Sagen drejer sig om opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13 for så vidt angår selskabets beholdning af aktier i B A/S.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skattestyrelsen har ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13 medregnet erstatning vedrørende aktier i B A/S med 726.590 kr., og aktiernes værdi ved opgørelsen af årets aktieavancer efter § 13, stk. 8, 1. pkt., jf. § 13, stk. 3, er foretaget med udgangspunkt i de værdier, der fremgår af selskabets årsregnskab.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen således:

Avancen efter § 13, stk. 8, 1. pkt. opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien ifølge børskursen ved udgangen af året og værdien ifølge børskursen ved begyndelsen af året. De aktier, der blev anskaffet ved kapitaludvidelsen, skal indgå med en anskaffelsessum på 4.091.937 kr.

Erstatningsbeløbet på 734.859 kr. skal anses som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og skal ikke medregnes ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter § 13, stk. 8.

Det overlades til Told- og Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse.

Sagens oplysninger

A ejede ved starten af 1999 35.000 stk. aktier i B A/S. En række andre selskaber i koncernen ejede også aktier i dette selskab, svarende til i alt ca. 35 % af den samlede aktiekapital i selskabet, og ved indgangen af 1999 fordelte aktierne sig således:

C A/S	13.641 stk.
A/S D	137.500 stk.
A/S A II	35.000 stk.
E A/S	1.397.232 stk.
F A/S	107.000 stk.
A/S G	23.933 stk.
A/S H	186.244 stk.
I alt	1.900.550 stk.

Der blev den 23.12.1998 indgået en aftale mellem I Holding A/S og A/S Forsikringsselskabet J på vegne en række selskaber i koncernen om salg af samtlige aktier i B A/S.

Aktierne skulle overdrages til kurs 420 eller i alt 798.231.000 kr., som skulle betales kontant den 1.4.1999. Aktieafgift skulle betales af hver part med halvdelen, og eventuelt udbytte for 1998, der blev deklareret på generalforsamling i 1999, skulle tilfalde I Holding A/S. Samtidig med aftalens indgåelse blev der deponeret 5 % af købesummen eller 39.911.550 kr. på en konto i koncernens navn. Koncernen skulle være berettiget til at kræve deponeringsbeløbet udbetalt på vegne de selskaber, der indgik i aftalen, såfremt I Holding A/S ikke rettidigt opfyldte købeaftalen ved betaling af den kontante købesum den 1.4.1999.

A's andel af købesummen var 14.700.000 kr., og andelen af deponeringsbeløbet var 734.859 kr.

Ved brev af 6.4.1999 meddelte I Holding A/S, at selskabet ikke kunne opfylde kravet om betaling af købesummen inden for den angivne frist. Samtidig anmodede I Holding A/S om, at det deklarerede udbytte for 1998 blev tilstillet dem i henhold til aftalen. Ved brev af 6.4.1999 meddelte koncernen, at købsaftalen var misligholdt og derfor ophævet. Det deponerede beløb skulle derfor tilfalde koncernen. Endvidere nægtede koncernen at overføre det deklarerede udbytte, da koncernen ikke var enig med I Holding A/S i, at aktierne havde været ejet af dette selskab, da aftalen måtte hæves.

Selskabets andel af udbyttet var 245.000 kr.

I 1999 foretog B A/S endvidere en kapitaludvidelse, hvor selskabet anskaffede yderligere aktier mod indbetaling af i alt 4.091.937 kr. inkl. en garantiprovision.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse

Styrelsen er af den opfattelse, at erstatningen/kompensationen fra I Holding A/S ikke kan behandles som en skattepligtig aktieavance, idet der ikke er sket salg af selskabets aktiebeholdning i B A/S. Den civilretlige konsekvens af det faktiske forløb, nemlig at aktiehandlen ikke er gennemført, må følges, idet det vil være vanskeligt at gennemføre de skattemæssige konsekvenser ved at påberåbe, at der er sket et salg, når salget og de konsekvenser et salg vil medføre ikke civilretligt er gennemført.

Beløbet på 39.911.550 kr., hvoraf selskabets andel udgør 734.859 kr., skifter således karakter den 1.4.1999 fra at være en a conto betaling for købet af aktierne til at være en kompensation, erstatning for misligholdelse af købeaftalen.

Beløbet 734.859 kr. vil herefter være at beskatte i indkomståret 1999 i henhold til statsskattelovens § 4 og det skal ikke indgå ved opgørelsen af de skattepligtige aktieavancer efter 1.1.1998 i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt., idet kompensationen ikke er at betragte som en skattepligtige aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Styrelsen er videre af den opfattelse, at de skattefri aktieavancer omhandlende associerede selskaber skal opgøres efter de regnskabsmæssige værdier og principper ved opgørelsen i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt.

