registreret, skal den anden part underrettes. På trods af at der mellem B og selskabet har været en løbende tæt dialog i forbindelse med, at B afleverede batterier, har han ikke overholdt denne oplysningspligt. Der har heller ikke været ændring i dialogen med B eller i hans adfærd, som har kunnet indikere, at han skulle være ophørt med at være momsregistreret.

Repræsentanten har i denne forbindelse bemærket, at regionens afgørelse hovedsageligt er baseret på TfS meddelelse nr. 355 af 17. marts 1999, i henhold til hvilken det fremgår, at det ikke kan udledes af lovbestemmelsen, hvor ofte udstederen af afregningsbilag skal sikre sig sælgerens momsmæssige status. Omfanget af undersøgelsespligten må derfor som udgangspunkt bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Da selskabet har været i tæt dialog med B omkring indsamling af batterier, og da sidstnævnte har en pligt til at underrette køber, hvis der sker ændringer i registreringsforholdet, har selskabet ud fra en konkret vurdering konkluderet, at det ikke var nødvendigt at undersøge registreringsforholdet hvert kvartal.

Repræsentanten har desuden henledt opmærksomheden på, at det med ændringen af reglerne for anvendelse af afregningsbilag gældende pr. 1. januar 2004 fremgår af momsbekendtgørelsens § 47, stk. 1, at afregningsbilag alene kan anvendes mellem registrerede virksomheder. Desuden fremgår det af bekendtgørelsens § 47, stk. 2, at betingelserne for at anvende afregningsbilag anses for at være opfyldte, såfremt der foreligger en skriftlig aftale mellem parterne. Selskabet og B indgik pr. 4. februar 2003 en sådan aftale, af hvilken det fremgår, at B er momsregistreret. § 47 i momsbekendtgørelsen foreskriver - i modsætning til den indtil lovændringen gældende momslovs § 52 - en fælles forpligtelse til at sikre sig, at parterne er registrerede og en pligt til at underrette hinanden, hvis momsregistreringen ophører.

Endvidere er det bemærket, at momsvejledningen fra og med året 2004 ikke længere indeholder henvisninger til TfS.1999,355 i relation til anvendelsen af afregningsbilag. Der står nu alene, at der skal ske en kontinuerlig undersøgelse af kundens momsregistrering. Skattecenteret baserer således sin afgørelse på gammel praksis.

Den foreliggende offentliggjorte praksis vedrørende undersøgelsespligten - således som denne er gengivet i SKM2002.283.ØLR, SKM2006.474.ØLR og i SKM2006.670.LSR - vedrører undersøgelsespligten i relation til et tidsrum før lovændringen i år 2003 af momslovens § 52. 

Supplerende er det anført, at efter momslovens § 46, stk. 1, påhviler betalingspligten grundlæggende afgiftspligtige personer, der foretager en afgiftspligtig leverance af varer og afgiftspligtige ydelser her i landet. Betalingen af moms for momspligtige leverancer sker efter momslovens systematik gennem en registrering af den afgiftspligtige person, der foretager disse leverancer, jf. momslovens § 47, stk. 1.

Skattecenteret har i sin sagsfremstilling begrundet sit momskrav overfor selskabet med en henvisning til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Opkrævningsloven gælder, jf. lovens § 1, stk. 1, for opkrævning af skatter og afgifter, som virksomheder mv. er eller skulle have været registreret for, herunder moms hos virksomheder, som i strid med momslovens § 47 har undladt at lade sig momsregistrere.

Da selskabets kunde i den aktuelle situation må anses for betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, skal kravet om efterbetaling af moms rettes mod kunden, der skal afkræves momsbeløbet efter opkrævningslovens bestemmelser. Skattecentret kan derfor ikke undlade at rejse krav mod B.   

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

"§ 37. Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 5."

Momslovens § 52, lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, har følgende ordlyd:

"§ 52.  Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer og ydelser, bortset fra de af § 13 omfattede, udstede en faktura til modtageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.

Stk. 2. Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder en faktura. Det er en betingelse, at der foreligger en forud indgået aftale mellem den afgiftspligtige person og kunden, og at der er fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura.

........

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til faktureringen som nævnt i stk. 1-3, herunder om fravigelse af fakturakravene for bestemte typer af salg."

Momsbekendtgørelsens § 47, bekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2003, har følgende ordlyd:

"§ 47. Afregningsbilag kan kun udstedes, hvis begge parter er registrerede. Udstederen af et afregningsbilag skal sikre sig, at sælgeren er en registreret virksomhed. Hvis køber eller sælger ophører med at være registreret, skal den anden part underrettes.

