Parter

Handelsselskabet H1 ApS
(advokat Jan Steen Hansen ved advokat Julie Arnth Jørgensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Knud Knudsen, Bloch Andersen og Lone Kerrn-Jespersen

Sagen og parternes påstande

Under denne sag har sagsøgeren, Handelsselskabet H1 ApS, principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 405.275 kr., subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2000 hjemvises til SKAT til fornyet ligningsmæssig behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse

Sagen drejer sig om, hvorvidt Handelsselskabet H1 ApS (herefter H1) i indkomståret 2000 har lidt et fradragsberettiget kurstab på 405.275 kr.

Landsskatteretten har afsagt kendelse i sagen den 13. juni 2005, hvorved kravet om fradrag ikke blev godkendt. Sagen er anlagt den 12. september 2005.

H1s påstand er opgjort således

H1s andel af fordring (992.000 kr.) på debitor	486.275 kr.
H1s andel af opnået forlig mod debitor	-135.000 kr.
H1s andel af advokatomkostninger ved forsøg på inddrivelse af fordringen	53.000 kr.
I alt	405.275 kr.

Sagsfremstilling

H1 har sammen med H2 A/S (herefter H2) ejet A/S H3 Rejsebureau (herefter H3 Rejsebureau). Selskabernes ejerandel var henholdsvis ca. 49 % til H1 og ca. 51 % til H2. I oktober 1997 indgik H3 Rejsebureau en aftale med KP om overtagelse af dennes personligt ejede virksomhed, rejsebureauet G1 Rejser, pr. 1. oktober 1997. Af overdragelsesaftalen fremgår det:

"...

§ 3

Køber overtager retten til at anvende navnet G1 Rejser, som sælger herefter er afskåret fra selv at anvende.

I overdragelsen medfølger retten til sælgers know-how, koncepter, optegnelser, kundekartoteker, forretningsmæssige beskrivelser, brochuremateriale, software og alle eventuelle immaterialrettigheder ...

Der erlægges intet særskilt vederlag for overtagelsen af de nævnte rettigheder m.v.

...

§ 9

Køber overtager virksomhedens debitorer pr. overtagelsesdagen, foreløbigt opgjort til 715.000 kr.

Parterne foretager efter overtagelsesdagen i fællesskab en nøjagtig opgørelse over debitorerne pr. overtagelsesdagen, og eventuelle differencer i forhold til den nævnte foreløbige opgørelse reguleres over mellemregningskontoen. Opgørelsen underskrives af parterne og vedhæftes nærværende aftale som bilag.

Sælger hæfter for de overtagne debitorers beståen og betalingsevne udover et samlet tab på disse på indtil 10.000 kr. og refunderer køber alle uerholdelige beløb samt alle omkostninger ved forgæves inddrivelse, i det omfang de uerholdelige beløb og de nævnte omkostninger i alt overstiger 10.000 kr.

...

§ 10

Køber overtager gælden til virksomhedens leverandører m.v. pr. overtagelsesdagen, foreløbigt opgjort til 865.000 kr., incl. moms.

Køber betaler de skyldige beløb til kreditorerne, efterhånden som de forfalder.

Parterne foretager efter overtagelsesdagen i fællesskab en nøjagtig opgørelse over de overtagne kreditorer pr. overtagelsesdagen, og eventuelle differencer (såvel positive som negative afvigelser) udover 50.000 kr., incl. moms, i forhold til den nævnte foreløbige opgørelse reguleres over mellemregningskontoen. Opgørelsen underskrives af parterne og vedhæftes nærværende aftale som bilag. Kreditorer, som ikke fremgår af denne opgørelse, overtages ikke af køber.

Køber overtager eller indfrier virksomhedens bankgæld, incl. påløbne renter, ifølge konto nr. ... i F1 Sparekasse, foreløbigt opgjort pr. overtagelsesdagen til 1.090.000 kr.

...

§ 13

De overdragne aktiver og passiver og parternes mellemregning kan opgøres på følgende måde:

Aktiver	kr.	...
	kr.	1.805.000,00
Parternes mellemregning
Købers tilgodehavende hos sælger pr. overtagelsesdagen, som indgår som åbningspostering i parternes mellemregningskonto	kr.	300.000 00
	kr.	2.1.05.000,00
Passiver
Kreditorer, jf. § 10	kr.	865.000,00
Bankgæld, jf. § 10	kr.	1.090.000,00
Sælgers tilgodehavende hos virksomheden, jf. § 11	kr.	150.000,00
	kr.	2.105.000,00

§ 14

Parternes mellemregningskonto, jf. § 13, er foreløbigt opgjort og reguleres med de beløb, der er anført i §§ 2, 9, 10 og 21 og 23.

Den således endeligt opgjorte mellemregningssaldo berigtiges som anført i § 16.

Samtidig med nærværende aftales indgåelse stiller sælger over for køber en efter købers skøn tilstrækkelig og betryggende sikkerhed på 200.000 kr. for opfyldelse af sælgers forpligtelser til at berigtige den endelige saldo på parternes mellemregningskonto, jf. § 16, stk. 6.

...

§ 17

Sælger indestår for, at der ikke er rejst retssager eller lignende mod virksomheden, at der ikke fra tredjemand over for virksomheden er bebudet eller rejst krav, som er bestridt, og at sælger ikke har kendskab til forhold, som forventes at give anledning til anlæggelse af retssager eller rejsning af sådanne krav.

...

§ 22

Sælger hæfter over for køber for skjulte forpligtelser vedrørende rejsebureauvirksomheden og de i forbindelse hermed overdragne aktiver, som overdrageren kendte eller burde have kendt.

..."

Det fremgik af opgørelsen over G1 Rejsers kreditorer, at saldoen pr. 30. september 1997 var 495.711,06 kr.

F1 Sparekasse meddelte med brev af 9. oktober 1997 til H3 Rejsebureau, at man var villig til at stille en betalingsgaranti på 200.000 kr. løbende indtil den 1. maj 2001 i henhold til aftalens § 14 til sikkerhed for KPs forpligtelser efter købsaftalen. Det fremgik af brevet, at garantien først ville blive stillet, når G1 Rejsers gæld på en konto i sparekassen, jf. aftalens § 10, og KPs personlige tilgodehavende i virksomheden, jf. aftalens § 11, var indfriet. Saldoen på G1 Rejsers konto med rente til den 30. september 1997 var negativ med 1.316.645,21 kr.

