åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.F.1.1.1 Fradrag efter rejsereglerne, LL § 9 A, stk. 7 - 9" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
►LL § 9 A, stk. 7 - 9◄Det fremgår af bestemmelsen i LL § 9 A, stk. 7, at rejseudgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i LL § 9 A, stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. Se også herom i TSS-cirk. 1999-45, pkt. 4.
 
LL § 9 A, stk. 7, gælder for lønmodtagere, men bestemmelsen finder også anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og lignende, jf. LL § 9 A, stk. 9. Selvstændigt erhvervsdrivende kan på samme måde som lønmodtagere og bestyrelsesmedlemmer og lignende foretage fradrag for udgifter ved rejse i udlandet, jf. LL § 9 A, stk. 8.

Reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9, om standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter, dvs. udgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse, er beskrevet i afsnit A.F.1.1.1.1, mens reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9, om fradrag for dokumenterede, faktiske udgifter af samme art fremgår af afsnit A.F.1.1.1.2.
 
Det er en forudsætning for fradrag for rejseudgifter efter reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9, - hvad enten der er tale om udokumenterede eller dokumenterede udgifter - at der foreligger merudgifter, der er afholdt i forbindelse med en rejse. Det fremgår af bestemmelsen i LL § 9 A, stk. 1, hvad der forstås ved en rejse. Se om dette rejsebegreb i afsnit A.B.1.7.1.2 og i TSS-cirk. 1999-45, pkt. 1.1.
►Personer, som har erhvervsmæssige merudgifter til kost og småfornødenheder på rejser, der ikke opfylder betingelserne i LL § 9 A, stk. 1, f.eks. de såkaldte "éndagsrejser", kan ikke foretage fradrag efter reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9. Såfremt de pågældende personer heller ikke opfylder betingelserne for fradrag efter andre specielle fradragsbestemmelser i skattelovgivningen, er de henvist til fradrag for de dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter efter den generelle fradragsbestemmelse i SL § 6, litra a, se herom i afsnit A.F.1.1.2.
 
Ikke dækkede rejseudgifter◄Hverken udokumenterede eller dokumenterede udgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse kan fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, udgifterne er dækket af en skattefri godtgørelse eller som udlæg efter regning eller ved fri kost og/eller frit logi, jf. LL § 9 A, stk. 7, 4. pkt. og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 4 - 6, sammenholdt med pkt. 1.3.4. og 1.3.5. Se om udlæg efter regning i afsnit A.B.1.7.1.2 og A.B.1.7.2.
 
I relation til selvstændigt erhvervsdrivende skal denne betingelse forstås således, at en selvstændigt erhvervsdrivende ikke kan vælge at foretage fradrag for udgifter ved rejse i udlandet med standardsatserne, jf. LL § 9 A, stk. 8, når disse udgifter helt eller delvist er fratrukket som dokumenterede driftsudgifter i virksomheden.
 
Om betingelsen vedrørende ikke dækkede rejseudgifter i relation til lønmodtagere, se TfS 1997, 406 angående en musiker, som havde haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og Tyskland, og som var blevet aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder. LSR fandt, at musikeren var berettiget til fradrag for udgift til fortæring og logi efter reglerne i TSS-cirk. 1992-3 i det omfang, arbejdsgiveren ikke havde sørget herfor.
 
Se også TfS 1998,117 hvor en ansat ved Storebæltsbyggeriet blev anset for berettiget til fradrag for logiudgifter med Ligningsrådets satser ved overnatning i egen campingvogn på arbejdsgivernes plads uden udgifter til pladsleje eller lignende.
 
Reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 9 om fradrag for rejseudgifter gælder for følgende persongrupper:
 
  • ►Lønmodtagere. ◄
►LL § 9 A, stk. 7, gælder dog ikke for de lønmodtagere, som ikke kan anvende rejsereglerne, jf. LL § 9 A, stk. 10, 1. pkt., se afsnit A.B.1.7.1.2. De lønmodtagere, som ikke kan få skattefri logigodtgørelse, jf. LL § 9 A, stk. 2, nr. 4, kan heller ikke foretage fradrag med logisatsen, men de kan fradrage dokumenterede logiudgifter efter LL § 9 A, stk. 7. Se om denne persongruppe i afsnit A.F.1.1.1.1.2. Værnepligtige og lignende kan ikke foretage fradrag med standardsatserne for udgifter til kost mv. og logi, jf. LL § 9 A, stk. 10, 2. pkt., men de kan fradrage dokumenterede rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7. Turistchauffører kan tage fradrag for kostudgifter med kostsatserne i LL § 9 A, stk. 2, nr. 2 og 3, men de kan ikke fradrage småfornødenheder med 25 pct. af kostsatserne, jf. LL § 9 a, stk. 7, 3. pkt.
◄
  • ►Lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, jf. TSS-cirkulære 1999-45, pkt. 6 og 4.4. Se om denne persongruppe i afsnit A.B.1.7.1. Om de personer i denne persongruppe, der ikke kan foretage fradrag med logisatsen, jf. LL § 9 A, stk. 2 nr. 4, se afsnit A.F.1.1.1.1.2.◄
  • ►Selvstændigt erhvervsdrivende, dog kun f.s.v. angår fradrag med standardsatserne i LL§ 9 A, stk. 2 og 3, for udokumenterede udgifter ved rejse i udlandet, dvs. når de pågældende pga. afstanden mellem deres bopæl og et midlertidigt arbejdssted i udlandet ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, jf. TSS-cirk. 1999-45, pkt. 5. Se dog om lovændringen for 2001 nedenfor. Fradraget kan kun foretages med de satser og på de betingelser, der gælder for lønmodtagere i de pågældende erhverv, jf. LL § 9 A, stk. 8, og afsnit A.F.1.1.1.1.◄
 
►F.s.v. angår spørgsmålet om, hvorvidt ledige personer i jobtræning kan anses for lønmodtagere og dermed for omfattet af reglerne om fradrag for rejseudgifter i LL § 9 A, stk. 7, se TfS 2000, 839.
 
Lovændring for 2001 vedrørende persongrupper omfattet af LL § 9 A, stk. 7 - 8◄Ved lov nr. 1300 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven er bl.a. LL § 9 A, stk. 10, ændret vedrørende registrerede erhvervsfiskere. Fra og med 1. januar 2001 er det kun de registrerede erhvervsfiskere, som for et indkomstår har foretaget fradrag efter LL § 9 G, som ikke kan anvende reglerne i LL § 9 A, stk. 1 - 8. Ved samme lovændring er bestemmelsen i LL § 9 A, stk. 8, om fradrag for selvstændigt erhvervsdrivende blev udvidet, således at selvstændigt erhvervsdrivende - ligeledes fra og med 1. januar 2001 - kan foretage fradrag både ved rejse i Danmark og i udlandet på tilsvarende måde og betingelser som lønmodtagere i de pågældende erhverv.
 
►Fradrag ved indkomstopgørelsen◄Lønmodtagere og lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, kan foretage fradrag for deres rejseudgifter i den skattepligtige indkomst. Selvstændigt erhvervsdrivende kan derimod fradrage deres rejseudgifter i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1.
 
Lønmodtagere kan kun foretage fradrag for rejseudgifter i det omfang, rejseudgifterne sammen med andre udgifter vedrørende det indtægtsgivende arbejde overstiger 4.300 kr., jf. LL § 9, stk. 1, og TSS-cirk- 1999-45, pkt. 4.4. Se herom i afsnit A.B.1.7.1.

Såfremt der er tale om udgifter i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet gælder endvidere, at lønmodtagere ikke kan foretage fradrag herfor i det omfang, de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes ved den danske indkomstopgørelse, jf. LL § 9, stk. 2, 2. pkt. og TSS-cirk. 1999-45, pkt. 4.4.1.

Ovennævnte fradragsbegrænsninger i LL § 9, stk. 1 og 2, gælder alene for lønmodtagere og ikke for selvstændigt erhvervsdrivende eller lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.