Ved lov nr. 464 af 17. juni 2008, lov nr. 528 af 17. juni 2008, lov nr. 461 af 12. juni 2009, lov nr. 527 af 12. juni 2009 og lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der samlet sket en række ændringer, der har betydning for virksomhedernes adgang til tilbagebetaling af CO2-afgift af enegiforbrug, der anvendes til procesformål i virksomheden.
Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2010.
Reglerne kan med udgangspunkt i de pågældende bestemmelser i CO2-afgiftsloven mv. overordnet set opdeles således:
Ad § 9, stk. 1: Ifølge denne bestemmelse er der ikke adgang til tilbagebetaling af CO2-afgift, jf. dog § 9, stk. 2.
Ad § 9, stk. 2: Bestemmelsen omfatter fra 1. januar 2010 alene regler for tilbagebetaling af CO2-afgift af forbrug af el omfattet af proceslisten/bilag 1 til CO2-afgiftsloven (tung proces). Reglerne for tilbagebetaling af CO2-afgift af forbrug af brændsel er fra 1. januar 2010 reguleret i medfør af § 9 a og § 9 c. Se F.6.5.2 vedr. § 9, stk. 2.
Ad § 9 a: Bestemmelsen omfatter CO2-afgiftsregler for kvoteomfattede virksomheder, dvs. virksomheder med tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO2. Reglerne er beskrevet i afsnit F.6.5.10.
Ad § 9 b: Bestemmelsen omfatter kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål. Se afsnit nedenfor.
Ad § 9 c: Bestemmelsen omfatter bundfradrag i CO2-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder. Se afsnit nedenfor. § 9 c er senest ændret ved lov nr. 722 af 25. juni 2010.
EU´s minimumsafgifter: Virksomhederne skal betale EU-minimumsafgifter. Se afsnit nedenfor.
AD § 9 b - KVOTEOMFATTET FJERNVARME, DER ANVENDES TIL PROCESFORMÅL
Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 (implementering af energiaftalen) og ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), er der sket forskellige ændringer i energi- og CO2-afgiftslovene mv. Ændringerne vedrører bl.a. momsregistrerede virksomheders adgang til tilbagebetaling af CO2-afgift på kvoteomfattede fjernvarmeleverancer, der anvendes til procesformål.
Forbrug af kvoteomfattet fjernvarme til procesformål er reguleret i CO2-afgiftslovens § 9 b.
Forbrug af kvoteomfattet fjernvarme til procesformål
Momsregistrerede virksomheder, der modtager/får leveret procesvarme fra en kvoteomfattet virksomhed (varmeproducent/-leverandør) er indirekte omfattet af kvotesystemet, idet prisen fra fjernvarmeselskabet inkluderer omkostningen ved kvotereguleringen. Samtidig er der CO2-afgift på de brændsler, der er medgået til varmeproduktion, og som overvæltes i prisen på varmen.
Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt den fulde CO2-afgift af kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål. Det vil sige tilbagebetaling af CO2-afgift på fjernvarme, der er produceret af en produktionsenhed (varmeproducent), som har tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO2 (kvotereguleret varmeproducent) idet omfang fjernvarmen anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettiget efter
- mineralolieafgiftslovens § 11
- gasafgiftslovens § 10
- kulafgiftslovens § 8.
Der ydes derimod ikke tilbagebetaling af CO2-afgift af fjernvarme, der er produceret af en ikke-kvoteomfattet varmeproducent.
Dette indebærer, at såfremt en leverance af varme både består af kvoteomfattet fjernvarme og ikke-kvoteomfattet fjernvarme til procesformål, kan virksomheden kun få tilbagebetalt den del af CO2-afgiften, som vedrører den kvoteomfattede leverance.
