Medfører det forhold, at medarbejderne deltager på lige vilkår i henhold til deres arbejdstid, at ordningen ikke anses som værende generel i henhold til ligningslovens § 7 A, stk. 2, 1. og 2. punktum, og dermed ikke kan blive omfattet af ligningslovens § 7 A, stk.1, nr. 2?

Svar

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold  

Forespørgers opfattelse

"På vegne af X A/S, skal vi herved anmode om bindende ligningssvar vedr. muligheden for anvendelse af ligningslovens § 7 A i forbindelse med tildeling af gratisaktier som led i en generel bonusordning.

Faktiske forhold

X A/S har for regnskabsåret 2005 etableret en bonusordning, hvor medarbejderne under forudsætning af, at selskabet når visse forud fastsatte økonomiske mål, tildeles gratisaktier. 

Bonusordningen er struktureret således, at medarbejderne får fuld bonus, såfremt alle 10 delmål opfyldes.  Hvis alene en del af målene opfyldes, tildeles medarbejderne en forholdsmæssig andel af bonussen (se eventuelt vedlagte beskrivelse af bonusordning).  Fuld bonus udgør aktier i X A/S til en børsværdi af 20.000 kr.

Det er hensigten, der skal etableres tilsvarende bonusordninger for regnskabsårene 2006 og 2007.

Der er tale om en generel ordning, som står åben for alle ansatte i X A/S med en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer.  

Idet der er tale om en bonusordning, ønsker X A/S at differentiere tildelingen af bonus ud fra en arbejdstidsbrøk, således at medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på under 37 timer alene tildeles en forholdsmæssig andel af bonussen. 

Denne differentiering er fundet rimelig, idet deltidsansatte alt andet lige kun bidrager forholdsmæssigt til selskabets resultater i forhold til fuldtidsansatte medarbejdere, og differentieringen medvirker således til at skabe en retfærdighedsfølelse blandt selskabets medarbejdere.  Differentiering er meddelt medarbejderne, som i forbindelse hermed tilkendegav, at de var af den opfattelse, at der var tale om en retfærdig tildeling af bonus.

Yderligere bemærkninger

I relation til vor anmodning om bindende ligningssvar skal vi anføre, at Ligningsrådets afgørelse i SKM 2005,174 ikke kan ligestilles med indeværende situation. 

I modsætning til X A/S, ønskede det spørgende selskab i den pågældende sag helt at udelukke medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på under 18 timer fra at deltage i en aktieaflønningsordning omfattet af ligningslovens § 7 A.  I indeværende sag vil deltidsansatte medarbejdere deltage i bonusordningen på lige vilkår med fuldtidsansatte medarbejdere i forhold til den ugentlige arbejdstid. 

Differentieringen foretages således ikke for at diskriminere deltidsansatte medarbejdere, ligesom den ikke er udtryk for, at selskabet ikke har samme incitament til at fastholde deltidsansatte medarbejdere.  Differentieringen skyldes således alene ønsket om at opnå en bonusbetaling, som både selskab, aktionærer og i særdeleshed medarbejdere finder retfærdig. 

Ligningsrådets afgørelse i SKM 2005,174 bygger på en fortolkning af Deltidsdirektivet (Rådets Direktiv 97/81/EF af 15. december 1997).   Det skal i den forbindelse anføres, at det i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde af 6. juni 1997 (rammeaftalen) § 4, stk. 1 og 2, fremgår, at der ikke må ske forskelsbehandling, medmindre dette er begrundet i objektive forhold, samt at der gælder et princip om pro rata temporis, dvs. at bl.a. aflønning m.v. må stå i forhold til arbejdstiden. 

X A/S ønsker netop at behandle medarbejderne ens i forhold til arbejdstid, hvorfor det ikke vil være i strid med deltidsdirektivet, jf. rammeaftalen, at foretage en differentiering på baggrund af arbejdstidsbrøker ved tildeling af gratisaktier efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2.

Med hensyn til ønsket om at holde medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på mindre end 8 timer ude fra ordningen skal det bemærkes, at dette alene vedrører to medarbejdere, som har ansvaret for vedligeholdelse af udendørsarealet omkring bankens hovedsæde. 

Ligningsrådet har senest ved afgørelsen SKM 2005,382 anerkendt, at medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på under 8 timer kan holdes uden for generelle ordninger omfattet af ligningslovens § 7 A, idet dette ikke anses for at være i strid med Deltidsdirektivet.

Såfremt Told- og Skattestyrelsen finder, at ordningen ikke kan anses for at være generel pga. arbejdstidsbrøken, vil X A/S ændre ordningen, således at også deltidsansatte får fuld bonus. 

