Lufthavns klage vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 20. juni 2000 i henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:

1.Vil lufthavnen være fritaget for beskatning med hjemmel i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 ?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes det oplyst, om lufthavnen vil være fritaget for beskatning, såfremt lufthavnens aktiviteter med drift af shopping center og eventuelle andre aktiviteter, som efter Ligningsrådets skøn falder udenfor formålet, bortforpagtes.

3. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes det oplyst, om lufthavnen vil være fritaget for beskatning, såfremt lufthavnens aktiviteter med drift af shopping center og eventuelle andre aktiviteter, som efter Ligningsrådets skøn falder udenfor formålet, overføres til et af lufthavnen helejet datterselskab, som undergives selvstændig beskatning.

4. ... (udeladt) ... .

5. Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende ønskes oplyst om aktiviteter, som efter Ligningsrådets skøn falder uden for formålet, kan overføres til et datterselskab uden skattemæssige konsekvenser for lufthavnen, forudsat overførslen sker i forbindelse med eller umiddelbart efter stiftelsen af lufthavnen og med skattemæssig virkning fra 1. januar 2000.

Ligningsrådet har besvaret de stillede spørgsmål således:

Ad 1: Nej

Ad 2: Nej

Ad 3: Nej

Ad 4: Ja

Ad 5: Spørgsmålet falder bort pga. svaret på spørgsmål 3.

Det er oplyst, at lufthavnen på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om bindende forhåndsbesked var ejet og drevet af 4 kommuner i kommunalt fællesskab. Lufthavnen blev omdannet til aktieselskab, idet lufthavnen blev stiftet den 15. juni 2000 og omdannelsen blev gennemført med virkning fra den 1.1.2000. Samtlige lufthavnens aktiver og passiver bortset fra indskud tilbagebetalt til kommunerne blev indskudt i forbindelse med omdannelsen, idet amtet indskød et kontant beløb på 10 mio. kr. Kommunerne blev vederlagt med aktier i forhold til deres andel af indskudskapitalen i det kommunale fællesskab, mens amtet blev vederlagt med aktier i forhold til den andel af egenkapitalen, som det kontante indskud repræsenterede.

Det er yderligere oplyst, at lufthavnen oppebar indtægter fra flytrafikken, (start- og landingsafgifter m.v.), lejeindtægter ved udlejning af lokaler til diverse flyselskaber og biludlejningsbureauer samt indtægter fra handling, bistro/flykøkken, shopping center, brændstofudlevering, servicestation og parkering. Der er fremlagt en resultatopgørelse for perioden 1.1. - 31.12.1999, hvoraf fremgår, at indtægterne fordelte sig således:

Af vedtægterne for lufthavnen og en aktionæroverenskomst fremgår bl.a., at selskabets formål er at eje og drive lufthavnen samt at drive anden virksomhed, der naturligt knytter sig til lufthavnsvirksomheden. Det fremgår videre, at selskabets indtægter udelukkende kan anvendes til lufthavnens formål. Dog kan der på selskabets ordinære generalforsamling vedtages udlodning af udbytte, der svarer til en normal forrentning af aktionærernes indskud. Der fremgår intet af vedtægterne om fordeling af kapitalen ved en eventuel likvidation.

Ligningsrådet har vedrørende besvarelsen af spørgsmål 1 henvist til, at det for fortolkningen af, hvilke aktiviteter lufthavne kan foretage inden for rammerne af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er afgørende, om der anlægges en objektiv fortolkning på basis af bestemmelsens ordlyd, eller hvorvidt der i stedet anlægges en subjektiv fortolkning med vægt på bestemmelsens formål. Det er endvidere afgørende, hvorvidt bestemmelsen samtidig kan undergives en dynamisk fortolkning med hensyntagen til, at der siden selskabsskattelovens vedtagelse er sket en udvikling. Ligningsrådet har fundet, at bestemmelsen bør undergives en objektiv fortolkning, særligt under henvisning til bestemmelsens klare og præcise betingelser for, hvornår den finder anvendelse. Det er endvidere tillagt vægt, at bestemmelsen har karakter af en undtagelsesbestemmelse fra den ellers generelt gældende skattepligt efter selskabsskattelovens § 1. Der er videre henvist til, at det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at der som grundlag for skattefritagelsen er lagt afgørende vægt på, at havnene ikke forfølger privatøkonomiske/erhvervsøkonomiske interesser, men derimod udelukkende forfølger lufthavnens formål som lufthavn. En lufthavn vil således ikke ved en vid formålsbeskrivelse opnå skattefritagelse efter § 4, stk. 1, nr. 4, selv om indtægterne alene anvendes til de angivne formål, medmindre formålet/aktiviteterne samtidig kan anses at høre under en lufthavn. Såfremt der udøves aktiviteter, der ikke kan karakteriseres som sædvanlig lufthavnsdrift, vil skattefriheden bortfalde. Ligningsrådet har herefter ud fra en konkret vurdering fundet, at aktiviteterne vedrørende flytrafik, handling og brændstofsudlevering kan karakteriseres som sædvanlig lufthavnsdrift, medens de øvrige aktiviteter - udlejning, bistro/flykøkken, shoppingcenter, servicestation og parkering - ikke ud fra en objektiv fortolkning af bestemmelsen er omfattet af sædvanlig lufthavnsdrift. Da lufthavnen således vil have anden aktivitet end lufthavnsdrift, bliver konsekvensen, at selskabet ikke er fritaget for beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Vedrørende besvarelsen af spørgsmål 2 har Ligningsrådet henvist til, at lufthavnen ved bortforpagtning stadig vil være ejer af virksomheden og dermed have en erhvervsmæssig interesse i og indtægter fra driften af disse. Indtægter fra sideordnede aktiviteter medfører, at selskabet ikke kun driver lufthavn i snæver forstand, hvorfor sådanne indtægter vil medføre, at selskabet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

For så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 3 har Ligningsrådet fundet, at det må være uden betydning, om aktiviteten indskydes i et datterselskab, uanset at et sådant datterselskab principielt er en selvstændig juridisk person.