Hvis virksomheden anvender en blanding af kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet fjernvarme til både procesformål (tilbagebetalingsberettigede formål) og til rumvarme (ikke-tilbagebetalingsberettigede formål), må den kvoteomfattede del af varmeleverancen ikke på forhånd allokeres til procesformål. Det vil sige, at der skal ske en fordeling af den kvoteomfattede varme efter samme forhold, som det tilbagebetalingsberettigede forbrug og ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug udgør af varmeleverancen.
Varmeregning - Andel af kvoteomfattet fjernvarme
Andelen af fjernvarmeleverancen, som er produceret af en kvoteomfattet varmeproducent, skal fremgå af fakturaen for varmeleverancen (varmeregningen).
Varmeregningen skal bl.a. oplyse følgende:
- Varmeleverancens størrelse
- Andelen af varmeleverancen, der er produceret af en kvoteomfattet varmeproducent
- Den indirekte CO2-afgiftsbelastning på den kvoteomfattede varmeleverance
- Den indirekte CO2-afgiftsbelastning på en evt. ikke-kvoteomfattet andel af varmeleverancen.
Nyhedsbrev
Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev af 22. december 2009 med titlen CO2-afgift - bundfradrag for ikke-kvoteomfattede virksomheder, kvoteomfattet varmeproduktion, EU-minimumsafgift mv.
Ad 9 c - BUNDFRADRAG I CO2-AFGIFTEN FOR IKKE-KVOTEOMFATTEDE VIRKSOMHEDER
Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 (implementering af energiaftalen) og ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), er der sket forskellige ændringer i energi- og CO2-afgiftslovene mv. Ændringerne vedrører bl.a. momsregistrerede virksomheders adgang til tilbagebetaling af energiafgift og CO2-afgift for energiforbrug til procesformål.
Fra 1. januar 2010 Der indføres et bundfradrag i CO2-afgiften for virksomheder med tung proces, der ikke har tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO2 (ikke-kvoteomfattede virksomheder)
Kort om baggrunden for bundfradraget
Omlægningen af energi- og CO2-afgiften fra en delvis tilbagebetaling af CO2-afgift af brændselsforbrug til tung proces er med til at sikre, at betalingen for udledninger af CO2 uden for og inden for kvotesystemet bliver sammenlignelig.
Inden for kvotesektoren bliver der uddelt gratiskvoter til virksomheder. Det gør der ikke uden for kvotesystemet. Derfor indføres et bundfradrag for virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet. Dermed sker en vis ligestilling af virksomheder inden for og uden for kvotesystemet.
Det overordnede sigte er, at virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet, som ikke ændrer adfærd, vil få den samme afgiftsbetaling som efter de gældende regler ved samme brændselsforbrug.
De ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces er typisk mindre og mellemstore energiintensive virksomheder indenfor gartnerierhvervet og fremstillingsindustrien.
Med ændringen får tung proces virksomheder uden for kvotesystemet dermed vilkår, som stort set svarer til de kvoteomfattede virksomheders vilkår.
Bemærk: Ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 207 (udmøntet i lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.)), er det sigtet at aftrappe bundfradraget i takt med, at gratiskvoterne inden for CO2-kvoteordningen, reduceres.
Regler vedr. bundfradraget
Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes virksomhedens udgift til CO2-afgift af energiforbrug til procesformål.
Bundfradraget er baseret på et historisk energiforbrug af afgiftspligtige brændsler (mineralolieprodukter, naturgas og kulprodukter) til tung proces i en basisperiode. Basisperioden er enten 2003-2007 eller 2007.
Virksomheder, der er berettiget til at benytte et bundfradrag, og som ønsker at benytte denne ret, skal anmelde dette overfor SKAT, inden bundfradraget må udnyttes.
Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Det vil sige, at der anvendes samme begreb som indenfor CO2-kvoteordningen.
Ved en driftsleder forstås i denne sammenhæng den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål omfattet af proceslisten vedr. tung proces.
Det er en generel betingelse for at få et bundfradrag, at brændselsforbruget til tung proces i den periode, der ligger til grund for opgørelse af bundfradraget (basisperioden), udgjorde mere end 10 pct. af det samlede brændselsrelaterede energiforbrug til procesformål.
