Klagen vedrører spørgsmålet, om ankenævnet med rette har afvist at behandle A's klage over den kommune skatteforvaltnings afgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den kommunale skatteforvaltning ved brev af 10. august 2000 har meddelt klageren, at man har ændret hans skatteansættelse for indkomståret 1998 på en række punkter. Klageren er samtidig blevet orienteret om, at klage over afgørelsen skal indgives til skatteankenævnet inden 1 måned efter modtagelsen af afgørelsen.

Klageren har ikke inden udløbet af den i henhold til skattestyrelsesloven § 21, stk. 1, givne frist indgivet klage til skatteankenævnet.

Skatteforvaltningen har den 12. oktober 2000 udsendt årsopgørelse til klageren indeholdende de ved forvaltningens afgørelse af 10. august 2000 foretagne ændringer af skatteansættelsen for indkomståret 1998, og der er i denne årsopgørelse givet meddelelse om, at opgørelsen kan påklages til skatteankenævnet inden for en frist af 1 måned fra modtagelsen.

Klageren har ved brev af 5. november 2000 påklaget årsopgørelsen til skatteankenævnet.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse afvist at behandle den indgivne klage, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1.

Nævnet har som begrundelse herfor anført, at klagen først har været nævnet i hænde den 7. november 2000, dvs. efter at den i bestemmelsen givne frist for klage til nævnet var overskredet. Det er herved bemærket, at klageren med datering den 10. august 2000 har modtaget en kendelse fra forvaltningen, hvori det også er oplyst, at der er klagemulighed til ankenævnet inden for en frist af en måned, regnet fra modtagelsen af kendelsen, og at klagefristen på årsopgørelsen alene har betydning i situationer, hvor der ikke er udsendt kendelse, men kun en agterskrivelse og en årsopgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Det er ligeledes bemærket, at det forhold, at årsopgørelsen ved en fejl er udsendt med forsinkelse, ikke medfører en ændret klagefrist.

Klageren har anmodet Landsskatteretten om at pålægge skatteankenævnet at behandle den af ham indgivne klage.

Landsskatteretten skal udtale:

Det følger af skattestyrelseslovens § 21, stk. 1, at klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser efter skattestyrelseslovens § 2 skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af afgørelsen, når denne meddeles ved særskilt underretning. Særskilt underretning er i henhold til skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, sidste punkt, alene påkrævet, hvis skatteyderen inden udgangen af den i agterskrivelsen givne frist har udtalt sig imod den varslede skatteansættelse, idet skatteansættelsen i henhold til bestemmelsens næstsidste punkt i modsat fald kan foretages af skattemyndigheden uden yderligere underretning. Klagefristen løber i så fald i henhold til skattestyrelseslovens § 21, stk. 1, fra modtagelsen af årsopgørelsen.

Den kommunale skattemyndighed har ved udsendelse af afgørelse af 10. august 2000 foretaget særskilt underretning om ansættelsen, jf. reglerne i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Den i henhold til skattestyrelseslovens § 21, stk. 1, givne frist for at påklage forvaltningens afgørelse til skatteankenævnet er således udløbet en måned efter modtagelsen af denne afgørelse.

Landsskatteretten finder imidlertid, at den urigtige klagevejledning i den til klageren udsendte årsopgørelse - i henhold til hvilken årsopgørelsen kan påklages til skatteankenævnet inden for en måned efter modtagelsen af denne - må komme adressaten til gode, således at klage over årsopgørelsen må anses for rettidigt indgivet, hvis blot den i årsopgørelsen givne klagefrist er overholdt.

Da den i årsopgørelsen givne frist for klage til skatteankenævnet ikke var overskredet ved modtagelsen af klagen af 5. november 2000, pålægges skatteankenævnet herefter at realitetsbehandle den indgivne klage over årsopgørelsen for indkomståret 1998, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1.