Klagen vedrører fastsættelsen af den forsikringstekniske rente ved opgørelsen af driftskontoen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9.
Landsskatterettens afgørelse
Told- og Skattestyrelsen har opgjort den forsikringstekniske rente efter selskabsskattelovens
§ 13, stk. 9, som 50 % af 32.651.321 kr., til i alt 16.325.660 kr., således at selskabets selvangivne forsikringstekniske rente på 8.105.811 kr. er forhøjet med 8.219.849 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Sagens oplysninger
Selskabet beskæftigede sig i 1998 med udstedelse af arbejdsskadeforsikringer som en del af koncernen B. Årsregnskabet blev udarbejdet i overensstemmelse med lov om forsikringsvirksomhed og Finanstilsynets dagældende bekendtgørelse af 16.12.1994 om skadesforsikringsselskabers regnskabsaflæggelse.
Af regnskabets bemærkninger om anvendt regnskabspraksis fremgår bl.a. følgende:
"Forsikringsteknisk rente
En del af det samlede resultat af investeringsvirksomhed overføres i resultatopgørelsen til det forsikringstekniske resultat og betegnes forsikringsteknisk rente for egen regning.
Beløbet, der overføres, beregnes som et renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser for egen regning. Hensættelser for løbende ydelser indgår i denne beregning alene med selskabets andel af løntalspoolen. Som rentesats anvendes gennemsnittet af den af Københavns Fondsbørs månedligt offentliggjorte effektive gennemsnitsobligationsrente før skat af alle obligationer med en restløbetid på under 3 år."
Ved resultatopgørelsen er under overskriften "Skadeforsikring" angivet en indtægt på 16.212 t.kr. under betegnelsen Forsikringsteknisk rente for egen regning, og det samlede forsikringstekniske resultat er - på baggrund derudover af præmieindtægter for egen regning og med fradrag af erstatningsudgifter for egen regning, bonus og præmierabatter, forsikringsmæssige driftsomkostninger for egen regning samt en ændring i udjævningshensættelser - opgjort til 45.450 t.kr. Under overskriften "Investeringsvirksomhed" er der foretaget et fradrag på 32.652 kr. under betegnelsen Overført til forsikringsteknisk rente, og det samlede resultat af investeringsvirksomheden er opgjort til 41.050 t.kr., således at årets resultat er 86.500 t.kr.
Regnskabets note 2 er sålydende:
Forsikringsteknisk rente for egen regning |
1998 |
1997 |
Beregnet renteafkast af forsikringsmæssige hensættelser |
32.652 |
27.529 |
Forøgelse af forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til diskontering |
- 16.440 |
-22.313 |
Forøgelse af forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til ændring i grundlagsrenten |
- |
- 45.459 |
|
16.212 |
-40.243 |
Told- og Skattestyrelsens afgørelse
Styrelsen er af den opfattelse, at selskabets forsikringstekniske rente for 1998 udgør 32.651.321 kr., og at det er dette beløb, som skal anvendes ved opgørelsen af driftskontoen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9.
Der er henvist til, at det af side 13 i årsregnskabet fremgår, at der er overført til forsikringsteknisk rente 32.651.321 kr. Differencen mellem dette beløb og den forsikringstekniske rente på 50 % af 16.211.621, som selskabet har anvendt ved selvangivelsen, skyldes at diskonteringen modregnes i udgiftsførslen af de forsikringsmæssige erstatningshensættelser og fremføres til modregning, udgiftsførsel, i den forsikringstekniske rente på 32.651.321 kr.
Når erstatningen udbetales som løbende ydelser, f.eks. ved arbejdsskadeerstatninger, kan der foretages diskontering af hensættelsen, jf. bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber § 52, stk. 3, jf. stk. 2. I princippet sker der således for den enkelte erstatningssag en tilbagediskontering af de kommende års del-ydelser til nutidsværdi. Efterhånden som udbetalingstidspunktet for den enkelte del-ydelse nærmer sig, forøges den respektive hensættelse på grund af forkortelsen af diskonteringsperioden. I resultatopgørelsen opføres denne forøgelse af hensættelsen dog ikke som en erstatningsudgift, men derimod som en modregning under den forsikringstekniske rente, jf. bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber § 10, stk. 2. Selskabets forsikringstekniske rente på 32.651.321 kr. påvirkes imidlertid ikke af denne regnskabsmæssige ompostering, da selskabets forsikringstekniske rente beregnes og opgøres i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
I beregningen af resultatet af selskabets forsikringsdrift tager selskabet sit udgangspunkt i årsregnskabets forsikringstekniske overskud på 45.449.575 kr. I selskabets forsikringstekniske overskud indgår den forsikringstekniske rente med en størrelse på 32.651.321 kr. Dette ses ved, at af den samlede beregnede forsikringstekniske rente er 16.439.700 kr. modregnet i forøgelsen af fradragsberettigede erstatningshensættelser, jf. note 2 i årsregnskabet. Herefter er 16.211.621 kr. fremført som forsikringsteknisk rente efter modregning af diskonteringen af den løbende ydelse. Når selskabets beregnede forsikringstekniske resultat på 45.449.575 kr. således indeholder en påvirkning foranlediget af den samlede beregnede forsikringstekniske rente på 32.651.321 kr., så er det styrelsens opfattelse, at den forsikringstekniske rente, der som udgangspunkt skal indgå i beregningen af driftskontoen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9, ligeledes skal udgøre 32.651.321 kr.
