Værdien af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked fastsættes til handelsværdien. Kendes handelsværdien ikke, f.eks fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.

Hjælpereglen Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:

Fast ejendom: Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Se eksempel herpå i Ligningsrådets afgørelse SKM2004.173.LR. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

Associerede selskaber: Beholdninger af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder, medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.

Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. (Årsregnskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006)

Goodwill og andre immaterielle aktiver: Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinier, der fremgår af LV Erhvervsdrivende, afsnit E.I.4.1.2.1.

Udskudt skat: Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.

Andre forhold: En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi. Ved beregning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne aktier repræsenterer.

Fravigelse af hjælpereglen Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

OmsætningsbegrænsningerAftalte omsætningsbegrænsninger kan endvidere have indflydelse på kursfastsættelsen. I TfS 2000, 560 HRD var der i en aktionæroverenskomst indgået aftale om omsætningsbegrænsning. Af dommen fremgår det, at der ved "aktiernes handelsværdi" må forstås handelsværdien for den enkelte aktionær. Højesteret bemærkede: "Handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter. Der er ikke i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra sådanne begrænsninger, og lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen. Det forhold, at handelsværdien i andre relationer ansættes uden hensyn til sådanne begrænsninger, tvinger ikke til en anden forståelse." Højesteret konkluderede: "På baggrund af omsættelighedsbegrænsningens formål og de alternative muligheder for afståelse uden begrænsning, som aktionærerne kunne have en fælles interesse i at gennemføre, lægger Højesteret til grund, at det den 18/5 1993 ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden begrænsninger." Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under det tidligere udmeldte syn og skøn.

Ligningsrådet foretog ansættelse af 19. maj 1993 værdien i ovennævnte sag i SKM2001.198.LR. Se også SKM2001.199.LR Se endvidere SKM2002.25.LR og SKM2002.461.LR for Ligningsrådets praksis efter Højesterets afgørelse.

Østre Landsret har i SKM2008.32.ØLR fastslået, at handelsværdien af en post unoterede aktier pr. 19. maj 1993 med rette var fastsat til den kurs, der fulgte af tilbagekøbsaftalen med selskabet uden hensyn til mulige merværdier i selskabet, idet det ikke den 18. maj 1993 kunne anses for realistisk, at de pågældende aktier på daværende eller et senere tidspunkt ville kunne sælges til en værdi, der var højere end den i tilbagekøbsaftalen fastsatte kurs.

Skatterådet har i SKM2008.496.SR fastslået, at den kurs, som selskabet ønskede at anvende ved medarbejdernes aktiekøb og -salg, var udtryk for handelsværdien, idet medarbejderne udelukkende kunne afstå aktierne til selskabet. Medarbejderne var således direkte og indirekte afskåret fra at få del i eventuelle merværdier ved en afståelse til tredjemand. Skatterådet bekræftede i øvrigt, at det ikke havde nogen betydning for besvarelsen, at medarbejderen erhvervede aktierne i selskabet via et 100 pct.-ejet holdingselskab, så længe aktiebesiddelsen var betinget af, at medarbejderen fortsat er 100 pct. ejer af holdingselskabet.

I SKM2010.290.VLR gjorde 4 børn under påberåbelse af formueskattekursen i henhold til værdiansættelsescirkulæret fra 1982 gældende, at værdien af anpartsselskaber, som de havde modtaget som gave fra deres mor, var 6.250 kr. (kurs 5), og at gaverne derfor var fritaget for gaveafgift. De fik ikke medhold, idet landsretten - bl.a. på baggrund af oplysninger om værdien af apportindskud i selskaberne - lagde til grund, at den reelle værdi af selskaberne var 1.364.430 (kurs 1.050), således som skattemyndighederne havde gjort gældende.

I SKM2010.474.ØLR havde Landsskatteretten ansat værdien af unoterede A-aktier i H1 A/S til kurs 1300 pr. 19. maj 1993. Der var tale om et skøn med udgangspunkt i konklusionerne i en syns- og skønserklæring. Landsskatteretten kunne hverken tiltræde sagsøgernes kritik af skønsmændenes vurdering af hele selskabets værdi ("totalværdien") eller deres kritik af skønsmændenes vurdering af merværdien af A-aktierne i forhold til B-aktierne ("kontrolpræmien"). Østre Landsret, der var tiltrådt af 2 sagkyndige medlemmer i medfør af retsplejelovens § 20, gav heller ikke sagsøgeren medhold i deres kritik og skønmændenes - og dermed også Landsskatterettens - skøn over selskabets "totalværdi". Derimod statuerede landsretten; at den af skønsmændene valgte metode til vurdering af kontrolpræmiens størrelse ikke var velegnet, og at kontrolpræmien i virkeligheden var væsentligt højere, end skønsmændene - og dermed også Landsskatteretten - havde vurderet. Ingen af parterne havde nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet skønsmæssig ansættelse af aktiernes værdi, idet de havde overladt skønnet over aktiernes værdi til landsretten. Landsretten tiltrådte ikke sagsøgernes påstand om, at kursen på A-aktierne pr. 19. maj 1993 var 2.350, men skønnede, at kursen efter en samlet vurdering måtte fastsættes til 1.600 - altså 300 point højere end Landsskatterettens skøn.