Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af det danske moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen, eller af disse selskaber i forening, jf. SEL § 31, stk. 1. I TfS 1993, 416 HRD fandt Højesteret, at der ikke kunne ske sambeskatning, idet moderselskabet ikke havde ejet datterselskabsaktierne i hele indkomståret. I SKM2002.410.LR klagede et selskab over, en af skattemyndigheden nægtet sambeskatning for indkomståret 2000. Ligningsrådet fandt ikke, at betingelserne for sambeskatning var opfyldt for indkomståret 2000. Moderselskabet havde kun ejet datterselskabet i en del af moderselskabets regnskabsår, ligesom ejerskabskravet ikke kunne lempes via de i sambeskatningscirkulære 1999-46, betingelse 1.2., angivne undtagelsesbestemmelser. Betingelsen er dog modificeret i relation til udenlandske datterselskaber, jf. senere i afsnittet. 

Den rene form for sambeskatning forekommer, hvor et moderselskab sambeskattes med dets 100 pct. ejede datterselskab. Sambeskatning vil dog eksempelvis også kunne tillades i nedennævnte tilfælde:

1. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, medens A og B tilsammen ejer hele aktiekapitalen i selskabet C, kan alle tre selskaber sambeskattes.
2. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, der igen ejer hele aktiekapitalen i selskab C, medens A og C tilsammen ejer hele aktiekapitalen i selskab D, kan alle fire selskaber sambeskattes.
3. Hvor et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab i forening ejer hele aktiekapitalen i et tredje dansk eller udenlandsk selskab, vil sambeskatning også kunne tillades.

Et selskabs besiddelse af egne aktier eller anparter er - ligesom crossholding - ikke til hinder for sambeskatning.

I TfS 1994, 58 TSS var et moderselskab og to datterselskaber sambeskattede. Den eksisterende sambeskatning ønskedes opretholdt, efter at alle 3 selskaber var solgt til et nyt holdingselskab, således at de 3 selskaber blev søsterselskaber. Det var kun den eksisterende sambeskatning mellem de 3 selskaber, der ønskedes opretholdt. Holdingselskabet, som blev moderselskab for de 3 selskaber, ønskedes derimod ikke inddraget under sambeskatningen. Ligningsrådet fandt ikke, at den hidtil bestående sambeskatning mellem de 3 selskaber kunne opretholdes, idet selskaberne nu var blevet søsterselskaber. Afgørelsen viser, at det ikke er tilstrækkeligt til at få eller opretholde sambeskatning, at selskaberne er ejet af samme selskab, når dette selskab (moderselskabet) ikke ønskes medinddraget under sambeskatningen. I TfS 1995, 388 LR fandt Ligningsrådet bl.a., at den hidtidige sambeskatning mellem et moderselskab og dets datterselskab i princippet ville fortsætte som en selvstændig enhed i relation til ligningslovens § 15, uanset at moderselskabet - som led i en koncernomstrukturering og udvidelse af sambeskatningskredsen - blev søsterselskab til det hidtidige datterselskab.

Er ét eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske selskaber (i praksis dog evt. sammen med udenlandske datterselskaber), der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene eller Investeringsfonden for vækstmarkeder, ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i landet.  

Et dansk selskab havde erhvervet alle aktierne i et andet dansk selskab og dets tilhørende udenlandske registrede datterselskab. Da der nu ønskedes etableret sambeskatning mellem moderselskabet og de to datterselskaber, blev Ligningsrådet anmodet om at afgive en bindende forhåndsbesked om, hvorvidt SEL § 31, stk. 1, 6. pkt. ville være til hinder for sambeskatning. Ligningsrådet besvarede de stillede spørgsmål benægtende, jf. SKM2002.242.LR.

Ejes en del af aktierne i et udenlandsk datterselskab i øvrigt af fremmede - uanset at dette ikke kræves efter det pågældende lands lovgivning - gives tilladelse til sambeskatning ikke. Sambeskatning er således nægtet i tilfælde, hvor meget små aktieposter tilhørte fremmede, selv om koncernen reelt havde kontrol over de resterende aktier.

De mindre aktieposter kan dog ejes af fremmede f.eks. på grund af et formelt ejerskab etableret af hensyn til udenlandsk lovgivning. I sådanne tilfælde kan aktierne reelt anses at tilhøre moderselskabet, således at sambeskatningsbetingelsen er opfyldt, se TfS 1997, 225 ØL og kommentaren i TfS 1997, 231 DEP. Spørgsmålet om, hvorvidt moderselskabet reelt må anses for at eje alle aktierne beror på en konkret vurdering.  

Sambeskatning kan tillades, selv om et datterselskab udsteder medarbejderaktier omfattet af LL § 7A. Det er dog en betingelse for at opnå sambeskatning, at de udstedte medarbejderaktier ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der er forpligtet til at erhverve disse, jf. SEL § 31, stk. 2. Der er ingen begrænsning i, hvor stor en andel af aktiekapitalen medarbejderaktierne må udgøre.  

En hidtidig sambeskatning mellem et moderselskab og dets datterselskaber kunne opretholdes - uanset, at ledende medarbejdere i datterselskaberne erhvervede konvertible obligationer eller aktie-warrants i det datterselskab, hvor de var ansat - indtil og med det indkomstår, der lå forud for det tidspunkt, hvor retten til at erhverve aktier rent faktisk blev udnyttet, TfS 1992, 100 LR.

Ejet i hele moderselskabets indkomstår Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår. Undtagelse herfra gælder dog i følgende tilfælde:

1. Moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse.
2. Moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, bortset fra forrentning af indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab.
3. Moderselskabet ejer aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation. 

Betingelsen om, at moderselskabet skal have ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i hele moderselskabets indkomstår, er anset for opfyldt i et tilfælde, hvor selskaberne havde samme regnskabsår, og moderselskabet erhvervede aktierne i datterselskabet på regnskabsårets første dag. Frasalg af datterselskabsaktier på den sidste dag i regnskabsåret er heller ikke til hinder for, at sambeskatning gennemføres for det pågældende regnskabsår. Se TfS 1994, 538 TSS. I TfS 1993, 416 HRD blev sambeskatning mellem et moderselskab og et datterselskab nægtet, idet det ikke fandtes godtgjort, at aftale om moderselskabets erhvervelse af aktierne i datterselskabet fra den fælles aktionærkreds var indgået ved indkomstårets begyndelse. Det blev bl.a. bemærket, at der som følge af interessefællesskabet måtte stilles strenge krav om dokumentation for aftalen.

SKM2004.35.LR: A havde regnskabsår fra 01.01. - 31.12. B havde regnskabsår fra 01.07. - 30.06. B var sambeskattet med datterselskaberne C, D og E, der alle ligeledes havde regnskabsår 01.07. - 30.06. Med virkning pr. 1. januar 2001 gennemførtes en skattefri fusion mellem A og B, med A som det fortsættende selskab. A omlagde i forbindelse med fusionen sit regnskabsår, således at indkomståret 2001 dækkede regnskabsperioden 01.01.2001 - 30.06.2001, mens C, D og E’s indkomstår 2001 dækkede regnskabsperioden 01.07.2000 - 30.06.2001. A anmodede herefter om sambeskatning med C, D og E, idet A i forbindelse med fusionen var succederet i B’s aktiebesiddelser i C, D og E, hvorfor A fandtes at have ejet aktierne i C, D og E i hele disse selskabers indkomstår. Ligningsrådet udtalte, at der ikke kan tillades sambeskatning mellem et moderselskab og tre datterselskaber, der ikke har sammenfaldende regnskabsår, når moderselskabet ikke har ejet aktierne i datterselskaberne i hele datterselskabernes indkomstår, idet moderselskabet først er kommet til eksistens midt i datterselskabernes indkomstår.

SKM2004.34.LR: Et moderselskab, A, fusionerede med virkning pr. 1. juli 2000 med et andet moderselskab, B, med A som det fortsættende selskab. A havde et datterselskab beliggende i Tyskland, C, og et datterselskab beliggende i Østrig, D, ligesom B havde et datterselskab beliggende i Tyskland, E, og et datterselskab beliggende i Østrig, F. Der gennemførtes herefter en fusion af C og E med C som det fortsættende selskab, ligesom der gennemførtes en fusion af D og F med D som det fortsættende selskab. Begge datterselskabsfusionerne havde virkning pr. 1. juli 2000. A’s indkomstår 2001 vedrørte perioden 1. juli 2000 - 30. juni 2001. Der blev anmodet om sambeskatning mellem A samt E og F for indkomståret 2001, idet datterselskabsfusionerne fandtes at kunne sidestilles med likvidation. Ligningsrådet udtalte, at der ikke kan tillades sambeskatning mellem et moderselskab og to datterselskaber, når datterselskaberne er ophørt ved fusion med virkning pr. den første dag i det indkomstår, for hvilket sambeskatningen ønskes etableret.

