Parter

H1 Invest ApS
(Advokat Tom Uldall Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Helle Bertung, Eva Staal og Karen Foldager

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Invest ApS, kan betragtes som næringsdrivende ved handel med værdipapirer og valuta i indkomstårene 2000, 2001 og 2002, og herunder om anpartsselskabet har opnået en retsbeskyttet forventning om, at skattemyndighederne havde godkendt selskabet som næringsdrivende.

Påstande

H1 Invest ApS - i det følgende selskabet - har under denne sag, der er anlagt den 18. marts 2005, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at selskabet for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 skal anses for næringsdrivende ved handel med værdipapirer og valuta, således at kursreguleringer, tab og avance på aktier og finansielle kontrakter godkendes opgjort som næring for årene 2000, 2001 og 2002.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 22. december 2004 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Der klages over, at selskabet ikke er anset for næringsdrivende, således at kursreguleringer, tab og avance på aktier og finansielle kontrakter ikke er godkendt opgjort som næring.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000
Kursreguleringer, tab og avance på aktier og finansielle kontrakter ej godkendt opgjort som næring	391.003 kr.
Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.
Indkomståret 2001
Kursreguleringer, tab og avance på aktier og finansielle kontrakter ej godkendt opgjort som næring	1.086.929 kr.
Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.
Indkomståret 2002
Kursreguleringer, tab og avance på aktier og finansielle kontrakter ej godkendt opgjort som næring	1.031.514 kr.
Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med selskabets repræsentant.

Sagens oplysninger

Selskabet blev stiftet i 1987. Det fremgår af selskabets vedtægter, at selskabets formål er formuepleje og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet ejes 100% af H2 Holding A/S, som det er sambeskattet med. A er direktør i selskabet og hovedaktionær i H2 Holding A/S. Selskabet havde for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 ingen ansatte.

A er uddannet og arbejder inden for autobranchen.

Selskabet har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anset sig for næringsdrivende vedrørende handel med værdipapirer og har i overensstemmelse hermed selvangivet tab/avancer på aktier og finansielle kontrakter ved anvendelse af lagerprincippet.

Selskabet har for indkomståret 2000 selvangivet et resultat før skat på -681.505 kr., -1.341.773 kr. for indkomståret 2001 og -231.216 kr. for indkomståret 2002.

Resultater af selskabets handel med aktier og kontrakter samt udbytter og renter, bortset fra koncernrenter, er optaget i regnskaberne under en samlet post med teksten "renteindtægter, acance ved valutakontrakter m.v.". Der har ikke været nogen specifikation af posten. Værdipapirbeholdningen har i samtlige indkomstår været optaget i status med teksten "værdipapirer - obligationer og pantebreve".

Om selskabets handel med aktier for indkomsårene 2000, 2001 og 2002 fremgår følgende af regnskaberne og fremlagte specifikationer:

Indkomstår	2000	2001	2002
Aktiebeholdning	2.056.999 kr.	1.120.800 kr.	356.156 kr.
Aktieomsætning	1.228.938 kr.	1.018.620 kr.	300.806 kr.
Realiseret regnskabsmæssig avance	155.081kr.	93.799 kr.	-49.194 kr.
Kursregulering	-218.237 kr.	-641.288 kr.	-414.644 kr.
Antal aktiesalg	2	4	1
Antal aktiekøb	6	2	0
Om selskabets handel med finansielle kontrakter for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 fremgår følgende af regnskaberne og fremlagte specifikationer
Indkomstår	2000	2001	2002
Antal bogførte afregninger, aktiebaseret	17	37	59
Resultat, aktiebaseret	-99.982 kr.	-498.555kr.	-567.676 kr.
Antal igangværende ultimo, aktiebaseret	0	0	0
Antal bogførte afregninger, andre	4	9	48
Bogførte afregningers resultat, andre	13.144 kr.	63.355 kr.	-446.151 kr.
Ultimoregulering, andre	-453.623 kr.	-366.639 kr.	1.251.194 kr.
Antal igangværende ultimo, andre	3	2	0

