Selskab A var en dansk IT-virksomhed, hvis aktiviteter bestod i salg og markedsføring af softwareløsninger primært til detailhandelen. Aktierne i selskab A var ejet af 3 personaktionærer med henholdsvis 15, 7½ og 7½ pct, samt af et større udenlandsk IT-selskab med 62½ pct.

Det udenlandske moderselskab B havde senest i 1999 opkøbt aktier i selskab A. Ingen af de tilbageværende aktionærer var i forbindelse med tidligere opkøb blevet vederlagt med kontanter.

Den bogførte værdi af selskab A var i henhold til seneste årsregnskab negativ. Dette skyldtes, at selskabet var et nystartet IT-selskab og havde haft et negativt resultat i 1999 og 2000. Resultatet for 2000 var blevet dårligere end forventet, hvilket efter det oplyste skyldtes, at en række store ordrer var blevet udskudt fra medio 2000 til ultimo 2000. Som følge heraf havde selskabet opnået sin højeste omsætning nogensinde i sidste halvår 2000, og der var i første halvår af 2001 opnået et mindre overskud. Oparbejdet goodwill var ikke bogført og værdien heraf var således ikke afspejlet i den regnskabsmæssige egenkapital.

Det udenlandske selskab fandtes efter en konkret vurdering at kunne sidestilles med et dansk A/S.

I oktober 2000 erhvervede selskab B alle resterende aktier i selskab A af personaktionærerne mod tildeling af aktier i selskab B. I december 2000 erhvervede et dansk børsnoteret selskab C flertallet af aktierne (98 pct.) i selskab B mod tildeling af aktier i selskab C.

Baggrunden for de to aktieombytninger var, at man forventede at opnå en rationaliseringsgevinst ved at sammenlægge de tre selskabers aktiviteter i en koncern og et ønske om at styrke selskabernes position på markedet. Det var ikke tanken, at der skulle ske salg eller anden afhændelse af de ved ombytningerne erhvervede aktier. De i aktieombytningerne involverede aktionærer modtog alene aktier og ikke noget kontant vederlag.

Efterfølgende blev skattemyndighederne anmodet om tilladelse til, at de to aktieoverdragelser kunne betragtes som skattefri aktieombytninger efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13.

De involverede kommuner og told- og skatteregioner indstillede alle, at der blev givet tilladelse til de to aktieombytninger med vilkår om efterfølgende anmeldelse af væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen.

Told- og Skattestyrelsen

overvejede, hvorvidt det var muligt at ombytte aktier med negativ egenkapital. Som udgangspunkt har aktier i et selskab med negativ egenkapital ikke nogen værdi, og de kan derfor ikke tjene som vederlag i en aktieombytning. De vil heller ikke uden formueforskydning kunne erhverves mod vederlag i aktier med en positiv værdi.

I den konkrete sag fandtes det efter en konkret vurdering godtgjort, at aktierne i selskab A havde en positiv værdi, uanset at den regnskabsmæssige egenkapital er negativ. Der blev herved lagt vægt på at der i selskabet var en oparbejdet en betydelig goodwill, som ikke var bogført. Endvidere fremgik det af en fremlagt børsmeddelelse fra selskab C, at ombytningerne blev foretaget med henblik på at erhverve det danske selskabs unikke softwareløsninger, for at opnå synergieffekter og for at etablere sig i Norden. Når et uafhængigt, børsnoteret selskab er villig til at erhverve et andet selskab mod vederlag, taler dette i sig selv for, at det andet selskab har en værdi.

På baggrund af de i sagen forelagte oplysninger fandtes det endvidere sandsynliggjort, at hovedformålet med omstruktureringerne ikke var skatteunddragelse eller -undgåelse, og Told- og Skattestyrelsen meddelte derfor tilladelse til den ansøgte aktieombytning med sædvanligt vilkår om anmeldelse af væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen.