Grund- og videreuddannelseDer kan som udgangspunkt ikke tages fradrag for udgifter til uddannelse, herunder udgifter til studierejser og kurser, som afholdes som led i en kompetencegivende uddannelse. Det skyldes at udgifter til uddannelse anses for en etableringsudgift. Udgiften afholdes til etableringen af et indkomstgrundlag og ikke til erhvervelse af indkomsten.  

EfteruddannelseHvis der derimod er tale om, udgifter afholdt som led i en efteruddannelse, vil udgiften være fradragsberettiget. Det er en betingelse, at kurset m.v. har den fornødne forbindelse til den løngivende stilling.

Grænsen mellem videreuddannelse og efteruddannelse er ikke skarp. Men det er karakteristisk for en efteruddannelse, at den har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride det aktuelle arbejdsområde. I modsætning hertil kan en videreuddannelse karakteriseret ved, at den medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion.

Der er fradrag for udgifter til studierejser og kongresser, hvis rejsen har den fornødne tilknytning til den løngivende stilling. Det er ikke nok, at rejsen har været af faglig relevans, den skal også have en tilknytning til stillingen. Udgifter til rejser af mere generel og bredt orienterende art vil ikke være fradragsberettigede.

Ved vurderingen af, om rejsen har den fornødne tilknytning til den løngivende stilling, er der i praksis lagt vægt på, om arbejdsgiveren m.v. fx har anbefalet eller godkendt kurset/rejsen, om der er givet tilskud, samt om der er bevilget tjenestefrihed med løn.

Turistmæssigt islætI en præjudiciel dom af 28. oktober 1999 har EF-domstolen fastslået, at EF-traktatens artikel 59 (nu art. 49) er til hinder for en formodningsregel om, at der som udgangspunkt ikke kan indrømmes fradrag ved deltagelse i kurser, der afholdes på et almindeligt turiststed i en anden medlemsstat, når kursusstedet ikke som sådan er fagligt velbegrundet, hvis der ikke gælder en tilsvarende formodningsregel ved deltagelse i indenlandske kurser, jf. TfS 1999, 850 EF-dom.

Vurderingen af, om der med et konkret kursus eller en studierejse er forbundet et sådant turistmæssigt islæt, at der skal nægtes fradrag for udgiften, beror således på en konkret vurdering. Denne vurdering tager udgangspunkt i fordelingen af opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter uden hensyntagen til kursets/studierejsens geografiske placering. Se nærmere i Told- og Skattestyrelsens redegørelse i TfS 2000, 813 TSS.

LL § 31Arbejdsgivere m.v. har efter LL § 31 mulighed for at betale uddannelsesydelser til den ansatte uden at den ansatte bliver beskattet heraf. Skattefriheden omfatter alle typer af uddannelse, således både grund- og videreuddannelse og efteruddannelse. Det er dog en betingelse, at uddannelsen eller kurset ikke udelukkende har privat karakter for modtageren, se afsnit C.A.5.4 om arbejdsgiverbetalt undervisning. Af LL § 31, stk. 6, fremgår det, at udgifter omfattet af LL § 31, stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., kan fradrages efter skattelovgivningens almindelige regler. LL § 31, stk. 6, medfører således ikke en udvidet adgang til at tage fradrag, der er således fortsat kun adgang til fradrag, hvis der er tale om en efteruddannelsesudgift. Se også afsnittene A.F.1.1 og A.F.3.

Dobbelt husførelseHvis deltagelse i et kursus efter reglerne herom anses for en fradragsberettiget driftsudgift, kan der også indrømmes fradrag for dobbelt husførelse under kursusopholdet, lsr. 1981.23 dog forudsat, at den fratrukne kursusudgift ikke omfatter betaling for opholdsudgifter under kurset. Om dobbelt husførelse se afsnit A.F.1.2.

Om selvstændigt erhvervsdrivende, se LV Erhvervsdrivende afsnittene E.B.3.2, E.B.3.3 og E.B.3.4. 

Om beskatning af rejser betalt af arbejdsgiveren og om studierejselegater, se afsnit C.A.16.5 og afsnit C.A.6.5.

Praksis vedrørende studierejser

  • SKM2001.562.ØLR: En lektor ved Københavns Universitet fik på eget initiativ et ulønnet ophold ved European University Institute i Firenze som "visiting fellow". Landsretten udtalte, at lektoren på grund af sit forskningsområde havde ret til fradrag for udgifter til studierejser til relevante udenlandske forskningsinstitutioner. Retten fandt imidlertid, at opholdets længde var begrundet i ægtefællens ansættelse ved samme institution, og at forskningsopholdets længde dermed ikke havde en direkte forbindelse til lektorens ansættelse ved Københavns Universtitet. Landsretten henså endvidere til, at det ikke var dokumenteret, at opholdet fandt sted under sådanne vilkår, at merudgifterne var en nødvendig følge heraf.
  • TfS 2000, 706 LSR: En skovfoged og direktør i en skovbrugsvirksomhed fik godkendt fradrag for udgifter til en studierejse til Canada. Der blev bl.a. lagt vægt på rejsens faglige indhold sammenholdt med klagerens arbejde som forstmand og leder af et større skovbrugsområde.
  • TfS 2000, 508 LSR: En overlæges deltagelse i en kongres i Sydney ansås ikke for at række ud over en ajourføring af hendes faglige kvalifikationer, og der godkendtes fradrag for afholdte rejse- og opholdsudgifter og deltagergebyr på i alt 18.191 kr. Overlægen havde haft tjenestefrihed med løn og hospitalet havde derudover ydet et tilskud på 5.381 kr. til deltagelse i kongressen. Landsskatteretten fandt, at deltagelsen i kongressen havde haft den for fradragsret efter SL § 6, litra a, jf. LL § 9, stk. 1, nødvendige konkrete og direkte tilknytning til hendes indkomsterhvervelse. Landsskatteretten fandt endvidere, at det turistmæssige islæt havde været så begrænset, at det ikke gav grundlag for at nægte fradragsret for de selvangivne rejseudgifter.
  • TfS 1998, 488 ØLD: En sognepræst deltog i et kursus i Israel med temaet Kirken og Israel. Kurset var arrangeret af Præstehøjskolen, og skatteyderen var bevilget tjenestefrihed med løn under kurset. Udgifterne til hotel m.m. var betalt af Præstehøjskolen. Skatteyderen havde selv betalt rejseudgifter m.m. på i alt 4.302 kr. Landsretten fandt, at rejseudgifterne var afholdt for at ajourføre skatteyderens faglige viden og uddannelse, samt at kursets afholdelse i Israel var fagligt begrundet. Skatteyderens udgift på 4.302 kr. var derfor fradragsberettiget efter SL § 6, litra a.
  • TfS 1997, 557 ØLD: En fodboldtræner havde efter sin kontrakt med boldklubben ret til et træningsophold i en europæisk klub. Fodboldtræneren blev opsagt den 16. september 1991 med fritstillelse medio oktober 1991. Fra den 21. september 1991 til den 30. september 1991 tog han på træningsophold i en boldklub i Schweiz. Han var ikke blevet beordret dertil af arbejdsgiveren, ligesom denne heller ikke havde ydet økonomisk støtte. De afholdte udgifter ansås ikke for fradragsberettigede, da udgifterne ikke havde den fornødne tilknytning til den løbende indkomst, jf. SL § 6, litra a.
  • TfS 1995, 747 ØLD: En gymnasielærer med fransk og spansk som fag deltog i et tværfagligt kursus med efterfølgende studierejse til Senegal med henblik på erhvervelse af indsigt i den senegalesiske identitet, herunder kultur, religion, politik og industri. Skatteyderens udgifter til kursus- og rejseforløb udgjorde 8.500 kr., som blev fratrukket i den skattepligtige indkomst. I modsætning til Landsskatteretten godkendte landsretten fradraget, idet man fandt, at udgifterne udelukkende var afholdt for at kunne opfylde de krav, som blev stillet til skatteyderens undervisning og dermed for at sikre og vedligeholde skatteyderens indtægt. Landsretten lagde herved vægt på bl.a., at efteruddannelsen var godkendt og understøttet af det offentlige, at der af amtskommunen var bevilget tjenestefrihed med løn og fri vikar, og at deltagelsen i efteruddannelsen - uanset emnernes generelle karakter - ikke havde noget turistmæssigt eller rekreativt islæt, fordi skatteyderen skulle undervise i landets kultur i bred betydning.
  • TfS 1994, 878 HRD tidligere TfS 1991, 444 ØLD: En kontraktansat lektor ved Geologisk Centralinstitut under Københavns Universitet havde gennemført forskningsrejser i en række lande. Hans arbejdsområder i de pågældende år var læren om bjergarter med særlig henblik på hårde bjergarter, der kun i meget begrænset omfang findes i Danmark. Han havde modtaget tilskud til dækning af de med rejserne forbundne udgifter fra arbejdsgiveren og selv afholdt rejseudgifter i øvrigt. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at udgifterne havde været nødvendige for at bestride lektorstillingen. Højesteret fandt derimod, at udgifterne var fradragsberettigede efter SL § 6, litra a. Det var ubestridt, at skatteyderens rejser var fagligt relevante og ikke havde noget turistmæssigt islæt, ligesom skatteyderens arbejdsområde forudsatte udlandsrejser. Derudover var der som følge af skatteyderens ansættelsesforhold m.v. ikke grundlag for at antage, at rejseudgifterne var afholdt med et egentligt videreuddannelsesformål. På baggrund heraf fandt Højesteret derfor, at rejseudgifterne var afholdt for at ajourføre hans faglige viden, og at der var en direkte forbindelse mellem sådan ajourføring og hans arbejde. Skatteministeriet har efterfølgende indgået forlig i to lign. sager (lektor og adjunkt - begge universitetsansatte). Se hertil departementets kommentar i TfS 1996, 107 DEP. 