Selskabets investeringer er foretaget efter rådgivning fra F1-Bank A/S. Selskabets rådgivere i banken er SK, filialdirektør og RN, arbitragechef. Selskabet har indgået aftale med F1-Bank A/S om handel med finansielle instrumenter. Vedrørende aftalens pkt. 6.1 "Disponeringsbeføjelser og risiko ved handel", har selskabet valgt mulighed d, hvorefter "Dispositioner, der vedrører handel med finansielle instrumenter under aftalen, foretages af kunden selv på egne vegne og for egen regning og risiko".

ToldSkat har i 1995 foretaget kontrol af koncernen, herunder selskabet for indkomstårene 1992 og 1993. Af regionens kontrolrapport pkt. 8.3 fremgår, at selskabet i 1992 og 1993 hovedsagelig havde indtægter og udgifter i form af kursgevinster/tab på obligationer samt terminskontrakter. Det fremgår endvidere af kontrolrapporten, at selskabet i disse år anvendte realisationsprincippet for såvel kursgevinster som terminsforretninger. Endvidere fremgår det, at selskabet indskærpes fremover at anvende lagerprincippet med hensyn til terminskontrakter, da dette var et lovkrav efter dagældende kursgevinstlovs § 8 E.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse

Kursreguleringer, tab og avance på aktier og finansielle kontrakter godkendes ikke opgjort som næring. Selskabets indkomst forhøjes herefter med 391.003 kr. for indkomståret 2000, 1.086.929 kr. for indkomståret 2001, samt 1.031.514 kr. for indkomståret 2002.

Selskabet kan ikke anses for næringsdrivende med handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3 eller med værdipapirer i øvrigt. Der er herved henset til, at selskabets driftsansvarlige ikke kan anses for at have en professionel tilknytning til det finansielle marked, og at selskabet heller ikke har ansat personale med en sådan tilknytning til det finansielle marked. Hverken selskabets vedtægtsmæssige formål eller omfanget af handler med værdipapirer kan føre til et andet resultat. Selskabet skal herefter opgøre avancer og tab efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

...

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 ansættes i overensstemmelse med det selvangivne. Selskabets repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om korrektionsadgang, jf. notat udarbejdet af revisor.

Til støtte for den principale påstand er det bl.a. anført, at selskabet for indkomstårene 1994 - 1999 har selvangivet en indkomst med fortjeneste på aktier og valuta på i alt 2.523.710 kr. Selskabet har haft overskud i alle årene, bortset fra et mindre underskud i 1996 på 4.066 kr. Selskabet har siden opstarten i 1987 skattemæssigt selvangivet som næringsdrivende med værdipapirer, herunder aktier og valuta.

I forbindelse med et kontrolbesøg havde selskabet i 1995 møde med ToldSkat. Ved den lejlighed gennemgik man årene 1992 og 1993. Som gjort siden 1987 selvangav man også på dette tidspunkt som næringsdrivende, herunder for de samlede aktiviteter med værdipapirer og valuta. Der var ingen bemærkninger fra ToldSkat. Det bestrides derfor, at ToldSkat ved den lejlighed skulle have indskærpet, at selskabet skulle anvende lagerprincippet med hensyn til terminskontrakter. Dette er aldrig blevet oplyst til selskabet.

Det kan derfor konstateres, at selskabet regelmæssigt og systematisk siden 1987 har betragtet sig selv og selvangivet som næringsdrivende med værdipapirer og valuta. Dette må betragtes som godkendt af forvaltningen, da man i hvert fald i 1995 er opmærksom på den måde, man opgør sine indtægter og udgifter på. Det er påfaldende, at det først er da der forekommer underskud i selskabet, at man foretager ændringen.

Selskabet må således anses at have opnået en retsbeskyttet berettiget forventning om, at man frem til indkomståret 2003 kunne selvangive som de tidligere indkomstår, således at der alene kan foretages fremadrettede ændringer.