Bestemmelserne om begrænsning af forsikringsselskabers fradragsret for forsikringsmæssige hensættelser, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, går i deres enkelthed ud på, at fradragsretten for hensættelserne begrænses, når hensættelserne er foretaget på grundlag af skattefri indtægter fra ejendomme, aktier herunder skattefri udbytter. De forsikringsmæssige hensættelser foretages ud fra de kendte og bogførte værdier og resultater, som indgår i forsikringsselskabets årsregnskab og dermed på grundlag af de kendte og registrerede skattefri indtægter fra ejendomme og aktier, som er registreret i forsikringsselskabets årsregnskab.

Når bestemmelsen om fradragsbegrænsning således, i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. sammenholdt med § 13, stk. 13, går ud på at fremfinde alle årets skattefrie indtægter fra ejendomme og aktier, herunder udbytter, før der foretages reduktion i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. af de skattepligtige avancer, er det styrelsens opfattelse, at alle regnskabsmæssige indtægter og tab, som ved konverteringen til den skattepligtige indkomst gøres skattefri, skal indgå i beregningen af fradragsbegrænsningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. Specielt når der henses til, at de fradragsberettigede hensættelser foretages med udgangspunkt i de regnskabsmæssige bogførte værdier, herunder de skattefrie værdier, som indgår i forsikringsselskabets årsregnskab.

A's fortolkning, hvorefter det er de skattemæssige værdier, som skal anvendes ved begrænsningen af fradragsretten for de forsikringsmæssige hensættelser, har således den svaghed, at ikke alle af årets skattefri indtægter fra ejendomme og aktier indgår i opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter § 13, stk. 8, 1. pkt. Styrelsen fastholder, at årets skattefrie indtægter fra aktier i associerede selskaber skal opgøres i overensstemmelse med de regnskabsmæssige værdier og dermed i overensstemmelse med de registrerede skattefrie indtægter fra associerede selskaber. Ved konverteringen fra regnskabsmæssig til skattemæssig indkomst tilbageføres 725.762 kr. vedrørende associerede selskaber, hvorved dette beløb gøres skattefri. Denne skattefrie indtægt fra associerede selskaber reduceres dog med den skattepligtige del af de skattepligtige udbytter, 161.700 kr., som er en del af samme resultat.

I selskabsskattelovens § 13, stk. 13, henvises til lagerprincippet, og denne henvisning må referere til lagerforskydningen mellem primo og ultimo i de regnskabsmæssige værdier, idet forsikringsselskaber regnskabsmæssigt skal anvende lagerprincippet i forbindelse med opgørelsen af aktier og ejendomme i årsregnskaberne.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 726.590 kr. vedrørende erstatningen fra I Holding A/S, da den skal beskattes som en aktieavance.

Der er henvist til, at det deponerede beløb tilfaldt koncernen som erstatning for den mistede aktieavance, idet salget til kurs 420 ikke blev gennemført. Koncernen erhvervede endelig ret til erstatningen for den mistede aktieavance ved meddelelsen af ophævelsen af aftalen den 6.4.1999. Koncernen havde i princippet også efter 1.4.1999 mulighed for at fastholde aftalen og ville have gjort det, såfremt man havde skønnet, at I Holding A/S inden for en rimelig tidshorisont ville blive i stand til at betale købesummen. Også i april 1999 ville der have været en betydelig aktieavance forbundet med et salg til kurs 420. Ved ophævelsen af aftalen frasagde koncernen sig denne betydelige aktieavance, men sikrede sig til gengæld erstatningen herfor, nemlig deponeringen på 5 % af salgssummen eller 21 kurspoint. Den 6.4.1999 androg børskursen på aktier i B A/S 323, og med erstatningen opnåede koncernen derfor en fortjeneste, der svarede til, at aktierne blev solgt til kurs 344.

Koncernen opgjorde den selvangivne skattepligtige indkomst ud fra, at erstatningen skal behandles som det, den er erstatning for, nemlig som en aktieavance. Da selskabet er omfattet af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, indebærer dette, at erstatningen skal medregnes som realiseret avance i 1999 efter aktieavancebeskatningsloven og som realiseret "avance efter 1. januar 1998" efter fradragsbegrænsningsreglerne, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. Herudover påvirker erstatningen markedsværdien af aktierne i B A/S ved begyndelsen af 1999 i relation til opgørelsen af avancen på aktierne efter lagerprincippet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. og § 13, stk. 13.

