Sameje er det forhold, at ejendomsretten til et aktiv eller en flerhed af aktiver tilkommer flere i forening.
Sameje kan opstå ved direkte aftale - mundtlig såvel som skriftlig - og det kan opstå mere tilfældigt, f.eks. gennem arv eller gave.
Ægtefæller kan vælge at anskaffe et aktiv i sameje, hvilket vil sige, at de begge bidrager økonomisk til anskaffelsen og derfor ejer hver sin andel af aktivet, eller et for fogedretten indbragt spørgsmål om ejerforhold kan resultere i, at der statueres sameje for aktiverne.
Domstolene er imidlertid tilbageholdende med at statuere sameje mellem ægtefæller. Sameje statueres kun i de tilfælde, hvor de almindelige formueretlige regler om etablering af sameje ved aftale eller sammenblanding af aktiver fører til, at der er tale om sameje. Hvis det bevismæssigt er klart, hvem af parterne der har erhvervet aktivet, er der ringe tilbøjelighed til at acceptere, at der senere er opstået sameje, se eksempelvis UfR 1994,497 VLK, hvor retten statuerede, at der ikke i et ægteskab automatisk var opstået sameje omkring en fast ejendom, selv om hustruens indtjening lige netop rakte til at betale de løbende ydelser på ejendommen, men derimod ikke til andre anskaffelser. At ægtemanden havde bidraget til økonomien i ægteskabet gjorde ikke, at han dermed havde erhvervet ret til nogen del af den faste ejndom. Der kunne således ikke foretages udlæg i nogen del af ejendommen for hans gæld. Derimod kunne der gøres udlæg i en bil, der angiveligt tilhørte hustruen, men som hun ikke fandtes at have haft råd til at anskaffe.
I UfR 1998, 162 ØLK, afviste retten at lade et udlæg foretage i en fast ejendom, der ifølge tingbogen tilhørte skyldnerens hustru, idet et sameje ikke var opstået, selv om skyldneren havde bidraget til ydelser og udgifter vedrørende ejendommen. Ejendommen havde i hele perioden tjent som fælles bolig for ægteparret, og hustruen havde i samme periode haft indtægter. Heller ikke i UfR 1998, 1237 ØLK, blev der under lignende omstændigheder statueret sameje af en fast ejendom, der var erhvervet af hustruen. I VLK af 18. august 2003-7 V.L. B-1407-03, gengivet i Fuldmægtigen nr. 9, 2003, blev der heller ikke statueret sameje om en fast ejendom, selv om den mandlige samlever havde bidraget væsentligt til ejendommen ved at bruge 500.000 kr. af en arbejdsskadeerstatning på en i 2000 af den kvindelige samlever erhvervet fast ejendom, for hvilken der var erlagt en kontant udbetaling på 250.000 kr. af købsprisen på 498.000 kr. Manden havde bidraget med 5.000 kr. om måneden til kost og logi, og kvinden, der i forvejen havde en anden fast ejendom, kunne ikke alene betale terminsydelsen for begge ejendomme.
Er der tale om et reelt sameje, kan der foretages udlæg i bruttoanparten, der tilhører skyldnerægtefællen.
Hvis samejet er en fast ejendom, kan udlægget tinglyses i skyldnerens andel af ejendommen, og der er intet til hinder for, at andelen begæres solgt på tvangsauktion.
Er der derimod tale om sameje vedrørende løsøre, kan der næppe af-holdes tvangsauktion over skyldnerens anpart af løsøret, idet der ikke kan forventes interesserede købere til en del af et løsøreaktiv. I denne situation kan samejet - hvis der ikke kan opnås enighed med skyldnerens medejer - opsiges af udlægshaveren, såfremt der er mulighed herfor, eller opløses ved dom, hvilket dog kræver et sagsanlæg.