Klagen skyldes, at Told- og Skatteregionen ved afgørelse af 1. juni 1999 har forhøjet X ApS’s momstilsvar for afgiftsperioden fra den 1. januar 1993 til den 31. marts 1998 med i alt 63.170 kr., idet regionen har fundet, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for købsmoms af udgifter til bustransport, opholdsudgifter samt fortæring.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet X ApS blev stiftet i 1978 og har som formål at forestå driften af X boldklubs fodboldafdelings førstehold. Selskabet oppebærer samtlige indtægter i forbindelse med holdet og afholder alle holdets udgifter. Holdet har kun amatørspillere. Selskabet har været momsregistreret siden 1978.

Førsteholdet har i de i sagen omhandlede år spillet i rækkerne fra Danmarksserien til og med 2. division.

Holdet har såvel lokale erhvervsdrivende som landsdækkende firmaer som sponsorer.

Selskabets repræsentant har fremlagt kopi af selskabets vedtægter, en brochure om sponsormuligheder med en standardsponsoraftale samt et eksemplar af et kampprogram m.v.

Sponsorernes navne er trykt på spillertrøjer, bandereklamer og/eller i annoncer i kampprogrammerne. På hver af spillertrøjerne er trykt et sponsornavn, der er forskelligt på de enkelte trøjer. Trøjesponsorernes navne er endvidere trykt på bagsiden af kampprogrammet ud for hvert spillernummer.

Af selskabets årsregnskaber for regnskabsårene 1993 til og med 1998 fremgår, at selskabet pr. år i hovedtræk har haft indtægter fordelt med ca. 140.000 kr. – 220.000 kr. fra sponsorkontrakter, 3.000 kr. – 19.000 kr. fra overskud ved målaktier, 2.000 kr. – 4.000 kr. fra overskud ved ølsalg samt 12.000 kr. – 44.000 kr. fra entreindtægter.

I de omhandlede år har selskabet ved angivelse af momstilsvar fratrukket købsmoms af udgifter vedrørende førsteholdet til bl.a. bustransport i forbindelse med kampe samt bustransport, ophold og fortæring på centre og lignende i forbindelse med træningsophold.

Købsmoms af de omhandlede udgifter er fratrukket med i alt 63.170 kr. for årene 1993-1998.

Selskabets repræsentanter har oplyst, at der alene er fratrukket købsmoms af udgifter til fortæring under træningsophold og ikke af udgifter til spillernes fortæring i forbindelse med kampe m.v. Repræsentanterne har herved gjort opmærksom på, at udgifter til fortæring under træningsophold henholdsvis andre udgifter til fortæring er angivet i årsregnskaberne under forskellige poster.

Vedrørende træningsopholdene har repræsentanterne oplyst, at der afholdes 2-3 ture om året. Turene afholdes op til sæsonstart, henholdsvis forårs- og efterårssæsonen. Spillerne tager af sted torsdag aften og er væk fredag, lørdag og søndag. Spillerne bor flere sammen i huse/hytter i feriecentre.

Udgifterne til træningsopholdene vedrører et samlet koncept, hvor det pågældende center sørger for ophold, mad, og at der stilles en træningsbane til rådighed. I samarbejde med holdets træner sørges der endvidere for aftaler om træningskampe med lokale klubber eller med andre klubber, der tilsvarende er på træningsophold.

Repræsentanterne har forklaret, at der i de første måneder op til sæsonstart sker hård fysisk træning af spillerne, således at konditionen bygges op. Umiddelbart op til sæsonstart er det derimod nødvendigt for holdet at spille træningskampe for at finpudse selve spillet.