  • Vestre Landsrets dom af 8. oktober 1984, om rejse til Grækenland, gengivet i Skd. 72.127. Fradrag blev indrømmet, pga. tilskud til rejsen og ingen turistmæssige islæt.
  • Vestre Landsrets dom af 5. maj 1987, om rejse til Ægypten (TfS 1987, 290 VLD). Fradrag nægtet, fordi der ikke var en sådan nødvendig forbindelse til skatteyderens undervisning, at fradrag kunne indrømmes. Stadfæstet af Højesteret, Skat 1989.4.311 (TfS 1989, 196 HRD).
  • En adjunkt, der underviste i geografi i gymnasiet, og som deltog i en rejse til Færøerne arrangeret af Geografiforbundet, fik ikke fradrag for udgifterne hertil, da landsretten tillagde det afgørende betydning, at rejsen ikke havde været godkendt eller understøttet som studierejse af Direktoratet for Gymnasieskolen og HF eller nogen anden myndighed med besluttende eller godkendende beføjelser inden for disse skoler. Rejsen havde herefter karakter af en privat rejse i ferietiden, tilrettelagt med henblik på at tilgodese deltagernes i hovedtræk fælles fagmæssige interesser, jf. TfS 1989, 121 VLD (dissens).
  • En etnografs (kandidatstipendiat) rejse til Sardinien for at fremskaffe undervisningsmateriale var ikke fradragsberettiget, lsr. 1972.61. Fradrag er ligeledes nægtet ved lsr. 1974.52 (studie- og messerejse til USA) og 1974.148 (kgl. kapelmusikus).
  • En lærer på et gymnasium opnåede heller ikke fradrag for udgifterne til to rejser, han havde foretaget som forberedelse til ekskursioner med eleverne, lsr. 1985.58.
  • Læge, der med henblik på fortsat ansættelse (forlængelse af vikariat) på Rigshospitalets hjertekirurgiske afdeling efter opfordring af arbejdsgiveren, men for egen regning og i opsparet fritid deltog som observatør ved nogle operationer i USA, blev nægtet fradrag, lsr.1977.167.
  • En børnehavelærerinde på statens kostskole for blinde og svagtseende fik ikke godkendt fradrag for en rejse til England for at studere pædagogiske metoder til optræning og udvikling af åndssvage blinde børn. Rejsen blev betragtet som en studierejse af generel karakter, lsr. 1975.164.
  • Efter at en lokal turistforening ikke længere havde set sig i stand til at betale en turistchefs rejser til Japan til de af Danmarks Turistråd arrangerede »workshops« (en afløsning for de tidligere traditionelle udstillinger), men kun ydede et tilskud, havde skatteyderen selv betalt og fratrukket differencen. Udgiften kunne ikke anses som en driftsudgift i forbindelse med indtægtserhvervelsen, lsr.1977.69.
  • Efter at have gennemgået en 3-årig landbrugsuddannelse tog en skatteyder på et 6 måneders praktik- og arbejdsophold i Canada, arrangeret af International Agricultural Exchange Association. Under opholdet oppebar skatteyderen en lønindtægt på 14.036 kr. fra den canadiske arbejdsgiver. Opholdet i Canada blev anset for foretaget i studiemæssigt øjemed og fradrag for rejseudgifter blev nægtet, lsr.1982.180.
  • En adjunkt havde deltaget i en studierejse til Italien, arrangeret af en lærerkreds. Deltagerne i rejsen havde været lærere i fagene historie, latin og italiensk, oldtidskundskab, fysik, religion og formning. Rejsens pris var 3.095 kr. Han havde oppebåret et tilskud fra amtet på 1.750 kr. og mente, at de udækkede udgifter var fradragsberettigede. Landsskatteretten lagde til grund, at der havde været tale om en tværfaglig studierejse, der således ikke fuldt ud havde haft en specifik tilknytning til den enkelte rejsedeltagers faglige område. Den havde for en del haft karakter af en studierejse af mere generel karakter, for hvilken rejseandel udgiften ikke kunne anses som fradragsberettiget. Retten fandt, at den del af rejseudgiften, der lå udover det opnåede offentlige tilskud, passende kunne henføres til den sidstnævnte ikke-fradragsberettigede rejseandel, jf. Skat 1986.10.605.(TfS 1986, 543 LSR).
  • En universitetslektor i teoretisk fysik og kemi havde under henvisning til LL § 8 B fradraget udgifterne til tre forskningsrejser, som universitetet på grund af budgetnedskæring ikke havde bevilget penge til. I henhold til sin ansættelseskontrakt var skatteyderen forpligtet til at udføre forsøg og forskningsvirksomhed. Efter bl.a. bemærkningerne i lovforslaget til LL § 8 B om bestemmelsens anvendelsesområde, fandt Landsskatteretten ikke, at § 8 B gav hjemmel til fradrag for udgifter til forskning, der skulle sikre en varig lønnet stilling, ligesom retten ikke fandt, at udgifterne kunne anses for fradragsberettigede i henhold til SL § 6, litra a, lsr. 1983.98.