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at den påklagede bindende forhåndsbesked ændres for så vidt angår besvarelsen af spørgsmålene 1, 2, 3 og 5, idet han til støtte herfor bl.a. har gjort gældende, at samtlige selskabets aktiviteter er omfattet af, hvad der i dag må anses for omfattet af sædvanlig lufthavnsdrift. Han har således gjort gældende, at disse aktiviteter alle må anses for omfattet af begrebet "sædvanlig lufthavnsdrift". Dette illustreres af, at alle lufthavne i dag har tilknyttet aktiviteter som de her omhandlede. I en moderne lufthavn vil såvel udlejning, bistro/flykøkken, shoppingcenter, servicestation og parkering være en del af de sædvanlige aktiviteter. Begrebet "lufthavn" i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, vil således ikke have et selvstændigt indhold, hvis Ligningsrådets fortolkning fastholdes.

Såfremt Landsskatteretten måtte lægge til grund, at selskabet har aktiviteter, der ikke er omfattet af sædvanlig lufthavnsaktivitet, har advokaten subsidiært gjort gældende, at selskabet alligevel er omfattet af undtagelsen fra skattepligt jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Han har til støtte herfor bl.a. henvist til forarbejderne til den omhandlede bestemmelse, Folketingstidende 1959/60, Tillæg A, spalte 1051, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Medens statshavne og kommunale havne vil være fritaget for skattepligten i deres egenskab af statslige eller kommunale institutioner, findes det rimeligt også at fritage private havne, når disse ikke forfølger et privatøkonomisk formål, men havnens overskud udelukkende kan anvendes til havnens formål. Tilsvarende betragtninger kan anlægges med hensyn til de i bestemmelsen nævnte elektricitets-, gas- og vandværker."

Det fremgår heraf, at det væsentlige ikke er, hvorledes havnen drives. Derimod er det anvendelsen af et eventuelt overskud, som er afgørende for, hvorvidt havnen er omfattet af bestemmelsen. Da det i udkastet til vedtægterne til lufthavnen er bestemt, at selskabets indtægter udelukkende kan anvendes til lufthavnens formål, bør selskabet allerede af den grund fritages for beskatning jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 er følgende undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 1:

"Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet."

Det bemærkes, at bestemmelsen er en undtagelse fra den ellers generelt gældende skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, og retten finder derfor, at bestemmelsen som udgangspunkt skal fortolkes strikt efter sin ordlyd.

Retten finder, at det må lægges til grund, at de aktiviteter, der foregår i og omkring lufthavnen alle yder service enten til flyselskaber eller passagerer i lufthavnen, og at disse serviceydelser efter de foreliggende oplysninger ikke går ud over, hvad der findes nødvendigt for driften af en offentlig lufthavn. Retten finder på denne baggrund, at aktiviteterne i lufthavnen må anses at falde inden for ordlyden af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker imidlertid videre, at der ikke er truffet bestemmelse i det forelagte udkast til vedtægter vedrørende fordelingen af selskabets kapital ved en eventuel likvidation, herunder om udbetaling af midler udover de enkelte aktionærers indskudskapital. Disse retsmedlemmer finder derfor, at betingelserne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, om at lufthavnens indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til lufthavnens formål, ikke kan anses for opfyldt. Dette uanset bestemmelsen i vedtægternes § 5 om anvendelse af selskabets indtægter, idet der herved er henset til, at der ved en eventuel likvidation i henhold til aktieselskabslovens bestemmelser kan udloddes større værdier til selskabets aktionærer end deres indskud eventuelt med tillæg af normal forrentning.

Der er herved bl.a. henset til Folketingstidende 1982-83, Tillæg A, spalte 1586 f., hvor det vedrørende indsættelsen af dispensationsadgangen i selskabsskattelovens § 3, stk. 7, bl.a. er anført følgende:

"De i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte havne og værker er, uanset organisationsform - kun fritaget for beskatning, såfremt den del af indtægterne, der ikke medgår til normal forrentning af en eventuel indskudskapital, i henhold til vedtægterne udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. I tilfælde af likvidation må der således ikke være tillagt andelshavere, aktionærer eller lignende ret til at få udloddet mere end deres kapitalindskud."

Disse retsmedlemmer voterer med denne begrundelse for at stadfæste Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1.

Et retsmedlem finder ikke, at der efter ordlyden af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, kan opstilles noget krav til vedtægternes udformning for så vidt angår formuens fordeling ved en eventuel likvidation. Da selskabets vedtægter i øvrigt opfylder betingelserne i den omhandlede bestemmelse, voterer dette retsmedlem for at ændre Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1, således at dette spørgsmål besvares bekræftende.

Der vil være at træffe afgørelse efter stemmeflertallet, og Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1 vil således være at stadfæste, medens spørgsmålene 2, 3 og 5 bortfalder på grund af den ændrede begrundelse.