Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder skattepligten, og i denne indkomst kan der alene fradrages udgifter i det omfang, de vedrører disse indtægter, KSL § 2, stk. 3 og LRSM 1973,96. Den begrænsede skattepligt omfatter også tilfælde, hvor skatteyder først erhverver ret til en indtægt efter at hans virksomhed her i landet er ophørt.

Personer der er begrænset skattepligtige af lønindkomst, kan få fradrag for de sædvanlige lønmodtagerfradrag som fx befordring efter LL § 9 C og kost og logi efter LL § 9 A. Der kan også foretages fradrag for bidrag til fagforening, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskab af den pågældende fagforening må anses for at være uden forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis den begrænsede skattepligtige opretholder medlemskab af en fagforening i hjemlandet, jf. LSRM 1984,159 analogt. Fra 1/1 2011 kan der maksimalt fratrækkes kr. 3.000 i kontingent til fagforening. Derimod kan efterløns- og fleksydelsesbidrag som hovedregel ikke fradrages, jf. henholdsvis PBL § 54 og KSL § 2, stk. 3.

►Ifølge PBL § 49 ◄►kan begrænset skattepligtige personer få fradrag for A-kassekontingent, såfremt kontingentet ikke efter udenlandske regler kan fradrages ved beskatning i udlandet. Fradraget kan kun fragå i indkomst omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 1 (lønindkomst) eller  nr. 4 (indkomst fra et fast driftssted i Danmark) samt i arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 12.◄

Landsskatteretten fastslog ved SKM2006.364.LSR at der ikke var fradrag for A-kassebidrag for en begrænset skattepligtig bosat i Sverige, som ikke opfyldte reglerne for at være omfattet af grænsegængerreglerne. Kendelsen vedrører indkomståret 2001.

Af PBL § 54 følger ligeledes, at begrænset skattepligtige ikke kan fratrække bidrag til private pensionsordninger omfattet af PBL § 18. Derimod vil begrænset skattepligtige være omfattet af bortseelsesretten i forbindelse med arbejdsgiverordninger, der er omfattet af PBL § 19.

En begrænset skattepligtig kan endvidere ikke fratrække underholdsbidrag til en herboende fraskilt hustru, jf. skd. 1975.32.32.

Fastsættelsen af den indkomst, der for en udenlandsk langturschauffør kan beskattes her i landet, kan ansættes på grundlag af antal kørte kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal arbejdstimer i Danmark i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter et skøn, jf. TfS 1988,677 LSR.

GrænsegængerreglerneDer henvises til afsnit D.B.8.

Indgangsværdier ved skattepligtens indtrædenKSL § 9 fastlægger indgangsværdier for aktiver og passiver blandt andet i den situation, hvor en person bliver begrænset skattepligtig efter KSL § 2, og hvor den pågældende ikke umiddelbart forinden har været skattepligtig efter KSL § 1. Se afsnit D.B.4.3 om KSL § 9.

LL § 9 F FradragLL § 9 F er ophævet med virkning fra indkomståret 2011. Se § 3 i lov nr. 723 af 25. juni 2010.

RentefradragBegrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan fradrage renter af almindelige prioritetslån. Renter af ikke-pansikrede lån kan fradrages, når lånet alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift og forbedring.

Landsskatteretten bestemte i SKM2008.524.LSR, at en begrænset skattepligtig ejer af fast ejendom i Danmark ikke kunne fradrage renter på lån, der ikke var pantsikret i ejendommen. Landsskatteretten anså ikke den dagældende faste danske administrative praksis for ikke-hjemmehørende personer vedrørende begrænsning i fradragsretten for så vidt angår ikke-pantsikrede lån for en ulovlig forskelsbehandling efter EU-retten. Europa-Kommissionen har ved åbningsskrivelse nr. 2008/4885 kritiseret den praksis, som Landsskatteretten tiltrådte ved afgørelsen, idet Kommissionen anser en sådan praksis for at være uforenelig med EF-traktatens artikel 56. Dette begrundes med, at den anførte praksis medførte, at investorer, der ikke var fuldt skattepligtige til Danmark blev afskrækket fra at købe fast ejendom i Danmark, fordi de - i modsætning til personer, der er fuldt skattepligtige - skulle opfylde et krav om offentlig tinglysning af et lån for at kunne få fradrag for renteudgifterne. Dette er efter Kommissionens opfattelse udtryk for en vilkårlig forskelsbehandling af personer, der befinder sig i en objektivt sammenlignelig situation, og en sådan praksis er derfor i strid med EU-retten. Desuden fandt Kommissionen, at den dagældende praksis udgjorde en hindring efter EF-traktatens artikel 43 og 39, da den kunne få danske skatteydere til at afholde sig fra at flytte til en anden medlemsstat for at bo eller arbejde der.

Praksis er i overensstemmelse med Kommissionens opfattelse ændret, således at begrænset skattepligtige af fast ejendom har mulighed for at få fradrag for renter af ikke-pantsikrede lån i de tilfælde, hvor den begrænset skattepligtige kan dokumentere, at lånet alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift og forbedring.

Ubebyggede arealerBegrænset skattepligtige ejere af ubebyggede arealer eller grunde her i landet, kan fradrage renter efter ovenstående afsnit om rentefradrag uanset, at der evt. ikke sker en egentlig beskatning i form af ejendomsværdiskat eller skat i forbindelse med udlejning af de ubebyggede arealer eller grunde.

Avance ved salg af fast ejendomEn i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet, og som følge heraf er begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 5, skal beskattes af en eventuel avance ved salg af ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Avancen beskattes som almindelig indkomst/kapitalindkomst. For så vidt angår opgørelse af avance, henvises til Ligningsvejledning erhvervsdrivende afsnit E.J.

Se også afsnit D.B.4.3 om opgørelse af indgangsværdier ved indtræden af begrænset skattepligt, KSL § 9, stk. 5.

Flere indtægtsarter samtidigHvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af bestemmelserne i KSL § 2, skal der foretages en samlet opgørelse af indtægterne, med mindre skattepligten er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat, jf. § 2, stk. 4-6. Er indkomsten fra en af indkomstkilderne negativ, kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.

Hvis en person, som er begrænset skattepligtig, ejer en fast ejendom eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst således at der også bliver tale om skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, skal der foretages en indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter.

Det fremgår af kildeskattebekendtgørelsen, BEK nr. 1247 af 11. december 2009, i hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere kommuner kommer på tale, træffer SKAT bestemmelse om, i hvilken kommune forskudsregistreringen skal ske.

Med hensyn til administrationen af reglerne om afregning og slutligningskommune for begrænset skattepligtige, se TfS 1997,544 TSS.

UdbytteindtægtUdbytte beskattes med en endelig skat på 28 %, jf. KSL § 2, stk. 5 og kan ikke modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.

Indkomstskatten udgør dog 15 % af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for denne bestemmelses anvendelse, at personen ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. LL § 2, ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen i den udbyttegivende selskab. Se lov nr. 335 af 7. maj 2008 om diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.

SømændDer henvises til Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B.3.