Den 25. november 1997 indgik aktionærerne i H3 Rejsebureau, H2 og H1, en købs/optionsaftale med G2-Transport A/S om køb af aktier i H3 Rejsebureau. Det fremgår af aftalen, at:

"Parterne har dags dato aftalt følgende hovedprincipper, som skal være gældende for og indgå i en mere detaljeret købs-/optionsaftale, som udfærdiges og underskrives indenfor 14 dage efter endelig godkendelse af hovedprincipperne:

1. 1.a) G2-Transport A/S køber snarest, men senest den 31. december 1997 forholdsmæssigt fra A/S H3 Rejsebureau's nuværende aktionærer, H2 A/S og Handelsselskabet H1 ApS i alt 25% af den samlede aktiekapital på nominelt Kr. 2 mio. i A/S H3 Rejsebureau for Kr. 3,5 mio. kontant, hvilket beløb deponeres som anført i pkt. 5.
   
   
   b) Såfremt A/S H3 Rejsebureaus regnskab for 1997 ikke udviser et resultat på minimum Kr. 0 før skat, skal G2-Transport A/S dog være berettiget til at træde tilbage fra aftalen inden 7 dage fra modtagelsen af nævnte årsregnskab og H2 A/S og Handelsselskabet H1 ApS skal herefter være forpligtede til straks at tilbagekøbe de 25% aktier for Kr. 3,5 mio. ved frigivelse af de deponerede Kr. 3,5 mio.
   
   
2. G2-Transport A/S får ved købet af de 25% aktier en option fra H2 A/S og Handelsselskabet H1 ApS på at købe de resterende 75% af aktiekapitalen for Kr. 10,5 mio., ...
   
   
3. G2-Transport A/S's option skal erklæres senest 14 dage efter at G2-Transport A/S har modtaget det underskrevne og revisorattesterede 1998-regnskab for A/S H3 Rejsebureau.
   
   
4. ...
   
   
5. Den kontante købesum Kr. 3,5 mio. for de 25% aktier deponeres af G2-Transport A/S i et mellem parterne nærmere aftalt pengeinstitut til frigivelse som anført i nærværende aftale. ...
   
   
6. ...
   
   
7. a) G2-Transport A/S kan som et alternativ til at lade optionen løbe til efter helårsregnskabet 1998 selv vælge at erklære optionen senest 14 dage efter modtagelsen af et revideret halvårsregnskab for A/S H3 Rejsebureau for perioden 1. januar-30. juni 1998.
   
   
   b) Vælger G2-Transport A/S at erklære optionen indenfor nævnte frist reduceres købsprisen for de 75% af aktierne med Kr. 1 mio. til Kr. 9,5 mio.
   
   
8. ...

..."

Det fremgår af sagen, at H3 Rejsebureau den 4. februar 1998 skrev til KP, at H3 Rejsebureau havde betalt 631.112,99 kr. til kreditorer hos G1 Rejser. KPs advokat svarede den 10. februar 1998, at betalingerne måtte være sket til kendte kreditorer, og at disse i aftalen var skønnet til 865.000 kr., samt at eventuelle tilgodehavender skulle reguleres over mellemregningskontoen.

Den 31. marts 1998 skrev advokat VN på vegne A/S H3 Rejsebureau til KP, at H3 Rejsebureau udover gælden på 495.711,06 kr. vedrørende de overtagne kreditorer havde betalt 1.224.073,48 kr. til yderligere kreditorer. H3 Rejsebureau havde følt sig nødsaget til at betale kreditorerne, der alle var faste leverandører til både G1 Rejser og H3 Rejsebureau. Desuden havde den største af kreditorerne, G3 meddelt, at den forretningsmæssige forbindelse ville blive afbrudt, hvis ikke tilgodehavendet hos G1 Rejser blev betalt. Advokat VN krævede derfor betaling af 1.224.073,48 kr. Mellemværendet mellem parterne var i øvrigt opgjort således:

"I overensstemmelse med det aftalte er der udarbejdet den i fotokopi vedlagte af parterne underskrevne opgørelse over overtagne kreditorer. Opgørelsen, der, som det er anført, indgår som bilag i kontrakten viser, at de overtagne kreditorer udgør kr. 495.711,06 kr.

Kontraktens § 10, stk. 3, indebærer herefter, at Deres klient for så vidt angår de overtagne kreditorer principielt har et tilgodehavende, der kan opgøres til 319.288,94, svarende til differencen mellem 815.000 kr. (865.000 kr. - 50.000 kr.) og kr. 495.711,06.

Deres klients tilgodehavende indgår i parternes mellemregning."

H3 Rejsebureau sendte den 17. april 1998 en opgørelse over udlæg i perioden fra den 1. oktober 1997 til den 31. marts 1998 på i alt 1.246.892,48 kr. til KPs advokat.

Den 11. maj 1998 stillede H2 og H1 følgende garanti

"I forbindelse med A/S H3 Rejsebureaus overtagelse af aktiviteter fra G1 Rejser i efteråret 1997 har A/S H3 Rejsebureau fået et tilgodehavende hos KP, ... på kr. 1.246.892,48 pr. 31. marts 1998. Såfremt A/S H3 Rejsebureau lider et tab på dette tilgodehavende, stiller H2 A/S og Handelsselskabet H1 ApS herved en garanti på indtil 1.046.892 kr. ... til fordel for A/S H3 Rejsebureau. Garanterne hæfter solidarisk for garantibeløbets betaling.

Garantibeløbet kommer kun til udbetaling, såfremt det ved endelig dom er fastslået, at KP ikke er i stand til at betale A/S H3 Rejsebureaus tilgodehavende. Garanterne indtræder i A/S H3 Rejsebureaus krav mod KP, såfremt garantibeløbet helt eller delvis kommer til udbetaling.

Inter partes hæfter garanterne i forholdet 51 % til H2 A/S og 49 til Handelsselskabet H1 ApS.

..."

I et internt notat af 14. maj 1998 fra H3 Rejsebureau om kreditorerne i G1 Rejser hed det blandt andet:

"...

De overtagne kreditorer ifølge den kontraktuelle specifikation er efterfølgende betalt ved forfald.

G1 Rejser's tidligere indtægtskriterie var på tidspunktet for fakturering, hvilket medfører en meget tidligere registrering af indtægter og tilhørende omkostninger. Sædvanligvis noteres indtægter og dermed avancen på tidspunktet for afrejse. Dette princip er i øvrigt indført i G1 Rejser pr. 1. januar 1998.

Efterfølgende er der fremkommet fakturaer fra leverandører som ikke fremgår af den kontraktuelle specificerede opgørelse. Der er altså tale om kreditorer, hvor de tilsvarende debitorer er faktureret i tidspunktet af vores overtagelse af aktiviteten.

Kopi af specifikation over betaling fordelt på leverandører vedlægges.

Det fremgår heraf, at der totalt er fremkommet fakturaer på kr. 1.246.892,48. Af specifikationen andrager G3 kr. 705.168,00, G4 kr. 244.814,22, G5 Rejser kr. 74.758,00 og G6 kr. 86.192,,00. De øvrige kreditorer er således samlet kr. 135.960,26.

For at fortsætte samarbejdet krævede G3 at betaling blev foretaget via PBS, hvilket medfører at G3 automatisk trækker forfaldne beløb på vores bankkonto.

Både G5 Rejser og G6 er store leverandører til H3 Rejsebureau.

