Klagen skyldes pålæg om lønindeholdelse for tilbagebetalingspligtig kontanthjælp.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse er ugyldig.

Sagens oplysninger

Klageren skyldte i februar 2006 kommunen 44.153,72 kr. i tilbagebetalingspligtig kontanthjælp og gebyrer.

Den 27. februar 2006 indgik klageren en tilbagebetalingsaftale med skattecentret om betaling af 500 kr. pr. måned til og med august måned, hvor aftalen ophørte.

Ved brev af 10. august 2006 bad skattecentret klageren om senest den 21. august 2006 at returnere et vedlagt budgetskema i udfyldt stand, og komme med forslag til den fortsatte afvikling af gælden. Brevet afsluttes med følgende bemærkning:

"Såfremt vi ikke hører fra dig, vil din restance uden yderligere varsel blive søgt inddrevet ved udlæg og/eller lønindeholdelse."

Klageren fik telefonisk udsættelse med fristen for indsendelse af budgetoplysninger til den 7. september 2006.

Da skattecentret ikke modtog det udbedte materiale, underrettede det ved brev af 13. september 2006 klageren om, at skattecentret havde pålagt klagerens arbejdsgiver at indeholde 15 % af hans løn ved fremtidige udbetalinger.

Klageren indsendte herefter ved brev af 9. oktober 2006 dokumentation for følgende indtægter og udgifter:

Lønseddel vedrørende perioden 15. januar til 14. februar 2006. Klageren havde en bruttoløn på 17.976,00 kr., og 11.498,04 kr. udbetalt.

Lønseddel vedrørende perioden 15. februar til 14. marts 2006. Klageren havde en bruttoløn på 17.062,75 kr., og 10.696,70 kr. udbetalt.

Lønseddel vedrørende perioden 15. juni til 14. juli 2006. Klageren havde en bruttoløn på 20.897,60 kr., og 11.974,59 kr. udbetalt.

Lønseddel vedrørende perioden 15. juli til 14. august 2006. Klageren havde en bruttoløn på 11.729,28 kr., og 7.896,88 kr. udbetalt.

Lønseddel vedrørende perioden 15. august til 14. september 2006. Klageren havde en bruttoløn på 22.409,93 kr., og et beløb til udbetaling før lønindeholdelse på 12.586,93 kr. På denne lønseddel fremgår det endvidere, at klagerens samlede løn for året udgjorde 178.051,21 kr., AM-bidrag 14.245 kr. og A-skat 52.700 kr.

En regning fra B på 776,28 kr. vedrørende abonnement, opkald til danske og internationale numre samt sms´er.

En a conto regning vedrørende elforbrug på 1.017,85 kr. Med håndskrift er der på regningen noteret møbler 500 kr. C (5.000) og D 1.000 kr.

En betalingsoversigt pr. 1. oktober 2006. Ifølge oversigten betalte klageren 4.316 kr. i husleje. Beløbet var sammensat således: leje 3.356 kr., varme 560 kr. og vand 400 kr. Det fremgår videre af oversigten, at klageren betalte 871 kr. månedligt til fagforeningen og 867 kr. til B for internet i perioden fra den 1. september til den 30. november. Med håndskrift er der noteret en udgift til buskort på 500 kr.

To kvitteringer for betaling af henholdsvis 1.026,45 kr. til B1 og 990,35 kr. til B2. Begge kvitteringer er fra september 2006, og på kvitteringerne er der med håndskrift noteret "net" på den ene og "Tv kanal" på den anden.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har ved brev af 4. oktober 2006 meddelt klageren, at indeholdelsen af nettoindtægten er fastsat til 10 %, hvilket vil svare til 1.300 kr. ved en nettoindkomst på 13.000 kr.

