Parter
A
(advokat Leo Jantzen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Hanne Weirup Sørensen)
Afsagt af landsdommerne
Sigrid Ballund, Marie S. Mikkelsen og Bjarne Bjørnskov Jensen
Denne sag, der er anlagt den 6. april 2005, angår dels spørgsmålet, om sagsøgeren, A, har krav på fradrag for renter i 1999 - 2001 af et lån, som A hævder at have optaget hos en onkel i Marokko, dels spørgsmålet, om A har haft en yderligere indtægt i 2001 på 70.000 kr.
I Landsskatterettens kendelse af 28. oktober 2004 hedder det om de omtvistede spørgsmål bl.a.:
"...
1999
Kapitalindkomst
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 53.676 kr. vedrørende gæld til BB.
...
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets skatteansættelse.
Kapitalindkomst
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 12.000 kr. vedrørende gæld til BB.
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets skatteansættelse.
2001
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 70.000 kr. vedrørende yderligere omsætning baseret på en privatforbrugsopgørelse.
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets skatteansættelse.
...
Kapitalindkomst
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 12.000 kr. vedrørende gæld til BB.
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets skatteansættelse.
Sagens oplysninger
Klageren har i de påklagede år drevet forretningen H1 fra ejendommen ... og endvidere i en del af 2001 forretningen H2 fra ejendommen .... Klageren har i alle tre år anvendt kapitalafkastordningen.
Skatteankenævnet har ikke anset det for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har betalt renter af et lån på 160.000 kr. optaget hos hans onkel BB. Der er herved lagt vægt på, at rentebetingelsen ikke fremgår af lånedokumentet, og at klageren trods opfordring hertil ikke har dokumenteret pengestrømmene eller på anden vis sandsynliggjort, at betalingerne har fundet sted. Fradragene for renter på henholdsvis 53.676 kr., 12.000 kr. og 12.000 er derfor nægtet.
...
Af årsregnskabet for 2001 fremgår en bruttoavanceprocent på ca. 44 %. Der forelå ikke oprindeligt nogen kapitalforklaring. En senere indsendt kapitalforklaring viser et privatforbrug på 115.855 kr. Husstanden består af to voksne og to børn. Det beregnede privatforbrug var baseret på, at klageren hos NN skulle have optaget et lån på 70.000 kr.
Skatteankenævnet har ikke anset, at der foreligger dokumentation for lånets udbetaling, lånets anvendelse, eller for det forhold, at lånet skulle være blevet indfriet. Henset til den lave bruttoavance har nævnet herefter anset, at den som lån benævnte indtægt må anses at hidrøre fra udeholdt omsætning. Klagerens indkomst er derfor forhøjet med 70.000 kr.
Klagerens repræsentants påstand og argumenter
For Landsskatteretten har klagerens repræsentant henvist til, at klageren har oplyst, at han er udsat for chikane af navngivne personer i kommunens administration, herunder skatteforvaltning og skatteankenævn, hvis medlemmer er ham personligt bekendt, hvilket har medført, at sagen ikke er blevet realitetsbehandlet, men alene er stadfæstet for at modarbejde ham, som derfor forbeholder sig at indbringe sagen for domstolene, såfremt han ikke får medhold ved Landsskatteretten.
For indkomståret 1999 er det herefter gjort gældende, at der består et reelt låneforhold mellem klageren og BB, og at renteudgiften på 53.676 kr. derfor er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.
For indkomståret 2000 ... Renteudgiften på 12.000 kr. til BB er også for dette indkomstår fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, idet der består et reelt låneforhold mellem klageren og denne.
For indkomståret 2000 kan klageren endelig ikke anerkende en skønsmæssig forhøjelse på 70.000 kr. af omsætningen med henvisning til, at et af ham hos NN optaget lån på 70.000 ikke er blevet godkendt. Der består således et reelt låneforhold mellem klageren og NN, hvilket i øvrigt tidligere er blevet dokumenteret . ...
Skatteankenævnets udtalelse
Skatteankenævnet har i den anledning udtalt til Landsskatteretten, at sagen er blevet behandlet på normal vis af Skatteafdelingen. Klageren har været meget utilfreds med Skatteafdelingens afgørelse og har anklaget såvel skattechef som borgmester m.v. for korruption. Der verserer i øjeblikket en sag hos politiet vedrørende klagerens chikanerier. For at undgå at klageren kunne beskylde Skatteankenævnet for at være inhabilt aftalte det daværende Skatteankenævns - nu pensionerede - sekretær, at klagesagen blev sekretariatsbehandlet af SJ, ToldSkat.
