Parter:

A
(advokat Niels Hansen Damm)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen).

Afsagt af landsdommerne:
Poul Hansen, Lis Frost og Helle Fløystrup (kst.)

Den 24. august 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, As, skattepligtige indkomst for indkomståret 1997:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Personlig indkomst

Andel af erstatning på i alt 400.000 kr. modtaget i h.t. indgået forlig som kompensation for manglende forsikringsdækning anset for skattepligtig
Forhøjelse herefter	209.006 kr.

Sagen har været forhandlet telefonisk med klagerens advokat.

Det fremgår af sagen, at klagerens ægtefælle, B, der var ansat hos F1, afgik ved døden den 24. november 1996.

Ægtefællen havde følgende forsikringer, der skulle medføre udbetaling til klageren i tilfælde af hans død:

1) Den 1. maj 1990 blev der, som led i en arbejdsgiverordning, oprettet en kapitalpensionsordning i Sydbank. Denne pensionsordning blev ikke sagt op, selvom der i 1994 blev indgået en ny aftale vedrørende forsikring i Kommunernes Pensionsforsikring.

2) Der var, som led i en arbejdsgiverordning, blevet tegnet en pensionsordning i B&A Pension. Pensionsordningen er oprettet før 19. januar 1994 som led i overenskomstforhandlingerne.

3) Den 19. januar 1994 blev der indgået en revideret tiltrædelsesaftale mellem Dansk Metalarbejderforbunds afdeling i Y1-by og F1. Det blev i den forbindelse aftalt, at den i firmaet hidtil gældende pensionsordning (gruppelivsforsikring i Kommunernes Pensionsforsikring) som anført i håndværkeroverenskomsten med Kommunernes Landsforening fortsat var gældende.

I forbindelse med dødsfaldet anmodede klageren F1 om at udbetale dødsfaldssum og enkepension. Det viste sig imidlertid, at arbejdsgiveren ikke havde overholdt overenskomsten med hensyn til indbetaling til gruppelivsforsikringen i Kommunernes Pensionsforsikring A/S.

Kommunernes Pensionsforsikring har på forespørgsel fra Dansk Metalarbejderforbund oplyst, at klageren, såfremt der havde været tegnet en pensionsordning i Kommunernes Pensionsforsikring under den generelle håndværkerordning, ville have fået udbetalt følgende.

Et engangsbeløb fra gruppelivsforsikringen på 300.000 kr.
En årlig livsvarig ægtefællepension på 48.193 kr.
En årlig børnepension indtil barnets 21. år på 16.064 kr.

Den kapitaliserede værdi af ægtefællepensionen ville ifølge det af Kommunernes Pensionsforsikring oplyste have udgjort 835.000 kr.

Af brev, dateret den 24. juni 1997, fra Dansk Metalarbejderforbund til Landsdommer Preben Kistrup fremgår bl.a. følgende:

"Vedr.: Klageskrift - Dansk Metalarbejderforbund mod virksomheden F1, Y1-by - Manglende indbetaling af pensionsbidrag til Kommunernes Pensionsforsikring A/S - Medlem B:

Påstand:

Virksomheden tilpligtes at betale et engangsbeløb i dødsfaldssum til Bs enke på forskellen mellem kr. 300.000,00 Kommunernes Pensionsforsikring minus udbetalt dødsfaldssum fra B&A-pension og udbetalt Kapitalpension i Sydbank kr. 109.006,00 plus en årlig livsvarig ægtefællepension på kr. 48.193,00 og en årlig børnepension til barnets 21. år på kr. 16.064,00.

Sagsfremstilling:

......

Den 21. februar 1997 afholdtes der i virksomheden et mæglingsmøde under titlen "udbetaling af dødsfaldssum og enkepension". Som det ses af referatet, kunne der ikke opnås enighed, og der var enighed om at videreføre sagen til et organisationsmøde. Forinden organisationsmødet skulle organisationerne have lavet et udregningsarbejde om uoverensstemmelsens omfang. Det blev på mødet oplyst, at virksomheden på intet tidspunkt havde indbetalt pensionsbidraget til Kommunernes Pensionsforsikring, men at man siden den senest indgåede lokaloverenskomst fra 1994 havde indbetalt pensionsbidrag til B&A-pension på 3,9%. Denne indbetaling har således medført, at enken efter B fik udbetalt en dødsfaldssum på 125.000 kr. Den øvrige del af pensionsbidraget fra de 3,9% til de 12%, som anført i Lokaloverenskomsten, blev indsat til den enkelte medarbejder på en kapitalpension, hvilket er i direkte strid med overenskomsten. Indbetalingen til kapitalpension har således medført, at enken brutto kunne få udbetalt 109.006,00 fra kapitalpension i Sydbank. De her nævnte beløb fremgår af Forbundets påstand.

......

Efter modtagelse af opgørelse fra Kommunernes Pensionsforsikring afholdtes der mellem organisationerne Dansk Metalarbejderforbund og BKL et møde i sagen den 13. maj 1997 (bilag 10) . Som det ses af notatet, har man drøftet muligheden for at indgå et forlig uden at der dog kunne opnås enighed herom, hvorfor det besluttedes, at sagen overgives til faglig voldgift med Landsdommer Preben Kistrup som opmand.

......"

Af referat af 10. juli 1997 fremgår følgende:

"Vedrørende udbetaling af pensionsforsikring i forbindelse med Bs dødsfald.

Ved et møde d.d. er der mellem parterne firmaet F1, .... Y1-by og Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning indgået forlig med Dansk Metal Arbejderforbund og enke efter B, A, ..... Y2-by, således at virksomheden udbetaler til A kr. 400.000 inden 8 dage fra d.d. til fuld og endelig afgørelse af sagen. Parterne har herefter ingen udestående krav overfor hinanden.

Skatteankenævnet har anset klageren for at være skattepligtig af 209.006 kr. af det modtagne beløb på i alt 400.000 kr.

Ankenævnet har anført, at man har nedsat skatteadministrationens ansættelse på 400.000 kr. med 190.994 kr. Beløbet vedrører den del af erstatningen, som kan henføres til gruppelivsforsikringen. Det beløb som klageren ville have haft krav på 300.000 kr., såfremt overenskomsten mellem Y1-by Andelsboligforening og Dansk Metal, hvorefter klagerens ægtefælle skulle have sin pensionsforsikring i Kommunernes Pensionsforsikring nedsættes med det beløb på 109.006 kr., der er modtaget fra Sydbank.

Det er videre anført, at grunden til at beløbet nedsættes med denne udbetaling er, at Dansk Metal også har gjort dette ved opgørelse af kravet overfor boligforeningen samt at klagerens ægtefælle burde have været klar over, at aftalen med Kommunernes Pensionsforsikring ikke var i orden. Dette bestyrkes af, at klagerens ægtefælle har fået opgørelser fra Sydbank, hvor de årlige indbetalinger fremgår.

Det er yderligere anført, at hensigten var, at aftalen med Sydbank skulle ophæves til fordel for den nye aftale, og det var således ikke hensigten, at der skulle forsikres yderligere.

Ankenævnet har endvidere anført, at man har modregnet bruttobeløbet, da det er bruttobeløbet, som er blevet forhandlet, og der er således ikke taget hensyn til den skattemæssige behandling af erstatningen.

Ankenævnet har videre anført, at man har anset den resterende del af erstatningen som ægtefællepension. Man har således skønnet, at klagerens datter ikke har modtaget noget beløb, henset til det meget lille beløb, der kunne have været modtaget.

Klagerens advokat har principalt nedlagt påstand om, at det fulde forligsbeløb på 400.000 kr. er skatte- og afgiftsfrit. Subsidiært har advokaten nedlagt påstand om, at 300.000 kr. af forligsbeløbet på i alt 400.000 kr. er skatte- og afgiftsfri.

Til støtte for den principale påstand har advokaten bl.a. gjort gældende, at skatteankenævnet har taget udgangspunkt i, at et beløb på 300.000 kr. er skattefrit, idet der er tale om et surrogat for gruppelivsforsikringen. Herfra trækkes det bruttobeløb, der henstod på kapitalforsikringen på 109.006 kr. Skatteankenævnet begrunder nedsættelsen med, at det havde Dansk Metal tillige gjort ved opgørelsen af kravet overfor boligforeningen. Heroverfor har advokaten gjort gældende, at Dansk Metal ved sin oprindelige opgørelse ganske rigtig fratrak indeståendet på kapitalpensionen, men påstod samtidig klageren tilkendt en årlig ydelse på 48.193 kr. eller kapitaliseret til et engangsbeløb på 851.709 kr. Beløbet blev opgjort forinden forligsdrøftelserne og var alene et forsøg på at beregne det beløb, klageren var berettiget til, såfremt overenskomsten var blevet overholdt.

