Klagen vedrører renter af for sent betalt afgift for ledningsført vand.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet H1 A/S (herefter benævnt selskabet) anmodning om fritagelse for betaling af renter af for sent betalt afgift for ledningsført vand for perioden fra 1. marts til 31. marts 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet blev stiftet som følge af, at den kommunale forsyning blev udskilt fra kommunen og etableret i et særskilt selskab.

Selskabet skulle for perioden fra 1. marts til 31. marts 2011 afregne afgift for ledningsført vand til SKAT med 8.414.175 kr. Betalingsfristen var den 15. marts 2011, men selskabets betaling blev først modtaget i SKAT den 28. marts 2011.

Da betalingen ikke var modtaget rettidigt i SKAT, pålagde SKAT den 8. april 2011 selskabet at betale 75.728 kr. i renter, opgjort som 0,9 % af det for sent betalte beløb på 8.414.175 kr.

Selskabet anmodede den 14. april 2011 SKAT om nedsættelse af betalingen af de pålagte renter.

Selskabet henviste til, at beløbet udgjorde en uforholdsmæssig stor udgift for selskabet, der var finansieret af de enkelte vandforbrugere. Der var desuden beregnet renter for hele perioden fra 1. marts til 31. marts 2011, selv om forfaldsdatoen for beløbet var den 15. marts 2011, og indbetalingen skete den 28. marts 2011.

Selskabet erkendte, at der var begået en fejl ved ikke at foretage rettidig indbetaling. Den manglende indbetaling skyldtes en sygdomsperiode hos den person, der normalt håndterede betalingerne af vandafgiften, mens den person, der var backup, holdt ferie i samme periode.

Selskabet acontofakturerer sine kunder for vand 4 gange årligt, og en af acontofaktureringerne ligger i februar. Der forfaldt derfor en uforholdsmæssig høj afgift til betaling i marts måned, hvilket medførte, at der blev pålagt et stort rentebeløb.

Selskabet anførte derfor, at sanktionen burde stå mål med forseelsen og anmodede om en revurdering af beløbets størrelse. Selskabet havde ikke haft til hensigt at overskride betalingsfristen, ligesom betalingsfristerne ikke tidligere har været overskredet.

Den 9. maj 2011 udsendte SKAT et forslag til afgørelse, hvori selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter ikke blev imødekommet.

Selskabet besvarede forslaget den 17. maj 2011, blandt andet med henvisning til en byretsdom, offentliggjort i SKM2010.671.BR, som adskilte sig fra selskabets situation.

I selskabets indsigelser, der var knyttet til byrettens præmisser, blev det anført, at selskabet ikke havde søgt om rentefritagelse i forbindelse med pålagte renter ved for sen indbetaling af afgift for ledningsført vand i 2010. De pålagte renter i 2010 kunne derfor ikke anses som et førstegangstilfælde.

Desuden var der tale om sygdom som årsag til forsinkelsen og ikke blot en forglemmelse.

Endelig havde selskabet selv opdaget fejlen og indbetalt straks efter. Selskabet havde således ikke modtaget nogen rykker fra SKAT, i modsætning til situationen i byretsdommen.

Efter modtagelsen af selskabets indsigelser traf SKAT afgørelse om ikke at imødekomme selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter (den påklagede afgørelse).

SKATs afgørelse

Anmodningen om fritagelse for betaling af renter af for sen betaling af afgift for ledningsført vand er ikke imødekommet.

Der foreligger efter en konkret vurdering af sagen ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde fritagelse efter opkrævningslovens § 8, stk. 1.

Selskabet har begrundet ansøgningen med, at medarbejderen, der normalt betaler afgifter, var sygemeldt i den givne periode, og at backup-personen i selskabet holdt ferie i samme periode.

Selskabet har indvilliget i at skulle betale renter, da det er selskabets fejl, at betalingen ikke er modtaget rettidigt hos SKAT, men beder om en revurdering af beløbets størrelse.

Disse forhold er ikke omfattet af de situationer, der er omfattet af § 4 i bekendtgørelsen til opkrævningsloven, og selskabet kan derfor ikke fritages for betaling af renter. Der er ikke tale om en pludseligt opstået hændelse og heller ikke et førstegangstilfælde, da selskabet også i 2010 var blevet opkrævet renter på grund af for sent indbetalt afgift for ledningsført vand for perioden fra 1. juli til 31. juli 2010. Endvidere var indbetalingsfristen ikke overskredet med få dage.

Renten beregnes for 1 måned ad gangen, så det er ikke muligt at nedsætte rentebeløbet.

Selskabets indsigelser ændrer ikke ved disse forhold.

Et førstegangstilfælde er, når en virksomhed ikke inden for de sidste 5 år har angivet eller betalt for sent (blevet pålagt renter). Dette gælder, uanset om der er anmodet om fritagelse eller ej.

Ferie er ikke en pludseligt opstået hændelse. Der er tale om en veldreven virksomhed, så muligheden for at betale rettidigt anses for at have været til stede, også selv om personen, der normalt indbetalte til SKAT, var sygemeldt.