Forbrug af fjernvarme
Leverancer af fjernvarme, der er anvendt til tung proces, er ikke omfattet af bundfradraget og må derfor heller ikke regnes med ved opgørelse af bundfradraget. Reglerne om CO2-afgift på den indirekte afgiftsbelastning på fjernvarme er reguleret i CO2-afgiftslovens § 9 b.
Bemærk: Virksomhederne får derimod adgang til fuld tilbagebetaling af CO2-afgift på leverancer af fjernvarme, der er produceret i et kvoteomfattet varmeproduktionsanlæg (kraftvarmeværk eller fjernvarmeværk), se afsnittet Kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesfornål.
Forbrug af el
CO2-afgift af el må ikke medregnes ved opgørelse af bundfradraget.
Virksomheden skal underrette SKAT om et bundfradrag
Virksomheder, der ønsker at benytte et bundfradrag, skal anmelde dette overfor SKAT.
Bundfradraget anmeldes på en særskilt blanket (blanket nr. 23.037). Blanketten vil fremgå på SKATs hjemmeside www.skat.dk under Virksomheder / Blanketter.
Bundfradraget skal anmeldes overfor SKAT, inden der må ske udnyttelse af bundfradraget.
Det vil sige, at hvis virksomheden ønsker at gøre brug af et bundfradrag for fx januar 2010, skal anmeldelsen sendes til SKAT senest på tidspunktet for fradrag på momsangivelsen eller ved anmodning om fremskyndet tilbagebetaling for januar 2010. For forbrugsregistrerede virksomheder skal anmeldelse ske senest ved indsendelse af afgiftsangivelsen for januar 2010.
Anmeldelse skal sendes til SKAT på en af følgende adresser:
- SKAT Nordjylland, Punktafgifter Skive, Sdr. Boulevard 14, 7800 Skive
- SKAT Midtjylland, Punktafgifter Grenaa, Bredstrupvej 40, 8500 Grenaa
- SKAT Syddanmark, Punktafgifter Billund, Kløvermarken 16, 7190 Billund
- SKAT København, Punktafgifter København, Sluseholmen 8B, 2450 København SV
- SKAT Midt- og Sydsjælland, Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge
- SKAT Nordsjælland, Punktafgifter Fredensborg, Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg.
Virksomheden får tilsendt et nyt registreringsbevis, hvoraf det fremgår, at virksomheden er registreret for CO2-afgiftsbundfradrag.
SKAT skal også underrettes, hvis en produktion senere ophører, hvorved bundfradraget falder bort.
Opgørelse af bundfradraget i en basisperiode
Der kan være stor forskel på virksomhedernes brændselsforbrug til tung proces i de forskellige år.
Bundfradraget kan derfor fastsættes ud fra et gennemsnit af brændselsforbruget for 2003-2007 eller for 2007. Basisperioden er enten perioden 2003 - 2007 eller 2007. Dette svarer i princippet til den ordning for tildeling af gratiskvoter, som de kvoteomfattede virksomheder fik i den nationale allokeringsplan.
Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i hele basisperioden, men dog har været i drift en del af perioden, anvendes driftsperioden som basisperiode.
Det er valgfrit for virksomheden at benytte enten den ene eller anden af de 2 nævnte basisperioder.
Nedenfor er beskrevet reglerne om opgørelse af bundfradrag.
Beregning af bundfradrag for basisperioden 2003 - 2007 (CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 5)
Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces (bortset fra fjernvarme) i basisårene 2003-2007 - ganget med de CO2-afgiftssatser, der gælder for 2010 - fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoudgift til CO2-afgift i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces, dvs. den CO2-afgift, der resterer efter godtgørelse for tung proces. For virksomheder, der har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, endvidere efter fradrag af CO2-tilskud.
