Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 2. januar 2001) --- |
SKM2001.616.VLR | Forventningsprincippet - udtalelse fra skatteforvaltningen - ej retsbeskyttet forventning (12. december 2001) |
|
Retspraksis kan sammenfattes således, at der for det første skal være
tale om, at tilkendegivelsen har været egnet til at have indflydelse på
den skattepligtiges efterfølgende dispositioner, således at den skattepligtige
ville lide tab, hvis tilkendegivelsen ikke kan lægges til grund. Denne betingelse
er ikke opfyldt, hvis det må lægges til grund, at den skattepligtige,
uanset tilkendegivelsen, ville have disponeret på samme måde, jf . TfS
1994, 551 VLD (den skattepligtige havde heller ikke inden tilkendegivelsen samlet
dokumentation for de pågældende udgifter til plejebørn) og TfS 1999,
601 ØLD (trods tilkendegivelsen om betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse
havde virksomheden ikke forsøgt at indrette sig herefter). Betingelsen er heller
ikke opfyldt, hvis den skattepligtige først får et tilsagn om en bestemt
skattemæssig behandling af en disposition på et tidspunkt, hvor den skattepligtige
disposition er foretaget, jf. afgørelserne TfS 1995, 489 VLD, TfS 1997, 11
LSR og TfS 1998, 394 HD. Det samme gjorde sig gældende i sagen TfS 2000, 140
ØLD, hvor den skattepligtige mente at kunne støtte ret på en ændret
årsopgørelse, hvori indgik et fradrag, der senere blev nægtet. Rettens
begrundelse for, at der ikke kunne støttes ret på årsopgørelsen
var, at den skattepligtige allerede tidligere havde foretaget de dispositioner,
der var grundlag for fradraget, hvorfor modtagelsen af årsopgørelsen ikke
kunne sidestilles med en situation, hvor en skattepligtig efter sagsbehandling i
en skattemyndighed modtager en tilkendegivelse og disponerer og indretter sine forhold
herefter.