I selvangivelsen har koncernen fejlagtig ikke indregnet denne "avance efter 1. januar 1998", jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 3. pkt. Told- og Skattestyrelsen har anset erstatningen for skattepligtig efter statsskattelovens § 4, men har samtidig undladt fuldt ud at foretage de nødvendige konsekvensrettelser af dette synspunkt.

Det er et helt grundlæggende skattemæssigt princip, at erstatninger beskattes på samme måde, som det, der er en erstatning for. Der kan ikke være tvivl om, at erstatningen er en erstatning for en mistet aktieavance, og den skal derfor beskattes på samme måde som en aktieavance ville være blevet det. Børskursen androg den 6.4.1999 323, og erstatningen svarer til, at aktierne blev solgt til kurs 344. Teoretisk skal der ske en opdeling af den konstaterede avance i en skattepligtig og en skattefri del, idet kun avancer på aktier ejet mindre end 3 år beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.  For at undgå diskussion herom har selskabet selvangivet ud fra en betragtning om, at hele erstatningen vedrørte aktier som er ejet mindre end 3 år. En opdeling vil ikke have praktisk konsekvens som følge af fradragsbegrænsningsreglerne, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13. I selvangivelsen og i den ændrede ansættelse er erstatningen medregnet i aktieavancerne efter aktieavancebeskatningsloven.

Da A er et forsikringsselskab, påvirker erstatningen også den beskatning, der skal ske efter fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13 på samme måde, som aktieavancer påvirker denne beskatning.

Der er nedlagt principal påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med 2.718.530 kr. vedrørende reguleringen af værdi af aktier i associerede selskaber. Der er nedlagt subsidiær påstand om, at hvis Landsskatteretten finder, at den regnskabsmæssige værdi skal lægges til grund, skal den skattepligtige indkomst nedsættes med 1.307.858 kr., da der så er tale om et principskifte. Ved principskrifter ansættes værdien ved årets begyndelse normalt til værdien ved udgangen af forrige år.

Det er til støtte for den principale påstand bl.a. anført, at begrebet "lagerprincippet" anvendes i mange sammenhænge i skatteretten, men derimod ikke i regnskabslovgivningen eller vejledninger hertil. I regnskabslovgivningen m.v. bestemmes typisk til hvilken værdi, et aktiv kan eller skal optages i balancen, og om værdiændringer skal føres i resultatopgørelsen eller direkte til egenkapitalen. Om balanceværdiprincipperne bruges begreber som markedsværdi, indre værdi, anskaffelsesværdi og matematisk værdi/amortiseret anskaffelsesværdi. Generelt sættes lighedstegn mellem det regnskabsmæssige markedsværdiprincip og det skattemæssige lagerprincip.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 13, at avancerne efter § 13, stk. 8, 1. pkt., skal opgøres efter lagerprincippet, og at lagerprincippet skal forstås som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse, korrigeret for køb og salg. Styrelsen synes at tage det standpunkt, at værdien skal være den regnskabsmæssige værdi, som i dette tilfælde er indre værdi (det vil sige en til ejerandelen svarende del af de associerede selskabers regnskabsmæssige egenkapital, som ikke er opgjort til markedsværdi). I ingen andre sammenhænge i skatteretten forstås lagerprincippet som andet end en forskydning i markedsværdierne, og det er derfor klart, at styrelsen ikke kan have ret i sit synspunkt.

Lagerprincippet er da også et princip, der er veldefineret i kursgevinstbeskatningsloven. Princippet anvendes også i aktieavancebeskatningsloven og er defineret i denne lovs § 3, stk. 4. Lagerprincippets definition på "værdien" er i Ligningsvejledningens afsnit A.D.2.13.3 vedrørende kursgevinstloven defineret som kursværdien, dvs. markedsværdien. Baggrunden herfor er, at værdiansættelsen og kursændringer kan opgøres med stor nøjagtighed, jf. også afsnit A.D.2.13.2. Dette er også tilfældet for værdiansættelsen af aktierne i B, der var børsnoteret i 1999.

Tilsvarende definition findes i afsnit A.D.2.18.6 om finansielle kontrakter. Her gås dog endnu videre, idet også ikke-børsnoterede kontrakter værdiansættes til markedsværdi. Der kan herefter ikke være tvivl om, at når ordet "værdi" anvendes i selskabsskattelovens § 13, stk. 13, i sammenhæng med "lagerprincippet", så menes der markedsværdi og ikke en tilfældig anden regnskabsmæssig værdi.