Dansk Metals's påstand lød således på:

... (underskrift) ...	... (underskrift) ...
UNDERSKRIFT	UNDERSKRIFT
F1	A
... (underskrift) ...	... (underskrift) ...
BYGGEFAGENES KOOPERATIVE	UNDERSKRIFT
LANDSSAMMENSLUTNING	DANSK METALARBEJDER-
	FORBUND"

Advokaten har hertil anført, at skatteankenævnet derfor ikke kan udtage et enkelt beløb og henvise til Dansk Metal's opgørelse, uden at den samlede opgørelse samtidig lægges til grund. Det er videre anført, at Dansk Metal's opgørelse er lavet forinden forligsdrøftelserne.

Det er yderligere anført, at der ikke under forligsdrøftelserne blev fratrukket noget bruttobeløb, idet formålet med forligsdrøftelserne var at finde et engangsbeløb til kompensation for den livsforsikring og ægtefællepension, som boligforeningen var forpligtet til at betale.

Advokaten har videre anført, at det således må fastholdes, at hele beløbet på 400.000 kr. er skatte- og afgiftsfrit. Begrundelsen herfor er bl.a., at klageren, forinden hun accepterede forliget, fik oplyst, at forligsbeløbet ville være skattefrit. Det skal i den forbindelse bemærkes, at klageren alternativt ville have modtaget følgende, såfremt aftalen var blevet overholdt:

Engangsbeløb
(livsforsikring)	300.000 kr.
-kapitalpension	109.006 kr.
190.994 kr.
Årlig ægtefælle pension	48.193 kr.
Kapitaliseret til		851.709 kr.
I alt til klageren		1.042.703 kr.
Årlig børnepension		16.064 kr.

Det er hertil anført, at det fremgår af forliget, at der er tale om et engangsbeløb til dækning af en livsforsikring. Forligsbeløbet er fundet under hensyntagen til det beløb, klageren ville have modtaget henholdsvis 1.151.709 kr. brutto og 725.854 kr. netto minimum. Vedrørende selve forligsteksten bør det ikke komme klageren til skade, at det ikke direkte fremgår heraf, at der er tale om en livsforsikringssum.

Advokaten har yderligere anført, at som det fremgår af sagsfremstillingen under pkt. 3.2. vil beskatningen afhænge af, hvad erstatningen skal være kompensation for. Den aftale, der blev indgået, vedrørte netop indbetalingen til en gruppelivsforsikring som beskrevet i Ligningsvejledningen pkt. A.C.2.4.1, som er skatte- og afdragsfri i henhold til Pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 2 el. 4. Endvidere fremgår det af skatteministeriets redegørelse refereret i TfS. 1989.4, at udbetaling fra en gruppelivsforsikring efter et medlems død er skatte- og afgiftsfri. Det indgåede forlig er netop kompensation for en gruppelivsforsikring efter klagerens ægtefælles død. Beløbet skulle således dække arbejdsgiverens manglende indbetaling til forsikringen og den deraf følgende manglende udbetaling til klageren. Udgangspunktet for forliget var, hvad klageren ville have fået udbetalt netto, såfremt arbejdsgiveren havde indbetalt til pensionsordningen. Det udbetalte beløb er således erstatning for den manglende livsforsikring, og der er ikke ved forligsforhandlingerne sket en opsplitning i dødsfaldssum, ægtefællepension og pension til datter. Det må derfor fastholdes, at hele erstatningsbeløbet er skatte- og afgiftsfrit.

Advokaten har anført, at klagen fra Dansk Metal vel havde været udgangspunktet for forligsdrøftelserne, men advokaten har talt med de involverede parter, som kunne oplyse, at beløbet alene skulle dække livsforsikringen. Advokaten har videre anført, at klageren ville have haft krav på ca. 1,5 mio. kr. - og at ingen ved sine fulde fem ville acceptere 400.000 kr., medmindre udgangspunktet var, at de 400.000 kr. skulle anses for et surrogat for livsforsikringen, hvad der er tilfældet i nærværende sag.