Det bemærkes endvidere, at den kommunale skattemyndighed ikke har rørt ved selskabets valutatransaktioner, der angiveligt i det hele er behandlet som næringsdrivende.

Næringsbegrebet kan også benyttes, selv om man har sin næring gennem professionel tredjemand. I nærværende tilfælde er næringen drevet gennem fondschef SK og arbitragechef RN hos F1-Bank A/S.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabet kan ikke anses for næringsdrivende med handel med aktier og værdipapirer i øvrigt. Der er herved henset til selskabets ledelses manglende uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige tilknytning til det finansielle marked, samt at investeringsaktiviteten ikke har været af en sådan vedvarende, professionel og omfattende karakter, at der kan anses at være tale om næringsvirksomhed.

Selskabet kan ikke anses at have haft en retsbeskyttet forventning om at kunne selvangive som næringsdrivende for indkomstårene 2000, 2001 og 2002, idet selskabet ikke har modtaget en entydig og positiv tilkendegivelse fra den kommunale skattemyndighed herom.

Jf. de af den kommunale skattemyndighed foretagne opgørelser, forhøjes selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 herefter med 391.003 kr., 1.086.929 kr. for indkomståret 2001, samt 1.031.514 kr. for indkomståret 2002

..."

Det fremgår af selskabets vedtægter, at selskabets formål er at udøve formuepleje og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har ingen bestyrelse, og det ledes af en eller flere direktører, der også tegner selskabet. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.

Det fremgår af ledelsens årsberetning i selskabets første regnskab for tiden fra stiftelsen 30. september 1987 til 31. december 1988, at selskabets formål er formuepleje og dermed beslægtet virksomhed. Derunder kommer indgåelsen af kontrakter omkring valuta- og obligationer. Denne bemærkning gentages i alle de følgende årsberetninger. I afsnittet "Regnskabsprincipper" er det angivet, at regnskabet er aflagt under hensyn til de forhold, der kendetegner virksomhedens aktiviteter, og denne bemærkning gentages også i alle de følgende regnskaber. Resultatopgørelsen for det første regnskabsår viser indtægter på 304.474 kr. og et årsresultat på 143.167 kr. Balancen viser værdipapirer for 2.080.461 kr., en egenkapital på 223.167 kr. og gæld til moderselskabet på 500.000 kr.

I det 5. årsregnskab for 1992 var der et underskud på 166.969 kr. Værdipapirbeholdningen var på 567.896 kr., og passiverne androg 567.896 kr.

Regnskabet for 1993 viser et overskud på 195.957 kr. I 1996 var der et underskud på 1.607.000 kr. I 1996-regnskabet var det som noget nyt anført i resultatopgørelsen, at indtægter og udgifter var udgiftsført i de perioder, de vedrørte - forbrugsprincippet. Værdipapirbeholdningen ultimo 1996 var på 402.163 kr.

Regnskabet for 1997 viser et overskud på 177.576 kr., og der blev i dette år udbetalt et udbytte på 150.000 kr.

I 1999 var der et overskud på 1.242.641 kr., og der blev udbetalt udbytte på 1 mio kr.

Af årsregnskaberne fremgår følgende om resultat før skat og selskabsskattebetaling i årene 1987 til 2002:

"...

	Resultat før skat	Betalt selskabskat
30.09.1987-31.12.1988	295.404	152.237
01.01.1989-31.12.1989	-123.158	-61.579
01.01.1990-31.12.1990	-508.290	-203.316
01.01.1991-31.12.1991	198.055	75.240
01.01.1992-31.12.1992	-266.718	-99.749
01.01.1993-31.12.1993	316.057	120.100
01.01.1994-31.12.1994	178.759	67.906
01.01.1995-31.12.1995	-35.768	-13.721
01.01.1996-31.12.1996	-3.152	-1.545
01.01.1997-31.12.1997	267.305	89.729
01.01.1998-31.12.1998	169.504	55.168
01.01.1999-31.12.1999	1.892.858	650.217
01.01.2000-31.12.2000	-681.505	-221.805
01.01.2001-31.12.2001	-1.341.773	-403.609
01.01.2002-31.12.2002	-231.216	-71.302

..."

