Landsskatteretten har ved kendelse af 24. november 2000, SKM2001.269.LSR, fastslået, at en banks regnskabsmæssige og skattemæssige reguleringer af feriepengeforpligtelser skulle indgå i grundlaget for beregningen af lønsumsafgift.

Landsskatteretten udtaler, at der i skattemæssig henseende kan tages hensyn til feriepengeforpligtelsen, således at årets stigning i skyldige feriepenge fratrækkes i den skattepligtige indkomst, mens et eventuelt fald i feriepengeforpligtelsen føres til indtægt. Landsskatteretten bemærker videre, at ved opgørelsen af bankens regnskabsmæssige og skattemæssige resultat er ændringen i feriepengeforpligtelsen udgiftsført sammen med den i årets løb udbetalte løn.

Ud fra formuleringen af lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, finder Landsskatteretten herefter, at den årlige regulering af feriepengeforpligtelsen skal medregnes i grundlaget for beregningen af lønsumsafgiften.

Finansrådet har anmodet om Told- og Skattestyrelsens stillingtagen til, hvordan pengeinstitutterne, skal forholde sig med beregningen og betalingen af lønsumsafgift i de tilfælde, hvor der udbetales løn under ferie.

Told- og Skattestyrelsen skal på baggrund af en drøftelse med Finansrådet fastsætte følgende retningslinjer for den lønsumsafgiftsmæssige behandling af feriepengeforpligtelsen.

Feriepengeforpligtelsen ultimo et indkomstår kan modregnes løbende med en 1/12 eller 1/4 i afgiftsperioderne, jf. nedenfor, i det efterfølgende indkomstår. Dette gælder uanset om, virksomhedens ansatte rent faktisk afholder ferie i afgiftsperioden eller ikke.

Det er en betingelse for at anvende ordningen, at virksomheden ultimo indkomståret medregner hele feriepengeforpligtelsen til afgiftsgrundlaget og ikke kun den årlige skattemæssige regulering.

Ordningen vedrører udelukkende opgørelsen af lønsummen efter lønsumsafgiftsloven. Der sker således ikke ændringer i den skattemæssige behandling af hensættelser til feriepengeforpligtelser.

Det er frivilligt om virksomhederne løbende ønsker at modregne feriepengeforpligtelsen i afgiftsgrundlaget. Modregningen skal i givet fald ske i lønsummen.

Virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), anvender kalendermåneden som afgiftsperiode, jf. lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2 og opkrævningslovens § 4, stk. 2, nr. 1.

Sådanne virksomheder kan modregne 1/12 af feriepengeforpligtelsen i hver af afgiftsperioderne i det efterfølgende indkomstår.

Virksomheder der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 1 og § 4, stk. 2, nr. 2-4 (metode 4 og metode 1), anvender kvartalet som afgiftsperiode, jf. lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 1.

Sådanne virksomheden kan modregne 1/4 af feriepengeforpligtelsen i hver af afgiftsperioderne i det efterfølgende indkomstår.

Hvis virksomheden ikke løbende ønsker at modregne feriepengeforpligtelsen i afgiftsgrundlaget efter reglerne i afsnit 3.1, skal virksomheden medregne årets stigning i feriepengeforpligtelsen til afgiftsgrundlaget ultimo indkomståret.

Tilsvarende vil årets fald i feriepengeforpligtelsen kunne modregnes i afgiftsgrundlaget ultimo indkomståret. Der kan alene ske modregning i lønsummen.

Såfremt virksomheden ophører modregnes feriepengeforpligtelsen i den sidste afgiftsperiode.

Virksomhederne kan med virkning fra indkomståret 2002 løbende modregne feriepengeforpligtelsen i afgiftsgrundlaget.

Virksomheder, der har kalenderåret som indkomstår, og har kalendermåneden som afregningsperiode, skal ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for juli måned 2002 og indkomstårets efterfølgende afregningsperioder modregne 2/12 af feriepengeforpligtelsen pr. måned.

Virksomheder, der har kalenderåret som indkomstår, og har kvartalet som afgiftsperiode, skal ved opgørelsen af afgiftstilsvaret for juli kvartal 2002 og den efterfølgende afregningsperiode modregne ½ af feriepengeforpligtelsen pr. kvartal.