Klagen vedrører Told og Skatteregionens afgørelse om opkrævning af moms på 5.623.543 kr. hos A A/S for 1999.

Det fremgår, at selskabet A er et holdingselskab, der bl.a. ejer B A/S,  der er en ordreproducerende virksomhed. Selskabets datterselskabet udøver aktiviteter indenfor områderne sorteringsanlæg og gaspåfyldningssystemer. Selskabet er ikke momsregistreret.

Det fremgår videre, at selskabet den 21. januar 1999 indgik en aftale med C, England, hvorefter sidstnævnte skulle fungere som ”finansiel rådgiver” for virksomheden.

Det fremgår af den fremlagte aftale, at:

”(…) C (…) is pleased to act as financial advisor to A A/S in connection with any proposed Business Combination involving the Company and another party ( a Purchaser ). (…) the term ”Business Combination” means, whether effected in one transaction or a series of transactions, (a) any merger, consolidation, reorganization or other business combination pursuant to which the business of the Company is combined with that of one or more Purchasers or one or more persons formed by or affiliated with a Purchaser, including, without limitation, any joint venture, (b) the acquisition, directly or indirectly, by one or more Purchasers of more than 10 % of the then outstanding voting capital stock of the Company by way of a tender or exchange offer, negotiated purchase or other means, (c) the acquisition, directly or indirectly, by on or more Purchasers of all or a substantial portion of the assets of, or of any right to all or a substantial portion of the revenues or income of, the Company by way of a negotiated purchase, lease, license exchange, joint venture or other means, or (d) the acquisition, directly or indirectly, by one or more Purchasers of control of the Company through a proxy contest or otherwise than through the acquisition of the Company’s voting capital stock.

C will assist the Company in identifying Purchasers and in analyzing, structuring, negotiation and effecting proposed Business Combinations on the terms and conditions of this letter agreement.

(...) The Company acknowledges and agrees that C has been retained to act solely as financial advisor to the Company. In such capacity, C shall act as an independent contractor, and any duties of C arising out of its engagement pursuant to this letter agreement shall be owed solely to the Company. (…)”

Det fremgår endvidere, at aktierne i selskabet blev købt af D A/S. C’s honorar for rådgivning udgjorde 21.731.852 kr. Beløbet blev ikke tillagt moms. Honorarnotaen er sålydende:

”For Financial Advisory services pursuant to our engagement letter dated 21st January, 1998, DKK 21.414.172. (The fee is based on a share capital value of DKK 2.103.750.000 and net debt of DKK 94.322.500. Net debt calculated as the average of Feb. 28, 1999 and projected fiscal year-end figures.”

Herudover fremgår det, at der har været involveret øvrige rådgivere. Fakturaerne fra disse rådgivere er alle bogført i datterselskabet B A/S. Blandt disse rådgivere er et advokatfirma beliggende i London. Dette firma har været involveret i udarbejdelsen af en række aftaler efter købstilbuddets fremsættelse, og honoraret herfor udgjorde $107.000, svarende til 762.321 kr. Beløbet blev ikke tillagt moms.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse afkrævet selskabet 5.623.543 kr. i moms for 1999. Beløbet fremkommer som beregnet erhvervelsesmoms af honorarerne fra C og det engelske advokatfirma.

Regionen har som begrundelse herfor henvist til, at de leverede ydelser er momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1. Regionen har nærmere anført, at C optræder som en form for virksomhedsmægler, der skal forsøge at finde en samarbejdspartner til virksomheden ved en ”Business Combination”. Udtrykket ”Business Combination” kan ifølge kontrakten dække over så forskelligartede alternativer som en fusion, et joint venture, et køb af aktier i selskabet, et køb af selskabets aktiver eller en licensaftale m.v. Denne rolle ses lige så ofte varetaget af revisorer og advokater. Ydelserne fra advokatfirmaet har mere karakter af traditionelle advokatydelser som rådgivning.

Regionen har videre anført, at det følger af EF-domstolens dom i Sparekassernes Datacenter (sag C-2/95 herefter SDC), at det kun er ydelser med nær tilknytning til selve den fysiske transaktion, der kan anses for momsfritaget efter 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 5. Det stilles således som betingelse, at de fritagne ydelser skal være særskilte, specifikke og væsentlige for de fritagne transaktioner, jf. præmis 75. I præmis 73 fremgår det, at de fritagne ydelser skal medføre, at det retlige og økonomiske forhold mellem parterne ændrer sig. Det stilles ydermere som betingelse for momsfritagelse, at ydelsen indebærer, at tjenesteyderen påtager sig et ansvar for gennemførelsen af selve den fysiske transaktion, jf. præmis 66.