Selskabsligningen orienterede ved breve af 16. oktober 2003 selskabet om, at selskabets skatteansættelser for 2000, 2001 og 2002 var blevet forhøjet, idet selskabet efter selskabsligningens opfattelse ikke kunne anses for næringsdrivende med handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3 eller med værdipapirer i øvrigt.

Der er fremlagt et eksempel på en aftale mellem selskabet og F1-Bank om handel med finansielle instrumenter.

Der blev som nævnte i Landsskatterettens kendelse i 1995 udarbejdet en kontrolrapport i anledning af, at hovedaktionæren A og hans selskaber var blevet udtaget til kontrol. Det fremgår af rapporten, at selskaberne ikke tidligere havde været genstand for en egentlig skatterevision. Vedrørende terminskontrakter nævnes det, at lagerprincippet som hovedregel skal anvendes som indtægtskriterium, jf. kgl. § 8 E. Der blev holdt et afsluttende møde på selskabernes adresse ved afslutningen af kontrollen.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet i bilbranchen, og han har 25 års jubilæum i år. Selskabet blev stiftet i 1987 udelukkende med det formål at handle med værdipapirer m.v. RN, der dengang var ansat som arbitragechef i F2-Bank, foretog handlerne. Da RN blev ansat i F1-Bank, den nuværende F3-Bank, fortsatte han med at disponere, og SK kom til. Revisor rådgav om regnskabsprincipperne. Anpartsselskabet har ikke foretaget sig andet end at købe og sælge aktier og valuta, og anpartsselskabet har intet med bilforretningen at gøre. Det var et godt møde, han og revisoren havde i 1995 i forbindelse med kontrolrapporten. Skattevæsenet gav udtryk for, at tingene var i orden og påtalte kun, at lagerprincippet skulle anvendes. Han husker ikke, om det blev drøftet, at selskabet havde selvangivet som næringsdrivende. Anpartsselskabet er stadig i drift. Selskabet har ikke siden 2003 selvangivet resultatet af handlerne som næringsdrivende. Han disponerer stadig ikke selv, og det er nu hovedsagelig SK, der disponerer. Der er tale om akkordbetaling til selskabets investeringsrådgivere, idet selskabet betaler kurtage ved køb og salg.

Statsautoriseret revisor LJ har forklaret, at han har været revisor i mere end 30 år. Han har været revisor for anpartsselskabet fra starten i 1987. Selskabet har hele tiden beskæftiget sig med det, der er angivet i formålsbestemmelsen. Direktør A har i alle årene overladt transaktionerne med værdipapirer til særligt sagkyndige i banken, og han har aldrig selv beskæftiget sig med handlerne. I 1995 fik koncernen besøg af ToldSkat, og selskabet blev pålagt for fremtiden at anvende lagerprincippet i stedet for forbrugsprincippet ved opgørelsen af beholdningerne. Skattemyndighederne kunne ved at sammenholde 1992-regnskabet med selvangivelsen se, at selskabet havde betragtet sig som næringsdrivende, fordi hele aktieudbyttet var selvangivet. Selskabets status som næringsdrivende blev ikke drøftet i 1995, men det var som sagt klart, at selskabet anvendte dette princip, og skattemyndighederne havde adgang til alle oplysninger i forbindelse med kontrollen. Han så første gang rapporten, som skattemyndighederne havde fået udarbejdet til brug for 1995-kontrolmødet, efter landsskatteretssagen. Han efterspurgte den i forbindelse med skatteankenævnets behandling af sagen, men da blev den ikke udleveret. Selskabet ville være kommet til at betale mindre i skat for årene 1998 og 1999, såfremt man ikke havde selvangivet som næringsdrivende. Da man var af den opfattelse, at selskabet var næringsdrivende med handel med værdipapirer, blev tabene i årene 2000, 2001 og 2002 selvangivet i overensstemmelse hermed. Først i 2003 fik man at vide, at skattemyndighederne ikke kunne godkende næringsprincippet. Det var da for sent at foretage ændringer for tidligere indkomstår. Aktieudbytterne har altid været særskilt omtalt enten i regnskaberne eller i selvangivelsen.