Med brevet fulgte en af skattecentret udarbejdet betalingsevnevurdering, hvoraf fremgår:

Indtægter pr. måned
Indkomst	13.000,00
Faste udgifter pr. måned
Husleje inkl. vand og varme	4.316,00
El	339,00
Øvrige udgifter
Fagforening	871,00
B2 (tv kanal)	165,00
B3	0,00
Afdrag på anden gæld
Møbler	500,00
D	0,00
Faste udgifter pr. måned i alt	6.191,00
Rådighedsbeløb	4.710,00
Betalingsevne	2.099,00

Af en vedlagt standard følgeskrivelse benævnt "generel forklaring til udgifter" fremgår det bl.a., at udgifter til banker etc. som udgangspunkt ikke fradrages i indkomsten. Dog kan afdrag på lån, som er optaget til køb af genstande, som er nødvendige i en normal husstand, så som TV, køleskab, komfur etc. fradrages inden for rimelighedens grænser. Det fremgår endvidere, at udgifter til licens, telefon, afdrag på kontokort, familie-, bolig- og ulykkesforsikringer, samt de første 570 kr., af udgifter til befordring til arbejde ikke fradrages i indtægten, da disse udgifter skal betales af rådighedsbeløbet, der for en enlig voksen udgør 4.710 kr.

Ved brev af 27. oktober 2006 har skattecentret tilbagebetalt det beløb, der blev indeholdt for meget i hans løn.

I en udtalelse til Landsskatteretten har skattecentret bl.a. anført, at klagerens månedlige nettoindtægt er beregnet på baggrund af oplysningerne på lønsedlen for perioden 15. august til 15. september 2006.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsen ophører, og at der i stedet indgås en betalingsordning, hvor klageren betaler 750 kr. pr. måned.

Klageren kan ikke undvære de 10 %, som bliver trukket i hans løn. En normal måned har han ca. 10.000 kr. udbetalt. Udgifterne til husleje, strøm og fagforening er ca. 5.600 kr. Dertil kommer udgifter til telefon, internet samt et banklån for boligindskud i alt ca. 2.000 kr., hvorefter der alene er 2.400 kr. tilbage.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Tilbagebetalingskrav vedrørende kontanthjælp kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, jf. § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Ifølge kildeskattelovens § 73, kan inddrivelse ske ved indeholdelse i løn mv. Lønindeholdelsesadgangen omfatter også påløbne renter, gebyrer og tillæg.

Bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) indeholder i kapitel 5 nærmere regler om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn mv.

Det fremgår af § 8, stk. 4, at restanceinddrivelsesmyndigheden skriftligt skal varsle skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive, hvilken indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med, og hvilken nettoindkomst der er lagt til grund ved fastlæggelse af indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre indeholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Sammen med varslet skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken procent. Hvis skyldneren ikke indsender budgetskema, kan lønindeholdelsen iværksættes i overensstemmelse med varslet, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5.

Skattecentrets bemærkning i brevet af 10. august 2006 om, at restancen uden yderligere varsel ville blive søgt inddrevet ved udlæg og/eller lønindeholdelse, såfremt klageren ikke reagerede på brevet, opfylder ikke de krav, der stilles til et varsel om lønindeholdelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

Reglen om varsel af lønindeholdelse er en garantiforskrift, og manglende overholdelse heraf må som udgangspunkt føre til, at afgørelsen om lønindeholdelse er ugyldig.

I dette tilfælde nedsatte skattecentret ved brevet af 4. oktober 2006 lønindeholdelsesprocenten til 10 % på baggrund af det af klageren indsendte materiale, og tilbagebetalte efterfølgende klageren det for meget indeholdte beløb.

Reglerne om varsling af en lønindeholdelse har imidlertid til hensigt at sikre skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse, før en lønindeholdelse iværksættes.

Brevet af 4. oktober 2006 kan derfor ikke erstatte en sådan varsling.

Afgørelserne om lønindeholdelse anses derfor for ugyldige.

Der er ikke herved taget stilling til, om skattecentrets afgørelse af 4. oktober 2006 i øvrigt opfylder kravet til en begrundet afgørelse.