I TfS 1996, 631 LR fandt Ligningsrådet, at en anmodning om spaltning af et ApS til to nyetablerede selskaber ikke kunne imødekommes, idet det spaltede selskab overførte samtlige aktiver og passiver til det ene af de nye selskaber B ApS, hvorimod det andet nye selskab C ApS alene i forbindelse med spaltningen ville modtage en fordring på selskab B. Det var ikke hensigten, at selskab C ApS skulle modtage nogen likvider fra det spaltede selskab. Fordringen ville blive tilvejebragt ved en regnskabsmæssig postering. Betingelsen i FUL § 15 a, stk. 2, om at en spaltning skal omfatte to eller flere selskaber, var således ikke opfyldt. Afgørelsen ligger forud for ændringen af spaltningsbegrebet. Den vedrører en spaltningssituation, hvor det indskydende selskab ophører uden likvidation. Opmærksomheden henledes i øvrigt i denne forbindelse på, at spaltning af et ApS på daværende tidspunkt ikke kunne lade sig gøre selskabsretligt.

TfS 1998, 302 LR I et tilfælde, hvor et datterselskab ønskede at foretage spaltning uden ophør til sit moderselskab, blev ansøgningen afslået. Der blev henset til, at reglerne om spaltning ikke kunne finde anvendelse, da det spaltende selskab ikke kunne anses at opfylde lovkravet i FUL § 15 a, hvorefter det spaltende selskab skal vederlægge selskabsdeltagerne med aktier.

I TfS 1998, 415 LR havde Ligningsrådet på et tidligere tidspunkt givet tilladelse til spaltning af et selskab. Der var i den forbindelse givet de 3 aktionærer vilkår om ikke i en 3-års periode fra spaltningen at afhænde modtagne anparter på en måde, som medførte en forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. Der ønskedes efter spaltningen gennemført en aktieombytning af aktierne og anparterne i de udspaltede selskaber. Ligningsrådet afslog at give tilladelse til aktieombytningen, idet spaltningsvilkåret om 3 års ejertid ikke kunne opretholdes indirekte gennem et holdingselskab.

TfS 1999, 257 LR Et udenlandsk selskab X AB foretog strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab, Y AB. 2 danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession, jf. FUL § 15 b, stk. 5, sådan at en del af den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i X AB blev overført til de nyligt modtagne aktier i Y AB. Der var i den forbindelse henvist til, at slutresultatet af strukturændringen svarede til, hvad tilfældet ville være ved en skattefri spaltning efter fusionsskattelovens regler. Ligningsrådet imødekom ikke ansøgningen, idet erhvervelsen af aktierne i Y AB ikke kunne anses som modtaget som led i en spaltning. Tildelingen af datterselskabsaktierne måtte derimod betragtes som udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A.

SKM2004.73.TSS Der søgtes om skattefri ophørsspaltning af holdingselskabet H, som var stiftet i 2000 i forbindelse med en skattefri aktieombytning af aktierne i det underliggende selskab D. Aktierne i D ønskedes overdraget til to holdingselskaber, H1 og H2, der hver især skulle være helejet af de hidtidige aktionærer, A og B. Baggrunden for spaltningen var, at de to aktionærer ønskede at påbegynde aktiviteter uafhængigt af hinanden samtidig med, at de kunne fortsætte driften af D. Endvidere var spaltningen begrundet i B's fremtidige generationsskifte med sin søn. Da spaltningen var forretningsmæssigt begrundet, og da den ved spaltningen opnåede struktur agtedes opretholdt i mindst tre år, blev anmodningen imødekommet uden fastsættelse af vilkår. Ca. en måned efter afgørelsens fremsendelse - og inden tilladelsens udnyttelse - blev Told- og Skattestyrelsen forespurgt, om H1 kunne afhænde de modtagne aktier i D, enten ved tilbagesalg til udstedende selskab eller ved salg til H2, uden at dette fik indflydelse på den meddelte tilladelse, idet A var blevet syg og derfor ikke kunne fortsætte i D's drift. Under hensyn til de ændrede forudsætninger fandt Told- og Skattestyrelsen det ikke sandsynligt, at der ville blive påbegyndt nye aktiviteter i H1. Endvidere ville salget af aktierne i H1 medføre, at den ved spaltningen opnåede struktur kun ville blive opretholdt i endog særdeles kort tid - og ikke som forudsat ved tilladelsen i mindst tre år. Told- og Skattestyrelsen fandt herefter, at hovedformålet med spaltningen ikke længere var forretningsmæssigt begrundet, hvorfor afståelse af aktierne i H1 vill bevirke, at spaltningen ville blive anset som skattepligtig.

