SSL og de i medfør heraf udstedte bestemmelser indeholder detaljerede krav om skattemyndighedernes fremgangsmåde ved foretagelse af skatteansættelsen.►
◄►
◄►§ 12A◄►
Også i skatte- og afgiftssager, der kan påklages til LSR, skal der laves en sagsfremstilling før der træffes afgørelse i sagen. Tilsvarende skal der laves en sagsfremstilling i skatte- og afgiftssager, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen. Her skal sagsfremstillingen dog først laves, når der er modtaget en klage over afgørelsen.
Formålet med udarbejdelse af en sagsfremstilling er at give en samlet fremstilling af sagen og dermed sikre, at afgørelsen træffes på et korrekt grundlag.
Nedenfor omtales kravene til en sagsfremstilling med udgangspunkt i sager, der kan påklages til LSR. Disse krav finder tilsvarende anvendelse på sager, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, med de modifikationer der følger af, at sagsfremstillingen i disse sager først skal udarbejdes efter at der er klaget, og dermed efter at afgørelsen er truffet.
Sagsfremstillingen skal altid sendes til udtalelse hos sagens parter. I sager, der kan påklages til LSR, skal der ved høring over sagsfremstillingen tillige fremsendes en tilkendegivelse af, hvilken afgørelse de foreliggende oplysninger efter myndighedens opfattelse giver grundlag for.
Sagsfremstillingen skal være et redigeret dokument. Oplysninger, der fremkommer under sagens behandling, skal indarbejdes under det eller de relevante afsnit i sagsfremstillingen. Kommer en part i sagen med relevante indsigelser eller bemærkninger til det tilsendte, skal de indarbejdes i sagsfremstillingen. Sagsfremstillingen skal give en samlet og sammenhængende fremstilling af sagen, således at både sagens parter og andre myndigheder kan forstå sagen uden at få tilført yderligere information.
Den endelige sagsfremstilling skal sendes til sagens parter. I sager, der kan påklages til LSR, skal der tillige sendes en særskilt meddelelse om sagens afgørelse.
En sagsfremstilling skal indeholde følgende afsnit:
- Indledning og identifikationsoplysninger.
- Hvilken afgørelse, de foreliggende oplysninger giver grundlag for.
- Sagens faktiske forhold.
- Begrundelsen for afgørelsen.
- Partens opfattelse og begrundelsen herfor.
Herudover skal myndighedens afgørelse af sagen indarbejdes i sagsfremstillingen. Sagsfremstillingens omfang skal i øvrigt afpasses efter sagens karakter. I sager med enkle problemstillinger vil sagsfremstillingen således i princippet svare til en veldisponeret afgørelse, dvs. med en kort beskrivelse af faktum, retsregler og myndighedens afgørelse.
Indledning og identifikationsoplysninger: Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af, hvem og hvad sagen vedrører. I afsnittet skal såvel sagens parter som det eller de problemer, sagen vedrører, identificeres.
Hvilken afgørelse, de foreliggende oplysninger giver grundlag for: Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af, hvilken afgørelse de oplysninger, der foreligger i sagen og som er gengivet i sagsfremstillingen, efter myndighedens opfattelse giver grundlag for. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at der i beskrivelsen indgår en talmæssig opgørelse.
Sagens faktiske forhold: Dette afsnit skal indeholde en beskrivelse af de faktiske oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse, herunder for forståelsen af sagen. Også en parts relevante oplysninger om faktum skal indarbejdes heri. Hvis der er uenighed mellem myndigheden og en part om de faktiske forhold, der skal indgå i grundlaget for afgørelsen, skal begge opfattelser af faktum fremgå af sagsfremstillingen med en angivelse af, hvem der står for de forskellige opfattelser.
Begrundelse for afgørelsen: Begrundelsen for afgørelsen skal opfylde de begrundelseskrav, der er omtalt i A.H.6.6.
Partens opfattelse og begrundelse herfor: Partens relevante tilkendegivelser og begrundelser skal indarbejdes i sagsfremstillingen. Fremstillingen heraf skal være loyal, neutral og forståelig. Se tillige om vejledningspligten i A.H.6.1.
Når høring af sagens parter er afsluttet, og myndigheden har truffet afgørelse i sagen, afsluttes sagsfremstillingen med et afsnit herom, så det af sagsfremstillingen fremgår, hvorledes sagen er afsluttet. I sager, hvor der ikke er afgivet udtalelse, kan indholdet af dette afsnit begrænses til en oplysning om, at der er truffet afgørelse i overensstemmelse med det i høringen af sagens parter tilkendegivne. Herudover skal sagens parter have en særskilt og begrundet underretning om sagens afgørelse.◄