Skattemæssigt er diskonteringen omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., som en forøgelse af erstatningshensættelsen. Da § 13, stk. 9, udtrykkeligt henviser til § 13, stk. 2, 1. pkt., må denne forøgelse af hensættelsen, svarende til diskonteringen af hensættelsen på 16.439.700 kr., således indgå i selskabets driftskonto, hvorved selskabets forsikringstekniske rente, som skal regulere driftskontoen, hermed skal udgøre 50 % af 32.651.321 kr. At man således regnskabsmæssigt modposterer diskonteringen, forøgelsen af erstatningshensættelserne, i selskabets beregnede forsikringstekniske rente bevirker ikke, at selskabets beregnede forsikringstekniske rente er et andet beløb end det beregnede i regnskabsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Der skal således i relation til opgørelsen af driftskontoen ses bort fra den regnskabsmæssige ompostering, og som en logisk følge heraf må det også være den forsikringstekniske rente på 32.651.321 kr. før modregning af diskonteringen, som skal anvendes ved opgørelsen af selskabets driftskonto, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9.
Det kan ikke i denne forbindelse tillægges vægt, at formuleringen i det endelige lovforslag ændredes fra forsikringsteknisk rente til forsikringsteknisk rente for egen regning. Der henvises til bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber § 10, stk. 1, hvoraf fremgår, at der under post 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. opføres et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige hensættelser f.e.r. Som rente anvendes gennemsnittet af den af Københavns Fondsbørs ved udgangen af hver måned i regnskabsåret offentliggjorte effektive gennemsnitsobligationsrente før beskatning af samtlige obligationer med en restløbetid på under 3 år. Et tilsvarende beløb fradrages under post 13. Overført til forsikringsteknisk rente. Der er således ingen divergens mellem beløbsstørrelsen for forståelsen af de to poster, idet den forsikringstekniske rente er tilsvarende, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
At forsikringsteknisk rente i post 13 ikke er tillagt ordene for egen regning kan skyldes, at det regnskabsmæssigt ikke vil give nogen mening at anføre f.e.r. efter forsikringsteknisk rente under regnskabsposten, som anføres under selskabets investeringsafkast. Betydningen af for egen regning henviser til, at forsikringsteknisk rente er opgjort uden virkningerne fra selskabets indgåede genforsikringspolicer.
Ved opgørelsen af driftskontoen er det således styrelsens opfattelse, at der for at give et korrekt udtryk af, om forsikringsdriften har givet over- eller underskud, skal bortses fra diskonteringens, erstatningsudgiftens, modregning i den forsikringstekniske rente, som skal medtages i henhold til opgørelsen af selskabets driftskonto, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 9.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at Told- og Skattestyrelsen har anvendt den forkerte forsikringstekniske rente, hvorfor driftskontoen ved udgangen af 1998 skal nedsættes med 8.219.849 kr.
Der er til støtte herfor bl.a. henvist til, at det af ordlyden af selskabsskattelovens § 13, stk. 9 (som den er formuleret ved lov nr. 387 af 2.6.1999) fremgår, at driftskontoen udgøres af det beløb, hvormed en række omkostninger overstiger indtægterne, herunder halvdelen af den forsikringstekniske rente. Det indebærer, at et positivt beløb er udtryk for, at omkostningerne overstiger indtægterne, hvorved underskud resulterer i en positiv saldo, og overskud resulterer i en negativ saldo. Posterne, der indgår, kan med "omvendt fortegn" opstilles således:
Præmieindtægter
Forsikringsteknisk rente for egen regning (50 %) med fradrag af
Udbetalinger til de forsikrede
De i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser (som referer til de forsikringsmæssige hensættelser)
Øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger.