Praksis vedrørende kurser

  • SKM2010.786.BR, hvor en violinist ikke fik fradrag for deltagelse i kursus i Alexanderteknik. Kurset går ud på at kursisten skal lære at anvende sin krop korrekt. Retten fandt ikke godtgjort, at kurserne har til formål at vedligeholde og ajourføre sagsøgers faglige viden. Endvidere fandt retten, at kurserne har en sådan generel og almen karakter, at de ikke er tilstrækkeligt tæt relateret til sagsøgers indkomst.
  • SKM2007.949.ØLR, hvor en pilot ikke fik fradrag for et typecheckkursus. Piloten var på tidspunktet for tilmeldingen til og gennemførelsen af det omhandlede typecheckkursus ikke i et ansættelsesforhold som pilot. Deltagelsen i kurset skete efter pilotens eget ønske og med henblik på at opnå øget mulighed for lønindkomst som pilot ved at kvalificere sig til flyvning af yderligere en flytype og - om muligt - opnå ansættelse i et flyselskab.
  • SKM2007.950.ØLR, hvor en pilot ikke fik fradrag for et typecheckkursus. Pilotens tilmelding til og betaling for det omhandlede typecheck kursus sketeikke  efter aftale med hans daværende arbejdsgiver, og heller ikke som led i en ansættelsesaftale med hans efterfølgende arbejdsgiver, men derimod efter hans eget ønske og med henblik på at opnå øget mulighed for lønindkomst som pilot ved at kvalificere sig til flyvning af yderligere en flytype og - om muligt - opnå ansættelse i et andet flyselskab. Typecheck kurset var endvidere påbegyndt efter pilotens opsigelse og faktiske ophør hos den første arbejdsgiver, og inden han indgik aftale om ansættelse som pilot hos den anden.
  • SKM2005.435.LSR: En socialpædagog fik ikke godkendt fradrag for deltagelse i et 3-årigt kursus i "Oplevelsesorienteret familieterapi" på Kempler Instituttet.
  • SKM2005.49.LSR vedrørte en kaptajn ved Hærens Operative Kommando i Karup, som blev beordret til optagelse på Forsvarsakademiet i København med henblik på at gennemgå kurset VUT HL-STK1. Der blev godkendt differencefradrag mellem den udbetalte godtgørelse og standardsatserne i ligningslovens § 9 A.
  • SKM2005.285.DEP: Skatteministeriet kommenterer SKM2005.49.LSR. I sagen gav Landsskatteretten klageren medhold i, at hun kunne foretage differencefradrag, idet arbejdsgiveren i forbindelse med klagerens deltagelse i en uddannelse havde udbetalt skattefri rejsegodtgørelse med et lavere beløb end standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, jf. ligningslovens § 31, stk. 4. I kommentaren fremhæves det, at spørgsmålet om, hvorvidt en uddannelse er en efteruddannelse eller en videreuddannelse, fortsat er relevant for, om der kan foretages fradrag for udgifter, der er forbundet med uddannelses- og kursusaktiviteter.
  • SKM2005.48.LSR: En færdiguddannet agronom fik godkendt fradrag for udgift til uddannelsen "Master i voksenuddannelse". Som begrundelse anførte Landsskatteretten, at på baggrund af den viden, skatteyderen havde opnået gennem sin uddannelse og sin ansættelse som konsulent, måtte deltagelsen i uddannelsen "Master i voksenuddannelse" anses for en efteruddannelse, der ikke var kompetencegivende.
  • SKM2004.489.LSR: En fysioterapeut fik godkendt fradrag for udgifter til et kursus i idrætsfysioterapi og kursus på McKenzie Institut - part A Lumbal Columna 
  • SKM2003.552.VLR: Skatteyderen havde deltaget i et kursus i "procesorienteret familierådgivning". Landsretten lagde til grund, at kurset ikke havde haft en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til skatteyderens daværende indkomsterhvervelse, at betingelserne for at fradrage udgifterne til kurset  i medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, var opfyldt.