SKM2004.164.TSS Et selskab, der ejedes af to personlige anpartshavere og et sameje, hvis deltagere var de to personlige aktionærer, ønskedes ophørsspaltet. Samtlige selskabets aktiver var oprindelig forudsat overført med succession til to nye selskaber, hver ejet af en personlig aktionær. Det var ikke hensigten at opløse samejet ved en skattepligtig overdragelse. Told- og Skattestyrelsen fandt, at kun de af de personlige aktionærer direkte ejede andele kunne spaltes med succession i medfør af FUL's bestemmelser. Den af samejet ejede andel, der ifølge en revideret spaltningsanmodning vederlagdes med likvider ansås for afhændet af deltagerne, jf. FUL § 15 b, stk. 4, 2. pkt., og beskatning af deltagerne ville, jf. FUL § 9, stk. 2, ske i medfør af aktieavancebeskatningsloven. 

SKM2005.26.TSS A var ejer af samtlige anparter i Holding ApS, der var ejer af samtlige anparter i Drift ApS. A ønskede at foretage et glidende generationsskifte med sin søn, B, der havde været ansat i Drift ApS siden 1988. Der blev i den forbindelse ansøgt om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af Holding ApS. Det var hensigten, at anparterne i Drift ApS skulle udspaltes til to modtagende selskaber, A Holding ApS og B Holding ApS, der skulle eje henholdsvis 80% og 20% af anparterne i Drift ApS. Efter spaltningen var det hensigten at overdrage anparterne i B Holding ApS fra A til B med succession. Endvidere var det hensigten, at foretage løbende tilbagesalg til udstedende selskab af A Holding ApS´s anparter i Drift ApS. B Holding ApS skulle således på sigt blive eneejer af Drift ApS. Told- og Skattestyrelsen fandt, at der ved den beskrevne konstruktion forelå skatteundgåelse, hvorfor der blev meddelt afslag på det ansøgte.      

SKM2005.184.TSS Et ejendomsselskab (A) drev virksomhed med drift og udlejning af fast ejendom og ejede i den forbindelse en fast ejendom. Bortset fra ejendommen var der ikke andre aktiver i selskabet end likvide beholdninger. A's moderselskab anmodede om skattefri grenspaltning af A, således at ejendommen med prioritetsgæld skulle overføres til et nystiftet selskab B. Aktierne i det nye selskab B skulle umiddelbart efter grenspaltningen afstås til tredjemand. Told- og Skattestyrelsen udtalte indledningsvist, at de skattemæssige konsekvenser af det umiddelbare frasalg af aktierne i B i forlængelse af spaltningen var, at den ellers skattepligtige afståelse af ejendommen i det indskydende selskab A, ville blive konverteret til en (umiddelbar) skattefri afståelse. Told- og Skattestyrelsen lagde ved sin afgørelse særlig vægt på, at spaltningen af A og det i forlængelse heraf umiddelbare frasalg af anparter i B til tredjemand fremtrådte som et samlet arrangement, idet effektueringen af det efterfølgende frasalg forekom som en væsentlig forudsætning for ønsket om at gennemføre spaltningen.