Såfremt kreditorbogholderiet havde været ført bare tilnærmelsesvis korrekt, var der ikke efterfølgende fremkommet "ikke kendte kreditorer" i det omfang det er sket. Det er ligeledes et spørgsmål om ikke KP allerede ved kontraktsunderskrivelsen var vidende om eller burde være vidende om, at kreditorerne var langt større end oplyst overfor H3 Rejsebureau.

Ifølge kontrakten har vi således et krav på KP."

Det fremgår af specifikationen til notatet, at der i perioden fra 1. oktober til 3 1. december 1997 var afholdt udlæg med 631.112,99 kr. og i perioden fra 1. januar til 31. marts 1998 udlæg med 615.779,49 kr.

Ifølge H3 Rejsebureaus årsregnskab for 1997 udgjorde selskabets egenkapital

1.539.704 kr. Af specifikationerne til balancen pr. 31. december 1997 fremgår under "Andre tilgodehavender", at der var et tilgodehavende på refusion vedrørende G1 Rejser på 682.889 kr.

I revisionsprotokollatet til regnskabet hedder det om G1 Rejser:

"...

2.2 Køb af G1 Rejser

...

Mellemregning med sælger

I aftalen er indarbejdet en foreløbig opgørelse af aktiver, passiver og mellemregning udvisende en saldo i sælgers favør på t.kr. 300. Af overdragelsesaftalen fremgår at differencer til de foreløbig opgjorte aktiver og passiver reguleres over mellemregningskontoen. Pr. 31. december 1997 er mellemregningskontoen af selskabet opgjort til t.kr. 683 i selskabets favør.

Den senest foreliggende opgørelse af 30. marts 1998 udviser et tilgodehavende i selskabets favør på t.kr. 1.247.

Den væsentligste årsag til udviklingen på mellemregningskontoen er at selskabet efter overtagelsen har modtaget et stort antal leverandørfakturaer vedrørende perioden indtil 1. oktober 1997, der ikke var medtaget ved opgørelsen af den foreløbige overdragelsesbalance. For at sikre et fortsat samarbejde med G1 Rejsers leverandører har selskabet besluttet at betale disse fakturaer.

I forbindelse med indgåelse af overdragelsesaftalen blev af sælger stillet bankgaranti på t.kr. 200. Det er ikke p.t. afklaret hvorvidt selskabets resterende tilgodehavende hos sælger vil blive indfriet.

Ifølge kontrakten skal endelig mellemregning principielt først opgøres ultimo år 2000.

Det er ledelsens vurdering, at forøgelsen af mellemregningen, der alene vedrører ej kendte kreditorer pr. overtagelsesdagen, ikke er omfattet heraf, hvorfor kravet kan gøres gældende nu.

H2 A/S og Handelsselskabet H1 ApS har ved skrivelse af 11. maj 1998 garanteret selskabet mod tab vedrørende tilgodehavendet hos sælgeren af G1 Rejser, maksimeret til t.kr. 1.047. Som følge heraf er der i årsregnskabet ikke hensat til tab på mellemværendet."

Den 28. maj 1998 skrev G2-Transport A/S til administrerende direktør A i H3 Rejsebureau

"...

Vi har nu modtaget årsregnskab 1997 med revisionsprotokollat, og som aftalt skal jeg derfor vende tilbage til den problemstilling, jeg tidligere har nævnt overfor dig omkring 1996 regnskabet.

...

Vedrørende det modtagne 1997 regnskab har vi meget vanskeligt ved at godkende, at det reelt udviser et resultat bedre end "0" i vor aftales forstand, uagtet at selskabets revisor har givet sin påtegning på regnskabet. At ændre et negativt resultat til et positivt ved at lade to af selskabets aktionærer afgive en tabskaution for et nødlidende tilgodehavende - uden forudgående aftale, endsige orientering til os som tredieaktionær - er uacceptabelt. Uden dette kunstgreb ville selskabets revisor uden tvivl have krævet beløbet udgiftsført helt eller delvist med det resultat, at årsregnskabet for 1997 ville vise et underskud.

Det er desuden meget overraskende for os, at der pludselig optræder et skattetilsvar på over 600.000,- kroner i 1997 regnskabet til betaling i 1998. Også her mener vi, at vi specifikt burde være orienteret om, at denne skattebyrde ville blive lagt ned i datterselskabet efter ophævelsen af sambeskatningen med moderselskabet. Altså en direkte reduktion af den egenkapital vi skulle overtage. Det havde vi ingen forudsætninger for at regne med, eftersom vi forhandlede om køb af et selskab med et underskud i en række år tilbage fra 1996. Konsekvensen er, at vi gik med til et "før skat" kriterium i aftalen i den tro, at resultatet før og efter skat i 1997 ikke ville være væsentlig forskelligt.

Endelig er der hele spørgsmålet om købet af G1 Rejser, som du ikke forelagde under forhandlingerne i november. Vi har, som tidligere nævnt, noteret os at H1 ApS og H2 A/S har stillet garanti for tilgodehavende på ca. 1 mio. kroner. Vi tager forbehold her for betingelserne i denne garanti. Da der samtidig er andre for os usikre områder, bl.a. vedrørende goodwill og debitorer, tager vi ligeledes forbehold for disse forhold, som vi ønsker at få nærmere uddybet.

..."

A kommenterede dette brev i et brev af 28. maj 1998 til H3 Rejsebureaus revisor og advokat. Han skrev blandt andet:

"...

Jeg har vanskeligt ved at opfatte det som andet end et forsøg på at "prutte" om den pris, der allerede er aftalt i købs- og optionsaftalen af 25. november, som også vedlægges hermed.

...

Hvad angår G2s synspunkter på forholdene omkring regnskabet for 1997 vedrørende G1 Rejser og den stillede garanti, har jeg rent faktisk informeret SL telefonisk om sagen, og hans kommentar var, "at så længe G2 bare blev holdt skadesløs, idet dette jo var relateret til perioden før deres indtræden, så var en sådan løsning helt i orden med ham!"

..."

Advokat VN skrev på vegne H3 Rejsebureau den 23. juni 1998 til KPs advokat og bad om et forslag til afvikling af parternes mellemværende, idet han bemærkede, at opgørelser og bilagsmateriale havde været gennemgået med KPs revisor. Advokaten oplyste, at opgørelsen for perioden fra 1. oktober til 31. december 1997 udviste et tilgodehavende for H3 Rejsebureau på 631.112,99 kr. og for perioden fra 1. januar til 10. juni 1998 et tilgodehavende på 510.338,24 kr., eller i alt 1.141.451,23 kr. Advokaten bemærkede, at der var enighed om opgørelsen med KPs revisor.

Den 4. august 1998 indgik H2 og H1 som sælgere og G2-Transport A/S som køber aftale om overdragelse af aktiekapitalen i A/S H3 Rejsebureau. Af aftalen fremgår det:

"...