Endvidere har repræsentanterne forklaret, at der i området op til sæsonstart så godt som ingen mulighed er for at låne eller leje græsbaner, idet græsbanerne skal bruges til kampe, hvorfor der ikke må trænes på banerne, før græsset er groet til. Uden for området er der derimod "overskud" af græsbaner i forhold til kampbaner, og der er derfor mulighed for hos lokale klubber at låne eller leje græsbaner til træning.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse forhøjet selskabets momstilsvar for den omhandlede afgiftsperiode med i alt 63.170 kr., idet regionen har fundet, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for købsmoms af de omhandlede udgifter til bustransport, opholdsudgifter samt fortæring. Som begrundelse herfor har regionen anført, at udgifterne må anses for at være afholdt i forbindelse med eller som forberedelse til førsteholdets kampe, der som amatørkampe er fritaget for moms af entreindtægterne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Udgifterne vedrører efter regionens opfattelse således ikke virksomhedens momspligtige leverancer, og selskabet er som følge heraf ikke berettiget til fradrag for købsmoms af de pågældende udgifter, jf. momslovens § 37. Regionen har videre anført, at der desuden efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 5 og 6, ikke kan foretages fradrag for moms af indkøb m.v., der vedrører restaurationsydelser og hotelophold.

For så vidt angår den af repræsentanten påberåbte ikke offentliggjorte kendelse af 4. december 1998 fra Landsskatteretten (j.nr. 661-1666-0008) har regionen anført, at kendelsen efter regionens opfattelse ikke kan danne præcedens i nærværende sag, idet kendelsen vedrører en professionel klub, hvor der skal betales salgsmoms af entreindtægterne, hvorimod der i nærværende sag er tale om et amatørhold.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til delvis fradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1, af købsmoms af de omhandlede udgifter, idet udgifterne efter repræsentantens opfattelse må anses for at vedrøre såvel den momspligtige som den momsfrie del af selskabets omsætning. Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at udgifterne til bustransport dels har betydning for den momsfrie del af omsætningen (deltagelse i amatørkampe, hvor entreindtægterne er momsfri), og dels har betydning for den momspligtige del af omsætningen (sponsorindtægter), idet sponsorerne er interesseret i fokusering, hvilket blandt andet sker ved fremvisning af spillertrøjer med sponsornavne. For så vidt angår udgifterne til træningsophold er det nødvendigt at afholde disse for at holdet kan spille på det pågældende niveau, hvilket er af afgørende betydning for mulighederne for at opnå sponsor- og reklameindtægter. Repræsentanten har videre oplyst, at det er nødvendigt for holdet at tage på træningsophold, dels som forklaret for at få adgang til at spille på græsbaner, og dels fordi finpudsningen af spillet sker med større intensitet og koncentration, når holdet er på træningsophold, hvor der trænes og spilles træningskampe flere dage i træk. Repræsentanten har oplyst, at det er normalt for klubber i de rækker, hvor holdet spiller, at tage på træningsophold op til sæsonstart (forårs- og efterårssæson). Da alle klubberne tager på træningsophold, vil holdet ikke kunne blive på det pågældende niveau uden selv at tage på træningsophold. Endvidere har repræsentanten oplyst, at de bedste hold tager til udlandet op til sæsonstarten for at kunne træne på grønt græs.

Vedrørende Landsskatterettens kendelse af 4. december 1998 (j.nr. 661-1666-008) har repræsentanten anført, at de faktiske kendsgerninger i sagen var, at den pågældende klub fejlagtigt ikke havde været momsregistreret for salg af adgang til sportskampe med professionelle idrætsudøvere, hvorved klubben ikke havde betalt moms af entreindtægter for den i sagen omhandlede periode, og at dette var den egentlige begrundelse for, at klubben ikke blev indrømmet fuld fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, for købsmoms af udgifter til blandt andet bustransport til og fra kampe. Der blev i stedet som konsekvens af, at der de facto ikke blev betalt moms af entreindtægterne, godkendt delvis fradragsret efter reglerne i momslovens § 38, stk. 1.

Repræsentanten har videre anført, det afgørende ikke kan være - som anført af regionen - om der er tale om en professionel klub eller ej, men at det afgørende må være, at der er tale om en juridisk enhed, som har momspligtige indtægter. Repræsentanten har herved gjort opmærksom på, at selskabet i alle årene siden dets stiftelse har betalt moms af sponsorindtægter m.v. Endvidere har repræsentanten anført, at det ikke er ganske klart, om der med det af regionen anvendte udtryk "professionel klub" menes, at klubben har professionelle spillere, eller at klubbens drift anses for "professionel". For så vidt angår sidstnævnte fortolkning har repræsentanten anført, at der i Landsskatterettens kendelse af 4. december 1998 var tale om, at driften af førsteholdet lå i moderklubbens regi og ikke i et selvstændigt selskab som i nærværende sag.

