| ►Såfremt betingelserne for fradrag for rejseudgifter til kost, småfornødenheder
og logi efter de specielle regler i LL § 9 A, stk. 7 - 9, eller efter andre
specielle fradragsbestemmelser i skattelovgivningen, ikke er opfyldt, er der mulighed
for fradrag ved indkomstopgørelsen for de nævnte udgifter efter den generelle
regel i SL § 6, litra a. Dette forudsætter, at der er tale om nødvendige,
aktuelle, erhvervsmæssige udgifter, dvs. driftsomkostninger, jf. afsnit A.F.1.1
og E.A.2.1.2. Det er endvidere en forudsætning
for fradrag efter SL § 6, litra a, at størrelsen af de nævnte driftsomkostninger
kan dokumenteres.
SL § 6, litra a: driftsomkostningsbegrebet◄Driftsomkostninger defineres
i SL § 6, litra a, som de udgifter, der i årets løb er anvendt til
at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
Fradrag efter SL
§ 6, litra a, forudsætter ikke, at udgifterne (driftsomkostningerne) skal
være afholdt på en rejse, således som det er tilfældet ved fradrag
for rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7 - 9. Se om rejsebegrebet i LL §
9 A, stk. 1, i relation til driftsomkostningsbegrebet i SL § 6, litra a, i
afsnit A.B.1.7.1.2.
Driftsomkostningsbegrebet i SL § 6, litra a, forudsætter imidlertid, at
der er tale om merudgifter i forhold til sædvanlige privatforbrugsudgifter,
dvs. private udgifter til f.eks. kost, småfornødenheder og logi, se herom
i afsnit E.A.2.1.1. Som følge heraf
skal de dokumenterede, faktiske udgifter af den omhandlede art reduceres med den
skønnede værdi af den pågældende persons sparede hjemmeforbrug.
Om hvorvidt og i hvilket omfang en persons dokumenterede udgifter til kost, småfornødenheder
og logi på en rejse kan anses for fradragsberettigede merudgifter, må
afgøres ved en konkret, ligningsmæssig vurdering. Se om selvstændigt
erhvervsdrivendes fradrag efter SL § 6, litra a, for udgifter til rejser i
udlandet i afsnit E.B.3.2.1.
Persongrupper, som er omfattet af SL § 6, litra aFølgende persongrupper
kan foretage fradrag ved indkomstopgørelsen efter SL § 6, litra a, for
dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter til kost, småfornødenheder
og logi, medmindre de pågældende kan fradrage de nævnte udgifter
efter specielle bestemmelser i skattelovgivningen, herunder reglerne i LL §
9 A, stk. 7 - 9:
- ►Lønmodtagere.◄
- ►Lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.◄
- ►Honorarmodtagere.◄
- ►Selvstændigt erhvervsdrivende.◄
►
Fradrag for logiudgifter◄Hvis en person overnatter på rejsen i egen campingvogn
eller skurvogn og derfor ikke kan fremvise dokumentation for logiudgiften, kan den
pågældende i stedet for fradrag for disse udgifter foretage skattemæssige
afskrivninger efter afskrivningslovens regler på campingvogn, skurvogn eller
andre driftsmidler, der anvendes i forbindelse med logiet. Se afsnit E.C om
skattemæssige afskrivninger.
►Fradrag ved indkomstopgørelsen◄Lønmodtagere og lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, kan foretage fradrag for deres dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter til kost, småfornødenheder og logi i den skattepligtige indkomst. Honorarmodtagere (typisk B-indkomstmodtagere) kan efter praksis foretage fradrag for de førnævnte, dokumenterede merudgifter i den personlige indkomst. Selvstændigt erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage disse udgifter i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1 og 11.
Begrænsningerne i lønmodtageres
fradrag efter LL § 9, stk. 1 og 2, jf. afsnit A.F.1.1.1,
gælder også ved denne persongruppes fradrag efter SL § 6, litra a. |