Der er således ingen medarbejder hos kommunen, som har været involveret i behandlingen af klagesagen. Afgørelsen er på normal vis truffet af af det samlede Skatteankenævn.
Skatteankenævnets foranstående udtalelse har været forelagt klagerens repræsentant, der dog ikke har fremsat eventuelle bemærkninger hertil inden en af Landsskatteretten fastsat frist.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten anser det ikke i det fremførte for godtgjort, at der ikke skulle haft fundet en realitetbehandling sted af klagerens skatteansættelser. Disse anses derfor for gyldigt foretaget.
Landsskatteretten kan herefter tilslutte sig Skatteankenævnet synspunkter og begrundelser. De påklagede skatteansættelser stadfæstes derfor.
..."
Påstande
A har nedlagt påstand om, at opgørelsen af hans kapitalindkomst for indkomstårene 1999 - 2001 hjemvises til de lignende myndigheder til fornyet behandling, og at hans personlige indkomst for 2001 nedsættes med 70.000 kr.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Sagens oplysninger
I skatteankenævnets sagsfremstilling siges det om det påståede gældsforhold på 160.000 kr. bl.a.:
"Klager har til dokumentation for gældsforholdet fremlagt et dokument udfærdiget på marokkansk, jf. bilag 1. Dokumentet er forsøgt oversat ved hjælp af tolken ved socialforvaltningen. Af oversættelsen fremgår følgende:
"Kongeligrigdommen Marokko
Startdomstolen,
Dokumenterings Afdelingen i ..., januar 1996.
...ministeriet.
Startdomstolen, Dokumenterings Afdelingen i ..., 17 januar 1996:
Underskrifter af både A & BB (4164)
Undertegnede (1) A erklærer herved, at jeg har lånt fra min far og min mor, da af familie medlemmer kom til Danmark, et beløb på 232.000,00 Dur. (Marokkansk Durham) Beløbet skal jeg brug i mine forretninger og svarer til ca. 160.000 danske kroner og skal veksles til danske kroner i én af det belgiske banker i Bruxelles. Beløbet skal tilbagebetales i år 2000. Efter år 2000 skal tillægges indtjening på 5 % årlig til både (2) BBs far eller hans mor (FM )).
Beløbet giver dem lov til at bo i mine ejendom i ... og skal betales til (2) BBs far eller til moren fru FM, tlf.nr.(...), adressen er: (... Marokko)."
Tolken har i bemærkninger til oversættelsen anført, at dokumentet er meget utydeligt og lidt ulæseligt og at dokumentet er stemplet og godkendt af startdomstolen, dokumenteringsafdelingen i ..., justitsministeriet og udenrigsministeriet i Marokko, uden ansvar for indholdet.
Klager har oplyst, at der er tale om et lån fra hans onkel, BB på 160.000 danske kr. og at lånet forrentes med en variabel rente mellem 7,5 % p.a. og 9,5 % p.a. Der beregnes rentes rente. Der er i 1999 betalt kr. 54.000 udgørende 4 års forrentning med 7,5 %, idet han ikke tidligere har været i stand til at betale disse. Han har lånt beløbet af sin broder i Frankrig, der har betalt det direkte til onklen i Marokko. Lånet fra broderen forrentes ikke, og det er usikkert om pengene skal betales tilbage.
Til brug for beregning af privatforbruget for indkomståret 2001 har klager fremsendt en oversigt over privat gæld, der ikke indgår i virksomhedsregnskaberne. Gælden til broderen i Frankrig fremgår ikke af oversigten jf. bilag 2.
Renter for indkomstårene 2000 og 2001 er iflg. klager betalt kontant til FM henholdsvis 31. december 1999 og 25. december 2000. Til dokumentation herfor har klager fremsendt kopi af 2 blanketter, angiveligt d.d.-kvitteringer, jf. bilag 3 og 4. Blanketteksten er på hhv. fransk og marokkansk og er opbygget på samme måde som en dansk d.d.-kvittering. Derudover har klager fremsendt en kopi af en håndskrevet side (bilag 5) med følgende tekst:
"...
|
FM |
| |
|
6070 |
(anden håndskrift) |
|
Pas N |
5.17 170 |
|
|
| |
|
DT673 |
(anden håndskrift) |
|
Rente |
12.000,00 |
k208 |
(do) |
| |
|
Fra: 01.01.2001 til 31.12.2001 |
| |
|
(ulæselig underskrift) |
..."
