Beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer afhænger i første omgang af, hvorvidt der er udstedt omsættelige beviser (certifikater) for medlemmernes indskud.

Er der ikke udstedt certifikater er foreningen kontoførende.

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 er der foretaget ændringer i ABL § 19.

Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 er der foretaget ændringer i både ABL § 19, stk. 4, LL § 16 C og lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Ændringerne går ud på, at såfremt en investeringsforeningsafdeling opretter andelsklasser, skal afdelingen beskattes som investeringsselskab, jf ABL § 19. Det gæder uanset om afdelingen efter den almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som udloddende foreninger, akkumulerende forenger eller kontoførende foreninger. For afdelinger der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksistende afdelinger, der beskattes efter ABL § 19, træder bestemmelserne i kraft den 1. juli 2009. I øvrigt har ændringerne i skattelovene virkning fra den 1. januar 2010.  

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 er der ligeledes foretaget ændringer i LL § 16 C og andre bestemmelser, som har betydning for investerinmgsforeninger ►og investeringsselskaber◄.

►Ved lov nr. 1388 af 21. december 2009, er der foreatget en ændring i lov nr. 98 af 10. februar 2009.◄

Kontoførende Ved en kontoførende investeringsforening forstås en investeringsforening, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006 om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Se nærmere afsnit S.A.1.8.4.

Ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 er der ændret i § 2 i lov om kontoførende investeringsforeninger. Herefter er det en betingelse for beskatning efter loven, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Andelene i en kontoførende forening skal ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen. Dette gælder dog ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer. Baggrunden for lovændringen er, at der er åbnet mulighed for at investeringsforeningsafdelinger kan oprette andelsklasser. For afdelinger der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksistende afdelinger, der beskattes efter ABL § 19, træder bestemmelserne i kraft den 1. juli 2009. I øvrigt har ændringerne virkning fra den 1. januar 2010.  

Certifikatudstedende Certifikatudstedende investeringsforeninger udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud - investeringsforeningsbeviser eller certifikater. De certifikatudstedende investeringsforeninger er selvstændigt skattepligtige efter selskabsskatteloven og beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, SEL § 1, stk. 1, nr. 5a eller SEL § 3, stk. 1, nr. 19. SEL § 3, stk. 1, nr. 19 er blevet ændret ved lov nr. 525 af 12 juni 2009. Se nærmere afsnit S.A.1.8.1, S.A.1.8.2 og S.A.1.8.3.

Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at certifikatets ejer bliver lodtager i foreningens overskud og formue i forhold til certifikatets pålydende.

I henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5a omfatter skattepligten investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. ABL § 19, stk. 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C.      

I afgørelsen offentliggjort som TfS 1994,815LR antog Ligningsrådet efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsforetagende kunne sidestilles med en dansk certifikatudstedende investeringsforening. Om det irske investeringsforetagende var det oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som anbringes i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og er på forlangende fra et medlem forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerer midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsforetagendet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen sker til en pris, der fastsættes på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsbeviser sker på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde. 

Om den objektive skattepligt for investeringsforeninger, se afsnit S.C.4.

Efter praksis har den skattemæssige definition af investeringsforeninger ikke været knyttet til Økonomiministeriets lovgivning om investeringsforeninger, se således TfS 1994, 165 LR, hvor en forening skattemæssigt blev kvalificeret som en udloddende investeringsforening, som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom foreningen på grund af dels foreningens formål og dels foreningens medlemsregler ikke var omfattet af investeringsforeningsloven.

Se tillige SKM2004.172.LR, hvor Ligningsrådet ud fra en konkret bedømmelse fandt, at en tysk investeringsforening, der ved investering i fast ejendom i Danmark ville blive skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, måtte anses at være et selvstændigt skattesubjekt. Om den tyske investeringsforening var det oplyst, at der kun var et område, hvor foreningen adskiller sig fra en dansk investeringsforening. I modsætning til en dansk investeringsforening havde investorene ingen stemmeret og i overensstemmelse hermed er der ingen årlig generalforsamling, hvor stemmeretten kan komme til udtryk. Ligningsrådet henså til de kriterier, der opremses i afsnit S.A.1.10.1, og efter Ligningsrådets opfattelse kunne der ikke lægges afgørende vægt på, om investeringsforeningen styres af foreningsorganer i form af generalforsamling og en valgt bestyrelse.

SpecialforeningerI henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. (investeringsforeningsloven), som senest er offentliggjort som lovbekendtgørelse nr. ►807 af 21. august 2009◄, er der mulighed for at etablere specialforeninger, der har en række af investeringsforeningernes karakteristika.

Virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som specialforeninger for at kunne udøve virksomhed, som 1) består i fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i de i kapitel 13 i investeringsforeningsloven nævnte instrumenter, og 2) indløser en deltagers andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Specialforeninger kan være såvel certifikatudstedende som kontoførende.

De nævnte specialforeninger adskiller sig fra investeringsforeninger omfattet af investeringsforeningsloven ved bl.a. at have andre placeringsregler og ved at kunne henvende sig til en mere begrænset kreds end investeringsforeninger omfattet af loven. På denne baggrund må det antages, at specialforeninger omfattet af investeringsforeningsloven som hovedregel vil være omfattet af begrebet investeringsforening i skattelovgivningen.

I tilfælde, hvor specialforeningen anses for en investeringsforening, finder reglerne for akkumulerende, udloddende og kontoførende foreninger anvendelse. Endvidere finder reglerne for investeringsselskaber anvendelse.

Udbytter Den skattemæssige behandling af udbytte fra certifikatudstende og kontoførende investeringsforeninger gennemgåes henholdsvis i afsnit S.F.3.1. og afsnit S.G.22.