Dato for offentliggørelse
21 jan 2011 12:06
Overordnede emner
Skat
Resumé
SKAT udgiver 2 gange årligt en ligningsvejledning. Vejledningen har til formål at være en hjælp - en håndbog - i det praktiske ligningsarbejde.
Hvad er nyt?

Halvårlig ajourføring, redaktionelle ændringer.

Skatteministeriets juridiske vejledninger er i øjeblikket ved at blive skrevet om til en mere læsevenlig og netbaseret udgave, der samler alle de juridiske vejledninger i én samlet vejledning, Den juridiske vejledning. I denne udgave af Ligningsvejledningen Almindelig del er flere af afsnittene under personalegoder omskrevet og flyttet til den juridiske vejledning under afsnit C.A.5 om personalegoder. Det drejer sig om følgende afsnit i Almindelig del om personalegoder, som er omskrevet: A.B.1.9.1 Indledning, A.B.1.9.4 Multimedier, A.B.1.9.8 Radio- og medielicens og lign., A.B.1.9.9 Personalelån, A.B.1.9.10 Avis, A.B.1.9.11 Kost og Logi, A.B.1.9.12 Kantinegoder, A.B.1.9.15 Kreditkort, A.B.1.9.16 Arbejdsdragt/uniform, A.B.1.9.18 Rabat, A.B.1.9.20 Fri undervisning, A.B.1.9.21 Gaver - jul/nytår, A.B.1.9.22 Løsøre til rådighed samt dele af A.B.1.9.23 Andre personalegoder. Der er link til de nye afsnit under hvert afsnit i den gamle vejledning.

Med virkning fra d. 1. januar 2011 er mulighederne for overførsler af pensionsordninger under udbetaling blevet udvidet. Desuden er der indført mulighed for, at et igangværende udbetalingsforløb fra en pensionsordning kan ændres, fx. kan udbetalingsperioden forlænges.
Der er sket ændring i placeringsreglerne for midlerne i udenlandske pensionsordninger, der godkendes efter PBL § 15C d. 23. december 2010 eller senere. 

ISBN-nummer
978-87-7121-019-4
åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "Ligningsvejledningen; Almindelig del 2011-1" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.