At selskabet ikke modtog en rykker fra SKAT ændrer ikke på, at indbetalingsfristen var overskredet med 13 dage. Ifølge bekendtgørelsen må overskridelsen af fristen kun være på få dage.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabet har fremsat påstand om, at anmodningen om hel eller delvis fritagelse for betaling af renter af for sen betaling af afgift for ledningsført vand imødekommes.

Der er tale om særlige omstændigheder, der er omfattet af opkrævningslovens § 8, stk. 1, og bekendtgørelsen til opkrævningsloven.

Sygdom hos den person, der normal håndterer betalingen af ledningsført vand, og ferie i samme periode hos backup personen, er en omstændighed omfattet af bekendtgørelsens fritagelsesbestemmelse.

Sanktionen i form af rentepålæg på 75.728 kr. står ikke mål med forseelsen, der er en overskridelse af betalingsfristen på 13 dage, og der bør som minimum tages højde herfor. Rentebesparelsen for selskabet ved ikke at have betalt pengene i 13 dage udgør til sammenligning under 4.000 kr., så det har ikke udgjort et incitament for selskabet til ikke at betale til tiden.

SKAT har i et tidligere tilfælde i en lignende sag meddelt fritagelse for betaling af rente, sagsnr.: BS38A-7793/2009 (offentliggjort i SKM2010.671.BR). Det må formodes, at opkrævningslovens § 8 og bekendtgørelsens fritagelsesbestemmelse har været taget i anvendelse i sagen.

SKAT har i afgørelsen af 6. juni 2011 henvist til, at der har været et fortilfælde, hvor selskabet ikke har betalt rettidigt, og at det således ikke er et førstegangstilfælde. Det er korrekt, idet selskabet i 2010 havde problemer med SKATs indbetalingskortnummer, hvilket betød, at en forberedt betaling ikke blev kørt igennem i banken. Selskabet søgte ikke om fritagelse for betaling af renter på daværende tidspunkt, blandt andet fordi rentebeløbet var væsentligt mindre (ca. 2.500 kr.).

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af opkrævningslovens § 7 fremgår følgende:

"§ 7. Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af 0,8 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales. For indeholdelsespligtige omfattet af § 2, stk. 5, betales renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag dog for hver påbegyndt måned regnet fra den første i måneden efter sidste rettidige indbetalingsdag. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Renten fastsættes for kalenderåret. Renten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret med 24, afrundet til 1 decimal."

Da indbetalingen af afgift for ledningsført vand for perioden fra 1. marts til 31. marts 2011 blev modtaget i SKAT den 28. marts 2011, men skulle have været modtaget senest den 15. marts 2011, er det med rette, at SKAT har pålagt selskabet at betale 75.728 kr. i renter af for sen betaling.

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele fritagelse for betaling af renter efter opkrævningslovens § 7, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

Af forarbejderne til opkrævningslovens § 8 fremgår følgende:

"Bestemmelsen, der skal administreres restriktivt, anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af renter og afgifter ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse. Herudover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig"

I § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1255 af 9. november 2010 om opkrævning af skatter og afgifter m.v., er fastsat nærmere regler om anvendelsen af opkrævningslovens § 8. Bestemmelsen lyder således:

"Told- og skatteforvaltningen kan fritage en virksomhed for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter, som nævnt i opkrævningslovens § 8, stk. 1, såfremt

1) overskridelse af angivelses-, indberetnings- og/eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning og/eller indbetaler tilsvaret, eller

2) overskridelse af angivelses-, indberetnings- og/eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde og/eller der foreligger undskyldelige forhold."

Selskabet blev pålagt renter, fordi afgiften for ledningsført vand ikke blev indbetalt rettidigt den 15. marts, men først den 28. marts 2011.

Anvendelsen af § 4, stk. 1, nr. 1, forudsætter, at der har foreligget en hindring, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og at virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning og/eller indbetaler tilsvaret.

Den umiddelbare hindring for indbetalingen var den ansvarlige medarbejders sygdom og backup medarbejderens ferie. Medarbejdernes sygdom og ferie kan i den forbindelse ikke anses som pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, da indbetalingen af afgift for ledningsført vand er et led i tilrettelæggelsen af selskabets arbejdsprocedurer.

Betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1, er derfor ikke opfyldt.

Fristen for indbetaling af afgift for ledningsført vand for perioden 1. marts til 31. marts 2011 var den 15. marts 2011. Indbetalingen blev først modtaget i SKAT den 28. marts 2011, og der var dermed ikke tale om en overskridelse af fristen på få dage.

Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, må forstås således, at der alene kan gives fritagelse i førstegangstilfælde, eller hvis der foreligger undskyldelige forhold, når betingelsen om kortvarig overskridelse af fristen er opfyldt. Da der ikke er tale om en kortvarig overskridelse af indbetalingsfristen, er betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, ikke opfyldt.

Det følger af opkrævningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at et beløb, der ikke er indbetalt rettidigt, skal forrentes pr. påbegyndt måned. Uanset at overskridelsen af betalingsfristen kun var på 13 dage, skal det for sent betalte beløb således forrentes for en hel måned. Det er i den forbindelse uden betydning, at selskabets rentebesparelse har været under 4.000 kr., og at der i relation hertil er tale om et væsentligt større beløb i pålagte renter.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter af for sent betalt afgift for ledningsført vand.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.