Herudover har repræsentanten henvist til en afgørelse af 9. juli 1999 fra en told- og skatteregion vedrørende en forening/underafdeling af en fodboldklub, hvor regionen har godkendt delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1, for moms af udgifter til indkøb af profilbeklædning til spillere, trænere og ledere, transport til fodboldkampe m.v., samt varer og ydelser indkøbt til træning, fodboldkampe, vask af tøj m.v. Repræsentanten har anført, at sagen er ganske sammenlignelig med nærværende sag, idet den pågældende forening/underafdeling driver klubbens første- og andethold, hvoraf førsteholdet spiller i Danmarksserien, ligesom der i begge tilfælde er tale om hold, der kun har amatørspillere.

Repræsentanten har yderligere henvist til et uddrag af Told- og Skattestyrelsens rapport "Kontrolaktion professionelle sportsklubber", hvor sondringen mellem idrætsklubbers ret til fuld momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, og ret til delvis fradrag efter lovens § 38, stk. 1, er omtalt.

For så vidt angår fradrag for købsmoms af de omhandlede udgifter til ophold og fortæring under træningsophold har repræsentanten anført, at disse udgifter må anses for at være af strengt erhvervsmæssig karakter, hvorfor der i henhold til momslovens § 42, stk. 2, i hvert fald bør godkendes fradrag med 25 %. Repræsentanten har i forbindelse hermed henvist til Landsskatterettens kendelse af 7. august 1995, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995.609, hvor en amatørspiller på et hold, der spillede i 1. til 2. division, blev anset for ikke at være skattepligtig af værdi af et træningsophold i Florida. Repræsentanten har anført, at den pågældende sag ganske vist vedrører et skattemæssigt spørgsmål, men at betragtningerne i sagen kan være relevante ved den momsretlige bedømmelse af, om der er fradragsret i henhold til momslovens § 42, stk. 2, for udgifter til overnatning og fortæring under træningsophold som i nærværende sag.

Landsskatteretten skal udtale:

Momslovens § 38, stk. 1, 1. punktum, har følgende ordlyd:

" For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. "

Landsskatteretten finder, at de omhandlede udgifter til holdets bustransport i forbindelse med kampe må anses for at være afholdt såvel i forbindelse med selskabets momsfrie indtægter, entreindtægter ved amatørkampe, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, som i forbindelse med selskabets momspligtige indtægter, blandt andet i form af sponsor- og reklameindtægter, idet sidstnævnte indtægter må anses for at være betinget af blandt andet fremvisning af spillertrøjer med sponsornavne under turneringskampe, der spilles på såvel hjemme- som udebane. Retten finder derfor, hvilket Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt, at selskabet er berettiget til delvis fradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1, af købsmoms af de afholdte udgifter til bustransport i forbindelse med kampe.

Endvidere finder retten, at de omhandlede udgifter til bustransport, ophold samt fortæring under træningsophold må anses for at være af betydning for opretholdelse af holdets spillemæssige niveau og dermed holdets reklameværdi, hvorfor retten finder, at disse udgifter, ud over betydningen for opnåelse af entreindtægter, har betydning for selskabets muligheder for at opnå sponsor- og reklameindtægter. Retten finder derfor, hvilket Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt, at selskabet tillige er berettiget til delvis fradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1, af købsmoms af disse udgifter.

For så vidt angår udgifterne til ophold og fortæring finder retten dog, at ophold og fortæring under træningsophold på de beskrevne centre m.v. er omfattet af anvendelsesområdet for bestemmelserne i momslovens § 42, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. stk. 2. Henset til det oplyste om baggrunden for træningsopholdene, intensiteten i programmet, samt at der i øvrigt ikke kan anses for at være omstændigheder, hvorved der har været et privat islæt ved turene, finder retten, at udgifterne har været af streng erhvervsmæssig karakter, jf. momslovens § 42, stk. 2. Retten finder derfor, hvilket Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt, at selskabet er berettiget til delvis fradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1, af 25 % af købsmomsen af de afholdte udgifter til ophold og fortæring under træningsophold, jf. momslovens § 42, stk. 2.