Parter

H1 ApS
(Advokat Lars Nyrup Vistesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Elisabeth Mejnertz, Fritse Hove og Tina Gehlert Schmidt(kst.)

Denne sag, der er anlagt den 14. februar 2002, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 ApS, der sælger dyner og puder til private personer ved såkaldte krosalgsarrangementer, har fuld fradragsret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for udgifter ved arrangementerne og fuld fradragsret ved opgørelsen af momstilsvaret for moms af lokaleleje.

Sagsøgeren har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren har fuld fradragsret for udgifter afholdt i forbindelse med krosalgsarrangementer i indkomstårene 1997, 1998 og 1999 og for moms af lokaleleje afholdt i forbindelse hermed i afgiftsperioden 1998 og 1999.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Den 13. november 2001 afsagde Landsskatteretten to kendelser, hvorved sagsøgerens skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår og momstilsvaret i afgiftsperioden 1998 og 1999 blev forhøjet som følge af, at kun 25 % af udgifterne og momsen af lokaleleje blev anerkendt som fradragsberettiget.

Kendelserne er vedhæftet som bilag til denne dom.

Sagens øvrige oplysninger

Det fremgår af sagsøgerens årsregnskab for perioden 5. september 1996 til 31. december 1997, at sagsøgerens omsætning udgjorde 2.592.119 kr., og at salgsomkostningerne var opgjort til 661.297 kr., hvoraf krosalgsomkostnigerne udgjorde 332.768 kr., heraf 7.200 kr. til lokaleleje. Sagsøgerens skattepligtige indkomst udgjorde 258.044 kr.

Af årsregnskabet for perioden 1. januar 1998 til 31. december 1998 fremgår, at sagsøgerens omsætning udgjorde 3.928.863 kr., og at salgsomkostningerne var opgjort til 1.172.367 kr., hvoraf krosalgsomkostningerne udgjorde 643.771 kr., og udgifterne til lokaleleje udgjorde 20.251 kr. Sagsøgerens skattepligtige indkomst udgjorde 306.872 kr.

Af årsregnskabet for 1999 fremgår, at sagsøgerens omsætning udgjorde 3.522.958 kr., og at salgsomkostningerne var opgjort til 1.096.791 kr., hvoraf udgifterne til fortæring ved salgsdemonstrationer udgjorde 573.529 kr. og udgifterne til lokaleleje 33.345 kr. Sagsøgerens skattepligtige indkomst udgjorde 3.389 kr.

Sagsøgerens invitation til krosalgsarrangementerne lyder således:

"...

Invitation.

De og Deres ægtefælle/samlever inviteres hermed til en hyggelig aften med spisning på

...

Efter en dejlig middag som vi byder på, vil vi vise vore uldsengesæt i den nye høje danske kvalitet.

Præsentationen varer ca. 45 livlige og humørfyldte minutter.

Dette brev er gyldigt for op til 6 voksne, så tag familie, venner og bekendte med.

I løbet af aftenen vil forskellige fine præmier blive bortloddet.

Kl. ca. 21.00 vil vor venlige konsulent takke for en hyggelig aften.

Mød op og få en hyggelig aften.

Der er selvfølgelig ingen købetvang!!

Vi glæder os til at se Dem.

Af hensyn til spisning, som er gratis (excl. drikkevarer) skal tilmelding ske

...

..."

Sagsøgeren har fremlagt nogle fakturaer for krosalgsarrangementer, hvori indgår en særskilt post for lokaleleje.

Forklaringer

Direktør A har forklaret, at sagsøgeren sælger rullemadrasser, hovedpuder og dyner i uld på kroer. Bortset fra en enkelt konkurrent, som sælger produkterne på samme måde, er sagsøgeren den eneste, som forhandler disse produkter i Danmark. Sagsøgeren afholder 4 arrangementer om ugen i Jylland og 5 ugentlige arrangementer på Sjælland. Der bliver sendt invitationer til 300 adresser pr. arrangement. Deltagerantallet varierer fra 15 til 40 personer. Kuvertprisen udgør typisk 75 kr. i Jylland og 85 kr. på Sjælland. Der reserveres et separat lokale på kroerne, og han sender forslag til, hvordan bordene skal stå. Aftenen indledes med en velkomst, herefter er der spisning og til sidst holdes salgstale med demonstration af produkterne. Der sælges gennemsnitligt 5 sengesæt pr. aften til en pris på 4.500 kr. pr. sæt. I 1997 og 1998 købte sagsøgeren produkterne i Tyskland, men i løbet af 1998 begyndte vidnet at købe råstofferne og sy produkterne selv. Ud over ham er der ansat en sælger på Sjælland. Sagsøgeren har ingen butik eller udstillingslokale, men en kunde kan rent undtagelsesvis få lov til at se produkterne på systuen.