Regionen har endvidere henvist til Momsnævnets afgørelser nr. 1092, nr. 1307 og nr. 1356, hvoraf følger, at rådgivning ydet i tilknytning til salg af anparter og salg af aktier ikke er momsfritaget. Regionen har således anført, at den i nærværende sag omhandlede rådgivning er af mere overordnet karakter, idet C skal undersøge, om det er muligt at etablere et samarbejde mellem virksomheden og en anden part. Der er således i denne sag langt mindre belæg for at hævde, at den ydede rådgivning skulle være momsfritaget som en ydelse i forbindelse med en finansiel transaktion. Regionen har herefter konkluderet på baggrund af de nævnte administrative afgørelser, at retsstillingen må være således, at rådgivningsydelser med relation til handel med aktier er momspligtige. Herudover har regionen henvist til EF-domstolens dom i BLP Groupe plc (sag C-4/94), hvor momspligten er fastslået forudsætningsvist, og TfS 1996, 563, hvor det ligeledes forudsættes, at advokater er momspligtige af rådgivningsydelser, der har tilknytning til salg af aktier.

Regionen har anført, at leveringsstedet for de omhandlede rådgivningsydelser efter momslovens § 18, stk. 1, nr. 3, er her i landet, idet de leverede ydelser må betegnes som ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ydelser fra advokater og revisorer og andre lignende ydelser.

Regionen har videre anført, at da selskabet er en afgiftspligtig person, der har erhvervet ydelser omfattet af § 18, er det omfattet af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., og således en betalingspligtig person.

Regionen har endvidere anført, at selskabet ikke har fradrag for den beregnede moms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 4, idet selskabet ikke er momsregistreret.

Vedrørende bogføringen af en række af de omhandlede omkostninger i datterselskabet B A/S, har regionen anført, at henføringen af omkostningerne er sket med urette, idet selskabet utvivlsomt er rette omkostningsbærer. Ved opgørelsen af erhvervelsesmomsen i selskabet har regionen derfor inddraget de udgifter, der har været henført til datterselskabet. Udgifterne vedrører honorar til det engelske advokatfirma.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet ikke er pligtig at betale 5.623.543 kr. i moms for 1999.

Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. gjort gældende, at de leverede ydelser ikke er momspligtige, men fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Repræsentanten har anført, at fritagelsesbestemmelsen omhandler transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med aktier og andre værdipapirer, og at det i Momsvejledningen 1999, D.11.11, under bestemmelsen er præciseret, at det ikke er finansielle institutioner, der er fritaget, men alene en række af de transaktioner, som typisk foretages af disse virksomheder. Fritagelsen er derfor ikke begrænset til virksomheder indenfor finanssektoren, hvilket bl.a. har betydning for advokater og revisorer m.v., der er fritaget for de samme transaktioner som finanssektoren, jf. også EF-Domstolens dom i SDC-sagen.

Vedrørende SDC-sagen har repræsentanten anført, at denne drejede sig om fortolkning af fritagelsen for overførsel af et pengebeløb, og at denne sag drejer sig om fortolkning af bestemmelsen ”transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer”. Efter SDC-dommen er en transaktion omfattet af fritagelsen, hvis en transaktion er særskilt og specifik og væsentlig for den fritagne transaktion, jf. punkt 3 og 5 i dommen. Repræsentanten har videre anført, at det ikke er et generelt krav, at de leverede ydelser ændrer det retlige og økonomiske forhold mellem parterne, men at dette netop i SDC var det væsentlige ved de omhandlede transaktioner. Præmis 66 i SDC-dommen uddyber, hvad man i en konkret situation skal forstå ved elementer, der er specifikke og væsentlige for den pågældende fritagelse. Her tales der om, at man må se på, om ansvaret kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer. Således er det afgørende, om tredjemand påtager sig et ansvar for opfyldelse af den momsfritagnes transaktions specifikke og væsentlige funktioner.

