A klager for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet ikke har godkendt en fremført tab på 31.381 kr. Han påstår ansættelsen for ugyldigt foretaget. 

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren for indkomståret 1996 med udgangspunkt i den faktiske anskaffelsessum havde opgjort et fremførselsberettiget tab på 31.381 kr. i forbindelse med afståelse af 72 aktier i selskabet B i efteråret 1996. Af disse aktier var 60 stk. erhvervet før og 12 stk. erhvervet efter den 19. maj 1993. På afståelsestidspunktet var samtlige aktier unoterede og havde været ejet i mere end 3 år, men var ikke omfattet af tabsfradragsbegrænsningen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5.

Det fremgår videre, at klageren indsendte oplysninger vedrørende sine aktiehandler for 1995 og 1996 i januar 1998. Den 23. januar 1998 meddelte kommunen, at man på det foreliggende grundlag kunne godkende klagerens selvangivelse for indkomståret 1996.

Den 8. maj 2000 fremsendte myndighederne agterskrivelse om forhøjelse af aktieindkomsten for indkomstårene 1996 og 1997, og  klageren rettede henvendelse til skattemyndighederne med henblik på, at få et møde med myndighederne efter at have modtaget agterskrivelse af 8. maj 2000. Mødet blev afholdt umiddelbart herefter, og skattemyndighederne udsendte herefter en ny agterskrivelse af 11. maj 2000 om forhøjelse af aktieindkomsten for indkomståret 1997, hvori det var anført, at såfremt klageren kunne acceptere agterskrivelsens indhold skulle han ikke foretage sig yderligere, idet ændringerne ville blive gennemført den 26. maj 2000. Klageren var tilfreds med indholdet, og foretog sig derfor intet. Den 22. juni 2000 modtog klageren imidlertid en ny agterskrivelse vedrørende indkomståret 1997, hvor klagerens aktieindkomst blev yderligere forhøjet til 41.244 kr. Den 9. oktober blev der afsagt kendelse vedrørende indkomståret 1997.

Ansættelsen blev påklaget til skatteankenævnet, som kvitterede for klagen 11. oktober 2000 og stadfæstede afgørelsen.

De stedlige skattemyndigheder har ved ansættelsen for 1997 lagt til grund, at klagerens beregning af det konstaterede tab i forbindelse med afståelsen af aktierne i selskabet B ikke kunne godkendes. I medfør af § 19 i lov nr. 421 af 25. juni 1993 kunne der alene anerkendes fradrag for tab i forhold til aktiernes kurs den 19. maj 1993, idet denne kurs erstattede den faktiske anskaffelsessum ved opgørelse af det fradragsberettigede tab. På baggrund af det reducerede tab har myndighederne konkluderet, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 1996 skulle have været forhøjet med 18.872 kr., idet han samme år havde realiseret en avance på andre aktier, men idet fristen for varsling af forhøjelse efter skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, var overskredet, havde myndighederne ikke foretaget sig yderligere. Dette er meddelt klageren ved brev af 22. maj 2000. Under henvisning til, at det kun er skatteansættelser, som er omfattet af skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, har skattemyndighederne imidlertid nulstillet klagerens fremførselsberettigede tab fra indkomståret 1996. Samtidig har skattemyndighederne forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 1997 med 41.244 kr. under henvisning til, at klageren ikke havde et fremførselsberettiget tab til anvendelse i dette indkomstår.

Klageren har nedlagt påstand om, at skattemyndighederne ikke var berettiget til at nulstille hans fremførselsberettigede tab erhvervet i indkomståret 1996. Til støtte herfor har han gjort gældende, at han i kraft af brevet af 23. januar 1998 havde en berettiget forventning om, at kommunen havde godkendt det selvangivne fremførselsberettigede tab på aktier, samt at klager var i god tro, da han havde fremsendt alt materiale vedrørende aktiehandlerne. Desuden har klageren anført, at han i kraft af agterskrivelsen af 11. maj 2000 havde opnået en berettiget forventning om, at dens indhold ville blive lagt til grund ved ansættelsen af hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1997. Endelig har klageren anført, at fristen for at ændre denne skatteansættelse udløb 1. maj 2000. Tabet må herefter stå ved magt, uanset om tabet var berettiget eller ej, idet fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 1996 var overskredet ved fremsendelsen af agterskrivelsen den 8. maj 2000.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke ved modtagelsen af brevet af 23. januar 1998 har opnået en retsbeskyttet forventning om, at det fremførselsberettigede tab var endeligt godkendt af skattemyndighederne. Retten har herved bl.a. henset til den generelle formulering af brevet, som vedrørte allerede foretagne dispositioner.

Retten finder videre, at klageren ikke ved udløbet af fristen i agterskrivelsen af 11. maj 2000 har opnået en retsbeskyttet forventning om, at indholdet ville blive lagt til grund for skatteansættelsen for indkomståret 1997. Der er herved henset til, at agterskrivelsen af 22. juni 2000 blev fremsendt og kendelse af 9. oktober 2000 blev afsagt inden udløbet af de for indkomståret 1997 gældende frister, jf. skattestyrelseslovens  § 34, stk. l.

Det fremgår af skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, at der ikke kan afsendes varsel om foretagelse eller forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. For skatteansættelser vedrørende indkomståret 1997 og fremefter fremgår det af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1 nr. 2, at i det omfang en skatteansættelse eller en ændring af en skatteansættelse, der ikke beror på et skøn, skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne efter § 34, kan en sådan skatteansættelse efter skattemyndighedernes bestemmelse foretages inden for fristerne efter § 34.

Retten bemærker, at der ved den foretagne ansættelse ikke er foretaget en skatteansættelse for indkomståret 1996, og at fristen efter § 34, stk. 1, for forhøjelse af skatteansættelsen for  indkomståret 1997 ikke var udløbet ved fremsendelsen af agterskrivelser af 8. maj 2000 og 22. juni 2000.

Landsskatteretten finder herefter, at skattemyndighederne i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 havde mulighed for at ændre det af klageren opgjorte fra 1996 fremførselsberettigede tab med virkning for indkomståret 1997, uanset at fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, for ændring af skatteansættelsen for indkomståret 1996 var overskredet.

Den påklagede ansættelse er derfor ikke ugyldig foretaget.