Stk. 2. Betingelserne for udstedelse af afregningsbilag, jf. lovens § 52, stk.2, 2. pkt. anses for opfyldt, hvis fakturering (afregning) fra kunden sker på grundlag af skriftlig aftale, eller hvis der foreligger vedtægtsmæssige eller lignende ensartede regler for levering og prisfastsættelse af varer. Når udstedelse af afregningsbilag sker på grundlag af en skriftlig aftale, skal den ansvarlige ledelse hos begge parter have underskrevet denne, og begge parter skal opbevare et eksemplar af aftalen. Fakturering skal ske på grundlag af nærmere specifikke oplysninger, som beror hos kunden.

Stk. 3. Modtager en virksomhed, der ikke er registreret, et afregningsbilag, hvor på der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget opmærksom herpå og tilbagebetale afgiftsbeløbet. Oplysning om, hvorvidt et registreringsnummer er gyldigt kan fås ved henvendelse til de statslige told- og skattemyndigheder eller ved elektronisk opslag på www.toldskat.dk. Køber skal opbevare dokumentation for foretagne verifikationer, herunder verifikationsdato."

I forbindelse med salg af varer og ydelser har enhver afgiftspligtig person efter momslovens § 52, stk. 1, en pligt til at udstede en faktura til modtageren.

Efter momslovens § 52, stk. 2, 1. punktum, kan faktureringspligten opfyldes, hvis køberen udsteder et afregningsbilag. Betingelserne herfor, som angivet i § 52, stk. 2, 2. pkt., skal være opfyldt.

Endvidere kan skatteministeren i medfør at momslovens § 52, stk. 4, fastsætte nærmere regler om krav til faktureringen.

Denne bemyndigelse er udnyttet ved momsbekendtgørelsens § 47. Efter bekendtgørelsens § 47, stk. 1, 2. pkt. skal udstederen af et afregningsbilag sikre sig, at sælgeren er en registreret virksomhed.

Af momslovens § 52, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000, fremgik følgende.

"Enhver registreret virksomhed skal for levering af varer og ydelser bortset fra de af § 13 omfattede udstede en faktura til modtageren. Såfremt en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del. Faktureringspligten anses for opfyldt, såfremt modtageren udsteder et afregningsbilag. Udstederen af afregningsbilaget skal sikre sig, at leverandøren er en registreret virksomhed."

Efter forarbejderne til den for tiden før lovændringen gældende momslovs § 52, stk. 1, 4. pkt., påhvilede der køberen - i mangel af faktisk viden om sælgerens momsregistreringsforhold - en undersøgelsespligt i relation hertil. Der var herved en pligt for køber til behørigt at sikre sig, at sælger var en momsregistreret virksomhed. Af forarbejderne til lov om ændring af momsloven, LBK nr. 124 af 28. februar 2003, fremgår, at det i forbindelse med ophævelsen af dagældende momslovs § 52, stk. 1, 4. pkt., var hensigten i denne forbindelse at flytte bestemmelsen til momsbekendtgørelsen. Landsskatteretten finder ikke, at der i den forbindelse efter forarbejderne har været tilsigtet en anden retstilstand.

I Østre Landsrets dom, som gengivet i SKM2006.474.ØLR, fandt retten efter en konkret vurdering, at sagsøgeren havde tilsidesat sin undersøgelsespligt efter dagældende momslovs § 52, stk. 1, 4. pkt. Selskabet havde derfor ikke fradragsret for den deklarerede købsmoms, jf. momslovens § 37.

Landsskatteretten finder på baggrund af en konkret og samlet vurdering af sagens oplysninger, at selskabet ikke i den påklagede periode har iagttaget sin undersøgelsespligt, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at selskabet på intet tidspunkt har fået forevist kvitteringer eller anden dokumentation for B's momsregistrering, og at selskabet heller ikke selv på noget tidspunkt i tidsrummet 1. februar 2004 - 25. januar 2005 har undersøgt, hvorvidt B stadigvæk var momsregistreret. Retten finder ikke, at det forhold at selskabet ved begyndelsen af samarbejdet med B i 2003 kontrollerede selskabets momsregistrering, i sig selv er tilstrækkeligt til at anse selskabet for at have opfyldt sin undersøgelsespligt i den påklagede periode. Som følge af tilsidesættelsen af undersøgelsespligten har selskabet under henvisning til ovennævnte landsretsdom ikke fradragsret for den deklarerede købsmoms efter momslovens § 37. 

På denne baggrund stadfæstes regionens afgørelse, hvilket er tiltrådt af SKAT.

Det bemærkes, at i det omfang skattemyndighederne opkræver de momsbeløb, selskabet har krediteret B, er selskabet berettiget til at få momsansættelsen genoptaget og at få refunderet det indgåede beløb som købsmoms.