  • SKM2002.669.VLR: Skatteyder påstod sig tilkendt fradrag for udgifter i forbindelse med deltagelse i to kurser. Kurserne kunne imidlertid ikke anses som alene ajourførende efteruddannelse af skatteyderens hidtidige uddannelse som folkeskolelærer, hvorfor betingelserne for fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, ikke fandtes at være opfyldt.
  • SKM2001.376.LSR: En psykolog var berettiget til at fradrage kursusudgifter, idet disse ansås afholdt med henblik på ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden. Derimod godkendte Landsskatteretten ikke fradrag for udgifter til supervision.
  • SKM2001.130.LR: I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, at det ingen skattemæssige konsekvenser ville have for deltagerne i et kursus i skatteret på Malta under forudsætning af at deltagerne enkeltvis opfyldte betingelserne om at kurset skal være fagligt relevant og ikke må have karkater af videreuddannelse.
  • SKM2001.10.ØLR: En kriminalassistent havde på eget initiativ søgt statslig uddannelsesorlov med løn for at deltage i et 1-årigt studium i kriminalogi ved Oslo Universitet. Landsretten fandt, at der var tale om videreuddannelse uden adgang til at fradrage lønmodtagerudgifter.
  • TfS 1998, 716 LSR: Landsskatteretten fandt, at en afdelingssygeplejerskes udgifter til deltagelse i et kursus i gestaltterapi og supervision ikke kunne anses for at gå ud over ajourføring og vedligeholdelse af hendes tidligere erhvervede viden og uddannelse. Retten fandt, at kurset havde en sådan konkret og direkte forbindelse til hendes indkomsterhvervelse som afdelingssygeplejerske, at udgifterne hertil var fradragsberettigede efter SL § 6, litra a. Landsskatteretten havde henset til, at skatteyderen havde haft tjenestefri med løn i forbindelse med deltagelsen i det omhandlede kursusforløb, og det oplyste om, at arbejdspladsens kursusmidler var begrænsede. Derudover havde Landsskatteretten lagt vægt på, at de af skatteyderen afholdte udgifter til supervision var afholdt som en nødvendig og integreret del af det omhandlede kursusforløb.
  • I TfS 1997, 783 (ØL-forlig) fik en socialpædagog for indkomståret 1991 fradrag for udgifter til et 1-årigt efteruddannelseskursus i kropsdynamisk terapeuttræning, selv om skatteyderen ikke havde gjort brug af en ordning med delvis tjenestefrihed med løn, som den kommunale arbejdsgiver havde stillet skatteyderen i udsigt. Departementet har udsendt en kommentar til forliget, jf. TfS 1997, 793 DEP.
  • UfR 1976.401 VLD, drejede sig om en skatteyder, der var uddannet flyvemekaniker og som deltog i et 18 uger langt flyvemekanikerkursus i Tyskland, hvilket var en betingelse for hans senere autorisation som mekaniker (og varige ansættelse i flyselskabet). Retten fandt, at hans deltagelse i kurset ikke alene havde haft til formål at genopfriske og ajourføre hans tidligere uddannelse, men tillige at skabe grundlag for, at han senere kunne opnå autorisation som mekaniker, hvorfor udgifterne til deltagelse i kurset ikke kunne fradrages som en driftsomkostning.