Filialdirektør SK har forklaret, at han nu er filialdirektør i F3-Bank. Han har været ansat i banken siden 1986. Han var i en periode ansat i den daværende F1-Bank. Han har beskæftiget sig som dealer og investeringsrådgiver og været ansvarlig for handelsbordet. Han stiftede bekendtskab med H1 omkring 1989/1990. Det var primært RN og vidnet, der handlede for selskabet. Han har set en af de investeringsaftaler, der er fremlagt. Det er en fejl fra bankens side, når det i denne aftale er angivet, at det er kunden, der disponerer. Det har hele tiden været banken, der har haft beføjelserne til at disponere, og det har man gjort løbende gennem alle årene. Man havde fuldmagt til at agere uden at spørge A. Banken har disponeret, og så orienterede man A bagefter. Når banken har handlet værdipapirer eller valuta, har den opkrævet en kurtage for hver handel. A har flere gange skældt ud, når banken ikke havde gjort det godt nok. Efter vidnets opfattelse kunne han og RN i princippet lige så godt have været ansat i selskabet, og så kunne A have været bestyrelsesformand. Vidnet betragtede selskabet som næringsdrivende, og banken har ageret ud fra, at selskabet var næringsdrivende. Selskabet har tjent omkring 2,5 mio. kr. på aktier alene i perioden, og herudover har der været en indtjening på futures. Der har både været fortjeneste og tab på de valutabaserede kontrakter. Vidnet har aldrig været i tvivl om, at selskabet var næringsdrivende. Han har set flere af regnskaberne og spurgt, hvordan man skulle agere og har fået at vide, at selskabet var næringsdrivende. Selskabet drives stadig på samme måde.

Procedure

Selskabet har til støtte for sin påstand i det væsentlige gentaget de synspunkter, der blev gjort gældende under sagens behandling i Landsskatteretten, og som fremgår af Landsskatterettens kendelse, der er citeret ovenfor. Selskabet har i tilknytning hertil anført, at selskabet siden stiftelsen i 1987 har foretaget investeringer i valuta, værdipapirer og finansielle instrumenter. Selskabet har fra begyndelsen i formålsbestemmelsen angivet, at investeringerne skulle være næringsvirksomhed. Selskabet har i alle årene til og med 1999 haft en god indtjening og betalt skat efter næringsprincippet. Der er angivet udbytte på selvangivelserne fra og med 1995. Avancer er blevet beskattet frem til og med 1999 via kursregulering ultimo de enkelte indkomstår. Der er foretaget regelmæssige og systematiske handler, og den omstændighed, at handlerne er foretaget af et pengeinstitut, og ikke af ansatte i selskabet kan ikke føre til, at selskabets handler ikke er næringsvirksomhed.

