Forbrug af elektricitet kan almindeligvis anses for procesenergi, medmindre der er tale om forbrug af elektricitet i vandvarmere og varmepumper til opvarmning af brugsvand samt i fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3.
 
Virksomheder, der forbruger elektricitet i vandvarmere, elradiatorer mv. til rumvarme og varmt vand, kan anvende en af følgende 4 metoder til opgørelse af energiafgiften, som der ikke ydes godtgørelse for, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 5:
 
1. Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i nævnte anlæg opgjort efter særskilt måler. Afgiften af det målte forbrug til varmefremstilling mv. fradrages herefter afgiften af det samlede elforbrug i virksomheden.
 
2. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1, og omregnet til kWh.
 
3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned.
 
4. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid.
 
Eksempel
Anvendelse af metode 3 kan illustreres ved følgende eksempel:
 

For en radiator med en effekt på fx 800 Watt beregnes forbruget ved at gange effekten med 350 timer således: 800 W x 350 timer = 280.000 Watt-timer = 280 kWh pr. måned.

Afgiften af 280 kWh skal opgøres for hver måned og herefter fradrages den elafgift, som virksomheden kan opnå godtgørelse for.

Virksomheden kan i stedet for at anvende en af ovennævnte metoder til opgørelse af elforbrug i vandvarmere, elradiatorer mv. vælge at måle forbruget af elektricitet til andre formål i virksomheden.
 
Fordeling af elforbrug mellem let proces og tung proces skal ligeledes baseres på en måling.