Spørgsmål 1

Vil A have bortseelsesret for arbejdsgivers indbetalinger til en pensionsordning, som er omfattet af skattekode 1?

Svar

Ja.

Spørgsmål 2

Vil der ske beskatning af indbetalinger nævnt i spørgsmål 1 i henhold til pensionsbeskatningslovens § 19 A - E, hvis A's fulde skattepligt til Danmark ophører på et tidspunkt efter, at indbetalingerne har fundet sted?

Svar

Ja.

Beskrivelse af faktiske forhold

A har gennem en årrække været fuldt skattepligtig i såvel Danmark som i X, men skattemæssigt hjemmehørende i X, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det pågældende land.

A har fast bopæl i X. I Danmark ejer A en helårsbolig, hvilket er grunden til at den fulde danske skattepligt er bevaret.

A har et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver. Lønindkomst modtaget derfra for arbejde udført i Danmark bliver beskattet i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 2.

A og A's arbejdsgiver overvejer at etablere en pensionsordning i et dansk pensionsinstitut, som indebærer at over 20 pct. af den aftalte løn indbetales på en livrente, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel I (skattekode 1).

Spørgers opfattelse

Ad spørgsmål 1

Det er repræsentantens opfattelse, at A har bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

Ad spørgsmål 2

Hvis en persons fulde danske skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning til udlandet, skal personens skattepligtige indkomst for det år, hvori skattepligten ophører, og de 4 forudgående indkomstår forhøjes efter reglerne i §§ 19 B og 19 C. Det samme gør sig gældende for personer, som bliver hjemmehørende i udlandet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Reglen gælder ikke ved overgang fra begrænset skattepligt til ingen skattepligt.

Repræsentanten er af den opfattelse, at reglen heller ikke gælder i den situation, hvor der vil være tale om overgang fra hjemmehørende i udlandet til ingen skattepligt i Danmark. Denne overgang må anses som sidestillet med overgangen fra begrænset skattepligt til ingen skattepligt, idet Danmark beskatter en person, som er fuldt skattepligtig til Danmark, men hjemmehørende i et andet land, efter samme regler og principper, som gælder for en begrænset skattepligtig.

Repræsentanten har henvist til pensionsbeskatningslovens § 19 A - E, samt SKM2002.454.LR (TfS2002.855.LR).

SKATs indstilling og begrundelse

I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 om kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler der personer pligt til at svare indkomstskat til staten, hvis personen har bopæl her i landet.

Har personen også bopæl i en anden stat og er hjemmehørende i denne stat efter overenskomsten mellem Danmark og den pågældende stat, har denne stat ret til at beskatte personens globalindkomst. Danmark har i så fald kun adgang til at beskatte de indkomster, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat har ret til at beskatte.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X kan vederlag for personligt arbejde oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget beskattes i denne anden stat. Danmark kan således beskatte A's vederlag fra sin danske arbejdsgiver.

For så vidt angår præmier og kapitalindskud til pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, gælder pensionsbeskatningslovens § 19, hvorefter beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Denne regel gælder, hvad enten skatteyderen er fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Danmark, er fuldt skattepligtig til Danmark men hjemmehørende i udlandet, eller er begrænset skattepligtig til Danmark og hjemmehørende i udlandet.

Bestemmelsen skal forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af arbejdsgiveren, uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), som holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

Hvor betingelserne i bestemmelserne i øvrigt er opfyldt beskattes fraflyttere efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 19 A - E. Efter pensionsbeskatningslovens § 19 A efterbeskattes fraflyttere, hvor fraflytternes skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1 (skatteflugtsreglen), uanset om den fulde skattepligt til Danmark efterfølges af ingen eller begrænset skattepligt til Danmark. Reglen anvendes desuden, hvor skattepligten til Danmark efter kildeskattelovens § 1 bevares, men fraflytteren efter bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat.

Skatteflugtsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner, når indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren, hvor arbejdstageren ikke skal medregne de indbetalte beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

A's repræsentant har henvist til Ligningsrådets afgørelse offentliggjort som TfS 2002,855.LR (SKM2002.454.LR). I denne sag agtede A sammen med sin hustru at flytte til Frankrig ultimo 2002 og påregnede i den forbindelse at sælge bopælen i Danmark inden udgangen af 2002. A ville fortsat udføre arbejde i Danmark for firmaet frem til 31. januar 2003. I forbindelse med sin fratræden ville A få udbetalt et beløb på ca. 2 mio. kr. i form af "opsparet løn". Ligningsrådet fandt, at den "opsparede løn" havde karakter af tantieme, samt at tantieme var begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra a. Ligningsrådet fandt videre, at den udbetalte løn for arbejdet i 2003 var begrænset skattepligtig efter samme bestemmelse. Danmark ville have beskatningsretten til begge former for vederlag efter den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 14, stk. 1. Både tantiemen og lønnen kunne indbetales af arbejdsgiveren på en pensionsordning i Danmark med bortseelsesvirkning efter pensionsbeskatningslovens § 19. Indskuddet på pensionsordningen, som ville blive foretaget efter fraflytningen, kunne ikke efterbeskattes i  henhold til pensionsbeskatningslovens §§ 19 A - E.

Faktum i denne sag er ikke sammenligneligt med faktum i A's tilfælde, idet A's fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ikke afløses af begrænset skattepligt som i ovennævnte afgørelse, men tværtimod bevares efter fraflytningen til X.

Selvom der vil kunne ske fraflytterbeskatning efter pensionsbeskatningslovens §§ 19 A - E, når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. lovens § 19 A, sidste pkt. af indbetalingerne foretaget før fraflytningen, fratager det efter SKATs opfattelse ikke skattemyndighederne muligheden for også at fraflyttebeskatte indbetalinger foretaget efter fraflytningen, hvis personen har bevaret den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Betingelsen er herefter blot, at boligen afhændes og den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 dermed ophører, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 A, 1. pkt. (hvis en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til udlandet).

Ad spørgsmål 1

Det er SKATs opfattelse, at A vil have bortseelsesret for arbejdsgivers indbetalinger til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 19 kan foretages med fradrag også for personer, der kun er begrænset skattepligtig til Danmark.

Ad spørgsmål 2

Det er SKATs opfattelse, at der skal ske efterbeskatning i medfør af pensionsbeskatningslovens §§ 19 A - E.

SKAT forudsætter i øvrigt i sin indstilling, at det er korrekt, at A er fuldt skattepligtig til både Danmark og X, men i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten hjemmehørende i X.

SKAT skal derfor indstille, at der svares "ja" til spørgsmål 1 og spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

5 år fra afgørelsens dato (jf. skatteforvaltningslovens § 25)