Lønsumsafgiftspligten bortfaldt den 1. januar 2011 som følge af bortfaldet af momsfritagelsen samme dato, jf. lov nr. 520 af 12. juni 2009 og lov nr. 1361 af 8. december 2010.
Viceværtydelser til medlemmer af grundejer-, ejerlejligheds og andelsboligforeninger er dog stadig omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, se B.1.2.
SKAT har i SKM2010.712.SKAT meddelt, at praksis om at andelsboligforeninger er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed ikke kan opretholdes efter at Landsskatteretten i SKM2010.792.LSR har fundet, at en andelsboligforenings levering af brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift må sidestilles med udlejning af fast ejendom, der er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.