Reglerne for opgørelse af godtgørelsesberettiget energiafgift og CO2-afgift fremgår af mineralolieafgiftslovens § 12, kulafgiftslovens § 9, elafgiftslovens § 11 a, naturgasafgiftslovens § 12 og CO2-afgiftslovens § 10.
Virksomheden skal som hovedregel opgøre størrelsen af godtgørelsesberettigede energiafgifter og CO2-afgift for hver afgiftsperiode efter momsloven.
For virksomheder med bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter er opgørelsesperioden måneden, se F.7.
Grundlaget for opgørelse af godtgørelsen er de tilfakturerede afgifter i samme periode. For leverancer af olie og kul er det dog en betingelse, at energiprodukterne er leveret til virksomhedens normale oplagringsanlæg, jf. mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 8, og kulafgiftslovens § 5, stk. 7. Er dette ikke tilfældet, kan SKAT bestemme, at virksomheden først kan opnå godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift på tidspunktet for modtagelsen af energiprodukterne i de normale oplagringsanlæg.
Det er de pågældende godtgørelsesprocenter, der er gældende i godtgørelsesperioden, der skal anvendes ved beregningen af godtgørelsen.
Tidspunkt for afgiftsgodtgørelseVed lov nr. 462 af 9. juni 2004 er det præciseret, at virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler under 75.000 m3 gas, 100.000 kWh el eller 4.000 GJ varme kan få afgiftsgodtgørelse på baggrund af a conto faktureringer af el, gas eller varme, før leverancerne har fundet sted.
Andre virksomheder, der har et energiforbrug, som overstiger ovennævnte mængder, kan først få afgiftsgodtgørelse, når energileverancen har fundet sted og dermed fysisk er modtaget af virksomheden.
Præciseringen sker samtidig med, at der er sket en ændring af registreringsbestemmelserne, som gør det muligt for større energiforbrugere - på visse betingelser - at blive forbrugsregistreret for naturgas, el eller varme. Sådanne virksomheder får herved mulighed for at købe energien uden afgift og for at afregne den ikke-godtgørelsesberettigede afgift (nettoafregning af afgift) til SKAT. Se F.4.2. om forbrugsregistrering for gas og varme og F.3.4. om forbrugsregistrering for el og varme, F.1.2.1. om forbrugsregistrering for varme og F.2.3.1. om forbrugsregistrering for varme.
Der er sammenfald i størrelsen af energimængderne mellem adgangen til at blive forbrugsregistreret og ovennævnte præcisering.
Lovændringen er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.
Forudfakturering - ikke-registrerede virksomhederVed lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der indsat en hjemmel i energiafgiftslovene, der bemyndiger SKAT til at bestemme, at der ved opgørelse af den godtgørelsesberettigede afgift for leverancer af energi fra ikke-afgiftsregistrerede virksomheder kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet. For varme gælder det, at afgiften skal være forfaldet for afgiftspligtige brændsler, der er anvendt til at fremstille varme.
Der er tale om en situationsbestemt indskrænkning i adgangen til afgiftsgodtgørelse som et værn i de tilfælde, hvor der sker en systematisk forudfakturering før forbruget - og dermed før leveringen har fundet sted. Baggrunden for bestemmelsen er, at der har været tilfælde, hvor mellemhandlere systematisk har foretaget forudfakturering, hvorved der er opnået en likviditetsmæssig gevinst på statens regning, dvs. at der er sket afgiftsgodtgørelse, nogen tid før energileverancen har fundet sted.
Lovændringen er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.
Anvendelse til ét formål
For energi, fx olie, der indkøbes udelukkende til ét formål, fx til procesformål (let proces) kan virksomheden opnå fuld (100 pct.) godtgørelse for energiafgiften - men ingen godtgørelse af CO2-afgiften af olien, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 1. Bruges olien i stedet udelukkende til tung proces kan virksomheden få godtgjort 13/18 (svarende til 72,22 pct.) af CO2-afgiften, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2.
Blandet anvendelse
For energi, der indkøbes til blandet anvendelse (rumvarme/varmt vand og proces eller både let og tung proces), hvor der gælder forskellige godtgørelsesprocenter, kan der ikke umiddelbart foretages en beregning af den godtgørelsesberettigede energiafgift og CO2-afgift.
Der skal i dette tilfælde ske en fordeling af den indkøbte energi og afgiften heraf. Grundlaget for fordelingen er det faktiske energiforbrug til de pågældende formål opgjort efter reglerne herfor.
Reglerne for opgørelse af godtgørelsesberettigede afgifter ved blandet anvendelse er beskrevet i nedenstående afsnit om acontogodtgørelse, se F.6.15.1.
For virksomheder, der anvender løbende leverancer, fx el eller naturgas, til blandet anvendelse, og hvor der sker månedsvis eller kvartalsvis slutafregning mellem leverandøren og virksomheden, stilles der ikke krav om, at den skal anvende reglerne om acontogodtgørelse, hvis den på grundlag af foretagne målinger/ opgørelser er i stand til at fordele afgiften ifølge den enkelte slutafregning og dermed opgøre godtgørelsesberettigede afgifter.
|