I SKM2003.57.LR var A A/S som moderselskab i en årrække sambeskattet med datterselskaberne C A/S og D A/S. Selskabernes regnskabsperiode var 1. maj til 30. april. Den 30. september 2000 foretog A A/S en skattefri aktieombytning af aktierne i de to datterselskaber med aktier i et nystiftet holdingselskab, B A/S. B A/S første regnskabsperiode var 30. september 2000 - 30. april 2001. Ved indsendelsen af selvangivelsen for 2001 anmodede A A/S blandt andet om sambeskatning mellem A A/S, det nye holdingselskab B A/S, C A/S og D A/S. Den skatteansættende myndighed meddelte afslag på anmodningen om tilladelse til sambeskatning mellem A A/S og datter-datterselskaberne C A/S og D A/S for indkomståret 2001, hvilken afgørelse selskabernes revisor påklagede til Ligningsrådet. Ligningsrådets fandt, at sambeskatningsbetingelserne skal være opfyldt i hvert enkelt led i en kæde af moder-, datter- og datter-datterselskaber, og da B A/S ikke havde ejet aktierne i C A/S og D A/S i såvel hele B A/S’ indkomstår som i hele C A/S’ og D A/S’ indkomstår, kunne klagen ikke imødekommes.

I SKM2003.37.LSR havde C den 1. november 1999 erhvervet A ApS, som var et skuffeselskab med første regnskabsår fra 26. marts 1999 til 30. juni 2000. A ApS erhvervede efterfølgende D ApS den 1. november 1999. D ApS var ligeledes et skuffeselskab med første regnskabsår fra 26. marts 1999 til 30. De stedlige skattemyndigheder nægtede selskaberne adgang til sambeskatning. Landsskatteretten fandt, at betingelsen i sambeskatningscirkulærets pkt. 1.2. om ejerskab måtte anses for opfyldt, uanset at datterselskabet ikke havde været ejet af moderselskabet i hele dettes indkomstår. Landsskatteretten bemærkede, at moderselskabet erhvervede datterselskabet på et tidspunkt, hvor datterselskabet havde været uden aktivitet ud over forrentningen af egenkapitalen siden dets stiftelse og fandt under hensyn til ordlyden i sambeskatningscirkulæret ikke grundlag for at antage, at et moderselskab, som var et skuffeselskab, skulle være udelukket fra sambeskatning i nærværende tilfælde. Landsskatteretten bemærkede, at selskaberne i kraft af sambeskatningscirkulæret havde et retskrav på sambeskatning i indkomståret 2000.

SKM2002.459.LR:Et (moder)selskab overtog i forbindelse med en skattefri spaltning anparter i et andet (datter)selskab. Spaltningen blev gennemført med tilbagevirkende kraft, således at spaltningsdatoen fremstod tidligere på året end datoen for selve stiftelsen af moderselskabet. Uagtet, at moderselskabet formelt ikke var stiftet på spaltningens virkningstidspunkt, fandt Ligningsrådet at en spaltning med tilbagevirkende kraft i medfør af fusionsskattelovens regler bevirker, at moderselskabet pr. spaltningens virkningstidspunkt skattemæssigt måtte anses for at være succederet i det indskydende selskabs anpartsbesiddelser. Betingelserne for sambeskatning mellem moder- og datterselskab var herefter opfyldt.

I TfS 2000, 1002 LR havde selskabet A ved fusion med selskabet B overtaget B's aktier i nogle datterselskaber. Da fusionen var gennemført med tilbagevirkende kraft, fandt den skatteansættende myndighed, at betingelsen i sambeskatningscirkulærets pkt. 1.2 ikke var opfyldt, hvorfor der meddeltes afslag på A's anmodning om tilladelse til sambeskatning med datterselskaberne. Afgørelsen blev påklaget til Ligningsrådet, der gav tilladelse til den ønskede sambeskatning, idet det modtagende selskab (A) på fusionens virkningstidspunkt ansås for at være succederet i det indskydende selskabs (B)'s aktiebesiddelser.

I TfS 1994, 369 LR ejede moderselskabet S A/S en række datterselskaber, bl.a. D A/S, der havde været ejet i mere end 3 år. I forbindelse med en koncernomstrukturering blev der gennemført en aktieombytning. Efter denne omstrukturering ville datterselskabet D A/S fremover blive moderselskab for det tidligere moderselskab S A/S. Uanset hvornår i løbet af indkomståret aktieombytningen blev foretaget, kunne den eksisterende sambeskatning mellem de 2 selskaber opretholdes.

I TfS 1993, 167 LR afslog Ligningsrådet sambeskatning, idet et selskab først midt i indkomståret - efter en tvangsindløsningsprocedure - rådede over de sidste 2 pct. af aktiekapitalen i et koncernselskab.

Vedrørende sambeskatning med et nystiftet moderselskab henvises til S.D.4.5 vedrørende betingelse 1.