Parter:
H1 ApS
(advokat Jens Laursen)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne:
Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Peter Blok, Asbjørn Jensen og Niels Grubbe.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 5. afdeling den 15. marts 1999, B-407-95.

Appellanten, H1 ApS, har gentaget sin principale påstand og har endvidere påstået indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtet at betale 1.680.097 kr. med rente i 1% pr. måned fra den 30. marts 1992.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Som anført af landsretten havde de statslige skattemyndigheder i forbindelse med tiltalebegæringen foretaget en bedømmelse af de underliggende skattespørgsmål. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at de statslige skattemyndigheder havde taget stilling til selve skatteansættelserne eller havde dem under behandling. X1-by Kommunes skatteforvaltning var derfor ikke afskåret fra at foretage en ændring af skatteansættelserne, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 230 af 6. april 1990.

Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af landsretten, at det ikke er godtgjort, at Told- og Skatteregion Aalborg havde overtaget skatteansættelsen fra kommunen.

Fire dommere - Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Asbjørn Jensen og Niels Grubbe - udtaler herefter:

De selskabsskatteopgørelser for H1 ApS, som blev udskrevet den 18. september 1991 og fremsendt til selskabet den 4. oktober 1991, indeholdt ændrede skatteansættelser af sambeskatningsindkomst og selskabsskat som konsekvens af afgørelserne af 13. september 1991 om at ændre indkomstopgørelserne for datterselskabet. Selskabsskatteopgørelserne - der efter deres ordlyd angik "forhøjelse af ansættelsen" - er efter vores opfattelse skatteansættelser, der er omfattet af den dagældende § 3, stk. 3, i skattestyrelsesloven. Skatteansættelserne blev foretaget uden forudgående underretning til selskabet. Da der var tale om beregning efter reglerne om sambeskatning som konsekvens af de skatteansættelser for datterselskabet, som selskabet havde modtaget i kopi og under mødet den 11. september 1991 havde haft lejlighed til at ytre sig om, kan dette forhold- efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til ugyldighed.

Det er under disse omstændigheder uden betydning, om H1 ApS som moderselskab særskilt skulle høres i sagen om skatteansættelsen af H2 ApS' indkomst.

Dommer Peter Blok udtaler:

Selskabsskatteopgørelserne af 18. september 1991, hvis opgørelser af de ændrede sambeskatningsindkomster er en simpel konsekvens af de ændrede skatteansættelser for datterselskabet H2 ApS, kan efter min opfattelse ikke i relation til høringsforskriften i den dagældende § 3, stk. 3, i skattestyrelsesloven betragtes som skatteansættelser. Det påhvilede derfor ikke i medfør af denne bestemmelse skattemyndighederne at udsende agterskrivelser til H1 ApS vedrørende konsekvenserne af de ændrede skatteansættelser for datterselskabet. Som anført af landsretten bør der derimod i et tilfælde som det foreliggende gives moderselskabet lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, før der foretages en ændring af skatteansættelsen for datterselskabet. Med disse bemærkninger, og idet jeg også i øvrigt kan tiltræde landsrettens begrundelse, er jeg enig i, at der ikke er grundlag for at anse de trufne afgørelser for ugyldige.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom i det omfang, den foreligger til prøvelse.

Thi   kendes   for   ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, H1 ApS, betale 80.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.