§ 1

Baggrund

Parterne har den 25. november 1997 indgået Købs-/Optionsaftale (herefter kaldet "Aftalen") vedrørende aktierne i A/S H3 Rejsebureau (herefter kaldet "Selskabet"). Nærværende aftale fremkommer i forlængelse dels af Aftalen og dels af de drøftelser og forhandlinger, som Parterne har ført siden Aftalens indgåelse.

Ved nærværende aftales underskrivelse er Parterne enige om, at Aftalen endeligt ophører og ikke af nogen af Parterne længere kan påberåbes.

§ 2

Salg af aktier i Selskabet

Ved nærværende aftale overdrager Sælger til Køber hele aktiekapitalen på nom. 2.040.000 kr. i Selskabet. Aktierne overdrages til Køber med sædvanlig overdragelsespåtegning, idet Sælger indestår for, at aktierne er fri og ubehæftede, jfr. i øvrigt § 3, stk. 2.

Overdragelsen omfatter således både de ved Aftalen betinget overdragne 25% af Selskabets aktiekapital og de resterende 75% af Selskabets aktiekapital, hvorefter Køber bliver eneaktionær i Selskabet.

...

§ 3

Betaling for aktier i Selskabet

Samtidig med underskrivelsen af nærværende aftale og overdragelsen af aktierne fra Sælger til Køber betaler Køber kontant til Sælger 8.500.000 kr. ... ved bankcheck eller ved bankoverførsel efter Sælgers valg, jfr. dog det nedenfor i § 5 aftalte om Sælgers sikkerhedsstillelse.

...

§ 5

Sælers sikkerhedsstillelse

Sælger har ved garanti af 11. maj 1998 indestået Selskabet for indtil 1.046.892 kr. ... for tab påført Selskabet i anledning af et tilgodehavende hos KP,

...

Til sikkerhed for delvis betaling af tilgodehavendet hos KP deponerer Sælger på særskilt konto lydende på Selskabets navn i Selskabets bank 992.000 kr. ... Parterne er enige om, at Selskabet indtil den 30. november 1998 forfølger kravet hos debitor på sædvanlig måde, således at indkomne beløb skal godskrives Sælger i forhold til deponeringen af 992.000 kr., og således at Sælger kan give KP saldokvittering på det omhandlede tilgodehavende mod betaling af et mindre beløb.

Såfremt tilgodehavendet ikke (eller kun delvis) er inddrevet inden den 30. november 1998, er Parterne enige om, at der af det deponerede beløb sker frigivelse til Selskabet af det manglende beløb opgjort som forskellen mellem 992.000 kr. og det fra KP modtagne beløb. Sælger erklærer, at nærværende aftale om frigivelse til Selskabet af det manglende beløb er uigenkaldelig og ubetinget alene bortset fra betingelsen om, at tilgodehavendet ikke (eller kun delvis) er betalt inden den nævnte dato uanset årsagen hertil. Selskabets meddelelse herom til depot-banken skal være tilstrækkelig til beløbets frigivelse.

...

Såfremt Sælger helt eller delvis kommer til at honorere den stillede garanti, transporterer Selskabet for Sælgers regning det resterende tilgodehavende mod debitor til Sælger, ligesom Selskabet vederlagsfrit leverer "Sælger det materiale i Selskabets besiddelse, der er fornødent for Sælgers fortsættelse af inddrivelsen af det resterende tilgodehavende hos debitor.

..."

Advokat MC opgjorde på vegne H2 og H1 salget således

"Salg, af A/S H3 Rejsebureau

1. Selskabets aktiekapital på 2.040.000 kr. ejes af H2 A/S med 1.040.000 kr. og Handelsselskabet H1 ApS med 1.000.000 kr. Ejerforholdet har betydning for fordelingen af nedenstående beløb.
2. Aktierne i A/S H3 Rejsebureau er solgt for i alt 12.000.000 kr., der fordeles således

H2 A/S modtager	6.117.647 kr.
Handelsselskabet H1 ApS modtager	5.882.353 kr.
Heraf er deponeret til fordel for
H2 A/S	1.784.314 kr.
Handelsselskabet H1 ApS	1.715.686 kr.
Restbetaling af 8.500.000 kr. fordeles således
H2 A/S	4.333.333 kr.
Handelsselskabet H1 ApS	4.166.667 kr.

3.Der skal deponeres 992.000 kr. til fordel for A/S H3 Rejsebureau, der fordeles således

H2 A/S	505.725 kr.
Handelsselskabet H1 ApS	486.275 kr.

4. Aktieafgift på 30.000 kr. fordeles således:

H2 A/S	15.294 kr.
Handelsselskabet H1 ApS	14.706 kr.

..."

Af et kontokort fra H1s bogføring fremgår, at selskabet den 6. august 1998 konterede de 486.275 kr. med teksten "Deponeret af restkøbesum".

I H1s regnskab for regnskabsåret 1998/99 er der under balancen pr. 30. juni 1999 under omsætningsaktiver "Andre tilgodehavender" posteret et beløb på 580.354 kr. Af-specifikationerne til balancen fremgår det, at heraf udgjorde 486.275 kr. "Deponeret salgssum". Af specifikationerne til resultatopgørelsen fremgår:

"...

Ekstraordinære indtægter

Afståelsessum, aktier	4.166.667
Aktieafgift	11.029
	4.155.638
Anskaffelsessum	750.000
*Avance	3.405.638

*Aktierne er ejet i over 3 år (anskaffet ved konvertible obligationer 16. marts 1994 og afhændet pr. den 4. august 1998)."

Advokat VN skrev den 26. oktober 1998 igen til KPs advokat om H3 Rejsebureaus betaling af kreditorer i G1 Rejser, henholdsvis 495.711,06 kr. vedrørende de overtagne kreditorer og 1.141.451,23 kr. vedrørende yderligere kreditorer, eller i alt 1.637.162,29 kr. Han foreslog et møde om en forligsmæssig afslutning af mellemværendet. Advokat VN rykkede for stillingtagen med et brev af 16. november 1998.

Ved brev af 20. november 1998 svarede KPs advokat

"...

Min klient fastholder, at det regnskabsmæssigt er umuligt, at kreditorkravet kan andrage cirka kr. 1.600.000, når debitormassen var mindre end kr. 1.000.000. Da virksomheden ikke producerer til lager, og da virksomheden ikke har solgt rejser til under kostpris, er det ikke muligt at fremkomme med en logisk forklaring på, at kreditormassen skulle have den anførte størrelse.

Det fremsendte materiale muliggør ikke en identifikation af den eller de fejl, som nødvendigvis må være i materialet.

Når min klient tidligere accepterede et forlig, hvor kreditormassen fastsattes til godt kr. 1.100.000, skyldtes dette alene ønsket om at få bragt en ende på sagen uden flere fordyrende omkostninger.

..."