Beregning af bundfradrag for basisperioden 2007 (CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 5)
Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces (bortset fra fjernvarme) i 2007 - ganget med de CO2-afgiftssatser, der gælder for 2010 - fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoudgift til CO2-afgift i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces, dvs. den CO2-afgift, der resterer efter godtgørelse for tung proces. For virksomheder, der har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, endvidere efter fradrag af CO2-tilskud.
Minimumsgrænsen på 20.000 kr. vedr. tilskud til CO2-afgift
For virksomheder, der har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen gælder der en minimumgrænse for tilskud på 20.000 kr., jf. Energiaftalebekendtgørelsens § 28 (bekendtgørelse nr. 631 af 24. juni 2005). Det vil sige, at der først kan opnås/udbetales tilskud, når det beregnede tilskudsbeløb overstiger 20.000 kr. Minimumsbeløbet skal medregnes som en del af den betalte CO2-afgift. Beløbet indgår dermed som en del af den såkaldte nettoudgift.
Hvis energiaftalen både omfatter brændselsforbrug og elforbrug til tung proces, tillades det af administrative hensyn efter omstændighederne, at der sker en ligedeling af minimumsgrænsen. Det vil sige, at der kun skal indgå 10.000 kr. af minimumsgrænsen i den betalte CO2-afgift.
Alternativt har virksomheden ret til at foretage en beregning af elforbrugets forholdsmæssige andel af det samlede CO2-tilskud.
For virksomheder, der er omfattet af en såkaldt brancheaftale, er der ingen minimumsgrænse. Dette indebærer, at minimumsgrænsen ikke er relevant ved beregning af bundfradraget for virksomheder omfattet af en brancheaftale
Indeksering/forhøjelse af bundfradraget
Det beløb, som fremkommer ved beregningen indekseres/opskrives fra 2011 - 2015 med 1,8 pct. pr. år. Det vil sige, at virksomheden - under forudsætning af uændrede forhold - kan forhøje det beregnede bundfradrag med 1,8 pct. for hvert år i perioden 2011 - 2015. Bundfradraget kan opskrives første gang for 2011.
Efter 2015 reguleres bundfradraget efter nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Opbevaring af regnskabsmateriale (dokumentation for bundfradrag)
Virksomheden skal opbevare dokumentation (regnskabsmateriale herunder beregning af bundfradrag) for basisårene (2003-2007) eller basisåret (2007), der ligger til grund for bundfradraget, så længe bundfradraget benyttes, jf. CO2-afgiftslovens § 12, stk. 3.
Virksomhederne skal således gemme dokumentation for basisperioden og beregning af bundfradraget, så længe virksomhedens driftsleder får bundfradraget.
Hvordan anvendes bundfradraget?
Bundfradraget gælder for et kalenderår ad gangen.
Der kan frit disponeres over bundfradraget indenfor kalenderåret. Virksomheden kan således vælge at benytte bundfradraget først på året og først "betale" CO2-afgift, når bundfradraget er "brugt op", eller benytte bundfradraget sidst på året. Virksomheden kan også vælge at fordele bundfradraget ud over årets 12 måneder.
Bundfradraget kan modregnes i CO2-afgiften af brændselsforbrug til procesformål, dvs. forbrug af brændsler, der er tilbagebetalingsberettiget efter
- mineralolieafgiftslovens § 11
- gasafgiftslovens § 10
- kulafgiftslovens § 8.
Bundfradraget kan endvidere modregnes i CO2-afgiften af brændselsforbrug medgået til produktion af kulde til procesformål, jf. CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 9.
Endelig kan bundfradraget modregnes i CO2-afgiften (energispareafgiften) af el, der er forbrugt til procesformål, jf. elafgiftslovens § 11.