Selskabet har betragtet sig og selvangivet som næringsdrivende og opgjort de skattemæssige forpligtelser herefter i årene 1987 og frem til og med 2002. Skattemyndighederne har anerkendt næringsvirksomheden ved ikke at gøre indsigelser. Myndighederne havde lejlighed til at fremsætte indsigelser i 1995, hvor selskabets forhold blev nærmere undersøgt og godkendt. Først da der konstateredes underskud, blev næringsbegrebet anfægtet. Selskabet har derfor opnået en retsbeskyttet berettiget forventning om, at selskabet frem til og med indkomståret 2002 kunne selvangive som i de tidligere indkomstår. På denne baggrund kan der kun foretages fremadrettede ændringer.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at selskabet ikke har været næringsdrivende med køb og salg af aktier og værdipapirer i indkomstårene 2000-2002. Der er kun tale om næringsvirksomhed, hvis skatteyderen har en professionel tilknytning til det finansielle marked. Selskabets handler er ikke foretaget af personer ansat i selskabet med professionel tilknytning til det finansielle marked. Allerede af denne grund kan selskabet ikke anses som næringsdrivende med handel med aktier og værdipapirer. Der kan ikke rådes bod på denne betingelse ved at lade handlerne foretage af en arbitragechef. Alle kunne jo i så fald blive næringsdrivende ved at overlade handlerne til et pengeinstitut. Gevinst og tab skal derfor opgøres efter de for ikke-næringsdrivende gældende regler i aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Hertil kommer, at handlerne ikke har haft den fornødne vedvarende, systematiske og omfattende karakter.

Det er korrekt, at selskabet i mange år af skattemyndighederne er blevet behandlet som næringsdrivende, men selskabet har ikke fået en udtrykkelig tilkendegivelse fra skattemyndighederne om, at selskabet var næringsdrivende med køb og salg af aktier og værdipapirer. Det fremgår ikke af det fremlagte vedrørende mødet i 1995, at spørgsmålet om næringsvirksomhed blev drøftet. Det bestrides derfor, at selskabet har opnået en retsbeskyttet forventning om at blive behandlet som næringsdrivende i de i sagen omhandlede indkomstår. Det forhold, at selskabet i tidligere indkomstår har selvangivet resultatet af handler med aktier og værdipapirer som næring, medfører efter retspraksis ikke, at selskabet har opnået en retsbeskyttet forventning om, at resultatet af handler i senere år skal behandles på samme måde. Dette gælder, uanset om selskabets selvangivelser på dette punkt måtte være godkendt af myndighederne, hvilket bestrides.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at anpartsselskabets formål er at udøve formuepleje og dermed beslægtet virksomhed, og at selskabet ikke udøver anden form for virksomhed, ligesom det også er ubestridt, at eneanpartshaveren, direktør A, der er den eneste ansatte i selskabet, ikke har professionel tilknytning til det finansielle marked.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at alle køb og salg af værdipapirer og valuta, som selskabet investerer i, er foretaget af investeringsrådgivere/dealere i bankens arbitrageafdeling, og at investeringsrådgiverne ikke har rådspurgt sig med direktør A, før et køb eller salg har fundet sted, men først har orienteret ham bagefter. Banken beregnede sig kurtage for hver handel.

Det fremgår af retspraksis, at næringsvirksomhed kun kan foreligge, hvis skatteyderen har professionel tilknytning til det finansielle marked. Når skatteyderen er et selskab forudsætter dette, at handlerne er foretaget af ansatte i selskabet, der har den fornødne professionelle tilknytning.

Landsretten finder på denne baggrund, at den omstændighed, at handlerne er foretaget af investeringsrådgivere ansat i et pengeinstitut, og dermed af professionelle aktører udenfor selskabet, må medføre, at anpartsselskabet ikke kan anses for næringsdrivende i relation til handel med værdipapirer og valuta.

Det forhold, at H1 Invest ApS fra 1987 har betragtet sig som næringsdrivende med handel med værdipapirer og valuta og selvangivet i overensstemmelse hermed, og fra 1995 har haft opfattelsen af, at skattemyndighederne havde godkendt selskabet som næringsdrivende, kan ikke medføre, at selskabet har opnået en retsbeskyttet forventning om, at myndighederne ikke senere ville anfægte dets status som næringsdrivende.

H1 Invest ApS skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 62.625 kr. Beløbet dækker 2.100 kr. + moms til materialesamling og 60.000 kr. til ministeriets udgifter til advokatbistand incl. moms.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

H1 Invest ApS skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 62.625 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.