Afgiftspligt

Der skal betales afgift af motorkøretøjer, der skal registreres efter færdselsloven, samt af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Herudover skal der betales afgift af motorkøretøjer, der efter reparation eller ombygning ikke er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Endvidere skal der betales afgift af køretøjer, som er registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af herboende.

De afgiftspligtige motorkøretøjer afgrænses på grundlag af færdselslovens definitioner.

Definition af motorkøretøjer

Færdselsloven indeholder bl.a. en definition på et motordrevet køretøj, nemlig ethvert køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft.

Motordrevne køretøjer inddeles bl.a. i:
Motorkøretøjer

Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.

Traktorer

Motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.

Knallert

To- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm³ eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.

Af de i færdselsloven omhandlede motordrevne køretøjer omfattes kun motorkøretøjer af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer. Det betyder eksempelvis, at knallerter ikke er omfattet af afgiftspligten efter registreringsafgiftsloven, heller ikke selv om de er indregistreret efter færdselsloven.

Afgiftspligtens indtræden § 1

Der skal efter loven svares afgift ved et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af lovens bestemmelser. Afgiftspligten indtræder:

1. Ved et køretøjs første registrering efter færdselsloven her i landet. Køretøjer, der ikke skal registreres her i landet, er derfor heller ikke afgiftspligtige.
2. Når betingelserne for afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse ikke længere er opfyldt. Hvis køretøjerne ikke afmeldes fra registrering, skal der betales afgift af køretøjerne.
3. Når et køretøj efter reparation eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Der gælder særlige regler om fritagelse for afgift af køretøjer, der genopbygges efter færdselsskade mv., samt for motorkøretøjer, der genopbygges efter tæringsskade, slitage m.m.
4. Når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, benyttes af en herboende (firmabilordningen mv.).

Ethvert motorkøretøj skal være registreret her i landet og forsynet med nummerplader, inden køretøjet tages i brug. Køretøjer nævnt under pkt. 4 kan dog være forsynet med udenlandske nummerplader, jf. E.1.2.6 og E.1.4.7

Spørgsmålet om, hvornår et indført køretøj skal forsynes med danske nummerplader, afgøres af SKAT (Centralregisteret for Motorkøretøjer). Personer, der flytter til Danmark med et udenlandsk registreret køretøj skal lade dette registrere, eller aflevere dets nummerplader til SKAT inden 14 dage efter, at det er indført. Personer, der har bopæl her i landet, må som hovedregel ikke føre køretøj med udenlandske nummerplader. Der henvises til registreringsbekendtgørelsen.

Danske grænsenummerplader

Ifølge registreringsbekendtgørelsen kan Centralregisteret for Motorkøretøjer (SKAT) tillade, at nye køretøjer, der indkøbes her i landet, og brugte køretøjer, der senest har været registreret her i landet, midlertidigt registreres på danske grænsenummerplader. Der betales ikke registreringsafgift. Afgiftspligten indtræder, hvis køretøjet senere skal registreres med almindelige danske nummerplader.

Op- og nedvejning § 1a

Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, og som efterfølgende op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny.

Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.

Der skal i forhold til gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- og nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:

• 0-2.000 kg, eller
• 2.001-2.500 kg, eller
• 2.501-3.000 kg, eller
• 3.001-4.000 kg.

Afgørelser

Byretten har truffet følgende afgørelse:

Et importeret køretøj ansås for ibrugtaget her i landet, hvoraf fulgte, at der skulle betales registreringsafgift af køretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Retten lagde vægt på, at køretøjet i tiden mellem købet af køretøjet i Tyskland og politiets beslaglæggelse heraf i Danmark havde kørt 5.386 km. Retten fandt det ikke godtgjort, at denne kørsel alene omfattede enkelte kørsler til reparationer og fremvisning, ligesom bilen havde kørt 3.386 km. af de 5.386 km., imens bilen var udlånt i henhold til en salgskommisionsaftale.

Det var derfor berettiget, at der var opkrævet registreringsafgift af køretøjet som sket. Se SKM2010.731.BR.