Bundfradraget kan ikke overstige CO2-afgiften af virksomhedens samlede energiforbrug til procesformål i det pågældende kalenderår. Det vil sige, at den ikke-kvoteomfattede virksomhed aldrig kan få tilbagebetalt mere i CO2-afgift af energiforbrug til procesformål end det beløb, som bundfradraget udgør. Hvis bundfradraget fx udgør 100.000 kr., kan der højst modregnes et beløb på 100.000 kr. i den samlede CO2-afgift af virksomhedens energiforbrug til procesformål.
Hvis CO2-afgiften af førnævnte virksomheds energiforbrug til procesformål er mindre end 100.000 kr., kan det uudnyttede bundfradrag ikke udbetales. Det vil sige, hvis CO2-afgiften af det samlede energiforbrug fx er 80.000 kr. i et kalenderår og bundfradraget er 100.000 kr., kan det overskydende bundfradragsbeløb på 20.000 kr. (100.000 - 80.000 kr.) ikke udbetales.
Endvidere kan et uudnyttet bundfradrag ikke overføres til et andet kalenderår.
Metanafgift på naturgas og biogas
Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som har et bundfradrag vedrørende CO2-afgift, kan ikke anvende dette bundfradrag for metanafgift på naturgas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.
Virksomheder med et bundfradrag for CO2-afgift kan heller ikke anvende bundfradraget for metanafgift på biogas.
Det vil sige, at ikke-kvoteomfattede bundfradragsvirksomheder skal betale metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes i stationære stempelmotoranlæg.
Årlig opgørelse
Ved udløbet af hvert kalenderår skal virksomheden foretage en opgørelse af den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel.
Hvis den årlige opgørelse viser, at der fx fejlagtigt i løbet af kalenderåret er modregnet mere bundfradrag i CO2-afgiften end virksomhedens bundfradrag, skal der ske en regulering/tilbageføring af den for meget tilbagebetalte CO2-afgift.
Andet vedr. bundfradragsordningen
Kan bundfradraget forhøjes som følge af en udvidet produktion?
Bundfradraget er låst på et fast niveau ud fra et historisk energiforbrug.
Der gives derfor ikke et ekstra bundfradrag i forbindelse med fx produktionsudvidelser.
Kan bundfradraget overdrages til en anden driftsleder (virksomhed)?
Tilbagebetalingerne af CO2-afgift er knyttet til bestemte energiintensive processer i virksomheden i basisperioden 2003 - 2007 eller 2007. Bundfradraget er knyttet til den enkelte virksomhed og kan overdrages i forbindelse med forskellige begivenheder, fx generationsskifte, salg, flytning til anden matrikel m.v.
Bundfradraget kan imidlertid ikke overdrages alene men kun sammen med de energitunge processer (produktionsprocesser), som bundfradraget oprindeligt var knyttet til.
Sker overdragelsen i et løbende kalenderår, skal den hidtidige driftsleder også oplyse størrelsen af et restbundfradrag.
Meddelelsen til SKAT om overdragelse af produktionsenheden og bundfradraget skal underskrives af både den hidtidige driftsleder og den nye driftsleder.
Udlejning af en produktionsenhed
En lejeaftale vil også betyde, at bundfradraget kan udnyttes af lejer. Ejerskabet er således ikke afgørende for at anvende et bundfradrag.
Hvis fx en væksthusgartner udlejer/bortforpagter sine drivhuse, kan bundfradraget følge med til lejeren/forpagteren. Det er en betingelse, at der fortsat drives gartnerivirksomhed i væksthusene, og at de drives for lejers egen regning og risiko (at lejer er driftsleder).
Overdragelsen skal kunne dokumenteres ved en leje-/forpagtningskontrakt el. lign., hvoraf de nærmere aftaler om drift af produktionsenheden (at lejer er driftsleder), lejeperiode og bundfradrag fremgår.
Udlejes produktionsenheden i et løbende kalenderår, skal størrelsen af bundfradraget ligeledes fremgå.
Meddelelsen til SKAT om udleje af produktionsenheden og om overdragelse af bundfradraget skal underskrives af både den hidtidige driftsleder og af lejer (den nye driftsleder).
