Skatterådet fandt ikke, at en erstatning, som forespørger modtager ved frivillig deltagelse i et vådområdeprojekt, som er en del af Vandmiljøplan II, er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i § 11, 2. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven.
Spørgsmål
Kan en engangserstatning ved deltagelse i vådområdeprojekt X, betragtes som værende skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11?
Svar
Nej, se indstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Forespørger ejer ejendommen Y.
Forespørger overvejer at indgå aftale med Amt B om deltagelse i vådområdeprojekt X, jf. § 2, stk. 2, i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998.
Vådområdeprojektet er en del af Vandmiljøplan II, april 2001.
Deltagelse i projektet indebærer indgåelse af en kontrakt, som tinglyses på ejendommen vedrørende nærmere angivne dyrknings- og anvendelsesmæssige begrænsninger på det omhandlede areal.
For påtagelse af de omtalte indskrænkninger i dyrkningsrettighederne vil forespørger modtage en erstatning til fuld og endelig afgørelse.
Amtet har til brug for nærværende sag ved brev af 2. maj 2006 bl.a. oplyst følgende:
"Der er efter naturbeskyttelseslovens § 60 adgang for Amt B til at ekspropriere, hvis en eller få lodsejere forhindrer et projekt, som der ellers er stor lodsejertilslutning til, jf. bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven.
Som altovervejende udgangspunkt har Amt B dog besluttet, at vådområdeprojekter efter Vandmiljøplan II skal gennemføres af frivillighedens vej, hvilket derfor også gælder for vådområdeprojektet i X. Til orientering har alle lodsejere i projektområdet på nær forespørger underskrevet en jordfordelingsoverenskomst eller en vådområdekontrakt med amtet om deltagelse i projektet. Såfremt forespørger ikke indgår en frivillig aftale med amtet inden for få dage kan projektet med stor sandsynlighed ikke realiseres med risiko for at det henlægges.
....
Såfremt forespørger ikke ønsker at indgå aftale med Amt B om deltagelse i projektet inden for få dage, vil spørgsmålet om projektets videre forløb blive forelagt Trafik- og Miljøudvalget den 18. maj 2006, herunder om projektet skal ændres eller henlægges som følge af, at det ikke kan realiseres gennem frivillige aftaler."
Det er ikke oplyst over for SKAT, om projektet gennemføres i ændret form.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodningen og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørger henviser til Landsskatterettens kendelse 2-4-1359 af 8. februar 2005, der er offentliggjort som SKM2005.128.LSR.
SKATs afgørelse og begrundelse
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring ved handel med fast ejendom, medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Dette gælder dog ikke for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation af fast ejendom. En sådan fortjeneste er skattefri efter § 11, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven (EBL). Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, 2. pkt., også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.
Det er ved en højesteretsdom fastslået, at det efter sammenhængen med EBL § 11, 1. pkt., må være en betingelse for anvendelse af EBL § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået, jf. SKM2006.438.SKAT og Ligningsvejledningen 2006-4, afsnit E.J.2.8.
Følgende betingelser skal være opfyldt på aftaletidspunktet, for at overdragelsen af en fast ejendom kan anses for sket i en ekspropriationssituation:
1. Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål.
2. På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal foreligge ekspropriationsrealitet.
Amt B har oplyst, at hjemlen til at ekspropriere ejendommen findes i § 60 i naturbeskyttelsesloven.
Herefter gælder, at miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.
Efter lovens § 60 a kan miljøministeren med henblik på genopretning af vådområde, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige amtsrådet til at udøve de beføjelser, som er tillagt miljøministeren bl.a. i henhold til § 60, stk. 1.
Betingelse nr. 1 om hjemmel til at ekspropriere ejendommen på aftaletidspunktet er således opfyldt i den konkrete sag.
For så vidt angår betingelse nr. 2 om ekspropriationsvilje, skal SKAT anføre, at det fremgår af bemærkningerne til § 60 i naturbeskyttelsesloven, der blev omformuleret i overensstemmelse med vandmiljøplan II, at genopretningen af vådområderne så vidt mulig skulle ske som frivillige aftaler med lodsejerne. Det var dog i planen forudsat, at der kunne ske ekspropriation med henblik på genopretning af vådområder, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere forhindrer et projekt, hvortil der i øvrigt er stor lodsejertilslutning.
Til brug for afgørelsen af den konkrete sag har Amt B som nævnt ovenfor oplyst, at det er besluttet, at vådområdeprojekter efter Vandmiljøplan II skal gennemføres ad frivillighedens vej, hvilket derfor også gælder for vådområdeprojektet X.
På baggrund af amtets udtalelse er det SKATs opfattelse, at betingelsen om ekspropriationsvilje ikke kan anses for opfyldt i den konkrete sag.
SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.
SKAT skal bemærke, at Skatteministeriet har indbragt den kendelse, som spørger henviser til, for domstolene. Ministeriet finder ikke, at det i den dér foreliggende sag var tilstrækkeligt godtgjort, at det på aftaletidspunktet måtte påregnes, at der ville ske ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blev indgået.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet er enig i indstillingen og begrundelsen.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år.