Det forhold, at en skatteyder har anskaffet erhvervsaktiver eller afholdt udgifter til brug for virksomheden for over 80.000 kr. i henholdsvis 2010 og 2011 (113.900 kr. i 2009 og 110.100 kr. i 2008), berettiger ikke skattemyndighederne til at anse den pågældende for etableret, hvis denne ikke selv ønsker at anse sig for etableret med disse aktiver, jf. LSRM 1973.84
Skatteyderen vil dog altid blive anset for etableret med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor både kravet om en anskaffelsessum på 80.000 kr. i henholdsvis 2010 og 2011 (110.100 kr. i 2008 og 113.900 kr. i 2009) og arbejdskravet er opfyldt. Se om arbejdskravet i E.D.2.5.3
En skatteyder erhvervede ved slutseddel af 4. januar 1989 en landbrugsejendom til overtagelse pr. 31. december 1988. Ved indkomstopgørelsen for 1988 foretog han fradrag for indskud på etableringskonto, da han først anså sig for etableret i 1989. Landsskatteretten fandt, at etableringen var sket i 1988. Kravet om personlig arbejdsindsats måtte anses for opfyldt ved, at der var tale om en virksomhed, hvis drift krævede en sådan arbejdsindsats. Der kunne derfor ikke i 1988 foretages fradrag på etableringskonto. jf. TfS 1991, 511 LSR.