Ved ophør af en lejekontrakt i et løbende kalenderår, skal lejer oplyse størrelsen af et evt. restbundfradrag overfor udlejer.
SKAT skal underrettes, hvis lejekontrakten ændres, fx hvis lejeperioden ændres.
Udlejning af en del af en produktionsenhed
Hvis der er tale om udlejning af en del af produktionsenheden, der har ligget til grund for beregning af bundfradraget, er det kun en forholdsmæssig andel af bundfradraget, der kan overdrages.
Ved udlejning af væksthuse kan bundfradraget opgøres på baggrund af en forholdsmæssig andel af det samlede væksthusareal, der har ligget til grund for beregning af bundfradraget.
Der gælder i øvrigt de samme betingelser mv. som nævnt ovenfor under Udlejning af en produktionsenhed.
Ved udlejning af en del af produktionsenheden i en kortere periode end et helt kalenderår, er det udlejers (driftleders) ansvar, at der ikke opnås større bundfradrag end oprindeligt beregnet.
Bortfalder bundfradraget ved et midlertidigt produktionsstop?
Bundfradraget bortfalder ikke ved, at driftsleder har et midlertidigt produktionsstop. Ved et midlertidigt produktionsstop forstås, at produktionen er ophørt i en kortere periode, fx som følge af urentabel produktion og renovering/reparation af produktionsenheden.
Kan bundfradraget anvendes til andet procesformål i virksomheden?
Bundfradraget kan også anvendes til procesformål i andre dele af virksomheden. Køber en gartnerivirksomhed en anden virksomhed fx en marmeladefabrik, kan uudnyttet bundfradrag fra gartnerivirksomheden bruges i marmeladefabrikken, såfremt gartnerivirksomheden fortsat opretholdes, og der er tale om samme driftsleder (samme juridiske person).
Det er dog under alle omstændigheder en betingelse for fortsat bundfradrag, at den proces, som der oprindeligt er givet tung proceslempelse for, og som ligger til grund for bundfradraget, fortsat foregår i virksomheden.
Hvis fx en væksthusgartner ophører med at drive væksthusgartneri ophører adgangen til at bruge bundfradraget også.
Bundfradraget kan således ikke omsættes/afsættes for sig selv men alene som et element i den samlede virksomhed.
Nyhedsbrev
Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev af 22. december 2009 med titlen CO2-afgift - bundfradrag for ikke-kvoteomfattede virksomheder, kvoteomfattet varmeproduktion, EU-minimumsafgift mv.
Ændring af ordningen om bundfradrag i CO2-afgiften ved lov nr. 722 af 25. juni 2010
Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.) er der sket en ændring af ordningen om bundfradrag i CO2-afgiften.
Bundfradragsordningen er ændret som følger:
- Virksomheder, som er berettiget til et bundfradrag i CO2-afgiften, kan i visse situationer opgøre bundfradraget skønsmæssigt
- Virksomheder med bundfradrag kan modregne bundfradraget i CO2-afgiften for forbrug af brændsler, som anvendes til at fremstille el.
Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2010.
Der er nedenfor redegjort nærmere for de nævnte ændringer.
Bestemmelse om skøn ved opgørelse af bundfradrag
For at imødekomme visse situationer, hvor virksomhederne ikke kan fremskaffe den fornødne dokumentation for opgørelse af et bundfradrag, er der indsat bestemmelser i CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 4. - 7. punktum, hvorefter det på visse betingelser er muligt at opgøre bundfradraget ved et skøn.
De pågældende bestemmelser herom, som er indsat i § 9 c, stk. 1, 4. - 7. punktum lyder som følger: "Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få bundfradraget, men uden at have den fornødne dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget. Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til told- og skatteforvaltningen sammen med oplysning om den skønsmæssige opgørelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen skal godkende den skønsmæssige opgørelse, inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen godkender den skønsmæssige opgørelse, når der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget."