Endvidere har repræsentanten anført, at momsfritagelsen efter formuleringen ikke kun omfatter transaktioner vedrørende værdipapirer men også forhandlinger vedrørende værdipapirer. Således er tredjemandsydelser, der har karakter af væsentlig bistand vedrørende et konkret salg af aktier, omfattet af fritagelsen. Aftalen med C indebar, at C bl.a. påtog sig at forhandle og gennemføre handlen af aktierne i selskabet, hvilket også rent faktisk fandt sted. Således har C påtaget sig et væsentligt ansvar i forbindelse med det konkrete salg af aktierne, som ikke kan anses at omfatte tekniske aspekter, men at omfatte de specifikke og væsentlige elementer ved salget af aktierne.

Herudover har repræsentanten anført, at det følger af TfS 1997.707, at denne afgørelse indebærer en opstramning af praksis, idet ordet forhandling kun omfatter arbejdet med at skabe kontakt og aftale mellem to parter om gennemførelsen af finansielle transaktioner. Ved afgørelsen blev dele af Momsnævnets afgørelser nr. 520, nr. 546 og nr. 672 ophævet. Ændringerne skulle dog først træde i kraft den 1. april 1998, men tidspunktet for ikrafttræden er endnu udsat.

Endelig har repræsentanten henvist til EF-Domstolens dom i CSC Financial Services Ltd. (sag C-235/00), og herved anført, at det følger heraf, at de af selskabet erhvervede ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Repræsentanten har videre anført, at såfremt der ikke er tale om momsfri forhandlinger i forbindelse med salget af selskabets aktier, er det svært at få øje på området for anvendelsen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Vedrørende advokatfirmaet har repræsentanten anført, at dette advokatfirma har været involveret i udarbejdelsen af en række aftaler som direkte led i forhandlingerne om salg af selskabets aktier. Disse ydelser må anses for at være tredjemandsrådgivning, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, indtil afgørelsen TfS 1997.707 træder i kraft.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at told- og skatteregionens afgørelse stadfæstes. Styrelsen har anført, at ydelserne ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, idet det er generel økonomisk rådgivning, som de involverede virksomheder har ydet.

Landsskatteretten udtaler:

Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, at transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom er momsfritaget.

Af den tilsvarende bestemmelse i 6. momsdirektiv følger det, at transaktioner, herunder forhandlinger med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra :

• varerepræsentativer,
• de i artikel 5, stk. 3, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser.

Det følger af den dagældende momslovs § 18, stk. 1, nr. 3, (lbkg. nr. 634 af 23/7-1997) at leveringsstedet er her i landet for ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger, der leveres fra udlandet til afgiftspligtige personer her, eller som leveres fra steder uden for EU til ikke afgiftspligtige personer her, eller som leveres fra steder uden for EU til ikke afgiftspligtige personer her, medmindre ydelsen udelukkende benyttes uden for EU.

Af EF-Domstolens afgørelse i CSC Financial Services Ltd. (sag C-235/00) præmis 38 og 39 fremgår:

38. Det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket »herunder forhandlinger« ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

39. Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger« - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

På baggrund af det af told- og skatteregionen og selskabet oplyste lægger Landsskatteretten til grund, at selskabet er en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten finder herefter, at leveringsstedet for de leverede ydelser er her i landet efter den dagældende momslovs § 18, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at de af C leverede ydelser i henhold til aftale af 21. januar 1999 kan anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Retten har herved lagt vægt på, at det fremgår af kontrakten, at C fungerede som finansiel rådgiver for selskabet med henblik på at etablere et samarbejde mellem selskabet og en anden forretningspartner, og at dette samarbejde kunne etableres på flere forskellige måder, hvor bl.a. salg af aktier i selskabet var én mulighed. Således må kontrakten betegnes som en egentlig aftale om rådgivning vedrørende selskabets økonomiske forhold. Retten har endvidere henset til, at det forhold, at selskabet ikke er sælger af aktierne, under de foreliggende omstændigheder støtter det synspunkt, at der er tale om rådgivning vedrørende selskabets forhold.

Vedrørende de af advokatfirmaet leverede ydelser finder Landsskatteretten, at det er med rette, at selskabet er anset som dem, der efter momslovens § 18, stk. 1, nr. 3, har fået leveret ydelserne. Da ydelserne ikke kan anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, jf. ovenfor, findes det at være med rette, at selskabet er anset som momspligtig vedrørende disse leverancer.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.