A A/S klager for indkomståret 1999 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for nettoudgift afholdt i forbindelse med installering af fjernvarmeanlæg, 509.102 kr.
Det fremgår af sagen, at selskabet i forbindelse med installering af fjernvarmeanlæg har haft en udgift på 760.918 kr. eksklusiv tilslutningsafgift på 67.958 kr. Selskabet har modtaget et tilskud på 251.816 kr. fra Energistyrelsen, og nettoudgiften på 509.102 kr. er herefter fratrukket som en driftsudgift. Udgiften omfatter nedtagning af det eksisterende lavtryksdampanlæg samt opsætning af nyt fjernvarmeanlæg.
Det er til sagen oplyst, at ovennævnte selskab i 1950 erhvervede den omhandlede ejendom, samt at lavtryksdampanlægget har fungeret, siden ejendommen blev anskaffet. Der har således været tale om en udskiftning af et lavtryksdampanlæg, som efter det oplyste var slidt ned og derfor blev fjernet helt. Den nye installation har haft til formål at opvarme ejendommen, som anvendes til industrivirksomhed særligt med henblik på fremstilling af møbler. Installationen indgår ikke i produktionsprocessen.
Selskabet har efter det oplyste ikke fratrukket vedligeholdelsesudgifter på lavtryksdampanlægget udover en udgift på 85.000 kr. i 1993.
Skatteafdelingen har ikke godkendt fradrag for nettoudgiften afholdt i forbindelse med installering af fjernvarmeanlæg. Skatteafdelingen har anført, at statsskattelovens § 6 e giver adgang til fradrag for udgifter anvendt til ”vedligeholdelse af den skattepligtiges ejendele”, og ordlyden giver ifølge Skatteafdelingen således ikke støtte for, at bestemmelsen kan omfatte udskiftning af det tidligere lavtryksdampanlæg med et fjernvarmeanlæg. Skatteafdelingen har endvidere anført, at der heller ikke findes at kunne godkendes fradrag som følge af praksis om opsat vedligeholdelse. Udgiften kan ifølge Skatteafdelingen afskrives efter afskrivningslovens regler, hvorfor der er godkendt fradrag for afskrivning med 25.455 kr.
Selskabets repræsentant har påstået skatteansættelsen nedsat med 509.102 kr.
Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at statsskattelovens § 6 e om opsat vedligeholdelse af den skattepligtiges ejendele tillige omfatter udgift afholdt i forbindelse med udskiftning af lavtryksdampanlæg fra 1950 til et nutidigt anlæg og ikke bare udskiftning af bygningsbestanddele, såsom tag og vinduer. Denne opfattelse underbygges af Ligningsvejledningen fra 1999, afsnit E.C.4.2., 1. afsnit, 3. punktum, hvori der er anført følgende:
”Endvidere vil udskiftning af en installation skulle behandles efter de almindelige regler om vedligeholdelse/forbedring af fast ejendom, ligesom udgifter til ombygning eller forbedring af en installation på linie med udgifter til ombygning eller forbedring af bygning i øvrigt afskrives særskilt efter AL § 18, stk. 1, og berettiger til straksfradrag efter AL § 18, stk. 2”.
Selskabets repræsentant har i øvrigt henvist til meddelelse fra Landsskatteretten 1939.179 og Landsskatterettens kendelse af 24. februar 1993 offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1993.482. Efter selskabets opfattelse kan den af Skatteafdelingen henviste Landsskatteretskendelse af 20. januar 1994, offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1994.340, ikke anvendes som sammenligningsgrundlag, idet der i den nu påklagede sag er tale om en 100 % afskrivningsberettiget bygning.
Landsskatteretten bemærker, at der med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, kan fradrages for ”hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst”.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder at lavtryksdampanlægget har fungeret siden anskaffelsen af ejendommen i 1950, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets oplysninger om, at anlægget i 1999 var teknisk forældet og nedslidt, samt at en istandsættelse af anlægget formentlig ville give problemer rent teknisk og betyde en højere udgift end udgiften til udskiftning af lavtryksdampanlægget med et fjernvarmeanlæg.
Der er efter Landsskatterettens opfattelse endvidere ikke grundlag for at antage, at der ved installeringen af fjernvarmeanlægget foreligger nogen forbedring i forhold til tilstanden i 1950. Den skete udskiftning anses af retten derfor for en nutidig løsning.
Retten bemærker endvidere, at sondringen mellem bygningsbestanddele og installationer efter den nye afskrivningslov ikke har betydning, når installationen udelukkende tjener fuldt afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 14.
Landsskatteretten finder med tiltrædelse af Told- og Skattestyrelsen herefter, at nettoudgiften afholdt i forbindelse med installering af fjernvarmeanlæg på 509.102 kr. kan godkendes som en fradragsberettiget udgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og e.
Den påklagede afgørelse vil være at ændre i overensstemmelse hermed, og som følge af fradragsretten for udgiften på 509.102 kr., skal der ikke foretages afskrivning i henhold til afskrivningsloven som ansat af Skatteafdelingen, hvorfor indkomsten i alt nedsættes med 509.102 kr. fratrukket det ansatte afskrivningsbeløb på 25.455 eller i alt 483.647 kr.