En af betingelserne for at få lov til at opgøre bundfradraget efter et skøn er, at der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget. SKAT skal godkende, at denne betingelse er opfyldt, før virksomheden kan udnytte bundfradraget.
I en skønsmæssig opgørelse af bundfradraget kan der eksempelvis indgå eventuelle opgørelser over energiforbruget til Energistyrelsen efter aftale-/CO2-tilskudsordningen, lejekontrakter vedrørende udlejede arealer i væksthuse, oplysninger om energiforbrug fra energileverandører, energiforbrug efter en basisperiode for samme væksthus med videre eller oplysninger om energiforbrug i sammenlignelige virksomheder.
Det bemærkes endvidere, at bundfradragsvirksomheder, som mangler dokumentation for en basisperiode, men ikke for begge basisperioder, ikke kan opgøre bundfradraget skønsmæssigt, men skal anvende den periode, som de har dokumentation for, når de gør bundfradraget op. Det vil sige, at hvis en virksomhed for eksempel har dokumentation for 2007 men ikke for 2003-2007, så skal virksomheden anvende 2007 som basisperiode.
Anmeldelse af bundfradrag baseret på en skønsmæssig opgørelse
Et skønsmæssigt opgjort bundfradrag anmeldes på en særskilt blanket (blanket 23.037), det vil sige den samme blanket som generelt anvendes til anmeldelse af et bundfradrag. At bundfradraget er opgjort på baggrund af et skøn oplyses under "Supplerende oplysninger". CVR.-nr. for den virksomhed (tidligere driftsleder), som det anmeldte skønnede bundfradrag delvist er baseret på, skal også oplyses.
Virksomheden skal desuden i bilag til anmeldelsen redegøre for baggrunden og grundlaget for den skønsmæssige opgørelse, herunder det talmæssige grundlag for virksomhedens beregning af bundfradraget.
Anmeldelse med videre af skønsmæssig opgørelse af bundfradraget skal sendes til SKAT.
Bestemmelse om at modregne bundfradraget i CO2-afgiften af brændsel til elfremstilling
Efter de hidtil gældende regler kan bundfradraget modregnes i afgifterne efter CO2-afgiftsloven for forbrug af brændsler og el, som anvendes til procesformål, og som berettiger virksomheden til at få tilbagebetalt energiafgifter efter energiafgiftslovene.
Derimod kan bundfradraget ikke modregnes i CO2-afgifterne for forbrug af brændsler, som ikke-kvoteomfattede virksomheder anvender til elfremstilling, og som berettiger virksomheden til tilbagebetaling af eller fritagelse for energiafgifter efter energiafgiftslovene.
Dette er ændret ved følgende bestemmelse, som er indsat i § 9 c, stk. 1, som et nyt 2. punktum: "Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v."
Dette indebærer, at en virksomhed med bundfradrag med virkning fra 1. januar 2010 kan modregne bundfradraget i CO2-afgiften for forbrug af brændsler, som anvendes til elfremstilling, og som berettiger virksomheden til tilbagebetaling af eller fritagelse for energiafgifter efter energiafgiftslovene. De pågældende virksomheder får dermed forbedret muligheden for at anvende bundfradraget.
Der er ikke sket ændring af grundlaget for opgørelse af bundfradraget. Adgangen til at modregne bundfradraget i CO2-afgiften af brændsel til elfremstilling får således ingen indflydelse på størrelsen af det beregnede bundfradrag for en basisperiode.
Nyhedsbrev
Der er den 6. juli 2010 offentliggjort et nyhedsbrev med titlen CO2-afgift - ændring af ordningen om bundfradrag i CO2-afgiften. Nyhedsbrevet beskriver begge ændringer af bundfradragsordningen.
EU´s MINIMUMSAFGIFTER
Generelt om betaling af EU´s minimumsafgifter
Virksomhederne skal betale EU´s minimumsafgift af energiforbrug.