Advokat VN skrev den 25. november 1998 således til KPs advokat

"Under vor telefonsamtale i anledning af Deres brev af 8. f.m. til mig var De enig med mig i, at det samlede beløb vedrørende kreditorer, som mine klienter har overtaget og betalt, og som skal indgå i beregningen af det samlede mellemværende mellem parterne, opgøres enten til kr. 1.141.451,23 eller til kr. 1.637.162,29, afhængig af, om de i et bilag til parternes aftale pr. 1. oktober 1997 opgjorte kreditorer, der overtages med i alt kr. 495.711,06, indgår i opgørelsen over betalte kreditorer i øvrigt på kr. 1.141.451,23 eller ej.

Ved min telefax af 26. f.m. har jeg bekræftet, at det var dette, der var problemstillingen vedrørende opgørelsen over kreditorerne.

På Deres opfordring har jeg efterfølgende fremsendt dokumentation for, at dette beløb på ca. 495.000 kr. ikke indgår i opgørelsen, og at det samlede beløb vedrørende kreditorer, som mine klienter har overtaget og betalt, derfor udgør i alt kr. 1.637.162,29. Det er derfor dette beløb, der skal indgå ved opgørelsen af parternes samlede mellemværende.

Som begrundelse for, at Deres klient ikke vil anerkende dette, har De i Deres brev af 20. ds. alene og helt generelt anført, at Deres klient ikke mener, at det regnskabsmæssigt er muligt, at kreditorkravet kan andrage ca. 1,6 mio. kr.

I betragtning af, at det fremlagte tal- og regnskabsmateriale ubestrideligt dokumenterer, at det samlede kreditorbeløb, der skal indgå i parternes mellemværende, andrager kr. 1.637.162,29, at Deres klient er blevet forelagt og har haft lejlighed til at gennemgå alt det tal- og regnskabsmateriale, han har udbedt sig, og at han ikke i forbindelse med denne gennemgang har haft nogen konkrete indsigelser, må det konstateres, at Deres klients standpunkt i det hele er uden nogen reel begrundelse.

De har endvidere anført, at det fremsendte materiale ikke muliggør en identifikation af den eller de fejl, som nødvendigvis må være i materialet. I betragtning af, at De har modtaget alt det materiale, De har udbedt Dem, havde det været nærliggende, om De havde konkretiseret, hvilket yderligere materiale, De måtte have i tankerne, som skulle muliggøre den undersøgelse vedrørende opgørelserne som De nu hentyder til.

..."

Den administrerende direktør i G2-Transport skrev den 26. november 1998 til A om H1s og H2s sikkerhedsstillelse i forbindelse med aktiesalget:

"...

Under henvisning til telefonsamtaler mellem dig og TR mandag den 16. november 1998 bekræfter jeg følgende:

1. Den 30. november 1998 foranlediger du og BB de kr. 992.000 med renter kr. 11.272,11, i alt kr. 1.003.272,11 frigivet til A/S H3 Rejsebureaus konto fra den særskilte deponeringskonto ...
   
   
2. Samtidig transporterer A/S H3 Rejsebureau til H2 ApS og Handelsselskabet H1 ApS et tilgodehavende mod KP stort kr. 1.141.451.
   
   
3. Under forudsætning af at du og BB kan opnå et fuldt og endeligt forlig med KP om alle forhold i anledning af købet af G1 Rejser, er A/S H3 Rejsebureau villig til at kvittere den af KP stillede garanti kr. 200.000 mod indbetaling af kr. 100.000 (idet bemærkes at refusionssaldoen i A/S H3 Rejsebureau's favør dags dato er opgjort til kr. 133.604,21, jfr. vedlagte opstilling).
   
   
4. Advokat VN er berettiget til at fortsætte forhandlinger med KPs advokat og eventuelt indgå forlig i A/S H3 Rejsebureau's navn i en periode af 12 måneder fra den 30. november 1998 - underforudsætning af, at dette sker uden ansvar eller omkostning for A/S H3 Rejsebureau.

..."

KPs advokat tilbød ved brev af 20. maj 1999 et forlig, idet han skrev

"...

Med hensyn til de fremsendte bilag bemærkes, at der består en lang række uklarheder om de enkelte rejser, der synes at være rebooked en flerhed af gange, ligesom der er mange talmæssige uoverensstemmelser.

Bilagene viser imidlertid, at der var en debitorbeholdning på mere end kr. 900.000, der direkte kunne relateres til "de ukendte kreditorer", hvorfor den samlede anslåede debitormasse kr. 993.000 ikke kan være korrekt. Den tilsvarende debitorbeholdning på de "kendte kreditorer" må anslås til i størrelsesordenen kr. 490.000.

Det er derfor min konklusion, at det næppe vil være muligt beregningsteknisk at nå til enighed, og herudover består der også en lang række andre uklarheder i relation til aftalen, derunder for eksempel mellemregningskontoen.

Under vort seneste møde stillede jeg Dem i udsigt, at jeg vil belyse min klients formueforhold.

Min klient oplyser at eje en ideel halvpart af et hus i Spanien, hvilken andel kan værdiansættes til cirka kr. 150.000. Denne oplysning burde kunne verificeres af Deres klient, der har forestået udlejning af ejendommen. Min klient ejer en ældre Fiat Uno fra 1986, hvis værdi må anslås til cirka kr. 5.000. Herudover har min klient en obligationsbeholdning i størrelsesordenen cirka kr. 8.000 og en kontantbeholdning på cirka kr. 30.000. Afrundet udgør min klients formue således cirka kr. 200.000.

Til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende parterne imellem tilbyder min klient at betale kr. 250.000, der kan betales senest 4 uger efter accept. Betaling kan ske ved træk af bankgaranti kr. 200.000 suppleret med yderligere kr. 50.000.

Forligsforslaget er naturligvis uden præjudice.

..."

Med brev af 22. juli 1999 fastholdt advokat VN over for KPs advokat mellemværendets størrelse, men oplyste, at man var indstillet på en forligsmæssig løsning, forudsat, at der blev givet fuldstændige oplysninger om KPs formueforhold og dokumentation for, at der kun kunne betales 250.000 kr.

Den 6. oktober 1999 skrev KPs advokat til advokat VN

"...

Indledningsvis bemærkes, at min skrivelse af 20. maj 1999 ikke kan tages til indtægt for, at der ikke fra min klients side skulle være realitetsindsigelser overfor Deres klients opgørelse over mellemværendet. Det er der, og jeg kan i det hele henholde mig til det i skrivelsen af 20. maj 1999 anførte.

Imidlertid er der også hos min klient en vilje til at finde en forligsmæssig løsning, og i dette øjemed har min klient efter ønske fra Dem anmodet sin revisor om at afgive en erklæring om min klients formueforhold.

Denne erklæring har jeg nu modtaget, og jeg fremsender den som bilag til denne skrivelse sammen med en balance pr. 31. december 1998 underskrevet af min klient.

Herefter må Deres ønsker til en fyldestgørende redegørelse for min klients økonomiske forhold være opfyldt.

Som det fremgår af formueopgørelsen, har min klient en negativ egenkapital på kr. 480.301. Som det fremgår af note 6 er den negative egenkapital beregnet ud fra en mellemregningssaldo med Deres klient stor kr. 574.531.