Forsikringsselskaber værdiansætter regnskabsmæssigt almindelige børsnoterede aktier til markedsværdi. "Almindelige aktier" er aktier, der ikke er aktier i associerede selskaber eller datterselskaber. Disse optages normalt i stedet til indre værdi. Definitionen af associerede virksomheder er ikke en fast 20%- grænse, og de 20% har ikke nødvendigvis sammenhæng til ejerandelen. Der kan også blive tale om betydelig indflydelse, såfremt flere søsterselskaber i koncernen tilsammen besidder mere end 20% af stemmerettighederne, hvilket er tilfældet her. Alle koncernens livsforsikringsselskaber har optaget aktierne efter reglerne for associerede selskaber. De kunne lige så godt have optaget dem som "almindelige aktier", dvs. til markedsværdi. Det kan ikke være korrekt, at beskatningen skal være tilfældig, afhængig af om det regnskabsmæssige princip er indre værdi eller markedsværdi. Dette taler for, at markedsværdi skal anvendes. Told- og Skattestyrelsen har endvidere for 1998 erklæret sig enig i, at markedsværdien skal anvendes.

Der vil således være tale om et principskifte. Hvis retten kan tiltræde principskiftet, må dette medføre, at værdien af udgangen for 1998 anvendes som indgangsværdi for 1999, hvorefter indkomsten skal nedsættes med 1.307.858 kr.

Selskabet har under sagens behandling ved Landsskatteretten nærmere anført følgende vedrørende opgørelsen af markedsværdien af aktierne pr. 1. januar 1999:

De kan kun være to "udfald" af B-aftalen; enten sælges aktierne til I Holding A/S til kurs 420 pr. 1. april 1999 eller også beholder A aktierne, som er børskursen værd pr. 1. januar 1999, og A modtager en erstatning på 5% af kurs 420. Aktierne kan derfor ikke pr. 1. januar 1999 værdiansættes til kun at være børskursen værd. Værdien pr. 1. januar 1999 var mindst børskursen + 5% af kurs 21 (tilbagediskonteret). Der kan ikke bortses fra tillægget på kurs 21. Heller ikke under henvisning til, at aftalen efterfølgende blev ophævet. Det er jo på grund af ophævelsen, at tillægget på kurs 21 opstår. Aktierne ville i modsat fald være kurs 420 (tilbagediskonteret) værd pr. 1. januar 1999. Der er til støtte herfor fremlagt en udtalelse, udarbejdet af Lektor, Ph.D. Ken L. Bechmann fra Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i København.

Det er for det tilfælde, at retten på trods heraf når frem til, at markedsværdien pr. 1. januar 1999 skal ansættes til børskursen uden det nævnte tillæg, anført, at retten så skal forholde sig til, at der ikke vil være sammenhæng mellem de anvendte værdier ved udgangen af 1998 og ved starten af 1991. Det er endvidere anført, at det er normal praksis, at principskifte foretages ved begyndelsen af det nye indkomstår - dvs. 1. januar 1999 - ved, at forskellen mellem "den gamle værdi" og "den nye værdi" tillægges eller fratrækkes den skattepligtige indkomst i 1999, og at der ikke er argumenter for, at principskiftet ikke i den her foreliggende situation skal gennemføres på denne måde, hvorved der opnås samme resultat, som hvis værdien pr. 1. januar 1999 ansættes til børskursen med tillæg af kurs 21, tilbagediskonteret.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

Styrelsen har som begrundelse herfor for så vidt angår den skattemæssige opgørelse af fradragsbegrænsningen anført:

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 959 af 20. december 1999 (opfølgning af pinsepakken), at:

"Baggrunden for, at det er hensigtsmæssigt, at reglerne for opgørelsen af det regnskabsmæssige grundlag og reglerne for opgørelsen af indkomstgrundlaget er ens, skal søges i, at hensættelserne til de forsikrede er fradragsberettigede i selskabernes skattepligtige indkomst. Hensættelsernes størrelse vurderes på baggrund af det bogførte regnskab, og hvis der er uoverensstemmelser mellem dette og reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan der opstå fiktive skattemæssige underskud. Typisk hvis det bogførte regnskab indeholder indtægter for de regler om fradragsbegrænsning for henlæggelser i livsforsikringsselskaber, der står i selskabsskattelovens § 13, stk. 8. De går ud på at reducere fradraget for henlæggelser med indkomst, der er medtaget i det bogførte grundlag, men som ikke er medtaget i skatteregnskabet. De omfatter derimod ikke obligationer. Men hvis det bogførte regnskab og skatteregnskab baserer sig på samme principper, er det heller ikke noget problem."

