Parter
A
mod
Skatteministeriet
Afsagt af landsdommer
Sigrid Ballund
Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, er skattepligtig i indkomståret 2000 af 175.400 kr., som han har modtaget fra selskabet, G1 A/S.
Sagen er berammet til hovedforhandling den 11. april 2007.
A har anmodet om, at sagen indtil videre udsættes, til der i byretten er truffet afgørelse i en straffesag mod A vedrørende unddragne skatter.
Skatteministeriet har protesteret mod, at sagen udsættes.
Anbringender
A har til støtte for anmodningen om udsættelse blandt andet anført, at det vil stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 vedrørende selvinkriminering og det tilsvarende princip i den danske strafferetspleje, hvis den civile skattesag behandles sideløbende med straffesagen, idet A under den civile sag ikke vil kunne afgive forklaring under vidneansvar, hvorfor hans forklaring vil miste bevisværdi. Uanset straffesagen og den civile skattesag ikke vedrører den skattemæssige vurdering af de samme konkrete indtægter, vedrører begge sager As subjektive skattepligt i indkomståret 2000, hvor det blandt andet skal vurderes, om A har været skattepligtig i Danmark eller Tyskland. Dette betyder, at de to sager i det væsentlige omhandler de samme forhold og problemstillinger. En udsættelse af sagen er således retssikkerhedsmæssigt påkrævet. Anmodningen er fremsat i så god tid før hovedforhandlingen, at også dette taler for at udsætte sagen, jf. retsplejelovens § 345. Hertil kommer, at straffesagen, efter det der er oplyst, forventes afsluttet omkring 1. juni 2007.
Skatteministeriet har til støtte for protesten anført, at straffesagen ikke omhandler de 175.400 kr., som A modtog fra G1 A/S, og at der derfor ikke er sammenhæng mellem de to sager. Der er herefter ikke grundlag for at udsætte sagen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Den straffesag, der er rejst ved byretten mod A vedrører - af skattemæssig relevans - skatteunddragelser for indkomstårene 1997-2001 af indtægter, som A har modtaget fra et andet selskab end det, denne sag vedrører. De to sager angår derfor ikke de samme indtægter i As skattepligtige indkomst, men alene delvis det samme indkomstår.
Hvis A under denne sag ikke ønsker at udtale sig, eller hvis han udtaler sig om forhold, der tillige er omfattet af straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder der ikke processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 305, sammenholdt med § 344, stk. 2. Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænses til, hvad der vil følge af de almindelige bevisbyrderegler.
På denne baggrund finder landsretten det ikke påkrævet, at denne sag, der er berammet til hovedforhandling den 11. april 2007, udsættes på byrettens behandling af straffesagen, jf. retsplejelovens § 345. As anmodning om udsættelse tages derfor ikke til følge.
T h i b e s t e m m e s
Denne sag udsættes ikke.