Dette er opfyldt ved ændringerne i lov nr. 527 af 12. juni 2009, som udgør en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), og som indebærer, at adgangen til tilbagebetalingen af energiafgifter af energiforbrug til procesformål nedsættes.
Der skal dog ikke betales minimumsafgift af energi, der anvendes til mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reaktion og elektrolyse. Der offentliggøres et særskilt nyhedsbrev om disse processer.
Der gælder endvidere særlige regler for energiforbrug til opvarmning af væksthuse, se nedenfor.
Særlige regler for væksthusgartnerier
Fra den 1. januar 2010 nedsættes tilbagebetalingen af energiafgiften af procesforbrug i landbrug og lignende erhverv med 1,8 pct. Der er tale om procesforbrug, som udelukkende vedrører momspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Der er fx tale om opvarmning af staldbygninger og korntørring af egne produkter i landbruget.
Energiafgift på afgiftspligtige brændsler og fjernvarme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, bortset fra væksthuse, hvor der foregår detailsalg, er imidlertid ikke omfattet af ovennævnte nedsættelse af tilbagebetalingen med 1,8 pct. af energiafgiften.
Væksthusgartneriet skal i stedet anvende reglerne om EU´s minimumsafgifter ved tilbagebetaling af energiafgifter. Det sker ved, at tilbagebetalingen af energiafgifter nedsættes med EU´s minimumsafgifter.
Dette gælder både for varme, som væksthusgartneriet selv producerer, og for fjernvarme leveret til virksomheden.
EU´s minimumsafgifter skal løbende modregnes i de tilbagebetalingsberettigede energiafgifter af varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse.
Varmeregning til væksthusgartnerier
Varmeproducenten/-leverandøren af fjernvarme skal oplyse hvilken brændselstype, der er brugt til at fremstille fjernvarmen.
Det præciseres, at regninger på fjernvarme, også skal indeholde oplysninger om den indirekte afgiftsbelastning på energiafgifter i varmeleverancen.
Dette er nødvendigt for at beregne EU´s minimumsafgift.
Hvis der er anvendt flere slags afgiftspligtige brændsler, skal varmeregningen oplyse om den indirekte afgiftsbelastning for hvert brændsel, der er anvendt til varmeproduktionen.
Dette indebærer endvidere, at EU´s minimumsafgift skal betales for hvert afgiftspligtigt brændsel.
EU´s minimumsafgifter (satser)
|
EU's minimumsafgift af gas |
|
Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3) |
øre/Nm3 |
4,9 |
|
EU's minimumsafgift af kulprodukter: |
|
1) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus |
kr./GJ |
1,2 |
|
2) jordoliekoks |
kr./GJ |
1,2 |
|
3) brunkulsbriketter og brunkul |
kr./GJ |
1,2 |
|
Kul efter vægt |
|
|
|
For varer nævnt under nr. 1 |
kr./t |
32 |
|
For varer nævnt under nr. 3 |
kr./t |
22 |
|
EU's minimumsafgift af olieprodukter: |
|
1) gas- og dieselolie til motorbrug |
øre/l |
15,8 |
|
2) anden gas- og dieselolie |
øre/l |
15,8 |
|
3) fuelolie |
øre/kg |
12,5 |
|
4) fyringstjære |
øre/kg |
11,3 |
|
5) petroleum til motorbrug |
øre/l |
15,8 |
|
6) anden petroleum |
øre/l |
15,8 |
|
7) autogas (LPG) |
øre/l |
16,5 |
|
8) anden flaskegas (LPG) |
øre/kg |
16,5 |
|
Satser ved 15° C |
|
|
|
for varer nævnt under nr. 1 og 5 |
øre/l |
15,7 |
Nyhedsbrev
Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev af 22. december 2009 med titlen CO2-afgift - bundfradrag for ikke-kvoteomfattede virksomheder, kvoteomfattet varmeproduktion, EU-minimumsafgift mv.