Min klient vedstår det tidligere tilbud om betaling af kr. 250.000,00 til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende parterne imellem, hvoraf kr. 200.000,00 fremskaffes via den præsterede garanti og resten betales kontant senest 4 uger efter, at forlig er indgået.

..."

Ifølge balancen havde KP aktiver for i alt 305.572 kr., herunder en ejendom i Spanien, som var medtaget til en værdi af 100.000 kr. Under passiverne var der anført en negativ formue på 480.301 kr., indestående i virksomhed med 604.989 kr. og personlige skatter og AM-bidrag med 180.884 kr. I en note (nr. 6) til balancen var anført:

"...

Indestående virksomhed

Indestående virksomhed ifølge årsregnskab 1998	kr.	33.692
Heraf gældsbrev tilhørende ægtefælles bodel	kr.	638.681
Indestående virksomhed	kr.	- 604.989

Indestående virksomhed indeholder gæld på mellemregningskonto med A/S H3 Rejsebureau stor kr. 574.531. Det bemærkes, at A/S H3 Rejsebureau har opgjort deres tilgodehavende på mellemregningskontoen til kr. 1.275.055 og der er således stor usikkerhed om det rigtige beløb."

Revisorerklæringen var sålydende

"Revisorerklæring

Vi har ydet assistance ved udarbejdelsen af efterfølgende formueopgørelse pr. 31. december 1998 for KP udvisende en negativ egenkapital på kr. 480.301.

...

Forbehold

Der tages forbehold for størrelsen af mellemregning med A/S H3 Rejsebureau, jvf. note 6, lige som der tages forbehold for værdien af ejendom i Spanien samt automobil, da vi ikke ser os i stand til at vurdere disse aktiver og der ikke foreligger vurdering fra trediemand.

..."

I et brev af 26. oktober 1999 til H1 og advokaten for H2 bemærkede advokat VN, at opgørelsen fra KP under alle omstændigheder burde belyses yderligere gennem regnskaber for de forrige år og dokumentation vedrørende ejerforholdene til ejendommen i Spanien.

Af et brev af 28. december 1999 fra advokat VN til H2s advokat, A og G2-Transport fremgår, at KPs advokat havde forhøjet forligstilbudet til 270.000 kr. Tilbuddet blev accepteret med advokat VNs brev af 3. januar 2000 til KPs advokat.

H1s revisor har i et brev af 21. april 2006 oplyst

"IATA stillede i 1997 krav til billetudstederes, så som A/S H3 Rejsebureau, soliditet og likviditet, ...

A/S H3 Rejsebureaus kapitalstruktur ultimo 1997 var begrænset og havde efter min opfattelse ikke økonomi til at bære en eventuel tabsrisiko på tilgodehavendet hos G1 Rejser.

H2 A/S og Handelsselskabet H1 ApS stillede kaution for A/S H3 Rejsebureaus tilgodehavende for at sikre boniteten heraf."

Skattesagens afgørelse

Kommunen nægtede i en afgørelse af 1. juli 2003 at godkende fradrag for kautionstab vedrørende beløbet på 405.275 kr., og sagen blev indbragt for Landsskatteretten.

Skatteforvaltningen har i et brev af 13. oktober 2003 til Landsskatteretten anført følgende til H1s klage:

"...

Kommentarer/bemærkninger

1. Det skal nævnes, at der ved behandlingen af sagen har været overvejelser omkring, om den omhandlede fordring egentlig er overdraget til ovennævnte selskab eller ej. Vi vurderede dog, at det ikke var tilfældet med de i sagsfremstillingen anførte begrundelser. Det påklagede beløb er anset for et nedslag i salgssummen af aktierne.
   
   
2. I denne forbindelse har vi vurderet, at
   
   
   Såfremt fordringen anses at egentlig være overdraget til selskabet, skal den kursfastsættes. Denne kurs anses at være meget lav på det eventuelle overdragelsestidspunkt. Dette medfører, at fradraget af det påklagede beløb ikke fuldt anerkendes.
   
   
   Skulle Landsskatteretten finde, at der er tale om tab på fordring, skal vi derfor anmode, at sagen hjemvises til fornyet behandling, med henblik på kursfastsættelse af fordringens indgangsværdi.
   
   
3. Vi har under sagsbehandlingen kontaktet den skatteansættende myndighed for den anden sælger H2 A/S og har konstateret, at den anden sælger har selvangivet det omhandlede tab som et nedslag i salgssummen af aktierne.

..."

Af regnskabet for H2 fremgår det

"...

Skattemæssig avance ved salg af aktier
Samlet opgørelse af skattemæssig avance ved salg af aktier nom. kr. 1.040.000 i A/S H3 Rejsebureau	kr.
Salgssum i henhold til salgsaftale	6.117.647
Tab vedrørende garanti, stillet i forbindelse med salg	-449.475
Aktieafgift	-15.294
Omkostninger til advokat og revisor	-142.000
Reguleret salgssum	5.510.878
Anskaffelsessum	4.443.154
Samlet avance	1.067.724

Da aktierne har været ejet i over 3 år, er avancen ikke skattepligtig."

Landsskatteretten har i kendelsen af 13. juni 2005 tiltrådt, at der ikke kan gives fradrag for kautionstab. Det hedder i Landsskatterettens afgørelse:

"...

Klagen skyldes, at skattemyndigheden ikke har godkendt fradrag for kautionstab med 405.275 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har ikke godkendt fradrag for kautionstab med 405.275 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det blev som et led i aktieaftalen aftalt, at selskabet skulle stille sikkerhed for et tilgodehavende hos KP. Det fremgår af aktieoverdragelsesaftale af 4. august 1998 og skrivelse af 26. november 1998 fra køber til selskabet, at det eventuelle resterende tilgodehavende mod KP transporteres til selskabet. Selskabet fik således tiltransporteret en fordring.

Det fremgår ikke direkte af de i sagen foreliggende oplysninger, hvad fordringen var værd på overdragelsestidspunktet. Det fremgår dog af uddrag af den til årsrapporten for 1997 tilknyttede revisionsprotokol, at fordringen som følge af garantien ikke blev nedskrevet, hvilket påvirker selskabets egenkapital positivt. Efter Landsskatterettens opfattelse må forholdet herefter vurderes således, at garantien har været en nødvendig forudsætning for indgåelse af aftalen og fastsættelse af den nominelle købesum, der har taget udgangspunkt i A/S H3 Rejsebureau' egenkapital, hvorved den stillede garanti afgørende har påvirket salgssummens størrelse. Udløsningen af garantien må derfor anses som en regulering af salgssummen for aktierne.

