Det drejer sig typisk om ordninger, hvor forsikrede er en arbejdstager, og hvor ejeren er en arbejdsgiver, som også betaler præmien. Udbetalinger fra ordningen kan enten tilkomme arbejdstageren (den forsikrede) eller arbejdsgiveren.  

Præmie og udbetaling.
Udbetaling tilkommer
forsikrede (arbejdstager)Skatteministeriets departement har om sådanne ordninger udtalt, jf. udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium, og derfor er skattepligtig (personlig) indkomst for denne. Arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne efter SL § 6, litra a. Af afgørelsen fremgår i øvrigt:

  1. Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden: Præmien er ikke skattepligtig indkomst for den ansatte. Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste 
  2. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid: Præmien er den skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor forsikringssummen højst andrager 500.000 kr. I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr., skal der foretages en opdeling af præmien, således at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, skal medregnes til arbejdstagerens indkomst. Såfremt forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer, er den hertil svarende del af præmien skattepligtig indkomst for arbejdstageren. I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en opdeling af præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at 50 pct. af præmien vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien fritiden, jf. skd. 74.387
Ved fastlæggelsen af forsikringssummen 500.000 kr. ved død eller invaliditet har man lagt til grund, at præmien for fritidsdækningen under en heltidsulykkesforsikring i fareklasse 1 udgør ca. 300 kr. Bagatelgrænsen pristalreguleres ikke, hvorfor beløbsgrænsen 500.000 kr. heller ikke pristalreguleres. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på 500.000 kr. kan forhøjes som følge af en almindelig indeksregulering, uden beskatning af arbejdstageren.
I en bindende forhåndsbesked Told•Skat Nyt 1993.18.834 (TfS 1993, 461) fandt Ligningsrådet ikke, at den nævnte praksis kunne udvides til også at finde anvendelse på præmier til helårlige syge- og ulykkesforsikringer for bestyrelsesmedlemmer.   
Tegnes en fritidssyge- og fritidsulykkesforsikring af en fagforening som ejer og forsikringstager og medlemmerne som forsikrede, må det antages, at præmien skal medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst. Præmiebetalingen må anses som en skattepligtig udlodning fra foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet. Der henvises til TfS 1996, 179, der omhandlede spørgsmålet, hvorvidt medlemmerne af et fagforbund var indkomstskattepligtig af forbundets løbende præmiebetaling til en for de enkelte medlemmer. Landsskatteretten bemærkede, at uanset det kunne lægges til grund om forbundet eller det enkelte medlem var ejer af forsikringen i henhold til PBL § 56, stk. 1, fandt retten, at medlemmerne var skattepligtige af den af forbundet betalte præmie. Såfremt medlemmet måtte anses for ejer af forsikringen, fulgte beskatningshjemlen af PBL § 56, stk. 1. Såfremt medlemmet ikke kunne anses for ejer, var medlemmet skattepligtig af præmien i henhold til SL § 4, idet der blev lagt vægt på, at der var tale om en privat udgift bl.a. da udbetalinger fra forsikringer tilkommer medlemmet og ikke fagforbundet. Det gjorde i den sammenhæng ingen forskel, om præmie helt eller delvist oprindeligt hidrørte fra medlemmernes kontingentbetalinger til foreninger.   
En særlig form for sygeforsikring er f.eks. en ordning tegnet af en arbejdsgiver med denne som ejer og en eller flere ansatte som forsikrede, når ordningen dækker afholdte udgifter til sygehusophold, lægehjælp mv., på et privat hospital som følge af den ansattes sygdom. Om disse ordninger har Ligningsrådet udtalt, at udgangspunktet for den skattemæssige behandling af arbejdsgiverens præmiebetaling er, at præmien udgør en økonomisk fordel for arbejdstageren og må betragtes som et lønaccessorium for denne. Omvendt vil arbejdsgiveren have fradragsret for præmiebetalingen efter SL § 6, litra a.

Certifikattabs-
forsikringerCertifikattabsforsikringer anses for syge- og ulykkesforsikringer, jf. lsr. 1976.83. En certifikattabsforsikring dækker en pilot mod tab af certifikat og mod pålæg af begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der er tildelt i kraft af certifikatet, som er en følge af sygdom eller legemsskader, der kan anses for vedblivende. Der er som regel tale om kollektive forsikringer, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens arbejdstageren (piloten) er den forsikrede.   
For så vidt angår ordninger, der er oprettet med SAS eller Maersk Air som arbejdsgiver, anses de pågældende selskaber for at være ejere af ordningerne. Den skattemæssige behandling af præmien hos piloterne følger derfor de ovenfor under a og b afstukne retningslinier.

UdbetalingUdbetalinger fra ovennævnte ordninger er indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller lign., jf. SL § 4, litra c. Andre udbetalinger, herunder konvertering af løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstsskattepligtige, jf. SL § 5, litra b. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, lægemidler o.lign. beskattes således ikke.

Præmie og  udbetaling.
Udbetaling tilkommer
arbejdsgiver Arbejdsgiverens præmiebetaling vil ikke, hvor udbetalingen tilkommer arbejdsgiveren, udgøre en økonomisk fordel for arbejdstageren og kan derfor ikke betragtes som et lønaccessorium for denne.   
Vedr. en forsikringsordning, der skulle dække det driftstab, som kan opstå i forbindelse med en tandlæges midlertidige arbejdsudygtighed (forsikringen skulle dække såvel klinikejerens som ansatte tandlægers midlertidige erhvervsudygtighed som følge af sygdom og visse ulykkestilfælde) erklærede at forsikringen ikke var omfattet af den dagældende PBL § 50. Den skattemæssige behandling af præmie- og forsikringsydelser skulle derfor følge regler. Da forsikringen dækkede selve driftstabet, dvs. en omsætningsnedgang beregnet efter særlige regler, var præmieudgiften fuldt ud fradragsberettiget, hvad enten ydelserne blev udbetalt som et samlet beløb eller som en løbende ydelse. Samme forsikringsydelser forudsattes i øvrigt at være indkomstskattepligtige, jf. skd. 70.435.

Nøgleperson
forsikring En såkaldt nøglepersonforsikring går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte forsikringsydelse udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri karensperiode på 1, 3 eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomheden eller indehaveren på en medarbejders person, har Skatteministeriets departement udtalt, at den ikke er omfattet af PBL, da der ikke er identitet mellem forsikringstager og forsikrede. Der er imidlertidig fradragsret for præmierne efter SL § 6, litra a, selv om den løbende forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Ydelserne er skattepligtig indkomst. har forudsat, at forsikringsydelsen fastsættes ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab, TfS 1986,43.
Udover ovennævnte situationer, hvor forsikringsordningerne må siges at have karakter af skadesforsikringer, beskattes udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikring på den ovenfor under »udbetaling tilkommer forsikrede, mv.« anførte måde.   
Selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig dagpengeforsikring er ikke fradragsberettiget efter SL § 6, litra a, lsr. 1985.112, men kan i visse tilfælde fratrækkes efter PBL § 49, stk. 1, se afsnit A.C.2.2.1.

Forbrugerlåns-
forsikring Ordningen går ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab i låneforhold af låntagers død, invaliditet eller hospitalsindlæggelse som følge af ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom, samt ved ufrivillig arbejdsløshed, jf. Told Skat Nyt 1992, nr. 20, s. 610 (TfS 1992, 495). Afgørelsen er nærmere omtalt nedenfor under arbejdsløshedsforsikring, afsnit A.C.2.2.1.