SKM2005.232.TSS A og B ejede aktierne i C A/S med 50% til hver. C A/S havde drevet virksomhed med drift af supermarkeder. Disse supermarkeder blev frasolgt i 2004, hvorefter der var en likvid beholdning i selskabet på ca. 35 mio. kr. Den samlede aktivmasse udgjorde ca. 38 mio. kr. Herudover havde selskabet 2 lejekontrakter, der var fremlejet til køberne af supermarkederne. A og B ønskede at foretage en skattefri ombytning af aktierne i C A/S med aktier i det nystiftede selskab D A/S. Efterfølgende var det hensigten at ophørsspalte D A/S således, at aktiver og passiver blev udspaltet til to nystiftede selskaber E A/S og F A/S, hvor A skulle eje samtlige aktier i E A/S og B samtlige aktier i F A/S. Told- og Skattestyrelsen fandt, at der ved de beskrevne transaktioner forelå skatteundgåelse, hvorfor der blev meddelt afslag på det ansøgte. 

SKM2005.284.TSS A var eneanpartshaver i selskabet C ApS, der var holdingselskab for D ApS. Via D ApS ejedes en række selskaber i Spanien, der drev virksomhed indenfor udvikling, opførsel og salg af ejendomsprojekter i Spanien. A anmodede Told- og Skattestyrelsen om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af C ApS efter fusionsskattelovens § 15a. Baggrunden for anmodningen var, at A og dennes ægtefælle B havde søgt om separation med henblik på efterfølgende skilsmisse. A ønskede at ophørsspalte C ApS i to nystiftede selskaber, E ApS og F ApS. E ApS skulle primært modtage anparterne D ApS, hvorimod F ApS udelukkende skulle modtage likvider og i et mindre omfang tilgodehavender. Det var herefter hensigten, at anparterne i F ApS skulle udlægges til B i forbindelse med bodelingen. Told- og Skattestyrelsen fandt, at anmodningen ikke var begrundet i forsvarlige økonomiske betragtninger, hvorfor der blev meddelt afslag til det anmodede. 

SKM2005.357.TSS En anmodning om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af selskabet A blev afslået, idet Told- og Skattestyrelsen fandt, at spaltningen var et maskeret salg af to skibe tilhørende A.

SKM2006.139.SKAT To personaktionærer ejer ligeligt et aktieselskab. I forbindelse med en ansøgt grenspaltning påtænkes stiftet to nye selskaber, hvortil en del af det indskydende selskabs aktiver vil blive overdraget. Den ene aktionær påtænker at fortsætte som aktionær i det indskydende selskab og skal endvidere vederlægges med aktier i et af de nystiftede selskaber, mens den anden aktionær skal udtræde af det indskydende selskab og udelukkende vederlægges med aktier i det andet nystiftede selskab. SKAT meddelte afslag på den ansøgte grenspaltning, idet den ene aktionær ikke forudsættes fuldt ud vederlagt med aktier i et modtagende selskab, men derimod med aktier i det indskydende selskab. Konceptet er derfor ikke omfattet af spaltnings/vederlæggelses-definitionen i Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2.

SKM2006.163.LSR En ansøgning om skattefri ophørsspaltning blev ikke imødekommet. Formålet blev oplyst som løsning af generationsskifte, medens LSR fandt at omstruktureringen havde som et hovedformål at opnå udskydelse af aktiveavancebeskatningen.

SKM2006.325.SKAT Aktionærerne D og E afhændede i 2003 aktiviteten i A. Aktiviteten var herefter alene investering i værdipapirer. Aktionæren D ejer direkte og via et 100% ejet selskab 90,08% af selskabet A. E ejer 9,92% af A. Ud fra en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger fandt SKAT det ikke dokumenteret eller på anden vis tilstrækkelig sandsynliggjort, at motivet bag den skattefri spaltning var forretningsmæssigt begrundet i omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne. Den planlagte omstrukturering  opfyldte således ikke betingelserne i EU- direktiv 90/434/EØF (fusionsdirektivet) og i fusionsskatteloven, hvorfor anmodningen ikke kunne imødekommes.

SKM2010.237.LSR Sagen omhandlede en grenspaltning, hvor flertallet af aktionærerne i det indskydende selskab ikke skulle modtage vederlagsaktier. Landsskatteretten anså ikke spaltningen for at leve op til fusionsskattelovens betingelser om aktievederlæggelse.