Statsautoriseret revisor LH har forklaret, at han blev revisor for virksomheden i maj 2000 og har udarbejdet regnskabet for 1999. Det er ikke sædvanligt at afholde repræsentationsudgifter i den størrelsesorden, som krosalgsarrangementerne udgør, ved en omsætning som den foreliggende. Udgifterne til krosalgsarrangementerne er af helt central betydning, idet virksomheden ikke vil kunne eksistere, uden at disse udgifter afholdes. Det er ikke usædvanligt at opdele udgifterne i bespisning og lokaleleje. Det sker eksempelvis efter fast kutyme ved større konferencer.

CB har forklaret, at han som indbudt gæst har deltaget i to krosalgsarrangementer på henholdsvis Hotel G1 og G2 Kro. Der deltog ca. 30 personer i arrangementerne. Møderne varede fra ca. kl. 18.30 til kl. 21.00. Der blev serveret henholdsvis karbonader og schnitzler. De sad i et separat lokale.

Parternes procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at udgifterne ved krosalgsarrangementer må anses for driftsudgifter, der er fuldt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a. Sagsøgeren har i anden række gjort gældende, at udgifterne er fuldt fradragsberettigede som reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Sagsøgeren har herved henvist til, at krosalgsarrangementerne med bespisning i form af et beskedent måltid er et normalt og nødvendigt led i sagsøgerens atypiske virksomhed og derfor ikke kan anses for repræsentation. Måltidet er dikteret af virksomhedens karakter. Virksomheden har således ikke eget salgslokale, og varen findes ikke i almindelige butikker. Salg finder sted i aftentimerne, og afsætningen af varer sker ikke inden for et bestemt geografisk område. Udgifterne overstiger væsentligt sædvanlige repræsentationsudgifter og nærmer sig størrelsesmæssigt bruttofortjenesten. Det har ikke med lovændringen i 1985 været hensigten at ramme virksomheders eksistensgrundlag.

For det tilfælde, at udgifterne ikke kan anses for driftsomkostninger, må måltidet anses for en reklameudgift, idet der er tale om et mindre traktement til under 100 kr. Måltidet må sidestilles med en reklamegave, og tilbuddet om at deltage er rettet til en ubestemt kreds.

I det omfang kroerne har krævet særskilt betaling for leje af lokaler må denne udgift under alle omstændigheder anses for en driftsudgift, da udgiften modsvarer andre virksomheders leje af butikslokaler o.l. Derfor må momsudgiften til lokaleleje kunne fradrages fuldt ud.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at udgifter til bespisning i forbindelse med krosalgsarrangementer udgør repræsentationsudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4, hvorfor der kun kan fradrages et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter. Udgifterne har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for en bestemt kreds af forretningsforbindelser og udgør efter deres art typiske repræsentationsudgifter.

Udgifterne til lokaleleje udgør en integreret del af krosalgsarrangementerne og må derfor tilsvarende anses for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret.

Af samme grund kan købsmomsen af lokalelejen alene fratrækkes med 25 %, jf. momslovens § 42, stk. 2.

Der er heller ikke grundlag for at betragte udgifter til bespisning som fuldt fradragsberettigede reklameudgifter.

Landsrettens bemærkninger og begrundelse

Dommerne Elisabeth Mejnertz og Fritse Hove udtaler

Sagsøgerens udgifter til servering af et måltid for potentielle købere af sagsøgerens produkter i forbindelse med krosalgsarrangementer må i overensstemmelse med forarbejderne til lov nr. 534 af 13/12 1985 anses for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret i medfør af ligningslovens § 8, stk. 4.

Udgifterne til leje af lokaler, hvori såvel bespisning som den efterfølgende demonstration af varer finder sted, udgør en integreret del af krosalgsarrangementerne og lader sig ikke udskille fra repræsentationsudgifterne.

Af samme grund kan sagsøgeren kun fradrage 25 % af afgiften hertil i medfør af momslovens § 42, stk. 2.

Vi stemmer derfor for at tage påstanden om frifindelse til følge.

Dommer Tina Gehlert Schmidt, der er enig med flertallet i, at udgifterne til bespisning er repræsentationsudgifter, udtaler:

Da det af hensyn til salgsdemonstration og salg er nødvendigt, at sagsøgeren har et særskilt lokale til afholdelse af krosalgsarrangementer, hvorfra al sagsøgerens salg foregår, da der i nogle tilfælde er krævet særskilt betaling for leje af lokaler, og da der ikke er grundlag for at fastslå, at udgifter til lokaleleje har medført en reduktion af udgiften til bespisning, finder jeg, at udgifterne til lokaleleje kan fradrages fuldt ud som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6, litra a.

Af samme grund skal fradragsretten for moms af lokaleleje ikke begrænses i medfør af momslovens 42, stk. 2.

Jeg stemmer derfor for at tage sagsøgerens påstand delvist til følge, som det mindre i det mere.

Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 ApS, inden 14 dage betale 31.000 kr. til sagsøgte.