Endelig er fremsendt kopi af 2 sider fra FM's pas (bilag 6). ved siden af passet er skrevet:
"-FM underskrive om at modtage - en check på 12.000,00 Renter
...(ulæseligt)"
Der er ikke fremlagt dokumentation for klagers broders overførsel af kr. 54.000 til onklen i Marokko eller for hævning af de beløb, der via check er betalt til FM. Klager har oplyst, at gælden til onklen nu er betalt ved hjælp en del af arv fra hans moder, der døde omkring årsskiftet 2002/2003. Der er ikke fremlagt dokumentation for gældsindfrielsen."
Ifølge As formueopgørelse for 2001 er i balancen pr. 31. december 2001 opført følgende gældsposter:
"...
|
Oncle FM |
160.000 |
|
RD |
65.000 |
|
Moder |
90.000 |
|
NN |
70.000 |
|
Far |
63.000 |
|
Gæld i alt |
448.000 |
..."
I kapitalforklaringen i den nævnte formueopgørelse er der herefter beregnet et privatforbrug på 115.855 kr.
I et dokument dateret den 20. maj 2001 og underskrevet af A og NN står der:
"...
|
Jeg A cpr. ... lån Fra NN -... cpr. ... lån med og til 2002 en beløb på 70.000,00 Kontant skal betales senest 31.12.2002. |
| |
|
A |
NN |
|
modtage 70.000,00 |
Lån ud 70.000,00 |
|
fra NN |
til A |
..."
I kommunens sagsnotat af 14. februar 2003 anføres bl.a.:
"NN indkaldes til møde med administrationen for drøftelse af udlån i 2001 samt privatforbrugsopgørelserne for flere år.
I mødet deltog fra administrationen (GS) og (TR) (referent).
GS indledte mødet med at forklare at anledning til mødet var at administrationen var kommet i besiddelse af et gældsbrev ifølge hvilket NN skulle have udlånt kr. 70.000 til A.
Administrationen har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for årene 1996 til 2001, der ikke umiddelbart giver plads til at der i 2001 har kunnet foretages det omtalte udlån.
NN oplyste at der er tale om et udlån i kontanter til A, som han har kendt igennem mange år via hans forretning.
Pengene stammede fra afviklingen af et forpagtet værtshus ved udgangen af 1998.
Da han havde besluttet at afvikle værtshuset (grundet uoverensstemmelser med den daglige bestyrer) var der ca. kr. 110.000 i værtshusets pengeskab. Værtshuset gik tilbage til den oprindelige forpagter.
Pengene stammer fra et oparbejdet driftsoverskud og skulle efter planen have været anvendt til nye investeringer (sammen med bestyreren i 1999).
Pengene blev fjernet fra værtshusets pengeskab, da NN ikke længere havde tillid til bestyreren.
NN og bestyreren havde begge adgang til pengeskabet.
Ved leverancer til værtshuset blev der betalt kontakt ved levering.
I december 1998 blev der holdt "restsalg" på de åbnede flasker spiritus med meget lave salgspriser.
Beløbet er efterfølgende opbevaret i den private bolig. Der har været anvendt af beholdningen til bl.a. rejser til Marokko og Berlin m.m. Der er i alt foretaget 5 rejser til Marokko. På udlånstidspunktet var der de omhandlede kr. 70.000 tilbage af de oprindelige kr. 110.000.
For 1998 er der ikke selvangivet, hvorfor indkomsten er skønsmæssigt ansat af administrationen.
Det var ikke muligt at få udarbejdet et regnskab for 1998, da bestyreren havde smidt regnskabsmaterialet/bilagene væk. Bestyreren har lavet momsangivelserne.
Lånet er tilbagebetalt ved at låntagers forældre, der er bosiddende i Marokko har betalt for NN's bryllup med en marokkansk kvinde den 01.03.2002. Årsagen er at låntager ikke kunne betale lånet tilbage på det tidspunkt hvor NN ønskede det (til brug ved brylluppet).
Låntagers forældre kender NN's hustrus forældre.
Han har ikke kendskab til hvem, der normalt betaler et bryllup i Marokko. Han fik at vide at det skulle han (men det var måske fordi han var fra Europa).
Han ved ikke hvad brylluppet kostede, da udgiften blev afholdt af låntagers forældre uden at NN så nogen dokumentation for udgifternes størrelse. Festlighederne varede i 3 dage. NN deltog ikke alle dage da han var nødt til at tage tidligere hjem. rejseudgiften blev afholdt af NN som mener at prisen var ca. kr. 4.000.
