Parter

B-681-01
H1 AB
(Advokat Birgitte Sølvkær Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

og

B-682-01
H2 A/S (Advokat Birgitte Sølvkær Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Karen Foldager, Eskild Jensen, Henrik Twilhøj (kst.)

Disse to sager, der er behandlet under et, angår spørgsmålet om selskabers fradragsret for aktiviteter med væddeløbsheste.

I sag B-681-01 har sagsøgeren, H1 AB, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens underskud for aktiviteter med væddeløbsheste i indkomståret 1998 godkendes fradraget med 112.856 kr. og i indkomståret 1999 med 216.332 kr. I sag B-682-01 har sagsøgeren, H2 A/S, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at underskud ved hestehold i sambeskattet datterselskab godkendes fratrukket med 112.856 kr. i sambeskatningsindkomsten for indkomståret 1998 og med 216.332 kr. i sambeskatningsindkomsten for 1999.

Sagsøgte har i begge sager påstået frifindelse.

I sag B-681-01 har Landsskatteretten den 22. december 2000 afsagt kendelse, som vedhæftes denne dom som bilag 1.

I sag B-682-01 har Landsskatteretten ligeledes den 22. december 2000 afsagt kendelse, som vedhæftes denne dom som bilag 2.

Et udateret håndskrevet notat med overskriften "Opstart Sverige" lyder således:

"Indkøb af svensk hest max		200.000
Træning af 2 heste 1 1/2 år
36 mdr. a 6000		216.000
Forsikring af 2 heste i 1 1/2 år		15.000
Dyrlæge af 2 heste i 1 1/2 år		30.000
Indskud årgangsløb m.v.		20.000
Dækkener, grimer mv. i 1 1/2 år		15.000
Adm. og revision i 1 1/2 år		25.000
		521.000
Indtægter prøveløb	19.000
Renter	20.000	39.000
		SEK 482.000
Overført til Sverige		DEK 500.000

PS:

Herefter forventning om balance.

Staldens hest nr. 2 skulle komme fra Danmark via et lejemål.

A."

Det er for landsretten oplyst, at H1 AB i perioden fra 30. april 1999 til afhændelsen af selskabet i 2000 havde et underskud på ca. 400.000 kr., og at As personlige travhestehold har givet underskud i samtlige 10 år.

Der er dokumenteret oversigter over størrelsen af de præmiesummer, der indvindes i henholdsvis Danmark og Sverige.

Forklaringer

A har forklaret, at han ejer en fabrikationsvirksomhed med 10 ansatte, der producerer ....... Han har travheste som hobby og har de sidste 13-14 år haft mellem 1-5 travheste, der deltager i løb i Danmark. Han køber ungheste og sætter dem i træning. Nogle gange kører han også en tur med dem. Han læser meget om avlsteori og træningsmetoder og benytter sin viden, når han indkøber heste. Han har sportslig haft succes med sit danske travhestehold, men økonomisk giver det underskud på grund af de små løbspræmier i Danmark. Selv i de resultatmæssigt bedste år havde han underskud. Når han begyndte at have travheste i Sverige, var det for at tjene penge. Præmierne er væsentlig større i Sverige, da totalisatoromsætningen der er mange gange højere end i Danmark. Han havde et par møder med en svensk revisor, der oplyste ham om, at har man i Sverige en, måske to travheste, er der tale om hobby. Har man to heste eller flere bliver det anset som erhverv. Han havde budgetteret med underskud, fordi hestene de første 1-2 år ikke deltager i løb og derfor ikke tjener penge. Budgettet lavede han efter det første møde hos revisoren, et par måneder før han påbegyndte driften i selskabet. Han skrev budgettet på bagsiden af en kuvert på vej hjem fra samtalen med revisoren og har senere skrevet det rent i hånden. Han regnede med, at budgettet ville balancere efter de første to år, og at der herefter ville være overskud. Han kunne ikke følge hestene i Sverige på samme måde som de heste, han har i Danmark. Han har selv indkøbt hestene på nær en og valgte en professionel træner til at tage sig af dem. Der var i de indkomstår, der er omfattet af sagen, i alt 2 heste i det svenske selskab. Den hest, der døde, erstattede han af en anden. I forbindelse med at han ophørte med selskabet i Sverige, måtte han sælge den ene hest med tab som ridehest, og den anden blev solgt til en dansk amatør. Han ejer nu to travheste i Sverige i personligt regi, og de giver overskud på driften. Når han begyndte med hestehold i selskabsregi i Sverige, skyldtes det de skatte- og momsmæssige fordele, der var forbundet hermed. Han ved ikke, om revisoren har set budgettet. Der blev ikke senere udarbejdet budgetter, men udgifterne ligger nogenlunde fast. Selskabet fik en dårlig start, fordi den første hest blev indkøbt af den svenske træner, og den viste sig ikke at være god. Den anden døde som nævnt. Det konstaterede underskud på ca. 400.000 kr. i perioden 30. april 1999 til afhændelsen i 2000 skyldes ekstraordinære afskrivninger det pågældende år.