Klageren har således forklaret til advokaten, at man ved forligsdrøftelserne havde oplyst hende om, at hun havde krav på ca. 1 mio. kr., som hun så skulle betale skat/afgift af. Forslaget var således, at klageren kunne få udbetalt 400.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, ligesom hun ville få udbetalt ca. 109.000 kr. fra kapitalpensionen i Sydbank - svarende til det nettobeløb (ca. 500.000 kr.), som man mente, at klageren ville have stået med efter at have betalt skat af ca. 1 mio. kr.

Advokaten har videre anført, at de 400.000 kr. skulle dække dødsfaldsum mod at klageren afskrev sig sin ret til ægtefællepension m.v. Dette er således også grunden til, at beløbet ikke er blevet selvangivet. På grund af boopgørelse m.v. har klageren endvidere haft professionel hjælp til udarbejdelse af selvangivelser, og disse rådgivere har heller ikke fundet anledning til at selvangive det modtagne beløb.

Vedrørende forligets indgåelse har advokaten anført, at klageren ikke har haft ekstern rådgivning i forbindelse hermed. Klageren var således alene "repræsenteret" ved Dansk Metal, der formentlig har været mere optaget af at sørge for, at dette ikke overgik andre medlemmer - end af selve forliget.

Advokaten har videre anført, at voldgiftssagen skulle behandles dagen efter underskrivelsen af forliget. I den forbindelse ringede man til klageren og fortalte, at man havde opnået et forlig, hvorefter hun med de udbetalte 400.000 kr. samt kapitalforsikringen på 109.000 kr. - netto - ville blive stillet, som hvis hun havde modtaget de ca. 1 mio. kr., som hun oprindeligt havde krav på. Klageren fik i den forbindelse til om morgenen - dagen efter - til at beslutte sig, og har vel følt sig en smule presset til at sige ja, eftersom en voldgiftssag kan trække ud.

Vedrørende den af ankenævnet foretagne opdeling af det modtagne beløb har advokaten anført, at man havde anset de 100.000 kr. for at udgøre (en del af) den kapitaliserede værdi af ægtefællepensionen. Spørgsmålet er imidlertid, om der kan ske beskatning i tilfælde af kapitalisering, hvilket der er uenighed om i litteraturen. Ser man eksempelvis på praksis vedrørende invalidepension, sker der beskatning såfremt denne udbetales løbende. Indgåes der derimod aftale om, at der skal ske en kapitalisering af invalidepensionen og dermed udbetaling af et engangsbeløb, er dette beløb skattefrit. Udgangspunktet må således være, at en kapitaliseret erstatning er skattefri.

Advokaten har fremhævet, at det er vigtigt at være sig bevidst, at klageren ville have modtaget et væsentligt større beløb, idet det er givet, at arbejdsgiveren i denne situation ville være blevet dømt til at betale hende det fulde beløb. Det var således vanvittigt at sige ja til et mindre beløb, medmindre forligsdrøftelser havde vedrørt et nettobeløb.

Til støtte for den subsidiære påstand har advokaten bl.a. anført, at såfremt Landsskatteretten ikke er af den opfattelse, at hele forligsbeløbet på 400.000 kr. er skatte- og afgiftsfrit, gøres det gældende, at følgende forhold må tages med i vurderingen:

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at der kan tages udgangspunkt i en sum på 300.000 kr. som værende skatte- og afgiftsfri, hvorfra trækkes et beløb svarende til bruttoindestående på kapitalpension på 109.006 kr.

Indbetalingen til kapitalpensionen i Sydbank A/S skete i stedet for den korrekte indbetaling og kan således anses som kompensation. Kapitalpensionen udgjorde på dødsfaldstidspunktet 109.006 kr. Da det beløb, der skulle have været udbetalt netop var skatte- og afgiftsfrit, er det alene nettobeløbet, der eventuelt bør fratrækkes forligsbeløbet. Dette beløb fremkommer således:

Engangsbeløb
(livsforsikring)		300.000 kr.
Kapitaliseret
ægtefællepension	851.709 kr.
Indkomstskat heraf 50%	425.854 kr.
425.854 kr.
Netto til udbetaling		725.854 kr.

Såfremt et beløb fratrækkes forligsbeløbet, bør det således alene være 65.404 kr., som klageren har modtaget fra kapitalpensionen. Da alle parter imidlertid var bekendt med, at kapitalpensionen var oprettet, og det naturligvis ligeledes indgik i forligsovervejelserne, er advokaten fortsat af den opfattelse, at dette beløb ikke bør fratrækkes forligsbeløbet.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten skal bemærke, at spørgsmålet om, hvorvidt den omhandlede erstatning er skattepligtig eller ej, er reguleret af statsskattelovens §§ 4 og 5. Det skal endvidere bemærkes, at en erstatningssum skattemæssigt skal behandles på samme måde, som det erstatningen træder i stedet for.

Ud fra det oplyste om hvad der ville være kommet til udbetaling, såfremt der i overensstemmelse med den indgåede lokaloverenskomst havde været tegnet en pensionsordning i Kommunernes Pensionsforsikring A/S lægger Landsskatteretten til grund, at erstatningen dækker både engangsbeløb fra gruppelivsforsikringen og ægtefællepension. Da løbende pensionsudbetalinger er skattepligtige, jf. pensionsbeskatningslovens § 20, finder retten ikke grundlag for at anse hele erstatningsbeløbet for skattefrit, hvorved bemærkes, at det er uden betydning, om erstatningen er fastsat uden den forudsætning, at ydelsen er skattefri for modtageren.

Landsskatteretten lægger herefter i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse til grund, at et beløb på 300.000 kr. af erstatningen som udgangspunkt kan anses for at dække gruppelivsforsikringen. Retten kan i øvrigt i overensstemmelse med det af advokaten anførte tiltræde, at dette beløb alene reduceres med nettoudbetalingen i henhold til kapitalpensionsordningen, 65.404 kr. Det tilføjes, at retten ikke i det oplyste om forligsforhandlingerne eller det fremlagte materiale fra sagen har fundet grundlag for at antage, at reduktion af erstatningen under hensyntagen til kapitalpensionsordningen skal henføres til ægtefællepensionen.

Ansættelsen nedsættes herefter med 43.602 kr.

Herefter bestemmes:

Personlig indkomst

...

Indestående på kapitalpension	109.006 kr.
Afgift (40%)	43.602 kr.
Netto til udbetaling	65.404 kr.

Nedsættes med	43.602 kr.
til	165.404 kr."

Sagsøgeren har under denne sag, der er anlagt den 15. november, 2000, principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at erstatningsbeløbet stort 400.000 kr. er skatte- og afgiftsfrit, subsidiært at et mindre beløb end 165.404 kr. er skattepligtigt.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Om sagens nærmere omstændigheder er der for landsretten i øvrigt oplyst følgende:

I Håndværkeroverenskomsten med Kommunernes Landsforening hedder det blandt andet:

"...

§ 6. PENSION

Stk.1

Der oprettes en pensionsordning for ansatte, som

1) er fyldt 25 år.
2) har mindst 3 års sammenlagt beskæftigelse ved kommunen, og
3) er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer pr. uge.

...

Stk. 2

Pensionsordningen oprettes med virkning fra den efterfølgende 1. i måneden, hvor alle 3 betingelser efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3
De ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidraget udgør 8% af de pensionsgivende løndele.

Stk. 4

De ansattes rettigheder er fastsat i de vedtægter, som overenskomstens parter har aftalt om pensionsordningen.

..."

Forud for, at Dansk Metalarbejderforbund den 24. juni 1997 indgav klageskrift til landsdommer Preben Kistrup, blev der afholdt et møde mellem Dansk Metalarbejderforbund og Byggefagenes Kooperative Landsforbund. Det hedder i det notat, der blev udarbejdet efter mødet:

"...

Den 13. maj 1997 afholdtes et møde i sagen - vedrørende pensionstilgodehavende, F1 - mellem forbundet og BKL. Vi drøftede den redegørelse, vi havde modtaget fra kommunernes Pensionsforsikring A/S, om størrelsesorden af den pensionsydelse Bs enke ville have modtaget, såfremt virksomheden havde overholdt overenskomsten og indbetalt pensionsbidraget til Kommunernes Pensionsforsikring A/S. Det oplyses fra pensionsforsikringsselskabet, at der skulle udbetales:
Et engangsbeløb fra gruppelivsforsikring på kr. 300.000,00
En årlig livsvarig ægtefællepension på kr. 48.193,00
En årlig børnepension indtil barnets 21. år på kr. 16.064,00.

Det blev drøftet, hvorvidt vi kunne afslutte sagen med et engangsbeløb til B's enke på kr. 400.000,00. Hertil skal lægges, at enken har fået udbetalt kr. 125.000,00 fra B&A-Pension, og kr. 109.006,00 fra Kapitalpension i Sydbank. Det blev vedtaget, at Bruno Cavagnaro foreligger forligsforslaget på kr. 400.000,00 overfor virksomheden, og såfremt det ikke her lykkes at opnå enighed, skal sagen forelægges en faglig voldgift med Landsdommer Preben Kistrup som opmand".

Sagsøgeren har forklaret, at hendes nu afdøde ægtefælle var ansat som rørlægger i virksomheden F1 i årene fra 1985 til 1996, hvor han afgik ved døden. Efter hans død blev hun kontaktet af Dansk Metalarbejderforbund, der meddelte hende, at F1 ikke havde overholdt overenskomsten, og at der derfor var problemer med at få udbetalt pensions- og forsikringsbeløb. Hun var ikke forud for Dansk Metalarbejderforbunds henvendelse bekendt med, at F1 ikke havde overholdt overenskomsten. Hun tror heller ikke, at hendes ægtefælle havde været klar over dette. Det var Dansk Metalarbejderforbund, der forhandlede med F1, og hun deltog ikke i forhandlingerne. Vistnok dagen før sagen skulle behandles ved en faglig voldgift, blev hun kontaktet telefonisk af Dansk Metalarbejderforbund. Hun fik at vide, at F1 havde tilbudt at indgå forlig i sagen. Hun skulle give besked på, om hun ønskede at gå ind på forligsforslaget samme dag, som hun modtog den telefoniske henvendelse. Hun husker ikke, om det blev sagt, at forligsbeløbet på 400.000 kr. var skattefrit, men hun fik indtryk af, at dette var tilfældet. Forud for, at hun modtog forligsforslaget, var hun blevet gjort bekendt med, hvad hun skulle have haft udbetalt, hvis F1 havde overholdt overenskomsten. Hun regnede sig frem til, at forligsbeløbet nogenlunde svarede til det beløb, hun ville have fået udbetalt efter skat, hvis overenskomsten var blevet overholdt. Det var på den baggrund, at hun tiltrådte forliget. Da hendes ægtefælle døde, havde de en skolesøgende datter på 18 år.

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at hun, såfremt F1 havde overholdt overenskomsten, ville have fået udbetalt et nettobeløb på mindst 770.000 kr., idet udbetalingerne på børnepensionen antageligt ville have været dækket af datterens frikort og dermed skattefri. Ved forliget af 10. juli 1997 blev sagsøgerens krav på gruppelivsforsikring, løbende ægtefællepension og børnepension erstattet af et beløb på 400.000 kr. Forliget gav ikke sagsøgeren fuld kompensation, og hun tiltrådte det alene under forudsætning af, at erstatningen var skattefri. Det bestrides, at nogen del af erstatningen kan henføres til et bestemt skattepligtigt beløb, men såfremt retten finder, at 100.000 kr. af forligsbeløbet udgør erstatning for ægtefællepensionen, gøres det gældende, at ægtefællepensionen, der blev udbetalt som en engangssum, er skattefri. Det følger modsætningsvist af bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens §§ 20 og 29. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at renter og andet udkomme af erstatningssummen vil være skattepligtig, og forsørgertabserstatningen bliver dermed dobbeltbeskattet i det omfang, der statueres skattepligt.

Sagsøgeren har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at et beløb på minimum 300.000 kr. må anses for at være erstatning for gruppelivsforsikringen, hvorfor et tilsvarende beløb er skattefrit. Det bestrides, at der er grundlag for at fratrække nogen del af nettoudbetalingen fra kapitalpensionen i det beløb, der skal erstatte gruppelivsforsikringen. Såfremt retten finder, at der skal foretages et fradrag for denne, kan der højst være tale om at fratrække et beløb på ca. 25.000 kr. svarende til den andel, der er indbetalt til kapitalpensionen fra 1994 til 1996. Det bestrides endvidere, at skattemyndighederne har haft grundlag for helt at bortse fra børnepensionen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Et beløb på 50.000 kr. svarende til den kapitaliserede værdi af den skattefri børnepension i 3 år skal derfor fradrages beskatningsgrundlaget.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at 165.404 kr. af det samlede forligsbeløb på 400.000 kr. med rette er anset for skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4. Sagsøgerens forudsætninger for at indgå forliget med F1 er helt uden betydning for den skattemæssige behandling af sagen, idet skattepligten afgøres på grundlag af de skatteretlige regler og ikke på baggrund af borgernes individuelle forventninger. Det følger af almindelige skatteretlige principper, at den forligsmæssigt udbetalte erstatning skattemæssigt skal behandles på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Hvis F1 havde overholdt overenskomsten, havde sagsøgeren haft krav på såvel en gruppelivsforsikring på 300.000 kr. som en løbende ægtefællepension. Udbetalingen af gruppelivsforsikringen ville have været skattefri, hvorimod ægtefællepensionen i medfør af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, skulle have været medregnet til den skattepligtige indkomst. Den omstændighed, at denne del af erstatningen også blev udbetalt som en engangssum, medfører ikke, at beløbet kan udbetales skattefrit, idet de løbende ægtefællepensionsydelser ikke kunne være blevet konverteret til et engangsbeløb, hvis overenskomsten havde været overholdt. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at beløbet på 300.000 kr. med rette er reduceret med nettoudbetalingen på 65.404 kr. fra kapitalpensionen i Sydbank A/S. Sagsøgte har herved henvist til, at det ikke i forligsteksten er angivet, hvorledes forligsbeløbet er opgjort, og at Dansk Metalarbejderforbund i sin opgørelse har reduceret kravet vedrørende gruppelivsforsikringen med udbetalingen fra Sydbank A/S. Sagsøgte har bestridt, at der bliver tale om dobbeltbeskatning, selvom renterne af forsikringssummen også er skattepligtige.

Sagsøgte har protesteret imod, at der meddeles sagsøgeren tilladelse til at fremkomme med anbringendet vedrørende børnepensionen, idet dette anbringende først er fremsat under domsforhandlingen. Såfremt landsretten ikke afskærer sagsøgeren fra at fremsætte det pågældende anbringende, gøres det gældende, at der skal ses bort fra børnepensionen, idet det er helt uoplyst, om forliget dækker denne, og hvordan børnepensionen i givet fald ville være blevet behandlet skattemæssigt.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Den udbetalte erstatningssum skal skattemæssigt behandles på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Det fremgår ikke af selve forligsteksten af 10. juli 1997, hvilke pensioner og forsikringer forligsbeløbet på 400.000 kr. helt eller delvist erstatter. Efter det oplyste og i overensstemmelse med det, som sagsøgte har anført, lægges det til grund, at et beløb på 300.000 kr. af erstatningen som udgangspunkt kan anses for at dække gruppelivsforsikringen, der ville være blevet udbetalt skattefrit. Det fremgår ikke af overenskomstaftalen fra 1994 mellem F1 og Dansk Metalarbejderforbund, hvad der skulle ske med de beløb, der henstod på de ansattes kapitalpensionskonti i Sydbank A/S, og der er heller ikke ved bevisførelsen i øvrigt fremkommet noget, der belyser dette. Den omstændighed, at Dansk Metalarbejderforbund i skrivelsen af 24. juni 1997 til voldgiftsrettens opmand har fratrukket beløbet fra kapitalpensionen i gruppelivsforsikringsbeløbet på 300.000, kr., kan heller ikke i sig selv føre til, at sagsøgeren skal beskattes af de 65.404 kr., der efter fradrag af 40%-afgiften blev udbetalt i kapitalpension. Som følge heraf skal den skattefri erstatning for gruppelivsforsikringssummen på 300.000 kr. heller ikke reduceres med et beløb svarende til den udbetalte kapitalpension.

De resterende 100.000 kr. af erstatningsbeløbet må anses at træde i stedet for den løbende ægtefællepension, der i medfør af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, skulle have været medregnet til den skattepligtige indkomst. Den omstændighed, at sagsøgeren i erstatning herfor har modtaget et engangsbeløb, kan ikke medføre, at beløbet bliver skattefrit. Forliget er indgået mellem sagsøgeren og F1, og der er intet i forligsteksten eller i det, der i øvrigt er fremkommet under sagen, der taler for, at en del af beløbet er erstatning for den børnepension, som sagsøgerens myndige, datter efter det oplyste ville have haft krav på, hvis overenskomsten havde været overholdt. Da det, som sagsøgeren i øvrigt har anført, heller ikke kan føre til, at nogen del af de 100.000 kr. ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, tager landsretten sagsøgerens subsidiære påstand til følge som nedenfor angivet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at alene 100.000 kr. af erstatningen på 400.000 kr. er skattepligtig.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til Statskassen.