Parter

Saint-Gobain Isover A/S
(Advokat K. L. Németh)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Lars Apostoli).

Afsagt af landsdommerne

Deleuran, Fritse Hove og Claus Bruun (kst.)

Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, Saint-Gobain Isover A/S, (tidligere Glasuld A/S), er berettiget til tilbagebetaling af erlagt C02-afgift for forbrug af elektricitet ved visse produktionsprocesser i forbindelse med fremstilling af glasuld.

Ved loven om kuldioxidafgift (C02-loven) blev det bestemt, at der skal svares kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bl.a. elektricitet. I loven blev der endvidere fastsat regler, hvorefter momsregistrerede virksomheder fik tilbagebetalt en procentdel af den betalte afgift. På det for denne sag afgørende tidspunkt skete der i medfør af lovens § 9, stk. 1, generelt tilbagebetaling af 10% af afgiften i tilfælde af såkaldt (energi) let proces. Ifølge samme bestemmelses stk. 2 kunne tilbagebetalingen i visse tilfælde - de såkaldt (energi)tunge processer - stige til 75%. Elektricitet falder som udgangspunkt ikke ind under disse tilfælde. I bestemmelsen er der imidlertid henvist til et bilag til loven indeholdende en liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af den særlige tilbagebetaling. I listens pkt. 11 er bl.a. anført følgende:

"11) Der anvendes direkte ved fremstilling af
...

b) glasfibre, herunder glasuld ....

Elektriciteten anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår"

Parternes påstande

Sagsøgeren har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens forbrug af el er omfattet af den tunge proces, jf. loven om C02-afgift af visse energiprodukter, for så vidt angår de under punkt A, C og G bestående processer i sagsøgtes afgørelse af 30. marts 1999.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Den 11. januar 1996 blev der afholdt møde mellem repræsentanter for henholdsvis sagsøgeren og Told og Skatteregion, Vejle, til drøftelse af sagsøgerens fortolkning af C02-afgiftsloven, der var trådt i kraft den 1. januar samme år. Mødetemaet var endvidere at foretage en opdeling af energiforbruget mellem tung og let proces på baggrund af de forskellige afgiftskategorier i loven. Der blev opnået enighed om en række forhold, mens andre skulle tages op på et senere tidspunkt.

Fra januar til maj 1996 foretog Dansk Energi Analyse A/S på sagsøgerens anmodning et energisyn af sagsøgerens virksomhed med henblik på en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering og tilskud til C02-afgiften.

I energisynsrapporten blev sagsøgerens virksomhed og produktion beskrevet således

" 2. Virksomheden

Glasuld A/S producerer glasuld, et isoleringsprodukt, som anvendes i form af formstykker og ruller. Produkterne sælges i Danmark og via søsterselskaber i Saint-Gobain koncernen i Tyskland. Virksomheden producerer døgnet rundt på nær et sommerstop af ca. 2 ugers varighed og stop ved jul og påske, dvs. produktionstiden er ca. 8000 timer årligt. Virksomheden kan variere produktionen fra 55 til 100% af fuld kapacitet. De seneste år har kapaciteten været næsten fuldt udnyttet, svarende til godt 30.000 t/år af færdige glasulds-produkter.

En oversigt over fabrikken i Vamdrup er vist på fig. 2.1.1. Fabrikken er opført i 1980-1981 og startede produktionen januar 1982. Der er ca. 250 ansatte. Omsætningen var i 1995 384 mio kr.

2.1 Produktionsforløb

Produktionsforløbet fra råvarer til færdigvarer er vist på fig. 2.1.2.

Glasset fremstilles dels ud fra råvarerne sand, soda, kalk og borax og dels ud fra genbrugs-glasskår. Glasskårene udgør i 1996 40-50% af glasmassen. Anvendelsen af glasskår sparer råvarer og energi, idet energien til de kemiske reaktioner spares (ved den aktuelle genbrugsprocent er besparelsen ca. 10% af den energi, der går til opvarmning, smeltning og reaktion af råvarer).

Råvarer og skår tilføres smelteovnen, der er elektrisk opvarmet. Det smeltede glas ledes via arbejdsovnen gennem feederkanalen til fibreringsanlægget, hvor det i spinnerne fibreres og blæses ned ved hjælp af gas og luft. Der er seks spinnere, og anlægget kan køre med fra tre til seks spinnere. Fibrene påsprøjtes bindemiddel og suges ned på et bånd. Fibermåtten køres ind i hærdeovnen, hvor bindemidlet hærdes.

Den endeløse glasfiberbane skæres til i kanterne og skæres i smallere baner eller til måtter, som emballeres. En mindre del af produktionen videreforarbejdes til tagelementer eller til andre særlige emner.

Glasuld arbejder løbende med at optimere produktionen og reducere miljøbelastningen. Dette arbejde indebærer også en energieffektivisering. Eksempler herpå er anvendelsen af genbrugs-glasskår og en reduktion af isoleringsmaterialets specifikke vægt på 10% inden for de seneste år".

Efter et møde hos sagsøgeren den 29. september 1997 udarbejdede Told- og Skatteregion Vejle et "Revisionsnotat - arbejdspapir", hvoraf blandt andet fremgik, at parterne fortsat var uenige om, i hvilket omfang sagsøgerens elforbrug medgik til tung proces.

I en orienteringsskrivelse af 6. november 1997 redegjorde Told- og Skatteregion Vejle nærmere for på hvilke punkter, sagsøgeren efter regionens opfattelse med urette havde anset elforbruget for omfattet af tung proces.

Ved skrivelse af 1. december 1997 traf Told- og Skatteregion Vejle afgørelse om fordelingen af let og tung proces i sagsøgerens virksomhed. Sagsøgeren klagede over afgørelsen til Told- og Skattestyrelsen.

I Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 1999 anføres det blandt andet

".....

Styrelsen fastholder regionens afgørelse på visse punkter og ændrer den på andre. De får således delvist medhold i Deres klage.

.....

A. Trykluft.

De har klaget over, at regionen har anset elforbruget i en kompressor (nr. 3) for let proces. Kompressoren fremstiller forbrændingsluft til afbrændingen af naturgassen i fibreringsmaskinen.

Virksomheden har fremført, at der er tale om en forudsætning for, at forbrændingen foregår optimalt.

Regionen har fremført, at energien er medgået indirekte til opvarmningen. Regionen mener dog, at dette ikke er tilstrækkeligt, da der skal være tale om direkte opvarmning.

Styrelsen skal hertil bemærke, at det er et krav for at forbruget af elektricitet kan anses for omfattet af proceslistens pkt. 11, at der er tale om el, som anvendes direkte til opvarmning og varmholdelse. Der skal altså frembringes varme på basis af elektricitet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der benyttes elektricitet til transport af varme eller til temperaturstyring af processer, som opvarmes ved en anden varmekilde eller danner varme som følge af kemiske reaktioner. Ligeledes kan fremstilling af trykluft til forbrændingsformål ikke anses for opvarmning eller varmholdelse.

Opvarmning ved hjælp af el sker f.eks. til smeltning af glas som induktionsvarme.

Styrelsen finder derfor, at elforbruget i denne kompressor ikke kan anses for anvendt til opvarmning eller varmholdelse. Der er således tale om let proces, hvilket er en fastholdelse af regionens afgørelse.

.....

C. Ovn-feeder

Elektriciteten anvendes i denne del af processen til at tilføre forbrændingsluft til naturgas og til at afkøle glasmassen i de tilfælde, hvor temperaturen er for høj.

Virksomheden har anført overfor regionen, at den luft, der tilføres som forbrændingsluft, skal anses for anvendt til opvarmning, da forbrændingen ikke vil forløbe optimalt uden denne tilførsel.

Styrelsen kan hertil bemærke, at tilførsel af forbrændingsluft og køleluft ikke kan anses for en del af opvarmning eller varmholdelse, jf. begrundelsen ovenfor.

Der er derfor tale om let proces. Styrelsen fastholder regionens afgørelse på dette punkt.

.....

G. Hærdeovn.

I hærdeovnen hærdes det påførte bindemiddel. Dette sker ved, at varm luft, opvarmet ved hjælp af naturgas, blæses gennem glasulden ved hjælp af elektriske ventilatorer.

Hærdeovnen har 8 zoner, hvoraf de 6 midterste er opvarmede som beskrevet herover. I den yderste zone i hver ende foretages der udsugning. Dette sker af hensyn til at undgå udslip af dampe fra bindemidlet.

Med hensyn til de 6 midterste zoner er det styrelsens opfattelse, at der er tale om indirekte opvarmning ved hjælp af elektricitet. Som anført ovenfor under pkt. A og B , er denne anvendelse ikke omfattet af beskrivelsen i proceslistens pkt. 11. Der er derfor tale om let proces.

Med hensyn til udsugningen i hærdeovnens ender er det styrelsens opfattelse, på baggrund af beskrivelsen på Energisynsrapportens side 21 og 22, at der er tale om en anvendelse både til procesformål og til punktudsugning.

Af beskrivelsen fremgår det bl.a., at udsugningen reguleres i forhold til at undgå udslip af røggas til produktionshallen. Udsugningen må derfor i det konkrete tilfælde anses for at have en sådan altovervejende ventilationsmæssig funktion, at elforbruget i udsugningsventilatoren efter omstændighederne er omfattet af den tunge proces.

Styrelsen ændrer således regionens afgørelse for så vidt angår udsugningen, hvorimod den fastholdes for så vidt angår cirkulationen i hærdeovnen. Sidstnævnte er fortsat at anse for let proces.

..... "

Denne sag er anlagt den 31. maj 1999.

Under sagens forberedelse fremsatte sagsøgeren begæring om syn og skøn. I et retsmøde til drøftelse af dette spørgsmål blev parterne enige om, hvilke fakta om anvendelse af den omtvistede elektricitet der kunne lægges til grund. Begæringen blev herefter frafaldet. I retsbogen for den 6. september 2000 er der herom tilført følgende:

"Ad punkt A

Der er tale om elektricitet, der driver en 0,6 bar kompressor, der leverer forbrændingsluft til afbrænding af naturgas i fibreringsmaskinen.

Energikilden, der anvendes ved opvarmning af produktet i fibreringsmaskinen, er naturgas, men trykluften, der kommer fra kompressoren, har dog afgørende betydning for opvarmningen - og dermed for hele produktionsprocessen - fordi tilførsel af trykluft er afgørende for forbrændingen af naturgassen.

Ad punkt C

Der er tale om elektricitet, der driver en ventilator ved ovnfeederen.

Feederens opgave er at transportere glasset fra smelteovnen til fibreringsmaskinen og i den forbindelse temperere glasset, således at glassets temperatur ved indgangen til fibreringsmaskinen er 910 grader C. For at få ensartede glasfibre er det afgørende, at glastemperaturen holdes præcis inden for en tolerance på +/- 2 grader C.

I de første zoner af feederkanalen sker der afkøling via en elektrisk ventilator. I de sidste zoner holdes temperaturen konstant på den måde, at glasproduktet holdes varmt. Energikilden til opvarmningen er naturgas, men luften fra ventilatoren, der anvendes til nedkøling, bruges også til forbrændingsluft til gasflammen. Temperaturen kan reguleres ved fordelingen mellem den luft og gas, der tilføres ved forbrændingen.

Ad punkt G

Der er tale om elektricitet, der driver nogle ventilatorer, som er tilknyttet hærdeovnen. Opvarmningen af glasulden sker ved, at varm luft presses gennem ulden, således at den opvarmes jævnt hele vejen igennem.

I hærdeovnen hærdes bindemidlet i glasulden. Derved størkner bindemidlet, og glasulden bliver formfast. Størkningen sker ved hjælp af varm luft.

Energikilden, der anvendes til opvarmningen af den luft, der anvendes i hærdeovnen, er ikke elektricitet, men derimod naturgas. Til gengæld anvendes der elektricitet til de ventilatorer, der sikrer en korrekt fordeling af den (med naturgas) opvarmede luft i hærdeovnen. Ved hjælp af disse ventilatorer blæses den varme luft nemlig igennem glasulden.

Hærdeovnen har 8 zoner, og i de 2 yderste zoner sker der en udsugning for at undgå udslip af giftige dampe fra bindemidlet. Den elektricitet, der anvendes til udsugningen i de yderste zoner, er ikke omtvistet. Det er kun den elektricitet, der anvendes til ventilatorerne, der blæser den varme luft igennem glasulden, som er genstand for pådømmelse i denne sag.

...."

Der er til brug ved domsforhandlingen udarbejdet en skitse over produktionsprocessen for sagsøgerens glasuld fremstilling. Skitsen er vedhæftet som bilag til dommen.

HJ har forklaret, at han siden 1990 har været ansat som projektingeniør hos sagsøgeren. Han har tidligere været energiansvarlig for virksomhedens "varmeområde". Kompressoren, der er nævnt under punkt A, er en motor med propel, der kan hæve trykket til et højere niveau. Både luften fra den eldrevne kompressor og naturgassen i gasbrænderen er uundværlige elementer i opvarmningsprocessen. Processen stopper, hvis der ikke kommer luft fra kompressoren. Det er vigtigt, at udgangstemperaturen i feederen er konstant. Der er snarere tale om temperering end egentlig nedkøling. Der anvendes i dag anden glastype end i 1995, men processen er den samme. Glastemperaturen ved indgangen til fibreringsmaskinen er nu noget højere end 910 grader C. Kompressoren tilfører luft til gasflammen og sørger for nedkøling eller temperering i de første zoner i ovnfeederen. Også i denne proces er både naturgas og el helt nødvendige. Ventilatorerne nævnt i punkt G sørger for transport af varm luft gennem produktet. Hvis ventilatoren stopper, sker der ingen opvarmning af glasulden, og produktet bliver uanvendeligt.

Parternes procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at elektriciteten, der anvendes i produktionsprocesserne A, C og G er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i listens nr. 11, stk. 2. Elektriciteten er en direkte og ligeværdig resurse på linie med naturgas vedrørende A og C. Produktionsprocessen standser, hvis den ene af disse energikilder afbrydes. Elektriciteten er således ikke blot nødvendig til en optimering af processen. Den nævnte bestemmelse kan ikke fortolkes således, at elektriciteten skal være den eneste energikilde i processen. Hærdningen i ovnen i produktionsproces G sker kun, fordi der føres varm luft igennem glasulden. Elektriciteten anvendes udelukkende til ventilatoren, der alene bruges til dette ene formål. Selv om naturgas også her er varmekilden, er elektriciteten en direkte resurse til opvarmning og varmholdelse. Efter bestemmelsens formulering er det ikke nogen betingelse, at elektriciteten skal frembringe varme, men blot at den anvendes til opvarmning eller varmholdelse. Der er ikke støtte i lovens forarbejder til sagsøgtes fortolkning af bestemmelserne.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført, at der ikke i C02-afgiftslovens § 9, stk. 2, eller listens nr. 11, stk. 2 er hjemmel til særlige tilbagebetaling af C02-afgiften i de foreliggende tilfælde. Elektricitet er omfattet af C02-afgiftslovens § 2, nr. 8, og er således som udgangspunkt undtaget fra muligheden for godtgørelse efter § 9, stk. 2. Efter ordlyden af listens nr. 11, stk. 2, er det en forudsætning for tilbagebetaling, at elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse. Ordlyden bør fortolkes helt bogstaveligt. C02-afgiftslovens system, bestemmelsernes placering i lovteksten og lovens forarbejder støtter en sådan fortolkning. Elektricitet skal være energikilden, der producerer varmen for at give grundlag for særlig tilbagebetaling. Ved alle de omhandlede produktionsprocesser er varmen frembragt med naturgas som energikilde, og der er givet sagsøgeren refusion for afgiften på naturgassen. Elektriciteten anvendes derimod i de omstridte processer til kompressorer eller ventilatorer, der kun indirekte har noget med opvarmning at gøre.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er enighed mellem parterne om, at der i denne sag ikke skal anlægges en helhedsvurdering af anvendelsen af elektricitet i sagsøgerens produktionsproces ved glasuldfremstillingen, men foretages en specifik bedømmelse af elektricitetsanvendelsen i de enkelte led i produktionsprocessen.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at elektriciteten ved arbejdsproces A anvendes til tilførsel af forbrændingsluft til afbrænding af naturgas i fibreringsmaskinen. Ved arbejdsproces C bruges elektricitet til en ventilator, der sørger for nedkøling eller temperering i feederkanalen og til tilførsel af forbrændingsluft som ved A. Ved arbejdsproces G anvendes elektricitet til drift af en ventilator, der sikrer en hensigtsmæssig fordeling af den opvarmede luft, der blæses igennem glasulden i hærdeovnen.

Det lægges herefter til grund, at elektriciteten alene er anvendt til drift af ventilatorer eller kompressorer, der er indgået som et led i eller et hjælpemiddel til opvarmningsprocessen, som for alle 3 arbejdsprocessers vedkommende har naturgas som eneste varmeenergikilde.

Efter formuleringen af undtagelsesbestemmelsen i listens nr. 11, stk. 2, og den sammenhæng, hvori denne bestemmelse og C02afgiftslovens § 9, stk. 2, indgår, findes den omstridte elektricitet, der ikke er selve varmeenergikilden i nogen af de omhandlede produktionsprocesser, ikke omfattet af listens nr. 11, stk. 2.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Efter sagens karakter ophæves sagens omkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.