Fremadrettet kan dette eventuelt medføre, arbejdsgivere vil være tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere på deltid, ligesom arbejdsgivere ikke i samme grad som nu vil være indstillet på at imødekomme nuværende ansattes ønske om deltidsansættelse.  Dermed vil resultatet af, at sådanne ordninger ikke kan omfattes af ligningslovens § 7 A, være, at mulighederne for deltidsansættelse fremadrettet risikerer at blive forringet, hvilket er i direkte modstrid med hensigten bag Deltidsdirektivet, som netop har til formål at sikre mulighed for deltidsarbejde og ligestilling af deltids- og fuldtidsansatte, jf. rammeaftalen § 1, litra a og b.

Det er derfor vor opfattelse, at Deltidsdirektivet, jf. rammeaftalen, ikke er til hinder for, at der sker differentiering af medarbejdere på deltid, når blot differentieringen består i, at deltidsansatte modtager en forholdsmæssig tildeling i forhold til deltidsansatte.  Det vil derimod ikke være muligt helt at holde medarbejdere på deltid uden for ordningen, jf. dog SKM 2005, 382 ovenfor."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmålet i denne sag er, om bonusordningens vilkår om, at deltidsansatte alene tildeles en forholdsmæssig andel af bonusen (gratisaktier) i forhold til arbejdstiden, er i overensstemmelse med Ligningslovens § 7 A.   

Det er lagt til grund for indstillingen, at ordningen i øvrigt opfylder kravene i § 7 A. SKAT har således ikke foretaget en generel vurdering af vilkårene i bonusprogrammet.

Adgangen til at erhverve medarbejderaktier m.v. skal stå åben for alle ansatte i selskabet, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres. Ordningens omfang kan variere for forskellige grupper af ansatte. Grupperne kan fx være opdelt efter arbejdets varighed (heltid-deltid), jf. Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.10.

Det er således som udgangspunkt i overensstemmelse med ligningslovens § 7 A at variere omfanget af bonusen i forhold til medarbejderens arbejdstid.

Spørgsmålet er, om denne fortolkning af ligningslovens § 7 A er forenelig med deltidsloven (LBK nr. 815 af 26. september 2002).

Deltidsloven udvider anvendelsesområdet for aftale af 9. januar mellem LO og DA om implementering af direktivet om deltidsarbejde, således at også lønmodtagere, der ikke er dækket af overenskomst, omfattes af aftalen. Aftalen mellem LO og DA går i sin helhed ud på at implementere deltidsdirektivet, og direktivet går i sin helhed ud på at iværksætte rammeaftalen af 6. juni 1997 mellem de generelle tværfaglige (europæiske) organisationer vedrørende deltidsarbejde. 

Det fremgår af rammeaftalens § 4, stk. 1, at deltidsansatte ikke hvad angår ansættelsesvilkår må behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold (ordlyden er gentaget § 4 i aftalen mellem LO og DA). Af rammeaftalens § 4, stk. 2 fremgår det, at "Hvor det er hensigtsmæssigt, gælder princippet om pro rata temporis".

Bonusordningen i X A/S må efter SKATs opfattelse anses for at udgøre et ansættelsesvilkår som omtalt i rammeaftalens § 4.

Der ses ikke at foreligge fortolkningsbidrag blandt Domstolens afgørelser om fortolkning af deltidsdirektivet, der er relevante i denne sammenhæng.

Efter SKATs opfattelse følger det allerede af rammeaftalens § 4, stk. 1, at princippet om ikke-forskelsbehandling ikke er til hinder for forholdsmæssig aflønning af og forholdsmæssige rettigheder for deltidsansatte i forhold til arbejdstiden.

Bestemmelsen forhindrer således alene, at en deltidsansat behandles mindre gunstigt i henseende til ansættelsesvilkår end en sammenlignelig fuldtidsansat, udelukkende fordi vedkommende arbejder på deltid. Ligningsrådet har fx i SKM2005.174.LR truffet afgørelse om, at det henset til deltidsdirektivet ikke var i overensstemmelse med ligningslovens § 7 A, generelt at udelukke deltidsansatte fra deltagelse i en obligationsordning alene med den begrundelse, at de havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindre end 18 timer. 

Bestemmelsen er efter SKATs opfattelse ikke til hinder for, at selve den omstændighed, at der foreligger deltid, må have nogle hertil svarende konsekvenser for de vilkår, der ydes (fx i form af en løn, der forholdsmæssigt kun svarer til deltidsbeskæftigelsens omfang), jf. også Ole Hasselbalch, Ansættelsesretten, s. 171.

Bestemmelserne i deltidsdirektivet (deltidsloven) er således ikke til hinder for, at medarbejdere på deltid tildeles en forholdsmæssigt mindre bonus, i forhold til deres arbejdstid. 

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares med nej.

Skatterådet tiltræder indstillingen.