Der er således ingen tvivl om, at de værdier, som skal anvendes i forbindelse med opgørelsen af skattefri avancer ved anvendelse af lagerprincippet i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. og stk. 13, skal udgøre de bogførte værdier, hvorpå selskaber har kunnet foretage fradragsberettigede erstatningsudgifter og henlæggelser. Det i § 3, stk. 2, i lov nr. 420 af 26. juni 1998 anførte om, at aktier, som ejes ved begyndelsen af indkomståret 1998, skal indgå med handelsværdien på dette tidspunkt, kan ikke føre til et andet resultat, da bestemmelsen kun omfatter indgangsværdien pr. 1. januar 1998, og dermed kun er gældende for værdiansættelsen af værdierne i starten af indkomståret 1998.

Korrektionen omhandlende opgørelsen af fradragsbegrænsningen skal derfor fastholdes.

Told- og Skattestyrelsen har for så vidt angår den skatteretlige behandling af erstatningen for misligholdelse af aftale bl.a. anført:

Landsskatteretten har i kendelse af 25. januar 2002 i j.nr. 2-5-1853-0132 anført, at:

"Retten bemærker, at der ikke er tale om en aftale om overdragelse af aktier, men derimod erstatning for misligholdelse af en aktieaftale.

Da aktierne fortsat er i selskabets besiddelse, og tab ved afhændelse ikke er realiseret, finder aktieavancebeskatningsloven ikke anvendelse.

Retten finder herefter i lighed med skatteankenævnet, at erstatningen i form af en yderligere aktiepost i X A/S dækker et ikke realiseret kurstab og må anses for almindelig skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4."

Det modtagne beløb på 734.859 kr. udgør tilsvarende en erstatning for misligholdelse af en aktieaftale. Aktierne er aldrig blevet overdraget til køber. Der er således aldrig sket en afståelse, der udløser beskatning i henhold til aktieavancebeskatningsloven. Erstatningen er derimod i henhold til ovennævnte kendelse skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Da erstatningen ikke er en aktieavance, er erstatningen endvidere ikke omfattet af bestemmelserne om fradragsbegrænsning, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det beløb på 734.859 kr., som A modtog som led i ophævelsen af aftalen mellem I Holding A/S og A/S Forsikringsselskabet J, var en andel af det deponerede beløb, som koncernen ifølge aftalen skulle have udbetalt, hvis I Holding A/S ikke opfyldte aftalen ved rettidig betaling af den samlede købesum senest den 1.4.1999. I Holding A/S meddelte ved brev af 6.4.1999, at købesummen ikke ville blive betalt, hvorefter koncernen ved brev af samme dato meddelte, at købeaftalen som følge heraf var ophævet, og at det deponerede beløb herefter tilfaldt koncernen.

På denne baggrund må A's andel af det deponerede beløb som anført af Told- og Skattestyrelsen anses for en godtgørelse for misligholdelse af den ikke gennemførte købeaftale. Godtgørelsen er derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men må anses for almindelig skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Beløbet skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13.

Ved opgørelsen af årets udbytter og aktie- og ejendomsavancer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8, 1. pkt. skal avancen på aktierne i B A/S opgøres efter lagerprincippet, jf. § 13, stk. 13, da selskabet fortsat ejede aktierne ved indkomstårets udløb.

En opgørelse af avance på de omhandlede aktier efter lagerprincippet må foretages med udgangspunkt i markedsværdien, hvilket som udgangspunkt må anses at svare til børskursen, når der er tale om aktier i et børsnoteret selskab. Umiddelbart før årsskiftet blev der indgået en aftale med en uafhængig part om salg af de omhandlede aktier til en kurs, der afveg fra børskursen, men efter det oplyste om denne aftale, herunder at den efterfølgende blev ophævet, kan den efter en konkret vurdering ikke give anledning til at fravige børskursen.

Ved opgørelsen af virkningen af selskabets beholdning af aktier i B A/S på opgørelsen af fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, skal avancen efter § 13, stk. 8, 1. pkt. således opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien ifølge børskursen ved udgangen af året og værdien ifølge børskursen ved begyndelsen af året, idet de aktier, der blev anskaffet ved kapitaludvidelsen, skal indgå med en anskaffelsessum på 4.091.937 kr.

Det overlades til Told- og Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse.