Det oplyses herved, at det er besluttet, at Landsskatterettens kendelse af 5. september 2001 (SKM 2001.611.LSR) vedrørende rækkevidden af undtagelsesreglen i elafgiftslovens § 11, stk. 2, indbringes for domstolene.
Sagen omhandler en landboforening, der leverer ydelser til landmænd i form af revision, regnskabsmæssig assistance, faglig konsulentrådgivning, ejendomsformidling samt udlejning af en hal.
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at den omhandlede virksomhed delvist er omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Retten har lagt til grund for sin afgørelse, at alle foreningens aktiviteter kan udøves selvstændigt.
For så vidt angår landboforeningens aktiviteter vedrørende "Regnskab", "Husholdning", "Landboungdom", "4H", "Ejendomskontoret" og "Ejendomsformidlingen" har Landsskatteretten stadfæstet regionens afgørelse.
For så vidt angår foreningens rådgivningsydelser "Planteavl", "Kvægavl", "Kvægproduktion", "Svineproduktion" og "Forsikring" har retten fundet, at sådanne rådgivningsydelser ikke typisk leveres af de i bilaget opregnede erhverv, der beskæftiger sig med rådgivning, og at de heller ikke kan karakteriseres som bureauvirksomhed.
Da landboforeningens aktivitet vedrørende "IT-afdeling", - der efter det oplyste består i virksomhed med salg og servicering af pc'ere og software -, under alle omstændigheder ikke kan anses for omfattet af de i bilaget til elafgiftsloven beskrevne virksomhedstyper, har Skatteministeriet tiltrådt Landsskatterettens kendelse på dette punkt.
Det bemærkes dog, at Skatteministeriet ikke er enig i Landsskatterettens begrundelse, hvorefter aktiviteten sidestilles med "edb-bureau"-aktiviteter. Det er således fortsat Skatteministeriets opfattelse, at der ved "edb-bureauer" skal forstås virksomheder, hvis væsentligste ydelse består i for andre virksomheder at edb-behandle store data-mængder.
Skatteministeriet har indbragt kendelsen for domstolene, for så vidt angår aktiviteterne "Planteavl", "Kvægavl", "Kvægproduktion", "Svineproduktion" og "Forsikring".
I den forbindelse fastsætter Skatteministeriet, at forældelsesfristen i lignende sager suspenderes med virkning fra nærværende meddelelse og til der fældes endelig dom i sagen eller til anden meddelelse herom udsendes.
Det skal præciseres, at relevante virksomheder fortsat skal opgøre deres forhold vedrørende elafgift som hidtil og dermed efter gældende retningslinier for området.