Skattemyndighedernes afgørelse stadfæstes derfor."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af

A, der har forklaret, at han er handelsuddannet og har været i rejsebranchen fra 1979 til 1998. I forbindelse med, at han fik mulighed for at blive medejer af H3 Rejsebureau, stiftede han H1 ApS. Købet af G1 Rejser var reelt et køb af goodwill, aktiviteter og personale. Det var nødvendigt for driften af H3 Rejsebureau at betale de kreditorer, der dukkede op i G1 Rejser. Oprindelig troede man, at der var kreditorer svarende til tilgodehavender. Det var imidlertid ikke tilfældet. I forbindelse med inddrivelsen af det beløb, H3 Rejsebureau havde betalt, måtte man dokumentere over for både KPs advokat og revisor. I det indledende forløb havde man haft drøftelser med KP selv. Han var ikke afvisende over for, at der var et tilgodehavende.

Forud for salget af H3 Rejsebureau til G2 gik flere års forhandlinger. Han og medejeren var interesseret i salg, da H3 Rejsebureau stod over for store investeringer, og BB var blevet en ældre mand. I første omgang betragtede de problemerne med KPs kreditorer som et internt problem i H3 Rejsebureau.

Garantien blev udarbejdet, da man var klar over, at tilgodehavendet ville have en negativ indflydelse på egenkapitalen i 1997-regnskabet. Ejerne frygtede, at der kunne blive problemer med at opfylde de krav, der stilles til billetudstedere med hensyn til soliditet mv. G2 blev orienteret om garantistillelsen, men var ikke direkte involveret i, at denne blev stillet. H3 Rejsebureau anså ikke tilgodehavendet for usikkert.

G2 betalte 12 mio. kr. for aktierne. Udgangspunktet var en højere pris. Der findes ikke supplerende aftaler, heller ikke om købesummen. Der havde været forhandlet om prisen i to år. G2 ville vel gerne have et kontant udtryk for, at H1 og H2 ville indestå for tilgodehavendet hos KP. Deponeringen blev fastsat til 992.000 kr., da der stadig var en garanti på 200.000 kr. fra F1 Sparekasse. Han kan ikke nærmere redegøre for forskellen i forhold til garantistillelsen. Da det den 30. november 1998 viste sig, at KP ikke havde betalt, blev deponeringen udbetalt. Garantien blev frigivet, da deponeringen blev realiseret.

Det må være H1s revisor, der har valgt formuleringen "deponeret af restkøbesum" på kontokortet.

Der blev ikke anlagt sag mod KP, da man ikke forventede, at der ville kunne komme yderligere betalinger ud af det. Udgifterne til advokat er betalt af H1 og af H2.

Procedure

H1 har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at tabet på 405.275 kr. udgør et fradragsberettiget kurstab i indkomståret 2000 på en fordring tilhørende H1. Der kræves fradrag efter kursgevinstlovens § 3 for tabet på regresfordringen mod KP, som blev konstateret i 2000, og ikke fradrag for "kautionstabet", som blev aktualiseret ved indfrielse af "garantien" i 1998.

H1 havde civilretligt en fordring mod KP, som sagsøgeren led tab på. Dette er sandsynliggjort uden for enhver rimelig tvivl. Det er først blevet bestridt under sagens behandling i landsretten, hvorfor H1s mulighed for at føre bevis er forringet. Der bør tages hensyn hertil ved bevisbedømmelsen.

Tabet er et sædvanligt tab på en regresfordring, og tabsopgørelsen, herunder fastlæggelse af anskaffelsessummen på fordringen, skal følge fast praksis i henhold til kursgevinstloven Ved opgørelsen af tabet skal anskaffelsessummen på regresfordringen lægges til grund, jf. skatteministerens svar på spørgsmål 45 stillet under behandlingen af forslaget til lov nr. 439 af 10. juni 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) gengivet i Folketingstidende 1991-92, tillæg B, sp. 2544f.

Skattemyndighederne har ved ikke at anerkende H1s regrestab som et fradragsberettiget tab, men som et nedslag i købesummen for aktierne i A/S H3 Rejsebureau, reelt foretaget en uhjemlet og dermed uberettiget omkvalificering af de civilretlige forhold. Aktieoverdragelsesaftalen slog utvetydigt fast, hvad G2-Transport A/S skulle betale for aktierne i A/S H3 Rejsebureau, og indeholdt ikke vilkår om, at der skulle ske efterfølgende regulering af købesummen. Der er heller ikke efterfølgende sket regulering af købesummen. Den af H1 stillede garanti og efterfølgende deponering er stillet over for H3 Rejsebureau, ikke over for køber. Aktieoverdragelsesaftalen mellem H1 og G2-Transport A/S var en aftale på sædvanlige forretningsmæssige vilkår mellem interessemæssigt modstående parter. Der består ikke eller bestod ikke noget generelt interessefællesskab eller et konkret skattemæssigt fællesskab mellem G2-Transport A/S og H1. Det er ubestridt af skattemyndighederne, at det i virksomhedsoverdragelser er sædvanligt forekommende, at sælger stiller garantier over for køber, herunder f.eks. indestår for boniteten af alle eller en udvalgt andel af det overdragne selskabs debitorer. Hverken H1s "garanti" eller kontantdeponeringen var skattemæssigt begrundet. H1 har ikke ved at garantere for fordringen mod KP og efterfølgende indfri garantien over for A/S H3 Rejsebureau "skabt" et skattemæssigt kurstab på fordringen, som ikke havde eksisteret uden aktieoverdragelsesaftalen. Hertil kommer, at H1s tab på fordringen mod KP modsvaredes af en skattepligtig gevinst for KP. Konsekvensen af skattemyndighedernes standpunkt er, at et fradragsberettiget kurstab på fordringen mod KP "forsvinder" og ikke kan gøres gældende af nogen part, heller ikke A/S H3 Rejsebureau. Hvis fordringen var forblevet i H3 Rejsebureau, ville dette selskab have haft fradrag for tabet.

Det forhold, at H1s andel af garantien er beskrevet som "deponeret salgssum" og "deponeret restkøbesum" er blot et udtryk for, hvorfra beløbet stammede. Endvidere er det uden betydning for sagen, hvorledes den anden sælger, H2, har behandlet spørgsmålet i sit regnskab.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen må hjemvises til fornyet behandling, såfremt landsretten finder, at fordringens kursværdi på tidspunktet for sagsøgerens sikkerhedsstillelse har betydning for H1s fradragsret.

Skatteministeriet har indledningsvis gjort gældende, at sagen angår en helt sædvanlig skattemæssig bedømmelse af, hvorvidt aktualiseringen af den garanti/deponering, som H1 stillede/foretog i forbindelse med salget af aktierne i H3 Rejsebureau til G2-Transport A/S, er en regulering af salgssummen for aktierne, eller om der foreligger et tab på en fordring. Der er således ikke spørgsmål om skattemyndighedernes adgang til skatteretligt at omkvalificere en civilretlig disposition.

Herefter gøres det støtte for frifindelsespåstanden, gældende, at garantien/deponeringen, som H1 (og H2) påtog sig i forbindelse med salget af aktierne i H3 Rejebureau, skal anses for en aftale om regulering af den salgssum, der var aftalt i § 3, jf. herved eksempelvis SKM2001.624.HR. Det gøres således gældende, at der er tale om et nedslag i købesummen og ikke om et tab på en (regres-)fordring, hvorfor H1 alene er berettiget til "fradrag" for betalingen ved, at der skal ske reduktion af afståelsessummen i forbindelse med avanceopgørelsen i henhold til aktieavancebeskatningslovens bestemmelser.

Til støtte for, at der er tale om en regulering af købesummen, henvises særligt til, at garantien af 11. maj 1998 udtrykkeligt blev gjort til et vilkår i aktieoverdragelsesaftalen, jf. § 5. Garantien var netop foranlediget af, at køberen, G2-Transport A/S, ikke ville overtage risikoen for en eventuel fordring. Fordringen blev som følge af garantien ikke kursnedskrevet, jf. revisionsprotokollatet. H1s forholdsmæssige andel på 486.275 kr. jf. advokat MCs opgørelse af den deponering, som H1 (og H2) i henhold til overdragelsesaftalens § 5 skulle foretage på en særskilt konto til sikkerhed for delvis betaling af tilgodehavendet hos KP, i indkomståret 1999 er posteret-som "deponeret salgssum"/"deponeret restkøbesum" i H1s balance. Garantien har således været en forudsætning for indgåelsen af overdragelsesaftalen og købesummens fastsættelse. At reguleringen af købesummen skete ved H1s betaling af garantibeløbet til H3 Rejsebureau ændrer ikke på denne bedømmelse, idet det afgørende er, at garantien var en direkte del af salgsaftalen, og efter sit indhold påførte H1 risikoen for, at den aftalte afståelsessum ville blive reduceret med et beløb svarende til de betalinger, som garantien måtte udløse. Såfremt fordringen på KP eksisterer, gøres det gældende, at en udenforstående tredjemand ikke ville have betalt kurs 100 for fordringen, men alene et væsentligt lavere beløb Garantien på kr. 1.046.892,-/deponeringen på kr. 992.000,- er således alene sket som følge af, at H1 (og H2) derved sikrede sig, at G2-transport als betalte yderligere (I forhold til de tidligere betalte kr. 3,5 mio., jf. købs- og optionsaftalens punkt 1) 8.500.000 kr. for H3 Rejsebureau. Var garantien ikke blevet stillet, ville købesummen have været tilsvarende lavere. Prisfastsættelsen af aktierne i H3 Rejsebureau er dermed sket under hensyntagen til, at sælgerne garanterede mod tab på fordringen, således at sælgeerne har fået betaling for de bogførte værdier i H3 Rejsebureau, og køber blev garanteret tilstedeværelsen af de bogførte aktiver, der lå til grund for købsprisen. Den udløste garantisum er derfor udtryk for en regulering af salgsprisen for aktierne, og H1 har ikke dokumenteret noget tab på en eventuel fordring. Aktualiseringen af garantien er at anse for en avancereducerende omstændighed direkte knyttet til afståelse af aktierne, og H1 har allerede derfor ikke mulighed for at få fradrag for beløbet som tab på en (regres-)fordring. Den anden sælger, H2, har da også selvangivet det omhandlede tab som et nedslag i salgssummen for aktierne, jf. dette selskabs regnskab.

Ex tuto gøres det gældende, at det, hvis landsretten ikke er enig i, at der med garantien blot er tale om regulering af H1s afståelsessum, påhviler H1 at bevise, at der foreligger et fradragsberettiget tab på en (regres-)fordring. Det gøres herved gældende, at H1 ikke har dokumenteret, at der overhovedet foreligger en fordring, endsige at H1 i givet fald led et tab på fordringen. Det fremhæves i den forbindelse særligt, at KP ikke har anerkendt, at H3 Rejsebureau og/eller H1 havde den påståede fordring, og at hverken H3 Rejsebureau eller H1 har søgt dette og et eventuelt tab fastslået ved retsforfølgning eller lignende.

Hertil kommer, at en eventuel fordring på KP allerede var etableret på tidspunktet for H1s garantistillelse, og det gøres gældende, at det har formodningen imod sig, at H1 har "betalt" mere for fordringen end dens kursværdi. Det gøres gældende, at kursværdien var meget lav, og at kursværdien ikke oversteg 270.000 kr. H1 har dermed ikke lidt noget tab. Det fremhæves i den forbindelse særligt, at KP tilsyneladende ikke fik penge ud af salget af G1 Rejser, idet overtagelsen af virksomhedens aktiver blev berigtiget ved overtagelse af virksomhedens passiver. H1 var klar over, at KP ikke kunne honorere en eventuel fordring vedrørende leverandørfakturaerne, hvilket understreges af, at H1 ikke løbende har krævet, at KP skulle betale fakturaerne i takt med, at H3 Rejsebureau modtog disse. Det fremgår af revisionsprotokollatet af 31. december 1997, at det ikke var afklaret, hvorvidt H3 Rejsebureaus resterende tilgodehavende hos KP ville blive indfriet. G2-Transport A/S har også i brevet af 28. maj 1998 betegnet tilgodehavendet som nødlidende.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved aftale af 4. august 1998 solgte H2 og H1 aktierne i H3 Rejsebureau til G2-Transport A/S. Det aftaltes i købsaftalen, at sælger ved deponering af 992.000 kr. skulle stille sikkerhed for delvis betaling af en fordring, som H3 Rejsebureau havde mod KP. Hvis fordringen ikke var inddrevet inden den 30. november 1998, skulle depotet frigives, og køberen skulle transportere fordringen til sælgerne.

Sikkerhedsstillelsen skete i forlængelse af en garanti på 1.046.892 kr., som H2 og H1 havde stillet over for H3 Rejsebureau den 11. maj 1998 for fordringen mod KP.

Den ovennævnte aftale om sikkerhedsstillelse indebærer reelt, som fastslået af Landsskatteretten, at købesummen for aktierne nedsættes med det deponerede beløb, og at fordringen mod KP overtages af H2 og H1. I H1s bogføring og regnskab er beløbet da også benævnt som deponeret restkøbesum/salgssum. Det er således med rette, at Landsskatteretten i relation til aktieavancebeskatningsloven har anset aftalen om sikkerhedsstillelse som en regulering af salgssummen for aktierne, og at beløbet er fradraget ved opgørelsen af avancen ved aktiesalget.

Dette forhold udelukker imidlertid ikke, at H1 kan have lidt et tab på fordringen.

Landsretten finder efter de foreliggende oplysninger, at værdien af fordringen mod KP allerede i maj 1998 var tvivlsom, og der foreligger ingen nærmere oplysninger om fordringens værdi før forliget i januar 2000. H1 har således ikke godtgjort at have lidt noget tab på fordringen.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

I sagsomkostninger skal H1 betale 18.000 kr. til dækning af passende advokatudgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, Handelsselskabet H1 ApS, skal inden 14 dage betale 18.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.