Gave- og legatbeløb, der er ydet een gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lign. her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, beskattes efter reglerne i LL § 7 O. Hæderspriser omfattet af ligningslovens § 7, 19) er dog skattefri, se nærmere herom A.B.7.4.3.

LL § 7 O svarer til den tidligere bestemmelse i LOSI § 2 nr. 16. Ved overflytningen er der ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde. Afgørelserne i det følgende blev truffet efter bestemmelserne i LOSI § 2, nr. 16. Henvisningerne til disse bestemmelser er afløst af henvisning til LL § 7 O, idet realindholdet af bestemmelsernes omfang svarer til hinanden.

Bestemmelsen i LL § 7 O fastslår, at gave- og legatbeløb, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010) inden for et indkomstår, medregnes til den personlige indkomst med 85 pct. af den del af værdien, der overstiger 25.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20. Om den nærmere forståelse af udtrykket »offentlige midler, legater og kulturelle fonds og lign.«, bemærkes, at der ikke stilles krav om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål. Udbetales beløbet derimod af en forening, er det ifølge praksis en betingelse for at beløbet kan anses for omfattet af bestemmelsen, at foreningen skal have et almennyttigt formål.

Fra Fællesbankens Fond blev en hædersgave på 20.000 kr. tildelt en person, der havde virket i sparekasseverdenen i mere end 30 år. Landsskatteretten fandt, at LL § 7 O ikke indeholder en betingelse om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål, og beløbet blev herefter beskattet som særlig indkomst, LSRM 1984, 62 LSR.

En museumsbetjent havde i sin fritid været beskæftiget som ulønnet idrætsleder, og i denne egenskab havde han af en lokal fond, oprettet af brugsforeningen i hans bopælskommune, fået udbetalt et beløb på 3.000 kr. Dette beløb ansås for omfattet af LL § 7 O, LSRM 1980, 180 LSR.

Et legatbeløb på 25.000 kr. fra Veluxfonden til en numismatiker ansås ligeledes omfattet af LL § 7 O, LSRM 1982, 63 LSR. En legatportion på 12.000 kr., som en boelsmand havde modtaget fra en kreditforenings jubilæumsfond som anerkendelse af hans langvarige virke inden for dansk landbrugs faglige organisationer, ansås for omfattet af LL § 7 O, idet der ikke fandtes holdepunkter for den ved den påklagede ansættelse anlagte forståelse af bestemmelsen, hvorefter "legater, kulturelle fonds og lign." skulle hidrøre fra "offentlige midler", LSRM 1980, 55 LSR.

En arkitekt og lærer på kunstakademiet, modtog uansøgt et legat på 10.000 kr. fra Johs. Krøiers Fond. Tildelingen af legatet var af fondens bestyrelse begrundet i klagerens faglige fortjenester og tænkt som en hæderstilkendegivelse. Denne begrundelse var ikke i overensstemmelse med fondens fundats, der bl.a. forudsatte legatportioner anvendt til uddannelse af unge mænd med henblik på selvstændig erhvervsudøvelse, ikke mindst som selvstændige kunsthåndværkere. LSR fandt imidlertid, at det omhandlede beløb opfyldte betingelserne for beskatning efter LL § 7 O, LSRM 1985, 153 LSR.

I LSRM 1969, 109 LSR blev en hædersgave ydet til en læge af Landsforeningen til bekæmpelse af kredsløbssygdomme anset for omfattet af LL § 7 O, idet der blev lagt vægt på, at foreningen, der er landsomfattende med et stort antal medlemmer, har et klart almennyttigt formål (selv om beløbet altså her ikke var ydet fra en egentlig fond eller lign.).

Ligeledes er en hæderspris fra Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse samt Carnegiefondets belønninger anset omfattet af LL § 7 O, se A.B.7.6.

Omvendt vil »hædersgaver«, der udredes af foreninger uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke være omfattet af LL § 7 O. Således kunne Hygiejneprisen, der var ydet af en brancheforening, ikke antages at have en sådan karakter af anerkendelse, at den kunne omfattes af LL § 7 O, LSRM 1976, 118 LSR.

En prisuddeling fra Den almindelige danske Lægeforening ikke anset for omfattet af LL § 7 O, da det ikke var godtgjort, at prisen var uddelt fra en forening med et almenvelgørende formål, jf. SKM2003-488.LSR . 

Rådet for større færdselssikkerhed til personer, der har gjort et særligt påskønnelsesværdigt arbejde for færdselssikkerheden, anses som hædersgaver, forudsat at gaven er ydet en gang for alle, samt at gaven ikke har karakter af arbejdsvederlag.

En skuespiller havde modtaget to legater i 1978. Udformningen af de to legaters fundatser udelukkede ikke, at legaterne blev tildelt samme person flere gange, men alligevel anså LSR legaterne for omfattet af LL § 7 O, bl.a. under hensyn til, at det var oplyst, at klageren ikke tidligere havde modtaget de omhandlede legater, og at det i øvrigt ville være i strid med formålet og ideen bag legaternes fundatser, om samme kunstner fik tildelt legatet flere år i træk, LSRM 1981, 166 LSR.

Ikea-prisen, indstiftet af Ikea a/s, uddeles en gang årligt med henholdsvis 15.000 kr., 10.000 kr. og 10.000 kr. til personer, der har skabt »en bedre hverdag for de mange mennesker.« Prisen kan ikke søges og prismodtagerne udpeges af en komite, bestående af en billedhugger, en grafiker, en journalist og en arkitekt. Efter det oplyste, herunder at der ikke er dannet en selvstændig fond, men alene nedsat en særlig udvælgelseskomite, fandt Landsskatteretten ikke, at prisen kunne henføres under nu LL § 7 O, Skat 1986.10.602 (TfS 1986, 540 LSR).

Angående udtrykket »udelukkende anerkendelse af modtagerens fortjenester« kan anføres, at enker, der modtager hædersgaver på grund af afdødes indsats, som hovedregel ikke er anset omfattet af bestemmelsen i LL § 7 O, men kan nu være omfattet af LL § 7, 1).

Hvis LL § 7 O skal anvendes, må gave- eller legatbeløbet ikke være ydet på grund af et specielt værk. En forfatter, der modtager en ydelse på grund af en speciel bog, kommer normalt ikke ind under disse regler. Hertil må kræves, at gave- eller legatbeløbet skal være ydet ham som en anerkendelse af hans forfatterskab som sådant.

Produceren af et TV-program, der var blevet tildelt en hædersbevisning ved Prix Italia-konkurrencen, blev anset for almindelig indkomstskattepligtig af den del af prisen, som Danmarks Radio havde videregivet til ham. Kun nationale radio- og TV-selskaber kunne deltage i konkurrencen og hæderbevisningen var i øvrigt tildelt Danmarks Radio for et bestemt værk, Skat 1987.1.44 (TfS 1987, 21 LSR).