  • Modsat Vestre Landsrets dom af 29. april 1982 (skd. 64.92): En adjunkt var ansat ved et seminarium, hvor han underviste i fagene idræt, pædagogik og undervisningslære. I forbindelse med dette arbejde havde han deltaget i kurser i henholdsvis Vejle, Skjern og København, ligesom han med et af sine hold havde været på ekskursion til Østrig, hvor der var afholdt kursus i vinteridræt - skisport. Han anførte, at faget idræt var i fortsat udvikling, og at formålet med de afholdte kurser havde været indføring af et nyere syn på idrætten, dens motivation, idrætten set ud fra pædagogiske synsvinkler samt nyere metoder for udførelse af idræt samt legemsøvelser. Efter bevisførelsen lagde Landsretten til grund, at den pågældendes deltagelse i kurserne alene eller i hvert fald i langt overvejende grad havde haft til formål at vedligeholde og ajourføre hans faglige viden, og udgifterne til deltagelse i kurserne måtte derfor anses for fradragsberettigede efter SL § 6, litra a.
  • En adjunkts udgifter til deltagelse i et kursus i Grækenland blev anset for fradragsberettiget under hensyn til rejsemålets sammenhæng med kursets faglige formål, jf. Vestre Landsrets dom af 8. oktober 1984 (skd. 72.127)
  • En cand.oecon., der var ansat som økonomichef, kunne ikke fradrage udgiften til et MBA-kursus i Lausanne (Master of Business Administration), idet Landsskatteretten fandt, at deltagelse i et etårigt kursus måtte anses for at have karakter af videreuddannelse, der bl.a. kunne virke fremmende på klagerens senere muligheder inden for erhvervslivet, lsr. 1984.122.
  • Læger og tandlæger, der deltager i de af henholdsvis Den almindelige Danske Lægeforening og Dansk Tandlægeforening afholdte årlige fortsættelseskurser, kan fratrække de med deltagelsen forbundne udgifter. Det samme gælder tandlægers udgifter for deltagelse i kursus om universel analgesi.
  • En øjenlæges udgift til det årlige møde i Det danske Øjenlægeselskab blev anset for fradragsberettiget.
  • I lsr. 1970.158 nægtes en skolelæge fradrag for udgifter ved videreuddannelseskursus for skolelæger i skolehygiejne.
  • En reservelæge på en medicinsk hospitalsafdeling havde frivilligt deltaget i et kursus i samtaleterapi. Formålet var at give indblik i, hvorvidt man kunne helbrede patienter ved samtaleterapi frem for ordinering af medicin. Hans deltagelse i kurset »måtte antages at gå ud over en ajourføring af tidligere erhvervet viden« og fradrag blev derfor nægtet, lsr. 1982.80.
  • En læge, der i 1981 havde påbegyndt en specialuddannelse inden for psykiatri, fik ikke fradrag for udgiften afholdt i 1984 til faglitteratur samt til kurser arrangeret af Dansk Psykiatrisk Selskab. De omhandlede udgifter blev anset for afholdt som led i hans videreuddannelse, Skat 1987.6.438 (TfS 1987, 309 LSR).
  • En færdiguddannet socialpædagog deltog i et 3-årigt træningsprogram i familieterapi, bestående af 12 ugekurser og 18 weekendkurser. Landsskatteretten nægtede hende fradrag for udgifterne hertil efter SL § 6, litra a. Uanset at træningsprogrammet til familieterapeut var fagligt relevant for klageren, måtte hendes deltagelse i kurset anses for at være et led i et længerevarende uddannelsesforhold, der gik ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af hendes tidligere erhvervede uddannelse som socialpædagog. TfS 1994, 135 LSR.
  • Fysioterapeuter kan få fradrag for dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter som afholdes i forbindelse med deltagelse i de af Den almindelige Danske Lægeforening og Danske Fysioterapeuter afholdte kurser i afspænding. I TfS 1999, 387 LSR blev en fysioterapeut, der var ansat som lønmodtager, og som arbejdede med kropsbehandling af psykiatriske patienter på et hospital, ikke anset for berettiget til at fradrage udgiften til supervision.