Hans nye hustru blev i Marokko, da hun ikke på daværende tidspunkt kunne rejse til Danmark.
Hustruen kom først til Danmark den 23.10.2002. Det er NN der har afholdt rejseudgiften hertil.
Direkte adspurgt er NN enig i at han således reelt ikke ved om han har fået det fulde lånebeløb tilbagebetalt, da bryllupsfesten måske kun har kostet et væsentligt lavere beløb.
Men han oplyser at afviklingen af gældsforholdet er en tillidssag.
Der er ikke udstedt kvittering for gældsbrevet er indfriet, ligeledes grundet tillid til låntager.
Det var låntager, der ønskede gældsbrevet udarbejdet, da han ønskede at sikre sig at pengene ikke skulle tilbagebetales efter f.eks. 14 dage.
NN kan ikke forklare hvorfor der udarbejdes gældbrev men ingen dokumentation for at gældsbrevet er indfriet (kvittering)."
Forklaringer
NN har forklaret, at A er en god bekendt. Han lånte 70.000 kr. til A på et tidspunkt vistnok i 2001. Det skete på baggrund af det i sagen fremlagte dokument, som A udfærdigede. Lånet blev udbetalt i kontanter, som vidnet havde fra et værtshus, han havde drevet sammen med en anden. Han havde haft pengene liggende i kontanter nogle år. Lånet blev tilbagebetalt ved, at As forældre betalte for vidnets bryllup i Marokko i marts 2002. Han tør ikke sige, om udgifterne til brylluppet svarede til lånebeløbet, men han var godt tilfreds. Det var ved lånets udbetaling aftalt, at beløbet skulle betales tilbage, når vidnet blev gift. A bad ikke om en kvittering.
Procedure
A har til støtte for sine påstande gjort gældende, at han har lånt 160.000 kr. af sin onkel i Marokko, at han har været forpligtet til at betale renter af lånet, og at han også faktisk har betalt renter af lånet. Som følge heraf har han krav på skattemæssigt fradrag for renterne. A har endvidere gjort gældende, at det i overensstemmelse med NNs forklaring må lægges til grund, at han har lånt 70.000 kr. af NN. Det er derfor med urette, at skattemyndighederne har anset dette beløb for yderligere indtægt i hans virksomhed. Som følge heraf skal hans personlige indkomst nedsættes med 70.000 kr.
Skatteministeriet har om forhøjelsen af As kapitalindkomst gjort gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der påhviler ham reelle gældsforpligtelser, herunder retlige forpligtelser til at betale renter af det hævdede lån.
A har som udgangspunkt bevisbyrden for, at han i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, e, er berettiget til de omhandlede rentefradrag.
Det følger endvidere af retspraksis, at bevisbyrden er skærpet, når der som her er tale om lån i familieforhold. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde.
Skatteministeriet har om forhøjelsen af den personlige indkomst gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn har været udøvet på et klart forkert grundlag, eller at det er åbenbart urimeligt.
Der er så vidt ses enighed om, at kr. 115.855,- er et antageligt kontant privatforbrug for sagsøgeren, og at dette privatforbrug er baseret på, at sagsøgeren har lånt kr. 70.000,- af NN. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort at have modtaget det omhandlede beløb. Det gøres endvidere gældende, at der ikke foreligger dokumentation for beløbets anvendelse eller indfrielse.
Landsrettens begrundelse og resultat
A har ikke trods Skatteministeriets opfordring hertil tilvejebragt en autoriseret oversættelse af det lånedokument, som de hævdede rentebetalinger vedrører. Han har ikke afgivet forklaring under sagen og har heller ikke ved de dokumenter, der i øvrigt er fremlagt, dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har betalt renter som påstået. Det tiltrædes derfor, at der ikke er anerkendt fradragsret for renter for indkomstårene 1999 - 2001.
Det er ikke ved det fremlagte lånedokument og NNs forklaring bevist, at A i 2001 har lånt 70.000 kr. af NN. Da det heller ikke ved bevisførelsen i øvrigt er bevist, at A har lånt det omhandlede beløb, tiltrædes det endvidere, at skattemyndighederne har været berettiget til at anse det omhandlede beløb for yderligere indkomst for A i 2001.
Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 18.540 kr. Beløbet dækker 15.000 kr. til Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og 3.540 kr. til materialesamling.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 18.540 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.