Klagen skyldes, at regionen har anset A's vederlag for udsmykning af B mødecenter for momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 30, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Klageren er en anerkendt kunstner, som fremstiller egne kunstværker, der sælges gennem klagerens personlige virksomhed. Klageren indgik i 1992 en overenskomst med Statens Kunstfond om udsmykning af dele af B. Udsmykningen omfattede stueetagens foyer og den nordlige vandrehals hvælvinger. Udsmykningen var en del af en større restaurering af B. Af overenskomsten fremgår bl.a. følgende:

"Statens Kunstfond overdrager herved A arbejdet med udførelse af en billedkunstnerisk udsmykning af B. Arbejdet udføres på grundlag af det til Statens Kunstfond i september 1992 indsendte skitseforslag. Dette forslag er godkendt af fondets billedkunstneriske udsmykningsudvalg og Slots- og Ejendomsstyrelsen.

.....

A kan ikke uden Statens Kunstfonds godkendelse udføre samme udsmykning andetsteds. I øvrigt gør denne overenskomst ingen indskrænkninger i kunstnerens almindelige rettigheder i henhold til ophavsretsloven. Det bemærkes herved særskilt, at den til Statens Kunstfond indsendte skitse er kunstnerens ejendom.

Statens Kunstfond har ret til at følge arbejdets gang, evt. ved en kontaktmand udpeget af kunstneren og fondet efter fælles aftale."

I henhold til det for Landsskatteretten fremlagte materiale består udsmykningen af malerier, samt forskellige kunstværker udformet af marmor, bly, granit, beton, glas, gips og bronze. Kunstværkerne er specielt fremstillet til brug for stueetagens foyer og den nordlige vandrehals hvælvinger, og de fortæller forskellige historier, som alle har bund i Danmarks historie. Kunstværkerne er i vidt omfang blevet fremstillet i klagerens private værksted, hvorefter kunstværkerne er blevet transporteret til- og monteret i B.

Statens Kunstfond har i perioden 2000-2003 på baggrund af opgørelser udarbejdet af klageren udbetalt følgende beløb til klageren i forbindelse med udsmykningens udførelse:

2000	2001	2002	2003
1.284.084 kr.	750.000 kr.	2.859.017 kr.	1.183.352 kr.

Klageren har ikke angivet moms af vederlaget fra Statens Kunstfond.

Statens Kunstfond har oplyst, at de budgetter, hvorefter Statens Kunstfonds udvalg for kunst i det offentlige rum tildeler tilskud til gennemførelse af billedkunstneriske opgaver til placering i det offentlige rum i og omkring statens bygninger eller andre for offentligheden eller videre kredse tilgængelige bygninger og anlæg typisk består af håndværkerudgifter og leverancer, som tillægges moms, og omkostninger til kunstnere, som ikke tillægges moms.

ToldSkats afgørelse

Regionen har anset klageren for momspligtig af beløbene modtaget fra Statens Kunstfond i forbindelse med udsmykningen af B, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Der er tale om vederlag for en kunstners førstegangs salg af kunstværker, hvorfor afgiftsgrundlaget skal opgøres efter momslovens § 30, stk. 3. Afgiftsgrundlaget opgøres herefter til 20 pct. af vederlaget, hvilket svarer til 1.215.091 kr. for den omhandlede periode. Regionen har herved lagt til grund, at udsmykningen bestod af kunstgenstande omfattet af momslovens § 69, stk. 4. Virksomheden er herefter blevet afkrævet 303.773 kr. i moms.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at alene en del af vederlaget fra Statens Kunstfond kan anses for momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Klagerens opgave for Statens Kunstfond kan ikke sammenlignes med den situation, hvor bygmestre med egne ansatte indgår aftale med en bygherre og under anvendelse af underleverandører opfylder entreprisekontrakter. Vederlagene til klageren er således ikke udbetalt på baggrund af udstedte fakturaer fra klageren, men derimod på grundlag af et af Statens Kunstfond udarbejdet budget.

Til brug for udførelsen af udsmykningsopgaven ansatte klageren medhjælp, og udgifterne hertil blev refunderet krone for krone af Statens Kunstfond. Der er herved ikke tale om klagerens produktionsudgifter, men alene en refusion af de lønninger, som klageren har afholdt for ministeriet. En del af vederlaget fra Statens Kunstfond er endvidere direkte benævnt kunstnerhonorar, hvilket er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Trækkes disse beløb ud af de samlede honorarer får man det beløb, som klageren rettelig skal betale moms af.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af 6. momsdirektiv artikel 28, stk. 3, litra b) fremgår, at medlemsstaterne i den i stk. 4 omhandlede periode, fortsat kan fritage de transaktioner, der er opregnet i bilag F, på de i medlemsstaten gældende betingelser.

Af bilag F "Liste over transaktioner omhandlet i artikel 28, stk. 3, litra b), fremgår under pkt. 2:

"Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder udøvende kunstnere (..)"

Bemyndigelsesbestemmelsen er udnyttet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorefter følgende er fritaget:

"Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed."

Det følger af momslovens § 30, stk. 3:

"Kunstnere eller disses arvinger kan ved førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, afgiftsberigtige de pågældende kunstgenstande på et reduceret grundlag svarende til 20 pct. af afgiftsgrundlaget som fastsat efter §§ 27-29."

Det følger af momslovens § 4:

"Der betales en afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering".

Definitionen af "levering af en vare" er i overensstemmelse med definitionen i 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 1.

De udbetalte beløb fra Statens Kunstfond til klageren må anses for et samlet vederlag for dennes arbejde med udsmykningen af B. Det er herved uden betydning, at beregningen af vederlaget er sket på baggrund af klagerens faktiske afholdte udgifter. Det samlede vederlag er derfor som udgangspunkt momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten imidlertid, at det udbetalte beløb ikke kan anses for vederlag for levering af et kunstnerisk gode, men i stedet for levering af en kunstnerisk ydelse. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at værket efter sin art ikke kan sælges flere gange, og at der er tale om udførelse af et værk på bestilling hvorved opdragsgiveren fra starten ejer kunstværket.

Det samlede vederlag må herefter anses for momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Den påklagede afgørelse nedsættes i overensstemmelse hermed.