  • Udgifter ved deltagelse i kurser på Lærerhøjskolen og Den Sociale Højskole kan fradrages, hvis kurset overvejende har til formål at vedligeholde og ajourføre den faglige viden, Skat 1990.3.211 (TfS 1990, 136 LSR). I andre tilfælde kan udgifterne ikke fradrages, jf. lsr. 1955.162, 1961.140 og 1963.146.
  • En lektor, der deltog i et kursus i Frankrig, og som havde modtaget tilskud til deltagelsen, fik fradrag for egne udgifter ved kursusdeltagelsen, lsr. 1968.60, men ellers vises der stor tilbageholdenhed med at indrømme fradrag for kursusdeltagelse for lærere, lsr. 1956.114 og 1963.146.
  • En lærer, som havde afsluttet sin seminarieuddannelse i 1971, kunne ikke få fradragsret for kursusudgifter i 1972 for et »Refresher Course for Teachers of English« i Oxford. Udgifterne antoges ikke at have været nødvendige for at vedligeholde den i 1971 afsluttede seminarieuddannelse, men ansås for afholdt med videreuddannelse for øje, lsr. 1975.163. Se også lsr. 1975.70.
  • En psykolog, der kort tid efter sin embedseksamen (1-1½ år) deltog i nogle terapikurser i udlandet, fik ikke fradrag for kursusudgiften, da kurserne blev anset for videreuddannelse, Skat 1986.7.476 (TfS 1986, 382). Kursusdeltagelse kort tid efter færdiguddannelsen, må i almindelighed betragtes som videreuddannelse.
  • En overlærer, der i mange år havde været sløjdlærer, deltog i et kursus, der svarede til den sløjduddannelse (herunder metalsløjd) man i dag får på seminariet. Efter det oplyste, herunder navnlig, at der var tale om et fag, han havde haft som liniefag under sin seminarieuddannelse, fandt Landsskatteretten, at der alene forelå en ajourføring af hans viden, og at han derfor kunne fratrække kursusudgifterne, lsr. 1981.201.
  • Cand. pharm. fik godkendt fradrag for udgift ved deltagelse i farmakologikursus, lsr. 1973.136. Exam.pharm. fik godkendt fradrag for udgift ved deltagelse i kurser i biofarmaci og veterinære lægemidler, da disse kurser udelukkende efteruddannelseskurser og ikke var videreuddannelseskurser, lsr. 1974.50.
  • Premierløjtnant ved flyvevåbnet blev nægtet fradrag for udgift til deltagelse i kursus til erhvervelse af C/D-certifikat (trafikflyvercertifikat af II og I klasse) - anset som videreuddannelse, lsr. 1973.50. Se også Landsskatterettens kendelse i TfS 1996, 555 LSR, hvor en pilots udgifter til konvertering af amerikansk flycertifikat til dansk certifikat ansås for ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter.
  • En sognepræst fik ikke fradrag for udgifter ved at deltage i et kursus, arrangeret af Almindeligt Dansk Præstekonvent. Der var ikke den fornødne forbindelse mellem afholdelsen af kursusudgiften og klagerens indtægtserhvervelse, lsr. 1979.95.
  • Deltagelse i et kursus til uddannelse af beskæftigelsesvejledere blev anset for videreuddannelse, da der var tale om omskoling af allerede ansat personale uden relevant uddannelsesbaggrund, lsr. 1981.202.  
  • En smedesvends befordringsudgifter til et kursus i offshore-svejsning blev anset fradragsberettigede, jf. Skat 1985.10.285 (TfS 1985, 713 LSR).
  • En ufaglært ansat på en produktionsvirksomhed ansås for berettiget til befordringsfradrag efter LL § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og kursussted. Den pågældende skatteyder deltog i et 25-dages-kursus i betjening af værktøjsmaskiner på et AMU-center. Skatteyderen deltog på arbejdsgiverens foranledning og deltog kun i det enkelte modul med fuld løn under kurset, jf. TfS 1996, 566 DEP og 576 ØLD.