Flemming Suun Pedersen har forklaret, at han er sportschef på Jysk Væddeløbsbane i Århus. Han styrer bl.a. præmiebudgetterne. Det går ikke godt i dansk travsport. Der er et faldende antal løb i Danmark. Præmierne i Århus er 8.200 kr. netto for hvert løb. Der er meget få heste i Danmark, der giver overskud. Præmiesummerne er størst i Frankrig og Italien og derefter kommer Sverige. De totale præmiesummer udbetalt til hesteejere i 2001 er ca. 50 mio. kr. i Danmark og ca. 520 mio. kr. i Sverige.

Procedure

Sagsøgerne har til støtte for deres påstand anført, at den virksomhed, H1 AB har drevet, er erhvervsmæssig, og at der derfor er fradrag for virksomhedens underskud i de omhandlede indkomstår i medfør af statsskattelovens § 6 a. Sagsøgerne har herved henvist til, at A, der har en betydelig viden og erfaring med hensyn til travheste, har drevet virksomheden med henblik på at opnå en indtægt. Han havde forud for etableringen af selskabet i Sverige lagt et budget, har benyttet professionelle trænere, lagt virksomheden i Sverige, hvor præmierne er væsentlig større end i Danmark, og indkøbt heste med potentiale som væddeløbsheste. Det er ikke afgørende, at virksomheden de første år havde underskud, idet det følger af, at der går nogle år, inden en hest er startklar. I øvrigt har As personligt ejede travheste i Sverige i 2001 og 2002 givet overskud. Den omstændighed, at han har travheste personligt i Danmark, har ikke betydning for fradragsretten, når virksomheden i Sverige er drevet erhvervsmæssigt.

Sagsøgte har gjort gældende, at aktiviteten med travhestehold ikke har været erhvervsmæssig, og de konstaterede underskud kan derfor ikke fratrækkes i medfør af statsskattelovens § 6 a. Sagsøgte har herved anført, at det svenske selskab ikke er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Der må kræves et sikkert bevis for, at virksomheden kan drives med en rimelig forrentning af den investerede kapital, og et sådant sikkert bevis er ikke ført. Der har ikke været udarbejdet egentlige budgetter, og der var et stigende underskud på driften, til trods for at det svenske selskab fik aktieägartillskott. Hertil kommer, at indtægterne efter deres karakter er tilfældige og usikre. Der foreligger ikke regnskaber for perioderne efter afhændelsen af selskabet, og det er derfor ikke bevist, at der i senere regnskabsår har været overskud.

Landsrettens begrundelse og resultat

H1 AB oparbejdede i de indkomstår, der er omfattet af denne sag, et stigende driftsunderskud, og virksomheden fortsatte med at være underskudsgivende, indtil A valgte at ophøre med at drive aktiviteten i selskabsform. Landsretten finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at driften af H1 AB var erhvervsmæssig, således at selskabet havde udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste ved driften. Landsretten har herved - ud over de konstaterede underskud - lagt vægt på, at selskabet kun havde to heste, at der ikke var udarbejdet egentlige budgetter for driften, og at indtægterne var tilfældige og usikre. Da H1 AB herefter ikke har fradragsret for de afholdte udgifter, frifindes sagsøgte for begge de sagsøgende selskabers påstande.

T h i   k e n d e s  f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger betaler sagsøgerne, H1 AB og H2 A/S solidarisk til sagsøgte med 15.000 kr.