Finanstilsynets bekendtgørelse af 16.12.1994 om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber definerer opstillingsformen for resultatopgørelsen. De første syv resultatposter indgår i forsikringsteknisk resultat og defineres/opstilles således:
"Præmieindtægter
1.1 Bruttopræmier
1.2 Afgivne genforsikringspræmier
1.3 Ændring i bruttopræmiehensættelser
1.4 Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser
1. Præmieindtægter f.e.r.
2. Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Erstatningsudgifter
3.1. Udbetalte bruttoerstatninger
3.2. Modtaget genforsikringsdækning
3.3. Ændring i bruttoerstatningshensættelser
3.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser
3. Erstatningsudgifter f.e.r.
4. Ændring i andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
5. Bonus og præmierabatter
Forsikringsmæssige driftsomkostninger
6.1. Erhvervelsesomkostninger
6.2. Administrationsomkostninger
6.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber
6. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt
7. Ændring i udjævningshensættelser
I. FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT"
Hvis der bortses fra de 50 % af den forsikringstekniske rente for egen regning og spørgsmålet om, der skal anvendes regnskabsmæssige eller skattemæssige opgørelsesprincipper (hvor parterne er enige om, at der anvendes skattemæssige principper), kan det konkluderes, at de i selskabsskattelovens § 13, stk. 9, nævnte fem poster omfatter alle de regnskabsposter, der indgår i det forsikringstekniske resultat.
I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 213, som resulterede i lov nr. 387 af 2.6.1999, blev begrebet "forsikringsteknisk rente" drøftet mellem Skatteministeriet og Forsikring & Pension, idet der netop blev rejst tvivl om, hvorvidt der ved formuleringen af stk. 9, 1. og 2. pkt., blev tænkt på resultatpost 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. eller det fra resultat af investeringsvirksomhed overførte beløb (resultatpost 13. Overført til forsikringsteknisk rente). Henvendelsen fra Forsikring & Pension affødte et ændringsforslag til L 213, som indebar, at ordene "den forsikringstekniske rente" blev efterfulgt af "for egen regning" i stk. 9, 1. og 2. pkt. Bemærkningerne til ændringsforslaget er således:
"Den opgjorte driftskonto til brug for skatteopgørelsen er et udtryk for, om selve forsikringsvirksomheden kan siges at give et overskud eller underskud.
Udgifterne består af betalinger og hensættelser til de forsikrede. Herudover er der driftsudgifter forbundet med driften af forsikringsvirksomheden. På indtægtssiden indgår selskabets præmieindtægter. Præmierne er forudbetalte, hvorfor de tidsmæssigt ligger forud for udbetalingerne m.v. til de forsikrede, der er bagudbetalte. Forsikringsselskabet har således de indbetalte præmier til rådighed i en periode, og de giver dermed anledning til en renteindtægt. Denne renteindtægt betegnes den forsikringstekniske rente.
Det præciseres, at det regnskabsmæssige begreb "forsikringstekniske rente", hvoraf 50 pct. skal medregnes, er den forsikringstekniske rente for egen regning."
Hermed blev det klart præciseret, at det ikke var resultatpost 13. Overført til forsikringsteknisk rente, der skulle anvendes, men resultatpost 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. Efter denne præcisering kan den henvendelse til Finanstilsynets bekendtgørelse af 16.12.1994 i § 10, stk. 1 - 3, som i øvrigt fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, heller ikke give anledning til tvivl.
Det fremgår af Finanstilsynets bekendtgørelse § 10, stk. 2, at diskontering skal fragå i regnskabspost 2. Forsikringsteknisk rente for egen regning. Det fremgår også, at lovgiver klart har taget stilling til, at det er denne regnskabspost, der skal anvendes, og ikke den af Told- og Skattestyrelsen anvendte regnskabspost, som er regnskabspost 13. Regnskabspost 13 findes på årsregnskabets side 10, hvorimod regnskabspost 2 findes på side 9. Told- og Skattestyrelsen har henvist til side 13, som indeholder note 2, der dækker begge regnskabsposter. Af regnskabets side 9 og 10 fremgår det tydeligt, at Told- og Skattestyrelsen anvender den forkerte regnskabspost. Der henvises også til regnskabsposternes fortegn. Regnskabspost 2. Forsikringsteknisk rente for egen regning er en indtægt på 16.211.611 kr., hvorimod regnskabspost 13. Overført til regnskabsteknisk rente er en udgift på 32.651.321 kr. I lovteksten behandles præmieindtægter og forsikringsteknisk rente med samme fortegn, hvilket også klart tilkendegiver, at det er regnskabspost 2, der skal anvendes.
Det er videre bl.a. bemærket, at forsikringsteknisk rente ikke blot beregnes og opgøres efter regnskabsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, men efter hele § 10, dvs. stk. 1 - 3. Dermed indgår diskonteringseffekten efter stk. 2 også. Lovgiver fastslår, at reglerne for opgørelsen af den forsikringstekniske rente er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen § 10, stk. 1 - 3, ikke blot stk. 1. Det gav som nævnt anledning til fortolkningstvivl, hvorefter lovens formulering på dette punkt blev ændret, således at det blev fastslået, at det er den forsikringstekniske rente for egen regning, dvs. § 10, stk. 1 - 3, der skal anvendes. Der er ikke uenighed om, hvorledes regnskabsposten "forsikringsteknisk rente for egen regning" sammensættes, men alene om det er hele regnskabsposten, dvs. beløbet inkl. stk. 2, eller kun dele af regnskabsposten, dvs. kun beløbet efter stk. 1, der skal medregnes med 50 %. Baggrunden for kun at medregne 50 % var netop, at mindst 50 % af et skadesforsikringsselskabs midler blev beskattet, fordi et skadesforsikringsselskab højst må investere 50 % i aktier m.v. Den opgjorte driftskonto til brug for skatteopgørelsen er et udtryk for, om selve forsikringsvirksomheden kan siges at give et overskud eller underskud. Det er således en resultatorienteret synsvinkel, der er anlagt, og ikke alene et spørgsmål om, hvilke forskydninger, der er sket på balanceposterne, herunder ændringen af erstatningshensættelserne i balancen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Selskabsskattelovens § 13, stk. 9 har følgende ordlyd:
"For skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning. Opgørelsen efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er positiv og der samtidig er en positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det efterfølgende indkomstår."
Af Finanstilsynets dagældende bekendtgørelse af 16.12.1994 om skadesforsikringsselskabers regnskabsaflæggelse fremgår følgende af § 10 vedrørende resultatopgørelsen:
"§ 10. Under post 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. opføres et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. Som rente anvendes gennemsnittet af den af Københavns Fondsbørs ved udgangen af hver måned i regnskabsåret offentliggjorte effektive gennemsnitsobligationsrente før beskatning af samtlige obligationer med en restløbetid på under 3 år. Et tilsvarende beløb fradrages under post 13. Overført til forsikringsteknisk rente.
Stk. 2. Er selskabets forsikringsmæssige hensættelser opgjort under hensyntagen til rente, jf. § 52, stk. 3 og 4, fradrages den del af forøgelsen af hensættelserne, der kan henføres til diskonteringen, i beløbet under post 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Stk. 3. I selskaber, der driver indirekte forretning, skal den del af de forsikringsmæssige hensættelser f.e.r., der modsvares af genforsikringsdepoter ikke indgå i beregningsgrundlaget efter stk. 1. Årets rente af genforsikringsdepoterne skal indgå i beløbet under post 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Stk. 4. Post 2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. forklares og specificeres på de beløb, der fremkommer efter stk. 1, 2 og 3 i en note."
Selskabet har opgjort sine forsikringsmæssige hensættelser under hensyn til rente, jf. bekendtgørelsens § 52, stk. 3. Til brug for opgørelsen af resultatet af skadesforsikringsvirksomheden i årsregnskabet har selskabet derfor i det beregnede renteafkast af forsikringsmæssige hensættelser opgjort efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 1. pkt., fratrukket et beløb, svarende til den forøgelse af forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til diskontering, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.
Samtidig hermed har selskabet efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., foretaget fradrag for bl.a. de forsikringsmæssige hensættelser, inklusive forøgelser af hensættelserne som følge af diskontering.
Ved opgørelsen af det maksimale fradragsbegrænsningsbeløb efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, for skadesforsikringsselskaber, som skal opgøres efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9, skal der dels foretages en opgørelse, hvori indgår selskabets udbetalinger til de forsikrede, hensættelser, der er fradragsberettigede efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger. Dernæst skal der foretages en opgørelse, hvori indgår selskabets skattepligtige præmieindtægter og et beløb svarende til 50 % af den forsikringstekniske rente for egen regning, som skulle være et udtryk for de skattepligtige finansielle indtægter, som indgår i opgørelsen af resultatet af skadesforsikringsvirksomheden.
Der er ved opgørelsen af det maksimale fradragsbegrænsningsbeløb ikke grundlag for at modregne den forøgelse af hensættelserne, der skyldes diskonteringen, ved opgørelsen af den forsikringstekniske rente for egen regning, idet denne forøgelse i skattemæssig henseende udgør en hensættelse.
Ansættelsen stadfæstes derfor.